Af John D. Heilbrunn

Når man skal danne sig et overblik over, hvilke muligheder blinde og svagsynede i Danmark har for at komme rundt i deres lokalområdet på en måde, som gør dem til mere selvstændigt mobile mennesker, er det naturligt at lade sig inspirere af, hvorledes man har grebet sagen an i vore nabolande.

Selv om der er væsentlige geografiske forskelle på Danmark og de øvrige nordiske lande på grund af generelt større afstande, er der en lighed i velfærdsstatens opbygning, tendensen i udviklingen af opgave- og ansvarsfordelingen mellem offentlige og private serviceudbydere og endelig den generelle alderssammensætning inden for gruppen af synshandicappede. Gruppen af ældre dominerer billedet markant, og her er det karakteristisk, at den generelle mobilitet er nedsat i forhold til de yngre medborgere.

Taxakørsel til buspriser

I Finland eksisterer der iflg. lov om handicapservice én ordning, en färdtjänst, som administreres af kommunerne. Den handicappede kan for et beløb svarende til takst for brug af kollektiv befordring benytte sig af taxakørsel til og fra arbejde (normalt i størrelsesorden 40-45 rejser pr måned), til og fra studiested og herudover til andre aktiviteter eller gøremål, dog normalt kun med et antal rejser på maksimalt 18 pr. måned. Ordningen giver ret til kørsel inden for den handicappede borgers egen kommune og omliggende kommuner.

Ser man på ordningen i tal, viser en statistik fra 2001, at ca. 71.000 personer, svarende til 1,4 procent af den finske befolkning, anvendte ordningen, og at den omregnet til dansk mønt kostede godt 600 mio. danske kroner.
Det betyder, at hver bruger af ordningen i gennemsnit brugte ordningen svarende til en værdi på 8.300 danske kroner. Ordningen er mest blevet anvendt af personer over 65 år, som udgør 60 procent af brugerne. Ordningen er blevet mest anvendt i områder omkring større byer og da mest til ærinder uden for arbejdslivet.

Personlig befordring på svensk

Retter man søgelyset mod nabolandet på den anden side af Øresund, som geografisk er betydeligt større end Finland, er der i den svenske rigsdag vedtaget to love af interesse om personlig befordring af handicappede.
Den ene er en lov om den såkaldte Kommunale Färdtjänst (KFT), som fastsætter de helt overordnede principper om, at der skal eksistere en sådan befordringsservice for personer med et alvorligt handicap, og som altså af den grund ikke kan benytte almindelige samfærdselsmidler.

Den konkrete gennemførelse af ordningen sker ved, at den handicappede kan benytte sig af taxakørsel til stærkt reducerede priser.

Når det gælder den konkrete iværksættelse af denne særlige ordning, er det op til de enkelte kommuner at fastsætte niveauet for ordningens gennemførelse: Hvor lang afstand man kan køre; fastsættelse af det beløb, som skal betales; antallet af rejser pr. år; inden for hvilket tidsrum man kan benytte rejseordningen samt hvor lang tid i forvejen, man skal bestille kørsel.

I Sverige har ca. 380.000 personer været godkendt til at benytte denne ordning (ca. 4,25 procent af befolkningen) i 2003. Det gennemsnitlige antal ture pr. bruger var i samme år 34 KFT-rejser, og dette niveau har været konstant set over en årrække. Ser man på gruppen som helhed, har 19 procent af denne været under 65 år og 26 procent mellem 65 og 79 år.

Transport mellem landsdelene

Ud over ordningen for lokalkørsel nævnt ovenfor findes en såkaldt Riksfärdtjänst (RFT), som gælder for personer med et alvorligt handicap, i forbindelse med rejser fra den ene landsdel til den anden, altså transport uden for ens egen kommune.

Her er der som for den lokale ordning givet nogle overordnede regler i en lov, som gælder for hele den svenske nation, og disse regler giver ikke samme mulighed for lokal variation. Dermed er der fastsat visse regler og satser, som gælder, uanset hvorfra man rejser. Udgangspunktet for egenbetalingen er udgiften til rejse med tog på 2. klasse. Ved rejsens gennemførelse er man berettiget til at vælge forskellige former for transportmidler, fx fly, tog og taxa. Bortset fra de overordnede satser er det også her den enkelte kommune, som fastlægger omfang og satser for sine borgere.

Ser man på ordningen i tal, har ca. 24.700 personer været godkendt til RFT-ordningen, og antallet af enkeltrejser androg ca. 98.000. Ordningen anvendes i langt højere grad af yngre personer med handicap end KFT ordningen, idet 39 procent af brugerne var under 65 år, og 24 procent var mellem 65 og 79 år.
Denne ordning omfatter også retten til at medtage en ledsager, idet udgifterne til denne persons rejse, men ikke arbejdsindsats (løn) nyder tilskud i form af prisreduktion.

Den samlede udgift for de to ordninger androg i 2002 tal 2,4 milliarder svenske kroner, ca. 1,9 milliard danske kroner. Dette svarer til en gennemsnitlig udgift pr. bruger på 4.740 danske kroner (omregnet efter dagens kurs).

Med taxa i Norge

I Norge findes i lighed med de andre nordiske lande en særlig ordning, som skal ligestille personer, som har nedsat mulighed for at bruge samfærdselsmidler, med andre borgere. Ordningen er den såkaldte TT ordning, der administreres af fylkerne (svarende til de danske amter).
Ordningen varierer fra landsdel til landsdel, men hensigten bag ordningen er den samme. Størstedelen af transportbehovet løses ved brug af kørsel med taxa.

Set i tal anvender ca. 112.000 personer ordningen, og udgiften hertil andrager på landsbasis i danske kroner 375 mio. Dette giver et gennemsnitligt forbrug pr. bruger på ca. 3.350 kroner.

I Norge har man erkendt, at TT-ordningen er utilstrækkelig, hvorfor den nationale kørselsordning for handicappede er under revision.

Transportordninger i nabolandene

• Finland: Mulighed for taxakørsel til og fra arbejde, studiested, o.lign. til den pris, kollektiv befordring koster.
• Sverige: Mulighed for taxakørsel til stærkt reduceret pris indenfor egen kommune,og mulighed for rejser fra en landsdel til en anden mod egenbetaling svarende til udgiften til en 2. klasses togbillet, selv om den synshandicappede f.eks. rejser med taxa, fly, m.m.
• Norge: Mulighed for taxakørsel til reduceret pris. Ordningen opfattes som utilstrækkelig og er under revision.