Kære politikere: Vågn op!
Hvis blinde og stærkt svagsynede skal deltage aktivt i samfundslivet, må deres behov for fleksible og individuelt tilrettelagte transportordninger løses nu. Dansk Blindesamfund stiller her sit bud på, hvordan ordningerne kan skrues sammen, til rådighed for politikere og andre beslutningstagere.Af Thorkild Olesen
Som beskrevet i andre artikler i dette nummer af Blindesagen er færdensproblemer en af de største barrierer for blinde og stærkt svagsynedes aktive deltagelse i samfundslivet. Dansk Blindesamfund har gennem lang tid påpeget disse problemer, og det er nu på høje tide at politikerne handler.
Nedenfor følger nogle forslag til, hvordan politikerne i Folketinget og landets byråd kunne hjælpe blinde og stærkt svagsynede mennesker med at færdes mere og med bedre færdselssikkerhed.
Forslag til handling
Dansk Blindesamfunds medlemmer er ikke en homogen masse, hvor støttebehovet er ens for alle. Der er meget stor forskel på, hvordan og hvor sikkert yngre eller ældre blinde og stærkt svagsynede færdes, lige som der er meget forskel inden for disse grupper.
Der er også stor forskel på, hvor blinde og stærkt svagsynede bor, og især på tætheden af offentlige transportmidler.
En hvilken som helst ordning, der skal hjælpe blinde og stærkt svagsynede med at færdes, skal derfor være fleksibel og individuel tilrettelagt.
I Dansk Blindesamfund forestiller vi os, at blinde og stærkt svagsynedes færdenshandicap kan løses med en kombination af de indsatser, der nævnes herunder.
- For rejser over større afstande, for eksempel mellem landsdelene eller over kommunegrænserne, skal blinde og stærkt svagsynede, der er i stand til at rejse selv, have mulighed for at benytte individuelle befordringsmidler, for eksempel taxa, mellem hjem og offentlige transportmidler og igen fra det offentlige transportmiddels ankomststed og til rejsens bestemmelsessted. Prisen for anvendelse af den ekstra taxa skal ikke overstige prisen for en billet til rejse med offentlige transportmidler.
- Blinde og stærkt svagsynede, der ikke kan færdes trygt på egen hånd enten på grund af manglende tilgængelighed eller på grund af alder og blindhedens kompleksitet, skal have mulighed for individuelt befordringsmiddel, for eksempel taxa, fra hjem til bestemmelsessted. Prisen for rejsen må ikke overstige prisen for en billet til samme rejse med de offentlige transportmidler.
- For rejser lokalt inden for kommunegrænserne må servicelovens paragraf 103 ændres, så kommunerne pålægges at foretage en individuel vurdering af behov for transport for den enkelte blinde og stærkt svagsynede borger, uanset alder. Afgørelsen skal kunne ankes til de sociale nævn.
- For blinde og stærkt svagsynede, der på grund af erhverv eller uddannelse, sociale forhold som for eksempel børn eller et højt aktivitetsniveau i form af for eksempel frivilligt, socialt arbejde, har behov for egen handicapbil, må der vederlagsfrit kunne stilles støtte i form af en chauffør til rådighed.
Politisk vilje og økonomiske midler
Det er ikke Dansk Blindesamfunds opfattelse, at disse befordringsordninger skal stå i stedet for tilgængeliggørelse af omgivelserne, for eksempel perroner på banegårde eller akustiske lydsignaler ved lyskryds.
Fra Dansk Blindesamfunds side vil vi opfordre til, at der udarbejdes konkrete og målrettede handlingsplaner for tilgængelighed både i kommunerne og hos statslige og regionale myndigheder.
Vi ved godt, at Rom ikke blev bygget på en dag. Derfor vil vi hilse langsigtede handlingsplaner velkomne, men den nødvendige politiske vilje må være der, samtidig med at de nødvendige økonomiske ressourcer må stilles til rådighed for at afhjælpe denne side af færdselsproblemet for blinde og svagsynede.
Forslag til transportpolitik for blinde og svagsynede
- Ved længere rejser, f.eks. mellem landsdele, skal der være mulighed for at benytte f.eks. taxa fra hjem til tog og fra tog til bestemmelsessted. Prisen for taxaen skal ikke overstige prisen for transport med offentlige transportmidler.
- Ved kortere rejser skal blinde og svagsynede have mulighed for befordring med taxa, hvis manglende tilgængelighed, alder eller blindhedens kompleksitet nødvendiggør det. Prisen skal ikke overstige prisen for transport med offentlige transportmidler.
- Ved rejser inden for kommunegrænsen må servicelovens paragraf 103 ændres, så kommunerne pålægges at foretage en individuel vurdering af transportbehovet uanset den blinde eller svagsynedes alder.
- Handicapbil med chauffør må i særlige tilfælde stilles gratis til rådighed for blinde og svagsynede.
Sidst opdateret 01. februar 2006 16:45