Af Pernille Fischer

Dansk Blindesamfund yder et nødvendigt bidrag til at sikre blinde og svagsynedes rettigheder ved at løfte mange samfundsmæssige opgaver. Vi løfter gerne opgaverne, da vi har et indgående kendskab til blinde og svagsynedes behov gennem vores medlemskreds og de netværk, vi har opbygget gennem mange år i foreningen.
Men det er afgørende, at samfundet forstår, at dette arbejde er nødvendigt, og medvirker til at løfte opgaverne gennem økonomisk støtte, samarbejde og en tilstrækkelig lovgivning.

Foreningsarbejdet i Dansk Blindesamfund er kendetegnet ved at være bygget op i netværk. Der findes lokale netværk i form af det sociale, kulturelle og idrætslige arbejde i kredsene i DBS. Netværk findes også i form af omsorgsklubber, idrætsforeninger og gennem kredsbestyrelsernes aktive deltagelse i de kommunale udvalg.

Landsdækkende netværk findes i form af Konsulenttjenesten, Førerhundeordningen, Informatørtjenesten, enkelte landsdækkende idrætsforeninger m.m.

Vores styrke er, at vi gennem netværkene når ud til det enkelte medlem, og at vi har den nære og personlige kontakt med enkeltmedlemmer, hvorved vi kender til dagligdagens problemstillinger, vanskeligheder og store hurdler.

Vi har her samlet en oversigt over de væsentligste opgaver, som vi løser i de landsdækkende netværk.

Konsulenttjenesten

Dansk Blindesamfunds konsulentordning er et fint eksempel på, at man fra statens side har forstået og anerkendt behovet for vores indsats. Denne indsats er blevet styrket og udbygget gennem tildeling af satspuljemidler i 2003, 2004 og 2005 efter nedlæggelsen af Specialkonsulentordningen for Blinde med udgangen af 2002.

DBS har to regionskonsulenter og 52 konsulenter ansat. De to regionskonsulenter er forankret på hovedkontoret i København, de øvrige konsulenter arbejder lokalt landet over. Alle konsulenter er selv synshandicappede, så de ved, hvad de taler om, og kan fremstå som rollemodeller med udgangspunkt i deres eget synshandicap.
I kraft af deres arbejde viser de, at livet sagtens kan have mening og indhold, selv om man har nedsat eller mistet sit syn. De kan tale med om, hvad det betyder for ens psyke, ægteskab og omgangskreds – ja, hele ens liv – at miste synet helt eller delvist. De kan dele ud af egne erfaringer; give gode råd og gennem samtale udveksle erfaringer med vores medlemmer.

DBS’ Konsulenttjeneste yder rådgivning, vejledning, hjemmebesøg og omsorg til blinde og svagsynede i Danmark.

Rådgivning

Konsulenterne rådgiver i en lang række spørgsmål, for eksempel spørgsmål om rettigheder for den enkelte, ligesom de kan være med som bisidder ved ankesager i forbindelse med tildeling af hjælpemidler eller nødvendig hjemmehjælp.

Vejledning

Konsulenterne støtter blinde og svagsynede i at søge de hjælpemidler, der er behov for som blind eller svagsynet. Det være sig støttestok, båndoptager, Daisy-afspiller, buskort eller andet. De kan vejlede i brug af båndoptager og andre hjælpemidler, information om adgang til Danmarks Blindebibliotek, m.m.

Hjemmebesøg

Konsulenterne hjælper den enkelte til at håndtere de daglige gøremål. Det kan være madlavning, brug af hjælpemidler, at finde de nærmeste og vigtigste butikker og meget andet. Der vil ofte være små praktiske problemer i hverdagen, som konsulenten kan være med til at løse.

Omsorg

Konsulenterne informerer om Dansk Blindesamfunds tilbud og om kommunale tilbud om omsorgsarbejde. De introducerer medlemmerne for de sociale netværk og diverse aktiviteter, man kan blive en del af som medlem af DBS.

Konsulenterne står til rådighed på de første par ture og ledsager medlemmet frem og tilbage.
Med tildelingen af satspuljemidlerne er ordningen blevet væsentligt styrket, og konsulenterne har fået flere kompetencer, idet en del af midlerne er blevet brugt til at opkvalificere dem på en række kurser.
Her er konsulenterne blevet uddannet til at varetage nye opgaver. De har fået en indføring i sociallovgivningen for at sikre en kvalificeret rådgivning i forhold til ansøgninger om hjælpemidler og anden støtte. De har også øget deres kompetencer i at være bisidder og konfliktmægler og i at føre ”den gode samtale”.

Dansk Blindesamfund ser det som afgørende for at sikre den nødvendige udvikling af Konsulenttjenesten, at det fortsatte arbejde støttes økonomisk af finanslovsmidler.

Førerhundeordningen

Førerhundeordningen (FHO) er et eksempel på en central offentlig opgave, hvor DBS varetager det daglige ansvar. Førerhundeordningen har eksisteret siden 1949.

DBS administrerer FHO på vegne af de danske kommuner. I 1999 blev samarbejdet med de offentlige myndigheder formaliseret og præciseret gennem en skriftlig aftale mellem DBS og Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommune.

Kommunerne er forpligtet til at sikre blinde adgang til at bruge førerhund som et mobility-hjælpemiddel.
Førerhundeordningens driftsøkonomi tilvejebringes via offentlig finansiering.

Ud over at skaffe egnede hunde, træne og godkende førerhunde varetager FHO også rådgivning og vejledning til ansøgere om førerhund, førerhundebrugere, førerhunde-instruktører samt kommunale og amtslige sagsbehandlere.

Brugerindflydelsen sikres, ved at Dansk Blindesamfund, Landsforeningen af Førerhundebrugere (LAF), Instruktørforeningen og Førerhundeordningen afholder to årlige samarbejdsmøder, hvor førerhundebrugere og førerhundeinstruktører får mulighed for at bringe eventuelle problemstillinger op til en mere indgående overvejelse.

Et enkelt eksempel på en problemstilling, der har været drøftet, er blindes problemer med at få deres førerhunde med på rejse. Dansk Blindesamfund arbejder politisk videre med problemstillingen for blandt andet at sikre blinde mulighed for at medbringe førerhund på udlandsrejser.

Samarbejdet med Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune sikres gennem et årligt møde.
FHO er en model for, hvordan et velfungerende samarbejde kan indgås centralt, give en afgørende brugerindflydelse og sikre en fastholdelse af viden og ekspertise samt en fortsat udbygning.

På denne måde sikrer vi en fortsat høj kvalitet i arbejdet med førerhunde, og dermed at blinde og svagsynede får stillet det bedst mulige hjælpemiddel til rådighed.

Idrætsforeninger

DBS har nedsat et Idrætsudvalg, der følger den generelle udvikling på blindeidrættens område og sørger for, at blindeidrættens interesser er repræsenteret, hvor det er relevant.

Idrætsudvalget arrangerer kurser for blindeidrættens tillidsfolk for at støtte idræts-foreningernes arbejde og sikre, at foreningsbestyrelserne er klædt på til deres arbejde.

Idrætsudvalget skal videregive informationer til og om blindeidrætten, samt stå til rådighed med råd og vejledning til blindeidrættens idrætsforeninger og til andre initiativtagere på blindeidrættens område.

Idrætsudvalget arbejder løbende med at undersøge mulighederne for nye idrætsaktiviteter for blinde og svagsynede og tilbyder ”kom og prøv”-arrangementer inden for nye idrætsgrene for at skabe interesse for et aktivt liv blandt DBS’ medlemmer.

I DBS’ regi findes i dag 37 blindeidrætsforeninger og 5 handicapidrætsforeninger, hvor blinde og svagsynede har mulighed for at dyrke idræt på egne præmisser og i velkendte rammer.
Idrætsgrenene dækker et bredt spektrum, fra showdown, goalball, elektron-skydning, tandemcykling, skiløb – langrend og slalom til lystfiskeri, sejlsport, bridge og skak, m.m.

Konktaktperson

Pernille Fischer.

Informatørtjenesten

Det er et stort handicap at være blind eller svagsynet, men det gøres tit vanskeligere end nødvendigt. Det skyldes hovedsagelig manglende kontakt mellem blinde og seende.

Det er informatørernes opgave at styrke denne kontakt, og derfor er informatørtjenestens primære formål at sprede information om blinde og blindes vilkår i samfundet til så vide kredse i befolkningen som muligt.

Informatørerne, der er tilknyttet Dansk Blindesamfunds informationsafdeling, udfører et omfattende, opsøgende arbejde, rejser rundt og holder foredrag, står for udstillinger, underviser på skoler og meget mere. To gange om året holdes kursus for informatørerne, hvor nye idéer fødes, og erfaringer udveksles.

Informatørerne tager ud til skoler, seminarier, plejehjem, hospitaler, øjenklinikker, til større erhvervsvirksomheder, såsom banker, postvæsen, taxaselskaber, m.m.

Informatørerne underviser elever på social- og sundhedsområdet, men også skolebørn helt fra børnehaveklassen og opefter. Ældreklubber og diverse foreninger får også besøg af informatørerne.

Informatørerne fortæller om, hvordan det er at være blind eller svagsynet, og om, hvordan synshandicappede klarer dagligdagens mange små og store problemer.
Læs mere på www.dkblind.dk

Omsorgsklubber

Omsorgsklubberne i DBS er et tilbud til medlemmerne om omsorg i ordets bredeste forstand. Det være sig socialt samvær med ligestillede, fællesskab, kulturelle tilbud, kørsel, ledsageordning og tryghed i bred forstand.

Et fokusområde er nedbrydning af sociale barrierer, når en nyblind føler behov for at isolere sig på grund af skamfuldhed over vanskeligheder med at klare sig selv. Det kan være i form af mange forskellige aktiviteter, undervisning, klubaftener/klubdage og små udflugter til udlandsrejser.

De enkelte kredse har desuden kørselsordninger, sådan at alle medlemmer har mulig-heden for at deltage i de fleste aktiviteter.

Kontakt: DBS’ lokale kredsformænd kan give yderligere information om klubbernes arbejde, se www.dkblind.dk.