Ny salmebog til punktlæsere

For et par år siden fik den Danske Folkekirke en ny salmebog med 800 numre. Den er naturligvis trykt på Danmarks Blindebibliotek og foreligger i 12 store ringbind, hvilket ikke er praktisk for en blind kirkegænger.

Men nu har Det Danske Louis Braille Selskab udvirket, at en praktisk og fin bog i ét punktbind er blevet til. Tre blinde organister har samlet stoffet til Kernesalmebogen, der omfatter 125 af de mest brugte salmer. Her er tale om salmer til de kirkelige højtider, jul, påske og pinse. Salmer til bryllup, begravelse og dåb. Salmer, som bruges meget om søndagen, morgen- og aftensalmer samt nogle af de nyere salmer. Bogen er smukt forarbejdet og behagelig at røre ved. Bogen er uden det alt for omfattende notestof, som findes efter hver salme. På bogens inderside er tillige en både numerisk og alfabetisk indholdsfortegnelse på sort. På bogens ryg er et fint guldtryk af ordet - Kernesalmer.

Bogen koster 410 kr. Henvendelse til Det Danske Louis Braille Selskab ved Lis-Vibeke Wallin,
tlf. 39 20 49 08.

Den korte dag

Dansk Blindesamfunds Amatørteater fejrer sit 60 års jubilæum med at opføre Karl Bjarnhofs skuespil "Den korte dag er lang nok". Det finder sted på Blindeinstituttet, Rymarksvej 1, Hellerup, på selve jubilæumsdagen, onsdag den 18. januar kl. 20 og lørdag den 21. januar kl. 15. Billetter sælges ved indgangen og koster 50 kr. pr. stk.

Karl Bjarnhof skrev i 1943 en artikel i Socialdemokraten om "Skandaløse Forhold paa Hjemmet i Klerkegade", hvori han hævdede at beboerne blev dårligt behandlet og halvsultede. Klagerne i artiklen blev dog tilbagevist.
På baggrund af sagen skrev Bjarnhof i 1958 romanen "Den korte dag er lang nok". Senere blev bogen bearbejdet til skuespil og opført på Det kgl. Teater i 1960 og i fjernsyn i 1963.

Amatørteatret håber, at rigtig mange vil overvære denne forestilling, hvor vi "kigger ind ad egne vinduer".

Kommunerne halter bagefter

Siden 1980’erne har dansk handicappolitik været båret af den holdning, at mennesker med handicap skal kunne fungere på lige fod med andre i diverse aktiviteter i det danske samfund. Derfor har man indført begrebet sektoransvar.

Det indebærer, at enhver instans – offentlig eller privat – har ansvar for, at mennesker med handicap kan deltage i de aktiviteter, den tilbyder: undervisning, fritidsaktiviteter, job osv.

På statsligt niveau ser sektoransvaret ud til at fungere i praksis. Det skyldes ikke mindst de netværksbaserede organer Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede.
På kommunalt niveau kniber det mere. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny rapport om sektoransvar, som Socialforskningsinstituttet har udgivet.

På det kommunale niveau har man ingen netværk, der sikrer, at ansvaret kommer til at ligge det rette sted, og at handicaprelaterede hensyn bliver taget i alle instanser.

Det betyder, at forskellige institutioner og instanser kan skyde ansvaret for fx en udgift til en given støtteforanstaltning over på hinanden i flere omgange, så det barn, der fx har brug for særlig støtte i en daginstitution, bliver kastebold imellem dem.
Seniorforsker Steen Bengtsson, som står bag rapporten, peger på, at sektoransvar i kommunerne kan realiseres ved, at de nødvendige netværk etableres fra oven.
”Opgaven må være at etablere et netværk af kommunale handicapråd, et netværk af lokale koordinationsudvalg og et samlet netværk for indsatsen i forhold til handicap i Danmark. Med hensyn til indsatsfelter må den første prioritet være arbejdsmarkedet,” udtaler han.
Rapporten diskuterer begrebet sektoransvar i lyset af forskellige samfundsvidenskabelige teorier om handicap. Derudover fremlægges resultaterne af en undersøgelse af, i hvilken grad sagsbehandlere og mennesker med handicap oplever, at samfundet er blevet mere åbent for mennesker med handicap. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet.

Synscentraler i klemme

En blind mand rejste sig for nylig på et valgmøde for handicappede i Århus. "Er I klar over, at Synscentralen lukker, hvis der ikke er nogen, der køber ydelsen, når den er overgået fra amtet til regionen," sagde han ifølge Amtspress.

Synscentralerne er et godt eksempel på institutioner, hvor både brugere og ansatte frygter, at dyrt indsamlede specielle erfaringer og viden går tabt på grund af strukturreformen. Synscentralerne findes under forskellige navne i hvert af de nuværende amter og underviser og hjælper blinde og svagsynede.

Hvad glor du på?

"Hvad glor du på" er en film, der handler om mødet mellem handicappede børn og børn uden handicap. Filmen handler om 3 børn, en blind, en autist og en dværg, som ville ønske, at man ville fokusere på andet end deres handicap. Filmen varer 29 minutter og kan bestilles på Børnerådets hjemmeside www.brd.dk eller på telefon 3378 3300.

Et opgør med samtidens syn på blinde

En ny ph.d afhandling, Blindhed. En antropologisk analyse af de blindes verden fra renæssancen til i dag, tager fat på det særlige syn på blinde og blindhed, der findes i vor samtid og kultursamfund.

I afhandlingen pointeres det blandt andet, at samtidens syn på blinde er blindesyn, der tages for givet – som selvfølgeligt. Afhandlingen skaber opmærksomhed på faldgruber ved de eksisterende, selvfølgelige opfattelser af blindhed. Den gør op med opfattelserne af blindhedens selvfølgeligheder ved at undersøge, hvorfor blindhedens selvfølgeligheder er selvfølgelige, og hvordan disse er blevet til.

Afhandlingens ambition er at skabe grobund for en bredere forståelse af blindhed og blindhedens sociale og kulturelle eksistensvilkår.

Ph.d. bedømmelsesudvalget skrev blandt andet om afhandlingen:
”Afhandlingen er et antropologisk studie af blindhed. Den er baseret på arkivstudier og et omfattende antropologisk feltarbejde blandt godt 100 blinde børn og voksne, blindes forældre og blinde- professionelle i Danmark. Afhandlingen behandler blindhed som et eksistentielt vilkår, der berører sociale, kulturelle og historiske områder. Et væsentligt mål med afhandlingen er tillige at udarbejde ny indsigt i, hvordan perception og viden er afhængig af kulturelle forhold. Afhandlingen giver et meget interessant og væsentligt bidrag til forståelse af blindhed og blindhedens særlige vilkår. Den udgør derved et sjældent og yderst velkomment antropologisk bidrag til et felt, der hidtil har været overladt til primært naturvidenskabelige og psykologiske fagfolk”.