Når blindhed er en egenskab

Med højagtelse. Dette kunne være titlen på den bog, som jeg vil omtale. Bogen hedder: "Vejen til blind forståelse" og er skrevet af Keld Stochholm, der i årene 1974-2001 var forstander for Refsnæsskolen.

Det helt usædvanlige ved denne bog er, at den beskriver blindhed, ikke som en mangel, men som en egenskab. Den afleverer et fagligt budskab til pædagoger, forældre og andre, der er optaget af blinde børns undervisning og opdragelse. I håb om en ny udvikling af blinde-pædagogikken, så det anerkendes, at blindes sansning og forestillingsverden er forskellig fra seendes.

Bogen indeholder to hovedafsnit. Det ene, om blindes forestillingsverden, handler om blindes muligheder for at bruge især hørelse og følesans til at danne en fuldt gyldig og ligeværdig opfattelse af verden. Det andet afsnit, om de blinde, der er stærkt svagsynede, fortæller om, hvordan og hvor svingende de stærkt svagsynede ser, og hvor forskelligt det er fra det, som de fuldt seende ser.

Keld Stochholm har insisteret på at forstå blindhedens væsen. Han har fordomsfrit været sammen med de mange blindfødte og svagsynede børn, som han har mødt i undervisning og fritid, og han har eksperimenteret med sine egne sanser.

Bogen indeholder mange pædagogiske overvejelser om nødvendigheden af at tilrettelægge undervisning og oplevelser, så blinde har direkte adgang i stedet for at skulle nøjes med en sproglig formidling af det, som andre ser.

Den, der ikke selv sanser og oplever, lærer ikke og udvikler sig ikke. Men bogen er også, og måske allermest, en eksistentiel tænkning om menneskelig forskellighed og ligeværd.

"Vejen til blind forståelse" er nok særlig nødvendig at finde for forældre til blinde børn, som her har fået en vejviser, der ved, at blinde børn er dejlige og kompetente.

Bogen er bestemt også læseværdig for os, der er blinde. For mig har det været en både foruroligende og forløsende oplevelse. Foruroligende, fordi jeg som blindfødt gennem hele min opvækst har lært, at målet var at være så "normal" som muligt, altså ligne seende mest muligt. Normaliseringen blev så at sige min adgangsbillet til verden, - den seende verden.

Er det for eksempel ikke tankevækkende, at mange siger, at den allerstørste ros en blind kan få er, når seende glemmer, at man er blind? Her kommer Keld Stochholm så med sin bog og afslører, at blinde i virkeligheden er anderledes, og det er ikke engang en mangel, som vi skal skjule og undskylde for. Det er en egenskab, som vi skal værdsætte og gøre brug af. Det trækker tæppet væk under hele den strategi for overlevelse i den seende verden, som jeg har lært.

Men også forløsende, fordi den anerkender blindes forestillingsverden som fuldt gyldig og ligeværdig i forhold til seendes. Jeg får friheden tilbage til at være den, jeg er, og den tillidsfulde glæde ved mine egne sanser og oplevelser af verden.

Ny bogudgivelse - "Vejen til blind forståelse" af Keld Stochholm. Bogen er udgivet af Videncenter for Synshandicap og Synscenter Refsnæs. Den kan fås ved henvendelse til Synscenter Refsnæs, telefon 59 57 01 00.

Af kursusleder Karen Marie Pedersen, Fuglsangcentret

Vi præciserer

I det seneste nummer af Blindesagen introduceredes ph.d.-afhandlingen "Blindhed - Antropologisk analyse af de blindes verden fra renæssancen til i dag". Beklageligvis manglede oplysninger om forfatteren og om, hvor bogen kan købes.

Pia Lundberg fra Institut for Antropologi ved Københavns Universitet er kvinden bag bogen. I en for antropologien traditionel indfaldsvinkel valgte hun først at arbejde med blindes sprog og tog derfor udgangspunkt i punktskriften.
Som antropologer gør, er Pia Lundberg dernæst draget ud i verden blandt de mennesker, afhandlingen omhandler – idet det er mødet mellem den, der kender blindheden indgående ved sin indre dialog, og antropologen, der giver det afgørende indblik i blindes verden. Pia Lundberg og hendes familie fik derved lejlighed til at bosætte sig blandt hovedsageligt blinde børn på Synscenter Refsnæs, men hun har derudover deltaget i andre sammenhænge i Dansk Blindesamfund.

Pia Lundberg har under studierne til afhandlingen arbejdet tæt sammen med både Synscenter Refsnæs, Dansk Blindesamfund, Videncenter for Synshandicap, synsfaglige enkeltpersoner og bestemt ikke mindst mange unge blinde.

Resultatet er en spændende afhandling med et omfattende feltarbejde. En grundig kultur-historisk undersøgelse af både blindes egen selvopfattelse og den seende omverdens syn på blinde.

Afhandlingens ambition er at skabe grobund for en bredere forståelse af blindhed og blindhedens sociale og kulturelle eksistensvilkår.

Bogen koster 250 kr. og kan købes gennem Akademisk Boghandel, e-mail: kontakt@akademiskboghandel.dk eller www.akademiskboghandel.dk.

Nye tal om blindhed og svagsyn

Statens Øjenklinik har udgivet årsrapporten for 2004 "Synshandicap i Danmark".

I november 2004 fik Statens Øjenklinik tildelt satspuljemidler i fem år, blandt andet med henblik på at etablere en landsdækkende statistik på synsområdet.

I denne rapport præsenteres tal for forekomsten og årsagerne til blindhed og svagsynethed i følgende amter: Roskilde, Vestsjælland, Fyn, Århus, Viborg og Nordjylland.

Tidligere rapporter kan downloades fra: www.visaid.dk

Ny pjece om den nye struktur

"En indgang - med uvis udgang" er navnet på en ny pjece om den nye struktur. Center for Små Handicapgrupper har udgivet en pjece om strukturreformen og dens betydning for børn og voksne med sjældne handicap. Det er vigtigt, at beslutningstagere, fagfolk og handicap-organisationer på alle niveauer i den kommende tids omstillingsproces kan debattere og træffe beslutninger på et så oplyst grundlag som muligt.

Pjecen kan læses på www.csh.dk eller rekvireres på tryk hos Center for Små Handicapgrupper, tlf. 33 91 40 20.

Blinde-Historisk Museum har 25 års jubilæum

Tillykke til Blinde-Historisk Museum, som i denne måned har 25 års jubilæum. Det handicap Historiske Huseum, som har til huse på Instituttet for Blinde og Svagsynede, består af den permanente udstilling, biblioteket og arkivet. Museet giver besøgende en unik mulighed for at opleve og undersøge, hvordan livet for synshandicappede har udformet sig gennem de sidste 200 år. Mange af museets genstande stammer nemlig fra det gamle Blindeinstitut, der blev bygget i 1858. Udstillingen henvender sig både til seende, blinde og svagsynede, og gæster er velkomne til at se med hænderne. Blinde-Historisk Museum blev grundlagt i 1977 og rummer på trods af den korte årrække, museet har eksisteret, en af Europas mest komplette samlinger af sin art.

Svenske fakta om de praktiske problemer

En ny undersøgelse blandt blinde og svagsynede i Sverige viser, at gruppen har store problemer med at klare dagligdags gøremål som at bevæge sig rundt i samfundet, at handle, at klare sin husholdning, m.v. 65 procent af blinde og svagsynede har brug for hjælp til indkøb, 58 procent til rengøring og 47 procent med at klare vasketøjet.

DSI opretter nye lokalafdelinger

Med strukturreformen bliver det kommunerne, der kommer til at varetage opgaverne på handicapområdet. Derfor har DSI i løbet af efteråret haft travlt med at oprette nye lokale DSI-afdelinger i de kommende 98 kommuner. 97 lokalafdelinger har nu afholdt stiftende møde.

De nye lokalafdelinger består af repræsentanter fra de lokale DSI-medlemsorganisationer. Afdelingerne skal bl.a. udpege repræsentanter til de nye kommunale handicapråd. Afdelingerne bliver derfor også det sted, hvor repræsentanterne fra fx handicaprådene kan diskutere aktuelle emner fra deres arbejde, og hvor de medlemsorganisationer, der ikke er repræsenteret i rådet, kan få mulighed for at påvirke repræsentanterne.

På www.handicap.dk kan man læse mere om DSI's nye struktur og arbejdet med lokalafdelingerne.

Nyt om kommunale handicapråd

1. april 2006 træder lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love § 37a stk. 2, stk. 3 og stk. 4 i kraft. Læs bekendtgørelsen til loven samt uddybende kommentarer fra Socialministeriet.

Den nye strukturreform gør det fra april 2006 lovpligtigt for kommunerne at oprette et handicapråd. Mange af de nuværende kommuner har allerede et handicapråd. Det er vigtigt, at handicaprådet arbejder for at skabe lige muligheder for alle handicappede borgere og på alle politikområder.

De Samvirkende Invalideorganisationer har den generelle ret til at indstille brugerrepræsentanter til handicaprådene. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at også repræsentanter for handicaporganisationer uden for DSI kan udpeges til rådet.

Det er vigtigt, at handicaprådet arbejder på tværs af alle kommunens sektorer for at sikre bredden i det handicappolitiske arbejde. Det vil sige, at rådet så vidt muligt samarbejder med alle kommunens forvaltninger om at skabe lige muligheder for handicappede borgere.

På www.kommunalehandicapraad.dk kan du læse mere om kommunale handicapråd og handicappolitik.

Det visuelle øre fortæller filmmusikkens historie

En ny spændende bogudgivelse, "Det visuelle øre" af Thomas Wilhelm, fortæller film-musikkens historie lige fra kinoorglets brusen i stumfilmtiden over Hollywoods symfoniske iscenesættelser af populære klassikere til Per Flys ”Drabet” (2005).

Bogen består af fire hoveddele. Først en historisk gennemgang af filmmusikkens udvikling i USA. Dernæst følger Europa og Danmark. Tredje del bærer titlen ”Komponisten og instruktøren” og ser nærmere på, hvordan disse aktører kommunikerer med hinanden for at opnå det bedst mulige resultat.

”De musikalske billedskabere” handler om de instruktører, der evner at få de fleste former for musik til at passe ind i en helhed, så det stadig giver mening i forhold til det allervigtigste, nemlig selve historien.
Fuzzy afrunder bogens forord med denne varme anbefaling: "(Det visuelle øre) er et must for enhver filmmusikentusiast - god at blive klog på - god at have i reolen".

"Det visuelle øre – filmmusikkens historie" bygger på en række interviews med danske og udenlandske instruktører og filmkomponister, herunder Lars von Trier, Per Fly, Christoffer Boe, Bent Fabricius-Bjerre, Halfdan E, Søren Hyldgaard, Fuzzy, Mark Isham og Zbigniew Preisner.

Ud over en grundig gennemgang af filmmusikkens historie går bogen i dybden med samarbejdet mellem Ennio Morricone/Sergio Leone, Bernard Herrmann/Alfred Hitchcock, Nino Rota/Federico Fellini og Angelo Badalamenti/David Lynch.

Forfatteren giver også et bud på, hvad der kendetegner de musikalske billedskabere Charlie Chaplin, Stanley Kubrick, Martin Scorsese og Spike Lee.

Til inspiration kan vi citere Ebbe Iversens anmeldelse i Berlingske Tidende: "Styrken i Thomas Vilhelms fyldige bog er, at han sobert og omhyggeligt gennemgår filmmusikkens klangfulde historie fra dens fødsel til i dag".

Thomas Vilhelm er født i december 1964 med, som han beskriver ”to fugle, jeg godt kunne have været foruden, nemlig en grå og grøn stær, der tog bolig i hver sit øje.”

Thomas Vilhelm investerede sine konfirmationspenge i et trommesæt og har siden levet i musikken. Han er uddannet på Musikprofilen med afgang fra Vestjysk Musikkonservatorium i 2002. Han har i en lang årrække levet orkesterlivet inden for blues, rock og jazz, men i dag ligger det hans hjerte nærmest at lytte til og skrive om musikken. Dette kommer nu os alle til gode i form af ”Det visuelle øre”. Vi håber på at høre mere fra Thomas Vilhelm i fremtiden.

Bogen koster 325 kr. og kan købes gennem forlaget Systime, telefon 70 12 11 00 - www.systime.dk eller i Cinematekets Boghandel, telefon 33 74 34 21 - www.dfi.dk/boghandel/bogogvideohandel.htm.