Spring til indhold

Hovedmenu


Du er her: Forside > Om os > Udgivelser > Blindesagen > Blindesagen 2006 > Blindesagen nr. 1 2006 > Blindhed - et massivt færdenshandicap

Blindhed - et massivt færdenshandicap

Blinde og svagsynede menneskers manglende evne til at komme omkring i det offentlige rum er et af de absolut største problemer med isolation og arbejdsløshed til følge, skriver formand Jens Bromann i sin kommentar til situationen i Danmark.

Af Jens Bromann

Et af blinde og stærkt svagsynede menneskers absolut største problemer er at "komme rundt" - at færdes - i det offentlige rum. Vi kan jo ikke cykle, køre knallert eller bil, ja, det kan endog være ganske vanskeligt at færdes til fods.

"Jamen", lyder det fra vore seende medborgere, "jeg har da set helt blinde færdes særdeles sikkert gennem byens gader, over meget trafikerede veje og op og ned af trapper og på perroner på landets togstationer kun ved hjælp af deres "blindestok" eller en førerhund"; men faktum er, at det desværre kun er ganske få af os, som evner dette og altid kun på strækninger, som vi kender, og som oftest er i vores nærmiljø.

Hurtigt ud og hjem igen

Vor manglende evne til mobilitet udelukker os fra mange af samfundets aktiviteter både socialt og kulturelt - men desværre også økonomisk, idet erhvervsbeskæftigelse stort set altid er forbundet med et transportbehov, minimum transporten mellem hjem og arbejde.
Samfundets udvikling, behov for hurtig omstilling samt generelle præstationskrav nødvendiggør en væsentlig mobilitetsevne hos det enkelte individ. Man skal kunne komme hurtigt på arbejde - og helst aflevere børnene i børnehaven på vejen - man skal kunne komme hurtigt hjem igen - og ud over at hente børnene i daginstitutionen, ja, så skal der også lige handles ind på vejen. Og om aftenen skal der besøges venner, man vil måske i teateret, til fritidsaktiviteter af kulturel eller folkeoplysende karakter, eller man skal måske til forældremøde i børnenes skole eller børnehave.

For at imødekomme kravet om høj mobilitet til den enkelte borger har samfundet sikret en velfungerende infrastruktur på transportområdet med en intensiv kollektiv trafik - i bymiljøerne og mellem byerne - samt et veludbygget vejnet især rettet mod den private trafik.

Kompleks kollektiv trafik

Men kommer disse foranstaltninger ikke også de blinde og svagsynede borgere til gode? Nej, forholdet er, at den kollektive trafik i dagens Danmark for de fleste blinde og svagsynede er så kompleks, at den er ganske vanskelig at benytte, og vejnettet kan vi jo ikke selv drage nytte af, da vi som nævnt jo ikke kan cykle eller føre et motoriseret køretøj.

At et handicap ofte er forbundet med en nedsat evne til at færdes - at benytte de almindelige muligheder for at komme rundt - er almindelig kendt, og der er da også skabt en række politiske og administrative tiltag, som imødekommer dette forhold.

Flere handicapgrupper kan få bevilget "handicapbil" efter den sociale lovgivning. Ja, man kan endog bevilge en handicaphjælper til at køre bilen, såfremt den handicappede ikke selv har mulighed herfor. Flere handicapgrupper kan få individuel transport efter reglerne om amternes etablering af kollektiv trafik. Men af en eller anden grund har politikerne undgået at skabe kompenserende foranstaltninger for blinde og svagsynede borgeres manglende evne til at færdes på egen hånd.

Vor nedsatte mobilitetsevne i forhold til resten af befolkningen er et kæmpe problem, og der er ingen tvivl om, at dette forhold er en af de væsentligste årsager til, at blinde og stærkt svagsynede er den mest isolerede borgergruppe med den højeste arbejdsløshedsprocent, hvilket alle undersøgelser og analyser dokumenterer.

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 01. februar 2006 16:45