TEMA: it-tilgængelighed
Computerteknologien er et tveægget sværd

Adgang for alle
It-tilgængelighed er ikke svært

Udgivet af Dansk Blindesamfund
Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark · Nr. 2 · april 2006

TEMA: it-tilgængelighed

INDHOLD:

Jens Bromanns leder

Brug computeren - kvit eller dobbelt

Adgang for alle - det kan godt lade sig gøre

Tilgængelighed er ikke svært

IT-tilgængelighed i de nye kommuner og regioner

25 års jubilæum på Blindehistorisk Museum

Overblik

– en trussel eller en chance for handicappede?

Ja, overskriften på denne leder var det store spørgsmål, som igen og igen blev rejst i starten af 1980'erne, hvor computeren for alvor begyndte at gøre sit indtog.

Det viste sig imidlertid hurtigt, at computeren åbnede helt nye muligheder for at afhjælpe kommunikationshandicappedes mange problemer, og tiden og informationsteknologiens udvikling gav snart svar på det rejste spørgsmål – nemlig at der her var skabt muligheder for at give handicappede en chance for tilgængelighed til information og kommunikation, hvilket i højere grad inkluderede den handicappede borger i samfundets mange gøremål og aktiviteter.

I dag er computeren et af de vigtigste hjælpemidler for blinde og svagsynede. Ved hjælp af computeren får blinde og svagsynede dagligt adgang til information og informationsudveksling – noget, som var helt utænkeligt for denne handicapgruppe for 30 år siden. Ved hjælp af computeren – med syntetisk tale eller forstørrelsesprogrammer – surfer blinde og svagsynede borgere på internettet, kommunikerer med omverdenen, udfylder offentlige skemaer mv. Men der eksisterer fortsat en trussel: For hvis ikke programudbydere, hjemmesideproducenter og andre tænker over, at deres produkter skal være tilgængelige for alle, ja, så opstår der problemer!

Spørgsmålet om it-tilgængelighed vil vi tage op i dette nummer af Blindesagen, hvor vi sætter fokus på, hvad man som offentlig eller privat virksomhed kan gøre for at optimere synshandicappedes mulighed for at anvende it på lige fod med andre borgere.

God læsning.

Til indholdsfortegnelsen

Brug computeren
– kvit eller dobbelt

Af Bue Vester-Andersen
Teknisk hjælpemiddelkonsulent

Computerteknologien er et tveægget sværd, der på den ene side kan lette synshandicappedes hverdag utroligt meget, men på den anden side kan sætte synshandicappede tilbage til tiden før punktskriftens opfindelse.

Blinde og svagsynede har nu i mange år kunnet bruge en computer – blinde ved hjælp af syntetisk tale og punkt-display, og svagsynede ved hjælp af storskrift og syntetisk tale. I takt med at mere og mere information bliver stillet til rådighed i elektronisk form, er blinde og svagsynedes muligheder blevet revolutioneret. E-mails er mange gange lettere at håndtere end breve på papir, og når busplanerne ligger på internettet, kan man med lethed finde ud af, hvornår bussen kører. Kommunens hjemmeside giver et utal af oplysninger og muligheder, og på det papirløse kontor kan man pludselig selv komme til alle sagsakterne i stedet for blot at få dem læst op af en sekretær.

Hvis de mange lettelser og fordele skal realiseres, kræver det imidlertid, at de forskellige it-løsninger bliver udformet, så de kan bruges med storskrift og syntetisk tale. De skal med andre ord være tilgængelige for alle – også for synshandicappede. I modsat fald bliver blinde og svagsynede hægtet af samfundet, efterhånden som det bliver mere og mere nødvendigt at kunne bruge de mange it-systemer for at begå sig. E-mails bliver pludselig meget sværere at håndtere end papirbreve, og det papirløse kontor, som egentlig skulle være en lettelse på arbejdet, bliver pludselig til en fare for dit job, fordi du ikke kan bruge det.

Computerteknologien er altså et tveægget sværd, der på den ene side kan lette vores hverdag utroligt, men på den anden side på visse områder kan sætte os tilbage til tiden før punktskriftens opfindelse. Derfor er it-tilgængelighed et meget vigtigt emne for Dansk Blindesamfund.

Hvad er tilgængelighed egentlig?
At en hjemmeside eller et computerprogram er tilgængeligt for alle, vil sige, at det kan bruges af alle, også hvis man er handicappet og fx ikke kan bruge en mus eller se billedet på skærmen. Det handler ikke om at lægge en masse ekstra faciliteter på sin hjemmeside som eksempelvis tale eller en speciel version uden billeder, men snarere om at følge et sæt færdselsregler, der sikrer, at alle kan være med. Man kan bruge de fleste teknologier og virkemidler, hvis bare man gør det på den rigtige måde. Det handler altså ikke så meget om, hvad man gør, men snarere om, hvordan man gør det.

Principperne omkring it-tilgængelighed kan hurtigt komme til at virke en smule abstrakte, men hvis vi tager en hjemmeside som eksempel, kan det udtrykkes på denne måde:

• Hjemmesiden skal kunne betjenes. Det betyder, at man skal kunne navigere rundt i links og menuer og udfylde eventuelle formularer, også hvis man ikke kan bruge en mus. Hvis hjemmesiden kan betjenes udelukkende ved hjælp af tastaturet, giver det faktisk adgang også for meget svært handicappede, der skal bruge helt specielle hjælpemidler, fordi de fx ikke kan bruge hænderne.

• Indholdet skal kunne opfattes af brugeren. Hvis en hjemmeside følger retningslinjerne, kan teksten på hjemmesiden omformes og præsenteres på den måde, som den enkelte bruger kan opfatte. Den kan forstørres på skærmen eller præsenteres med punktskrift eller syntetisk tale. Grafik og lyd kan derimod ikke umiddelbart omformes på samme måde. Man kan sagtens have både billeder og lyd på sin hjemmeside, hvis der blot også er tekst, der giver den samme information. Det betyder eksempelvis, at et ikon, der linker til en anden side, skal forsynes med en supplerende tekst, der fortæller, hvor linket fører hen. Indholdet af hjemmesiden skal altså præsenteres på en måde, så det teknisk kan håndteres af brugerens hjælpemidler og dermed modtages af brugeren.

• Indholdet skal kunne forstås af brugeren. Når man som blind eller svagsynet læser en hjemmeside med forstørrelse eller skærmlæseprogram, får man kun indholdet præsenteret i små bidder. Man har altså langt fra det samme overblik som en seende bruger. Også ordblinde og udviklingshæmmede kan have svært ved at skabe sig et overblik over en hjemmeside. Informationerne skal derfor præsenteres på en overskuelig og velstruktureret måde, hvilket i øvrigt gavner alle.

Disse overordnede principper gælder, uanset hvilken type indhold, man har på sin hjemmeside, fx HTML, PDF-dokumenter eller Flash. Bag ved principperne ligger en række praktiske regler og tekniske retningslinjer, som du kan læse mere om hos enten Kompetencecentret IT for Alle (KIA), der er en institution under IT- og Telestyrelsen, eller hos Web Accessibility Initiative (WAI), der er en underorganisation til World Wide Web Consortium.

Ikke kun for handicappede
Har du nogensinde opgivet at bruge en hjemmeside, fordi den var så rodet, at du ikke fandt det, du skulle bruge, selvom du vidste, det var der? Eller har du opgivet at bruge en hjemmeside, fordi du ikke havde den seneste version af Internet Explorer, eller fordi siden krævede et andet program, som du ikke havde mulighed for at installere på computeren? Eller kunne du ikke navigere rundt på hjemmesiden, fordi den krævede, at du brugte musen og ikke kun tastaturet?

Hvis du kan svare ja til noget af dette, så har du fået et lille indtryk af, hvad tilgængelighed drejer sig om.

Tilgængelighed er ikke bare noget for en lille gruppe handicappede. Microsoft og Forrester Research lavede i 2003/2004 en undersøgelse, der blandt andet viste, at 44 % af computerbrugere mellem 18 og 64 år har brug for et hjælpemiddel for at betjene computeren, fx briller, en ekstra stor skærm eller Windows’ muligheder for at bruge andre farver eller skriftstørrelser, og at 57 % af computerbrugere mellem 18 og 64 år vil have gavn af forbedret tilgængelighed. Tilgængelighed er derfor ikke noget, man kan se bort fra.

Her hos Dansk Blindesamfund siger vi, at tilgængelighed er nødvendigt for nogle, gavner de fleste og skader ingen. Derfor har vi som en naturlig ting sikret, at vores egen hjemmeside kan bruges af alle. I boksen på nedenunder kan du se en række overordnede råd til, hvordan din organisation eller virksomhed kan sikre, at også jeres hjemmesider er tilgængelige for alle. Det er slet ikke så svært.

Til indholdsfortegnelsen

Adgang for alle
– det kan godt lade sig gøre

Af Merete Kjærsgård Lester
Webredaktør

I marts måned gik Dansk Blindesamfunds nye internetportal dkblind.dk i luften. Én af Dansk Blindesamfunds mærkesager har længe været, at blinde og svagsynede skal have samme muligheder for at tage del i videnssamfundet som seende, og portalen er et eksempel på, at det er muligt at gøre information tilgængelig for alle.

Flere og flere bruger i dag internettet til at søge informationer, og mængden af informationer stiger for hver dag, der går. Derfor er det vigtigt for besøgende på internettet, at den information, de søger, er relevant, tilgængelig og hurtig at finde. Vi har taget højde for alle krav i opbygningen og designet af vores nye internetportal dkblind.dk.

Adgang for nogen
Du er måske stødt på hjemmesider, der linker til en funktion, som gør det muligt for besøgende ved hjælp af musen at markere tekststykker på hjemmesiden, som de gerne vil have læst op. Tanken er god, for følger fx svagsynede og ordblinde linket, kan de få teksten læst op. Problemet er, at funktionen kun giver adgang for nogen. For hvad gør man, hvis man ikke kan bruge musen, fordi man fx er blind, bevægelseshandicappet eller lider af en museskade?

På andre hjemmesider kan man vælge en ”handicapvenlig” afdeling, hvor informationerne optræder i rent tekstformat. Det giver brugere med skærmlæserprogrammer mulighed for at få teksten læst op. Også her er tanken god, men hos Dansk Blindesamfund er det vores erfaring, at de ”handicapvenlige” sider ikke altid bliver opdateret i samme grad som resten af hjemmesiden.

Hvorfor ikke gøre informationerne tilgængelige for alle?
Med Dansk Blindesamfunds nye portal ønsker vi at opfylde mange krav på én gang. Der er mange forskellige grunde til, at besøgende gæster vores portal, og derfor skal portalen kunne mange ting. Den skal give generelle oplysninger om synshandicappede og om Dansk Blindesamfund til beslutningstagere, presse, medlemmer og pårørende, og den skal formidle relevant information til medlemmer og medarbejdere. Derfor har vi bestræbt os på fra starten at udvikle én portal, der gør informationer tilgængelige for alle. For at sikre os, at portalen lever op til vores krav om tilgængelighed for alle, har vi gennem hele udviklingsfasen fået portalen testet af blinde, svagsynede og seende.

At informationerne er tilgængelige for alle, vil for det første sige, at portalen er opbygget så fleksibelt, at man som besøgende kan få den information, man søger, på den måde, man ønsker. Foretrækker man at læse hvid skrift på blå baggrund, kan det vælges i den browser, man normalt bruger til at surfe på internettet. Den besøgende kan også bruge sit foretrukne skærmlæserprogram eller forstørrelsesprogram til at læse hjemmesiden, og det er muligt at læse hjemmesiden på håndholdt pc.

For det andet vil tilgængelighed sige, at indhold kun lægges på hjemmesiden ét sted i én arbejdsgang. Det betyder, at det bliver enkelt at opdatere hjemmesiden, og derved mindskes risikoen for at glemme fx informationer i rent tekstformat på separate sider. Tilgængelighed betyder for det tredje, at strukturen på siderne altid er den samme. Lige meget hvor den besøgende befinder sig på portalen, ligger alle elementerne fast, fx flytter søgefunktionen eller bjælken med hovedmenupunkterne sig aldrig. Den faste struktur gør, at en blind eller svagsynet altid kan orientere sig på hjemmesiden.

Alt i samme portal
Vi har i design og udvikling af den nye portal hele tiden haft fokus på, at de besøgende har mange forskellige grunde til at søge informationer på portalen. Derfor har vi bestræbt os på at levere de ønskede informationer på en enkel måde, så den besøgende kun ser de informationer, som er relevante for den enkelte. Overordnet har vi i udviklingsfasen arbejdet med tre grupper: medborgere, medlemmer og medarbejdere.

Medborgerne inkluderer alle fra beslutningstagere og presse til studerende, pårørende og sagsbehandlere. Denne gruppe kan finde information om livet som blind og svagsynet, om foreningens indsatsområder og formål og om de mange tilbud til synshandicappede. Til medarbejderne har vi lavet et intranet, hvor det er muligt at finde blå bog over kollegerne, praktiske oplysninger om løn og ansættelsesforhold og at deltage i debatter og arbejdsgrupper.

Medlemsområdet har været en kompleks størrelse at arbejde med i udviklingsfasen. Ikke i forbindelse med kravene til tilgængelighed, men fordi vores medlemmer spreder sig over mange grupper. I alt har vi 12.000 medlemmer, og deres baggrund og behov for information er lige så forskellige som resten af samfundets. Vi har fx medlemmer, der er erhvervsaktive og født blinde, vi har ældre medlemmer, der lige har mistet synet, og vi har medlemmer, der er unge og sportsaktive. Dansk Blindesamfund er en interessepolitisk organisation og derfor er det vores pligt at imødekomme medlemmernes forespørgsler.

Nogle af vores medlemmer er kun interesserede i at læse foreningens medlemsblad. De kan derfor læse bladet på skærmen eller downloade bladet i netop det format, som passer dem (Word, txt eller Braille Lite (punktskrift)). Andre vil gerne følge med i, hvad der sker i ledelsen af foreningen. De kan aflytte debatter fra hovedbestyrelsesmøderne eller læse referater fra diverse møder i det format, de foretrækker. Dansk Blindesamfund er inddelt i 22 lokalkredse, og mange medlemmer vil gerne følge med i, hvad der sker i deres egen kreds. På portalen kan medlemmerne derfor tilmelde sig en funktion, der giver dem mulighed for at modtage mails med link til kredsen, når der er nye informationer.

I Dansk Blindesamfund deltager en del af medlemmerne også aktivt i udvalg og projekter. Disse medlemmer kan abonnere på referater fra udvalgsmøderne, og de kan blive tilknyttet arbejdsgrupper, hvor de kan udveksle informationer med resten af gruppen.

Sidst, men ikke mindst kan kredsformændene i lokalkredsene selv oprette og vedligeholde informationer om deres egen kreds. Til det formål har vi udviklet et værktøj, som gør det muligt for synshandicappede at lægge indhold ud på hjemmesiden. Derfor er det ikke kun, hvad der kan læses på hjemmesiden, der er tilgængeligt for alle – også det bagvedliggende værktøj til redigering er tilgængeligt. Der kræves ikke et specielt program, det hele er integreret i portalen.

Til inspiration for andre
Hos Dansk Blindesamfund forsøger vi altid at gøre samfundet opmærksom på, at det er muligt at gøre hjemmesider tilgængelige for alle. Derfor skal vi selv være foregangsmænd inden for it-tilgængelighed, og vores nye internetportal er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at opbygge en portal, der er så fleksibel, at den kan tilpasses vidt forskellige besøgendes ønsker og behov. Måske andre vil lade sig inspirere?

Til indholdsfortegnelsen

Tilgængelighed er ikke svært

Af Nina Maria Mørk
Pressemedarbejder

”Har du ikke gjort dit websted tilgængeligt for alle, så har du sovet i timen,” lyder det fra Sune Toft, projektleder hos Headnet, som er det webbureau, der har stået for udviklingen af Dansk Blindesamfunds nye hjemmeside. I dette interview med Sune Toft fortæller han om arbejdet med dkblind.dk og om, hvorfor det slet ikke er svært at sikre, at en hjemmeside er tilgængelig for alle.

”I bund og grund er det et spørgsmål om forståelse for god kommunikation,” forklarer Sune Toft, da han bliver spurgt om, hvorfor tilgængelighed er vigtig. ”Der er undersøgelser, der viser, at 20-25 % af internetbrugere har problemer med tilgængelighed, og så virker det jo mærkeligt ikke at købe en webløsning, som alle kan få glæde af.”

Minimalisme og retningslinjer
Hos Headnet har de arbejdet med tilgængelighed i fem år. Da de startede med at interessere sig for tilgængelighed, var de ét af de første firmaer med den interesse, men i løbet af de seneste par år har Sune lagt mærke til, at flere webbureauer begynder at sætte sig ind i området. Dette er en positiv udvikling, da det gør det lettere for kunderne at finde leverandører, som kan levere den rigtige vare til den rigtige pris. ”Faktisk er tilgængelighed ikke så svært, som mange tror, men det er vigtigt, at tilgængeligheden er tænkt ind i webløsningen fra starten. Mange tror, at dét at gøre en webløsning tilgængelig er det samme som at gøre den kedelig, men sådan er det ikke. I virkeligheden er tilgængelighed et spørgsmål om minimalisme og om at overholde de anbefalede retningslinjer. I vores branche er der en tendens til, at man betragter retningslinjerne for tilgængelighed som et unødvendigt onde, men hos os ser vi retningslinjerne som en hjælp til, at så mange som muligt kan benytte de løsninger, som vi leverer til kunden. Derfor er det heller ikke dumt at overholde retningslinjerne, for det sikrer webløsningens funktionalitet,” understreger Sune, inden han begynder at uddybe arbejdet med dkblind.dk, som for den udenforstående kan lyde som et omfattende arbejde.

Testet på ”ægte” blinde
”Selve dét at sikre dkblind.dks tilgængelighed var ikke svært. Da vi har arbejdet med tilgængelighed længe, havde vi så at sige de forskellige moduler, som herefter skulle sættes sammen. Det, som derimod har taget tid, var arbejdet med Dansk Blindesamfunds store medlemsnet, da medlemmerne er opdelt i forskellige kategorier alt efter, hvilken viden de har behov for at finde på webstedet. At det tog tid var frem for alt et spørgsmål om administration og opdeling i medlemskategorier og ikke et spørgsmål om tilgængelighed, men heldigvis er det de færreste organisationer, hvor medlemsnettet er så sammen- sat som hos Dansk Blindesamfund. Generelt er det altså ikke vanskeligt at arbejde med tilgængelighed, og der er ikke noget i processen med dkblind.dk, som er kommet ’bag’ på os,” fortæller Sune og fortsætter: ”Det, som har været rigtig spændende med udviklingen af dkblind.dk, er, at blinde og svagsynede gennem hele processen har medvirket til at teste webstedets tilgængelighed. På den måde har vi hele tiden kunne sikre, at webstedet virkelig er tilgængeligt, og det har været spændende med testpanelets tilbagemeldinger.”

Hvordan ser fremtiden ud?
”Indtil nu har det primært været kommunale og statslige institutioner, der har interesseret sig for it-tilgængelighed, men hos Headnet ser vi, at der er ved at ske en bevægelse mod det private. I lande som fx USA, England og Tyskland er det faktisk påbudt ved lov, at offentlige hjemmesider skal overholde visse retningslinjer, mens der i Danmark og andre EU-lande endnu kun er tradition for at anbefale, at sådanne standarder overholdes. Det er bestemt heller ikke alle offentlige websteder, der er tilgængelige i dag – faktisk er det de færreste – men vi ser dog, at der er større bevågenhed omkring emnet nu end for bare få år siden. Derfor vil det være godt med lovkrav omkring tilgængelighed og ikke kun anbefalinger, fx i forbindelse med strukturreformen, hvor de nye kommuner skal udvikle nye hjemmesider. Jeg kan dog godt frygte lidt, at det løb allerede er kørt, da mange af de nye kommuner allerede er i gang med arbejdet. Heldigvis er der en række leverandører, som kan rådgive kommunerne om de rigtige løsninger, hvis kommunerne selv viser interesse for det,” siger Sune og afslutter interviewet med at pointere, at det i sidste instans er kundens ansvar at sikre, at deres websteder er tilgængelige. Derfor skal de sørge for at stille krav til leverandørerne, for det er muligt at lave websteder, som ser appetitlige ud, er nemme at administrere og opfylder alle retningslinjer – også uden at det koster en formue.

Til indholdsfortegnelsen

Af Søren Grotum
Næstformand

Den 29. november 2005 fremsatte Det Radikale Venstre et forslag til folketingsbeslutning om at sikre tilgængelighed for mennesker med handicap i de nye kommuner.
Hos Dansk Blindesamfund ser vi positivt på forslaget, da det er første skridt på vejen til at sikre, at blinde og svagsynede kan deltage på lige fod med alle
andre borgere i de nye kommuner og regioner.

Strukturreformen er mere end nye streger på landkortet, for med strukturreformen er det muligt at gøre de nye kommuner og regioner tilgængelige både fysisk og teknologisk for alle borgere uanset handicap.

B40 hedder det beslutningsforslag, som opfordrer regeringen til at sikre, at det pålægges de nye kommuner og regioner at forbedre tilgængeligheden til rådhuse, jobcentre og it-systemer, herunder hjemmesider, intranet og edb-baserede arbejdsværktøjer. Forslaget er behandlet i det politisk-økonomiske udvalg, og der er flertal for det.

Fysisk og teknologisk tilgængelighed
Fysisk og teknologisk tilgængelighed har længe haft Dansk Blindesamfunds bevågenhed. I forbindelse med den fysiske tilgængelighed er det af afgørende betydning, at handicappede borgere – herunder blinde og svagsynede – kan færdes i de nye rådhuse og jobcentre uden risiko for at fare vild eller komme til skade, fx er det vigtigt for os som synshandicappede, at indgange og døre er til at finde, at trapper er markeret korrekt, og at elevatorer opfylder krav til betjeningsegnethed.

Sikring af den fysiske tilgængelighed vil ikke kun være til gavn for synshandicappede, men også for andre befolkningsgrupper, herunder gangbesværede og ældre. Tilgængelighed til kommunernes og regionernes it-systemer er derimod af stor betydning for os som handicapgruppe. Derfor er beslutningen det første skridt på vejen til at sikre, at blinde og svagsynede får fuld informationsmæssig ligestilling med ikke-handicappede.

Informationsmæssig ligestilling
Tilgængelighed til it-systemerne er af stor betydning for vores mulighed for integration i samfundet. I dag anvender flere og flere mennesker it af den ene eller anden art, og dette gælder selvfølgelig også os. Faktisk har vi kun synet til forskel, men akkurat i forbindelse med anvendelse af it-systemer er der ikke kun tale om en lille forskel. Det er klart, at det er en udfordring for os som blinde og svagsynede at benytte diverse it-systemer, men det er bestemt ikke umuligt. Det, som derimod besværliggør – måske endda umuliggør – det for os, er, når it-systemerne ikke er tilgængelige. Og det er snarere reglen end undtagelse, må vi konkludere her hos Dansk Blindesamfund.

Hvad betyder it-tilgængelighed for blinde og svagsynede?
It-tilgængelighed drejer sig ikke kun om, at vi som synshandicappede skal kunne læse offentlige hjemmesider. It-tilgængelighed drejer sig om meget mere, blandt andet at vi skal kunne modtage informationer på internettet, tage del i selvbetjeningssamfundet og deltage i arbejdslivet på lige vilkår med alle andre.

Ligesom alle andre har vi indtil nu modtaget informationer pr. post. I mange tilfælde er det ikke muligt for os selv at læse de trykte breve, og vi er afhængige af, at andre læser dem op for os. Det er ikke optimalt, at vi skal have naboen eller andre til at læse fortrolige informationer op, fordi vi ikke selv kan, men det har været den eneste løsning. Med elektronisk kommunikation er det i langt større udstrækning blevet muligt for os at klare sådanne opgaver selv. Det kræver bare, at systemerne gøres tilgængelige. Skal systemer være tilgængelige, skal de følge visse retningslinjer. Derfor er vi hos Dansk Blindesamfund glade for, at der i B40 netop bliver lagt vægt på, at problemet omkring it-tilgængelighed skal kortlægges, så det fremover kan sikres, at alle kommuner og regioner følger en række standardregler baseret på IT- og Telestyrelsens udbudsværktøjskasse.

Som det er i dag, opfordrer kommunerne i stigende grad borgerne til at klare deres opgaver med det offentlige selv. Offentlige selvbetjeningssystemer er blevet moderne, og selvbetjening bliver mere og mere almindelig. Dette medfører, at der ikke er samme behov for ansatte til at klare opgaverne med at udfylde skemaer og andre oplysninger fra borgerne, for det gør borgerne selv. Det er selvfølgelig fint, at man som borger nu kan ”besøge” kommunerne uden for den normale åbningstid, men for blinde og svagsynede betyder det også, at vi ikke har samme mulighed for at søge hjælp hos kommunens ansatte. Vi vil faktisk også gerne kunne ”selvbetjene” os selv, og hvis det sikres, at systemerne er tilgængelige, så har vi også mulighed for at blive inkluderet i samfundet. Men med ikke-tilgængelige systemer er der en stor risiko for, at vi bliver ekskluderet og ikke inkluderet.
B40 kan også få indflydelse på blinde og svagsynedes beskæftigelsesgrad, som i dag er katastrofal lav. I beslutningen pointeres det nemlig, at også tilgængeligheden til edb-baserede arbejdsværktøjer skal kortlægges. En forudsætning for at vi som synshandicappede kan varetage et arbejde, hvor der skal anvendes it, er, at it-systemerne er gjort tilgængelige. Derfor arbejder vi hos Dansk Blindesamfund for, at alle journaliserings- og dokumenthåndteringssystemer, som det offentlige betjener sig af, skal være tilgængelige for handicappede, herunder blinde og svagsynede. Det er faktisk slet ikke problematisk at integrere det hele i én webløsning – og tænk hvilke samfundsøkonomiske gevinster der er inden for rækkevidde, hvis flere handicappede får mulighed for at yde den samme indsats på arbejdsmarkedet som alle andre?

Dansk Blindesamfund følger spændt udviklingen
Beslutningsforslag B40 om tilgængelighed til rådhuse, jobcentre og de nye kommuners it-systemer har opnået et flertal i Folketinget. Dette er en stor landvinding for os som synshandicappede, fordi det giver os mulighed for at blive en del af samfundet på mere lige vilkår end i dag. Vi håber, at B40 kan opildne både private og offentlige organisationer m.fl. til automatisk at tænke på it-tilgængelighed, når nye it-systemer skal designes og udvikles.

Til indholdsfortegnelsen

Martin Lidegaard (RV)

Hvorfor er tilgængelighed vigtigt i forbindelse med strukturreformen?
Tilgængelighed er vigtigt, fordi vi har mulighed for at gøre det ordentligt fra starten. Med det mener jeg, at vi kan tænke tilgængeligheden ind allerede i designfasen – både når det handler om den fysiske tilgængelighed og om den teknologiske tilgængelighed – da alle nuværende rådhuse og it-systemer alligevel skal omlægges. I forbindelse med it-tilgængeligheden er der flere gevinster at hente. For det første sikrer vi, at de offentlige hjemmesider bliver tilgængelige for både handicappede og ikke-handicappede. Undersøgelser viser, at 90 % af de offentlige hjemmesider i dag ikke er tilgængelige, og det er selvfølgelig ikke godt nok. For det andet skaber vi et nyt arbejdsmarked i kommunerne ved at sikre, at de edb-baserede arbejdsværktøjer er tilgængelige for alle. Det gør, at det er muligt at ansætte handicappede i det offentlige på samme vilkår som alle andre.

Hvordan vil I sikre, at de enkelte kommuners it-tilgængelighedspolitik bliver ført ud i livet?
Nu har vi fået iværksat en kortlægning af den nuværende it-tilgængelighed, og derefter vil vi selvfølgelig følge op på regeringen, hvis der ikke sker noget. Det er i hvert fald helt sikkert, at Det Radikale Venstre om ét år udarbejder en statusrapport over, hvad der er sket, siden kortlægningsarbejdet blev afsluttet.

Til indholdsfortegnelsen

Pia Kristensen (DF)

Hvorfor er tilgængelighed vigtigt i forbindelse med strukturreformen?
Tilgængelighed er ikke kun vigtigt i forbindelse med strukturreformen. Det er altid vigtigt at tænke på tilgængelighed for handicappede, lige meget om det drejer sig om tilgængelighed til rådhuset eller det lokale bibliotek. Men når det er sagt, så er tilgængelighed selvfølgelig vigtigt i forbindelse med strukturreformen, fordi vi nu står i en situation, hvor alt skal ændres. Derfor er det en fordel allerede nu at tænke it-tilgængeligheden ind, og vi var da heller ikke i tvivl om, at det var et godt forslag, som vi gerne ville støtte op om. Forslaget sikrer jo både ligestilling af alle borgeres tilgang til de offentlige hjemmesider og adgang for handicappede til arbejdsmarkedet i kommunerne. Rent menneskeligt er der meget af vinde, og det er det vigtigste.

Hvordan vil I sikre, at de enkelte kommuners it-tilgængelighedspolitik bliver ført ud i livet?
Ved at vi har lavet et flertal uden om regeringen, så pålægger vi ministeren at handle. Jeg er sikker på, at der nok skal blive fulgt op på beslutningen, for der har været bred enighed omkring beslutningen. Her fra Dansk Folkeparti vil vi i hvert fald følge op på sagen, så vi kan sikre tilgængelige it-systemer for alle.

Til indholdsfortegnelsen

Af Nina Maria Mørk
Pressemedarbejder

I februar måned i år var det 25 år siden, at Blindehistorisk Museum åbnede. Museet giver besøgende en unik mulighed for at opleve og undersøge, hvordan livet for synshandicappede har formet sig de sidste 200 år.

Der lugter ikke af klor. Selvfølgelig gør der ikke det, men man kunne have forventet det, når man ved, at der ligger en svømmehal lige på den anden side af væggen. I stedet kommer der en svag buldren fra rørene, og toner fra rockmusik trænger ned gennem spånpladerne i loftet. Vi er på Blindehistorisk Museum, som har til huse i tre sammenhængende sikringsrum på Instituttet for Blinde og Svagsynede.

”Loven kræver, at disse rum skal kunne ryddes i løbet af 24 timer, så det lægger i høj grad bånd på, hvordan vi kan indrette lokalerne,” fortæller Henning Eriksen, der arbejder som omviser på museet og selv er synshandicappet. Det er Henning, som i den næste halvanden time viser os rundt på museet, der består af den permanente udstilling, biblioteket og arkiverne.

”Det var den nu afdøde inspektør af Instituttet for Blinde og Svagsynede, Folke Johansen, der brugte sit otium på systematisk at finde genstande og bøger frem fra instituttets kældre for derved at skabe museet,” beretter Henning, da vi står ved indgangen til udstillingen. I alt er museet inddelt i fire udstillinger.
Den første udstilling giver historisk indblik i, hvordan livet for synshandicappede har været gennem de sidste 200 år. Den anden udstilling sætter fokus på synshandicappedes uddannelse, herunder både den faglige læring med at læse, skrive og regne, men også den almene læring med at få viden om den del af verden, synshandicappede ikke kan se, fx hvordan en flue eller elefant ser ud. Den tredje udstilling giver et historisk rids over synshandicappedes arbejdsliv. Udstillingen viser, hvordan arbejdet har ændret karakter fra at være manuelt arbejde til at være mere specialiseret arbejde, som vi kender det i dag. Den fjerde og sidste udstilling beskriver Henning som en ”blandet” udstilling med genstande fra de gamle øjenklinikker, sportsartikler og nogle af de første CCTV-skærme.

Blindehistorisk Museum råder over en samling på omkring 5.000 genstande, hvoraf det kun er en del af dem, der er synlige i udstillingen. Resten er opmagasinet i kasser af syrefri pap i museets arkiver. Som alle andre museer lider Blindehistorisk Museum af plads- mangel, for museet modtager hele tiden nye genstande. ”Vi vil helst have, der er historier knyttet til de ting, vi modtager. Uden disse historier får genstandene intet liv,” fortæller Henning.

Alle museets genstande er registreret. Registreringen er foregået på gammeldags maner i en håndskreven protokol, da museet ikke kan registrere genstandene digitalt, fordi det ikke er et statsanerkendt museum med mulighed for at trække på Kulturarvstyrelsens database. På trods af at museet har en af Europas mest komplette samlinger af sin art, har det været svært at skabe interesse hos myndighederne for museets virksomhed. Indtil nu har museet eksisteret som en del af Institut for Blinde og Svagsynedes virksomhed, og i øjeblikket samarbejder Dansk Blindesamfund med Institut for Blinde og Svagsynede, Synscenter Refsnæs og Danmarks Blindehistoriske Selskab om at sikre museets fremtidige eksistens. Manglen på budget er nemlig et tilbagevendende problem, fortæller Henning, som drømmer om, at museet havde mulighed for at udgive et årsskrift og lave særudstillinger med de mange bortgemte genstande fra arkivet. Et budget ville også gøre det muligt for museets medarbejdere at rejse rundt i det danske land og indsamle personhistorier.

Efter halvanden time i selskab med Henning har vi været omkring mange emner. Modsat andre museer er det muligt for både synshandicappede og seende at røre ved genstandene på Blindehistorisk Museum, og det er godt, for hvordan er det ellers muligt for synshandicappede at se udstillingen og for seende at sætte sig ind i en verden, hvor synssansen mangler? Vi siger farvel til Henning og bevæger os ud og op fra sikringsrummene – op i rockmusikken.

Til indholdsfortegnelsen

Til indholdsfortegnelsen

Thoravej 35, 2400 København NV