Spring til indhold

Hovedmenu


Du er her: Forside > Om os > Udgivelser > Blindesagen > Blindesagen 2005 > Blindesagen nr. 6 2005 > Dansk Blindesamfunds julegave til samfundet

Dansk Blindesamfunds julegave til samfundet

Landsformand Jens Bromann
Leder af Jens Bromann, Landsformand, Dansk Blindesamfund.

Dansk Blindesamfunds ledende organer har gennem de sidste par år gjort en stor indsats for at omstrukturere foreningen til en organisation, som med størst mulig styrke og faglighed kan bidrage til de mange problemløsninger, der er behov for i et samfund i rivende udvikling. Kravene til Dansk Blindesamfund som en handlekraftig organisation øges endvidere i forbindelse med gennemførelsen af den nye kommunalreform med de dertil hørende omlægninger af det offentliges opgavevaretagelse.

De mange omstruktureringer er ved at være gennemført, og Dansk Blindesamfund er derfor nu parate til - som årets julegave - at fremsætte et løfte til vore mange samarbejdsparter, ja, til det samlede omliggende samfund.

Dansk Blindesamfunds samfundsløfte

  • I Dansk Blindesamfund ved vi, hvad det indebærer at få nedsat syn - og hvad der skal til for at få livskvaliteten tilbage.
  • Vi kæmper for synshandicappedes ret til et aktivt og selvstændigt liv.
  • Vi tilrettelægger tingene, så blinde og svag- synede kan mødes og udveksle erfaringer.
  • Vi giver praktisk hj ælp til at mestre hver- dagen.
  • Vi arbejder for, at færre skal få nedsat syn.

På vegne af den samlede organisation inviterer jeg alle - politikere, embedsmænd, borgergrupper, mv. - til at benytte sig af foreningens mange erfaringer og styrke. Lad os sammen gøre Dansk Blindesamfunds samfundsløfte til et fælles anliggende og skabe vilkår for blinde og svagsynede mennesker i Danmark, som kan føre til, at denne borgergruppe kan udfylde deres rettigheder og forpligtelser i samme omfang som andre borgere.

Med dette løfte vil jeg på Dansk Blindesamfunds vegne ønske alle Blindesagens læsere en god jul og et godt nytår.

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 29. november 2005 12:01