TEMA: Tid til status
Dansk Blindesamfund skærper sin vision

Klart budskab til alle
Vi kender udfordringerne – brug vores viden

Udgivet af Dansk Blindesamfund
Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark · Nr. 6 · december 2005

TEMA: Tid til status

INDHOLD:

Jens Bromanns leder

Dansk Blindesamfund har et klart budskab til alle

Netværk i Dansk Blindesamfund

Grønt lys for at styrke indsatsen for flere jobs

Dansk Blindesamfund har et tilbud til de nye kommuner

Dansk Blindesamfunds ønskeseddel

Lydbogsklubben fylder et år

Overblik

Dansk Blindesamfunds ledende organer har gennem de sidste par år gjort en stor indsats for at omstrukturere foreningen til en organisation, som med størst mulig styrke og faglighed kan bidrage til de mange problemløsninger, der er behov for i et samfund i rivende udvikling. Kravene til Dansk Blindesamfund som en handlekraftig organisation øges endvidere i forbindelse med gennemførelsen af den nye kommunalreform med de dertil hørende omlægninger af det offentliges opgavevaretagelse.

De mange omstruktureringer er ved at være gennemført, og Dansk Blindesamfund er derfor nu parate til - som årets julegave - at fremsætte et løfte til vore mange samarbejdsparter, ja, til det samlede omliggende samfund.

Dansk Blindesamfunds samfundsløfte

• I Dansk Blindesamfund ved vi, hvad det indebærer at få nedsat syn - og hvad der skal til for at få livskvaliteten tilbage.
• Vi kæmper for synshandicappedes ret til et aktivt og selvstændigt liv.
• Vi tilrettelægger tingene, så blinde og svagsynede kan mødes og udveksle erfaringer.
• Vi giver praktisk hjælp til at mestre hverdagen.
• Vi arbejder for, at færre skal få nedsat syn.

På vegne af den samlede organisation inviterer jeg alle - politikere, embedsmænd, borgergrupper, mv. - til at benytte sig af foreningens mange erfaringer og styrke. Lad os sammen gøre Dansk Blindesamfunds samfundsløfte til et fælles anliggende og skabe vilkår for blinde og svagsynede mennesker i Danmark, som kan føre til, at denne borgergruppe kan udfylde deres rettigheder og forpligtelser i samme omfang som andre borgere.

Med dette løfte vil jeg på Dansk Blindesamfunds vegne ønske alle Blindesagens læsere en god jul og et godt nytår.

Til indholdsfortegnelsen

Dansk Blindesamfund har et klart budskab til alle

Af Jens Bromann.

Dansk Blindesamfund gør status. Midt i en tid med store forandringer i blandt andet den kommunale struktur og med et nyt år lige om hjørnet giver formand Jens Bromann her læsere, medlemmer og beslutningstagere Dansk Blindesamfunds erklæring om, ud fra hvilket værdier og mod hvilke mål og visioner, Dansk Blindesamfund arbejder.
Alt sammen med et overordnet mål: At sikre synshandicappede ret til et aktivt og selvstændigt liv.

I knap 100 år har Dansk Blindesamfund kæmpet for, at blinde og svagsynede kan opnå ligestilling med andre borgere i samfundet. Hver eneste dag arbejder medlemmer, tillidsfolk og ansatte landet rundt for synshandicappede borgeres ret til et aktivt og selvstændigt liv. Hvert år modtager hundredvis af nye synshandicappede hjælp, vejledning og opfølgning.
Vi har opnået mange landvindinger! I kraft af
den indsats, som Dansk Blindesamfund driver via sit arbejde med brug af aktive blinde og svagsynede som den bedste måde at inspirere og vejlede andre på. Utroligt mange af de personer, vi gennem tiden har fået kontakt med, har fået livskvaliteten og livsglæden styrket eller genvundet.
På trods af dette bliver behovet for en stærk organisation stadig større. Samfundet undergår konstant ændringer, og det fører også til nye udfordringer for organisationen.
Kampen om opmærksomhed, synlighed og gennemslagskraft for vores kernesager bliver stadig hårdere. Dette stiller nye krav til klarhed og tydelighed i al vores kommunikation.
Dansk Blindesamfunds kommunikationsstrategi og -platform er derfor for tiden under kritisk revision, for at vores budskaber og værdier kan fremstå tydeligt.

Vores vision
Vi vil nå alle, som får en synsnedsættelse med tilbud om hjælp og opfølgning. Vi vil sikre en optimal kontakt mellem vores medlemmer og de offentlige myndigheder, som kan yde støtte og kompensation, for at vores medlemmer kan opnå den største grad af ligestilling med andre borgergrupper.
Enhver organisation må til hver en tid gøre det klart, hvad dens primære mål er. Hvad organisationen ønsker at opnå ud over de mere kortsigtede mål i de løbende handlingsplaner.
I arbejdet for at formulere en langsigtet vision for Dansk Blindesamfund har følgende grundlæggende spørgsmål været helt centrale:
Hvad kan vi klare?
Hvor langt kan vi nå, hvis vi over flere år og i fællesskab henter de allerbedste og stærkeste ressourcer frem i os selv og i organisationen?
Svaret på disse spørgsmål udgør kernen i vor nye vision, nemlig:

Vi vil nå alle, som får nedsat syn, med tilbud om hjælp og opfølgning

Vores samfundsløfte
Dansk Blindesamfund er en vigtig organisation. Et unikt fællesskab, som bidrager til at skabe konkret værdi både for medlemmer, brugere og samfund.
Vi er både vigtige og unikke. Dansk Blindesamfund er ikke bare den eneste organisation, som arbejder med og for personer med et synshandicap. Vi er også den eneste landsdækkende organisation, som drives af og for vores egen gruppe af personer med dette handicap. Desuden er den måde, vi arbejder på, og det ansvar, vi har påtaget os på vegne af samfundet, med til at gøre organisationen helt særlig sammenlignet med andre.
Ser vi på vore vigtigste egenskaber kan følgende fremhæves:

• Arbejdet med jævnbyrdige - synshandicappet til synshandicappet: Få organisationer har et lige så udbygget solidarisk system til at udnytte egne ressourcer til at hjælpe alle, som har brug for hjælp.
• Brugerstyring: Dansk Blindesamfund er helt ned i sine rødder styret af brugerne selv. Dette betyder, at alle de beslutninger og prioriteringer, som tages, er grundfæstet i en unik viden om, at vi ved, hvor skoen trykker - vi ved, hvad det betyder, når synet svigter.
• Vi er altid gået i brechen for mærkesager: Dansk Blindesamfund har en særlig tradition for at være først ude, når der skal iværksættes foranstaltninger, når behov afdækkes inden for såvel service, revalidering og arbejde for øgede indtægter.
• En unik vilje til at yde bistand: Vi er blandt de organisationer, som har det bedst udbyggede service- og revalideringsapparat. Vi har en lang erfaring med at tage ansvar, hvor de offentlige tilbud mangler.
• Nærhed til medlemmerne / brugerne: Dansk Blindesamfund er synlig og til stede over hele landet og har hele tiden nær og hyppig kontakt med medlemmerne. Dette skaber en nærhed mellem forening og det enkelte medlem, som er medvirkende til at fremhæve værdien af at være medlem, og som samtidig sikrer organisationen et uvurderligt kendskab til synshandicappedes livssituation og udfordringer.

Kampen for lige
muligheder og rettigheder
Dansk Blindesamfund gør ikke bare indadtil en forskel. Erfaringen viser, at de muligheder, som tilbydes resten af samfundets borgere, aldrig vil komme de blinde og svagsynede til gode, hvis ikke der udøves et stadigt og stærkt pres over for de politiske beslutningstagere og gøres et arbejde for at fremme en tankegang, der bygger på krav om lige rettigheder.
Vi kræver retten til på lige fod med andre at opnå disse rettigheder, fordi lige ret er en fundamental menneskeret.
I et konstant arbejde for at påvirke embedsmænd og stille krav over for de ansvarlige politikere udøver Dansk Blindesamfunds ledelse et pres for at sikre, at blinde og svagsynede opnår samme ret til et bredt udbud af uddannelsestilbud, økonomisk støtte under uddannelsen, hjælpemidler, så uddannelsen kan gennemføres med udsigt til samme grad af kompetence, som andre opnår, adgang til arbejdsmarkedet på realistiske vilkår og med muligheder for tilpasning i forhold til den enkeltes evner, energi og ressourcer.
I forhold til det moderne informationssamfund sætter Dansk Blindesamfund fokus på vigtigheden af at kunne opnå adgang til information via de elektroniske midler, adgang til brug af it-løsninger som mobiltelefoner med syntetisk tale, tilgængelige hjemmesider og adgang til forbrugshjælpemidler, der er tilpassede mennesker med nedsat eller intet syn.
De udfordringer, som Dansk Blindesamfund som talerør for sine medlemmer står over for i denne henseende, er af enormt omfang, fordi udviklingen går hurtigere, end landvindinger kan opnås. Derfor er den eneste realistiske og farbare vej til succes, at de blindes og svagsynedes særlige behov og de tilsvarende kompenserende foranstaltninger indarbejdes i designfasen. Det skal ske inden for rammerne af et design-for-alle koncept og ikke først tilvejebringes senere for at råde bod på allerede opstået skade.

Vi kender udfordringerne
Alle disse forhold er vigtige, når vi skal formulere vort løfte til samfundet. Men, når alt kommer til alt, er det afgørende, at vi kender udfordringerne indefra:
Vi ved bedre end nogen anden, hvad det indebærer at få et nedsat syn. Ingen, som ikke selv har oplevet dette, og selv på sin krop har følt, hvad et synstab indebærer, kan med samme tyngde og sikkerhed vide, hvad problemerne er, og hvad som skal gøres, for at man skal kunne leve et aktivt og normalt liv, når synet svigter.
På dette område har vi en viden og en troværdighed, som ingen burde kunne betvivle. Dette er kernen i vores værdiskabelse, og det, som betyder, at vi altid vil have noget uvurderligt at bidrage med. Både i forhold til samfundet og i forhold til alle, som har fået et dårligere syn. Alle kan forsøge at sætte sig ind i, hvordan det er at se dårligere, men i sidste ende er det kun os, som i bund og grund ved det!

På vegne af den samlede organisation inviterer jeg alle - politikere, embedsmænd, borgergrupper, mv. - til at benytte sig af foreningens mange erfaringer og styrke. Lad os sammen gøre Dansk Blindesamfunds samfundsløfte til et fælles anliggende og skabe vilkår for blinde og svagsynede mennesker i Danmark, som kan føre til, at denne borgergruppe kan udfylde deres rettigheder og forpligtelser i samme omfang som andre borgere.

Til indholdsfortegnelsen

Netværk i DBS

Af Pernille Fischer

Fundamentet i DBS’ foreningsarbejde er netværk, som er bygget op gennem
mange år. Netværks-opbygningen findes blandt andet i Førerhundeordningen, Konsulenttjenesten og Idrætsforeningerne.

Dansk Blindesamfund yder et nødvendigt bidrag til at sikre blinde og svagsynedes rettigheder ved at løfte mange samfundsmæssige opgaver. Vi løfter gerne opgaverne, da vi har et indgående kendskab til blinde og svagsynedes behov gennem vores medlemskreds og de netværk, vi har opbygget gennem mange år i foreningen.
Men det er afgørende, at samfundet forstår, at dette arbejde er nødvendigt, og medvirker til at løfte opgaverne gennem økonomisk støtte, samarbejde og en tilstrækkelig lovgivning.
Foreningsarbejdet i Dansk Blindesamfund er kendetegnet ved at være bygget op i netværk. Der findes lokale netværk i form af det sociale, kulturelle og idrætslige arbejde i kredsene i DBS. Netværk findes også i form af omsorgsklubber, idrætsforeninger og gennem kredsbestyrelsernes aktive deltagelse i de kommunale udvalg.
Landsdækkende netværk findes i form af Konsulenttjenesten, Førerhundeordningen, Informatørtjenesten, enkelte landsdækkende idrætsforeninger, m.m.
Vores styrke er, at vi gennem netværkene når ud til det enkelte medlem, og at vi har den nære og personlige kontakt med enkeltmedlemmer, hvorved vi kender til dagligdagens problemstillinger, vanskeligheder og store hurdler.
Vi har her samlet en oversigt over de væsentligste opgaver, som vi løser i de landsdækkende netværk.

Konsulenttjenesten
Dansk Blindesamfunds konsulentordning er et fint eksempel på, at man fra statens side har forstået og anerkendt behovet for vores indsats. Denne indsats er blevet styrket og udbygget gennem tildeling af satspuljemidler i 2003, 2004 og 2005 efter nedlæggelsen af Specialkonsulentordningen for Blinde med udgangen af 2002.
DBS har to regionskonsulenter og 52 konsulenter ansat. De to regionskonsulenter er forankret på hovedkontoret i København, de øvrige konsulenter arbejder lokalt landet over. Alle konsulenter er selv synshandicappede, så de ved, hvad de taler om, og kan fremstå som rollemodeller med udgangspunkt i deres eget synshandicap.
I kraft af deres arbejde viser de, at livet sagtens kan have mening og indhold, selv om man har nedsat eller mistet sit syn. De kan tale med om, hvad det betyder for ens psyke, ægteskab og omgangskreds – ja, hele ens liv – at miste synet helt eller delvist. De kan dele ud af egne erfaringer; give gode råd og gennem samtale udveksle erfaringer med vores medlemmer.
DBS’ Konsulenttjeneste yder rådgivning, vejledning, hjemmebesøg og omsorg til blinde og svagsynede i Danmark.

Rådgivning
Konsulenterne rådgiver i en lang række spørgsmål, for eksempel spørgsmål om rettigheder for den enkelte, ligesom de kan være med som bisidder ved ankesager i forbindelse med tildeling af hjælpemidler eller nødvendig hjemmehjælp.

Vejledning
Konsulenterne støtter blinde og svagsynede i at søge de hjælpemidler, der er behov for som blind eller svagsynet. Det være sig støttestok, båndoptager, Daisy-afspiller, buskort eller andet. De kan vejlede i brug af båndoptager og andre hjælpemidler, information om adgang til Danmarks Blindebibliotek, m.m.

Hjemmebesøg
Konsulenterne hjælper den enkelte til at håndtere de daglige gøremål. Det kan være madlavning, brug af hjælpemidler, at finde de nærmeste og vigtigste butikker og meget andet. Der vil ofte være små praktiske problemer i hverdagen, som konsulenten kan være med til at løse.

Omsorg
Konsulenterne informerer om Dansk Blindesamfunds tilbud og om kommunale tilbud om omsorgsarbejde. De introducerer medlemmerne for de sociale netværk og diverse aktiviteter, man kan blive en del af som medlem af DBS.
Konsulenterne står til rådighed på de første par ture og ledsager medlemmet frem og tilbage.
Med tildelingen af satspuljemidlerne er ordningen blevet væsentligt styrket, og konsulenterne har fået flere kompetencer, idet en del af midlerne er blevet brugt til at opkvalificere dem på en række kurser.
Her er konsulenterne blevet uddannet til at varetage nye opgaver. De har fået en indføring i sociallovgivningen for at sikre en kvalificeret rådgivning i forhold til ansøgninger om hjælpemidler og anden støtte. De har også øget deres kompetencer i at være bisidder og konfliktmægler og i at føre ”den gode samtale”.
Dansk Blindesamfund ser det som afgørende for at sikre den nødvendige udvikling af Konsulenttjenesten, at det fortsatte arbejde støttes økonomisk af finanslovsmidler.

Kontaktperson: Regionskonsulent Charlotte Eskerod.

Førerhundeordningen
Førerhundeordningen (FHO) er et eksempel på en central offentlig opgave, hvor DBS varetager det daglige ansvar. Førerhundeordningen har eksisteret siden 1949.
DBS administrerer FHO på vegne af de danske kommuner. I 1999 blev samarbejdet med de offentlige myndigheder formaliseret og præciseret gennem en skriftlig aftale mellem DBS og Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommune.
Kommunerne er forpligtet til at sikre blinde adgang til at bruge førerhund som et mobility-hjælpemiddel.
Førerhundeordningens driftsøkonomi tilvejebringes via offentlig finansiering.
Ud over at skaffe egnede hunde, træne og godkende førerhunde varetager FHO også rådgivning og vejledning til ansøgere om førerhund, førerhundebrugere, førerhunde-instruktører samt kommunale og amtslige sagsbehandlere.
Brugerindflydelsen sikres, ved at Dansk Blindesamfund, Landsforeningen af Førerhundebrugere (LAF), Instruktørforeningen og Førerhundeordningen afholder to årlige samarbejdsmøder, hvor førerhundebrugere og førerhundeinstruktører får mulighed for at bringe eventuelle problemstillinger op til en mere indgående overvejelse.
Et enkelt eksempel på en problemstilling, der har været drøftet, er blindes problemer med at få deres førerhunde med på rejse. Dansk Blindesamfund arbejder politisk videre med problemstillingen for blandt andet at sikre blinde mulighed for at medbringe førerhund på udlandsrejser.
Samarbejdet med Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune sikres gennem et årligt møde.
FHO er en model for, hvordan et velfungerende samarbejde kan indgås centralt, give en afgørende brugerindflydelse og sikre en fastholdelse af viden og ekspertise samt en fortsat udbygning.
På denne måde sikrer vi en fortsat høj kvalitet i arbejdet med førerhunde, og dermed at blinde og svagsynede får stillet det bedst mulige hjælpemiddel til rådighed.

Kontaktperson: Førerhundekonsulent John Pedersen.

Idrætsforeninger
DBS har nedsat et Idrætsudvalg, der følger den generelle udvikling på blindeidrættens område og sørger for, at blindeidrættens interesser er repræsenteret, hvor det er relevant.
Idrætsudvalget arrangerer kurser for blindeidrættens tillidsfolk for at støtte idræts-foreningernes arbejde og sikre, at foreningsbestyrelserne er klædt på til deres arbejde.
Idrætsudvalget skal videregive informationer til og om blindeidrætten, samt stå til rådighed med råd og vejledning til blindeidrættens idrætsforeninger og til andre initiativtagere på blindeidrættens område.
Idrætsudvalget arbejder løbende med at undersøge mulighederne for nye idrætsaktiviteter for blinde og svagsynede og tilbyder ”kom og prøv”-arrangementer inden for nye idrætsgrene for at skabe interesse for et aktivt liv blandt DBS’ medlemmer.
I DBS’ regi findes i dag 37 blindeidrætsforeninger og 5 handicapidrætsforeninger, hvor blinde og svagsynede har mulighed for at dyrke idræt på egne præmisser og i velkendte rammer.
Idrætsgrenene dækker et bredt spektrum, fra showdown, goalball, elektron-skydning, tandemcykling, skiløb – langrend og slalom til lystfiskeri, sejlsport, bridge og skak, m.m.

Konktaktperson: Pernille Fischer.

Informatørtjenesten
Det er et stort handicap at være blind eller svagsynet, men det gøres tit vanskeligere end nødvendigt. Det skyldes hovedsagelig manglende kontakt mellem blinde og seende.
Det er informatørernes opgave at styrke denne kontakt, og derfor er informatørtjenestens primære formål at sprede information om blinde og blindes vilkår i samfundet til så vide kredse i befolkningen som muligt.
Informatørerne, der er tilknyttet Dansk Blindesamfunds informationsafdeling, udfører et omfattende, opsøgende arbejde, rejser rundt og holder foredrag, står for udstillinger, underviser på skoler og meget mere. To gange om året holdes kursus for informatørerne, hvor nye idéer fødes, og erfaringer udveksles.
Informatørerne tager ud til skoler, seminarier, plejehjem, hospitaler, øjenklinikker, til større erhvervsvirksomheder, såsom banker, postvæsen, taxaselskaber, m.m.
Informatørerne underviser elever på social- og sundhedsområdet, men også skolebørn helt fra børnehaveklassen og opefter. Ældreklubber og diverse foreninger får også besøg af informatørerne.
Informatørerne fortæller om, hvordan det er at være blind eller svagsynet, og om, hvordan synshandicappede klarer dagligdagens mange små og store problemer.
Læs mere på www.dkblind.dk

Omsorgsklubber
Omsorgsklubberne i DBS er et tilbud til medlemmerne om omsorg i ordets bredeste forstand. Det være sig socialt samvær med ligestillede, fællesskab, kulturelle tilbud, kørsel, ledsageordning og tryghed i bred forstand.
Et fokusområde er nedbrydning af sociale barrierer, når en nyblind føler behov for at isolere sig på grund af skamfuldhed over vanskeligheder med at klare sig selv. Det kan være i form af mange forskellige aktiviteter, undervisning, klubaftener/klubdage og små udflugter til udlandsrejser.
De enkelte kredse har desuden kørselsordninger, sådan at alle medlemmer har muligheden for at deltage i de fleste aktiviteter.
Kontakt: DBS’ lokale kredsformænd kan give yderligere information om klubbernes arbejde, se www.dkblind.dk.

Til indholdsfortegnelsen

Grønt lys for styrket indsats for at få flere synshandicappede i job

Af Mariann Lillemose

Fire projektforslag fra Dansk Blindesamfund og samarbejdspartnere har fået tildelt midler fra Arbejdsmarkeds-styrelsens handicappuljer. Målet er at sikre, at flere synshandicappede får et arbejde.

Den 6. december 2004 offentliggjorde socialminister Eva Kjer Hansen og beskæftigelses-minister Claus Hjort Frederiksen i fællesskab en ny beskæftigelsesstrategi for handicappede. Under overskriften ”Handicap og job” lancerede regeringen en række konkrete initiativer, der alle har til formål at understøtte handicappedes integration på arbejdsmarkedet. Et af regeringens håndfaste mål er, at der hvert år skal være 2000 flere personer med handicap, som får et arbejde.
Det økonomiske fundament blev sikret gennem satspuljeforliget for 2005, hvor der i alt, over en 4-årig periode - er afsat 80 mio. kr. til at styrke beskæftigelsesindsatsen over for personer med handicap.
For at understøtte beskæftigelsesstrategien ”Handicap og job” indkaldte Arbejdsmarkedsstyrelsen i forsommeren 2005 ansøgere til en række puljer, hvor midlerne er øremærket projekter, der kan være med til at iværksætte nyskabende aktiviteter for personer med handicap på arbejdsmarkedet. Det fremgår af puljebeskrivelserne, at en af målgrupperne i 2005 er blinde og stærkt svagsynede, da man har konstateret et behov for at afdække hvilke barrierer der er for blinde og svagsynedes integration på arbejdsmarkedet og hvilke initiativer, der kan nedbryde de pågældende barrierer.

Europæisk bundrekord
Dansk Blindesamfund hilser regeringens initiativer meget velkomne, idet vi gennem de seneste 10 år har finansieret og udarbejdet en række arbejdsmarkedsprojekter, der alle har dokumenteret, at synshandicappedes beskæftigelsesgrad er bekymrende lav.
Det skønnes, at kun i omegnen af 12,5 procent af de blinde og svagsynede i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse.
Det er en beskæmmende lille procentdel, faktisk den laveste i europæisk regi, og sammenligner man synshandicappedes beskæftigelsesgrad i Danmark med andre handicapgruppers er billedet desværre det samme.
Dansk Blindesamfund har derfor gentagne gange gjort politikere og embedsmænd opmærksomme på en række forhold, der gør, at blinde og stærkt svagsynede i stigende grad er blevet en marginaliseret gruppe, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det blev blandt andet tematiseret i ”Blindesagen” nr. 4, 2005, hvor resultaterne fra Jan Fristrups rapport ”Parkeringsproblemer” (udgivet juni 2005) blev fremlagt.

Mobilitet er en alvorlig hindring
Dansk Blindesamfund har for eksempel peget på blinde og svagsynedes mobilitetsproblemer som en af de helt væsentlige årsager til udstødelsen fra arbejdsmarkedet. Det er tankevækkende, at Danmark er det eneste nordiske land, hvor det offentlige ikke har udarbejdet individuelle transportløsninger, der kan være med til at afhjælpe de alvorlige mobilitetsproblemer, som i øjeblikket er en alvorlig hindring i mange synshandicappedes bestræbelser på at blive integreret på arbejdsmarkedet.
Som forening vil vi meget gerne bidrage til at løfte opgaven ved blandt andet at stille vores erfaring og ekspertise om en komplekst sammensat gruppe af handicappede til rådighed.
Vi har derfor - dels på egen hånd og dels i samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere på det synsfaglige område - indleveret en række forslag til projekter til arbejdsmarkedsstyrelsen (9 i alt).
Projekterne spænder over en bred kam, men vil samlet set kunne medvirke til at afdække og fjerne en række af de barrierer, der forhindrer blinde og svagsynedes integration på arbejdsmarkedet.
I skrivende stund har Arbejdsmarkedsstyrelsen givet grønt lys for foreløbigt fire af projekterne, mens tre projekter holder for gult. Deres videre skæbne bliver forhåbentlig afklaret i den allernærmeste fremtid.
En nærmere beskrivelse af de fire projekter, som har fået tildelt midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsens handicappuljer, findes i boksen her på siden.

Til indholdsfortegnelsen

Af Thorkild Olesen

Når kommunalreformen træder i kraft, vil flere tilbud til blinde og svagsynede overgå til kommunerne. Dansk Blindesamfund tilbyder allerede nu et positivt og engageret samarbejde med kommunerne.

Kommunalreformen er nu vedtaget. Alle offentlige myndigheder er i fuld gang med at udføre det kæmpestore arbejde, det er at få ændret på opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner.
Kommunerne står tilbage med hovedansvaret for tilbud til alle borgere i Danmark, også til den lille gruppe, der er blinde og svagsynede.
I Dansk Blindesamfund vil vi gerne tilbyde et positivt og engageret samarbejde med og vores støtte og erfaringer til kommunerne, så de kan varetage deres ansvar over for vores gruppe på en god og betryggende måde.

Vi kan udvide tilbuddene
Som det er beskrevet i en anden artikel her i Blindesagen, driver Dansk Blindesamfund på nuværende tidspunkt et omfattende arbejde lokalt. Det drejer sig om klubber, dagcenter-tilbud og andre aktiviteter, der hovedsageligt retter sig mod foreningens ældre medlemmer. Der er tale om tilbud, hvor ældre blinde og stærkt svagsynede kan mødes med hinanden, udveksle erfaringer og lære, hvordan man kan leve med et alvorligt synshandicap, der er opstået sent i livet.
Dansk Blindesamfund vil også fremover gerne drive disse tilbud i samarbejde med kommunerne. Der er endda mulighed for at udvide og forbedre tilbuddene inden for de større kommuner, da der nu vil være et befolkningsgrundlag, som skal bære flere aktiviteter lokalt.
Dansk Blindesamfund vil også gerne samarbejde med kommunerne om kursusvirksomhed, der kan opkvalificere personale i kommunerne, så de er parat til at hjælpe og støtte mennesker, der er blinde eller svagsynede. Det kan for eksempel være visitatorer på hjemmehjælpområdet, der ofte møder blinde eller svagsynede, og som gerne vil have et indblik i, hvad et synshandicap betyder for udførelse af dagligdags opgaver i hjemmet, eller det kan være personalet på kommunens plejehjem, der ønsker mere viden om ældre med et synshandicap.

Gode erfaringer kan gavne
Som det også nævnes andetsteds i denne udgave af Blindesagen, har Dansk Blinde-samfund endvidere en konsulenttjeneste, der fungerer lokalt, og som støttes fra foreningens hovedkontor.
De lokale konsulenter rådgiver og vejleder personer, der har mistet synet, deres pårørende og kommunerne om støttemuligheder og om aktiviteter for gruppen.
Dansk Blindesamfund vil gerne udbygge samarbejdet med kommunerne og måske endda indgå aftaler med kommunerne om at foretage det første besøg hos et menneske, der har fået et synshandicap.
Det er vores erfaring, at det giver en nyblind et utrolig godt indtryk af, at man godt kan klare sig som blind eller svagsynet, hvis det er en af foreningens konsulenter, der selv er blinde eller svagsynede, der foretager det første besøg.
Pludselig forekommer det ikke så fuldstændig lammende at være blevet blind eller stærkt svagsynet, for her kommer en rollemodel ind ad døren og viser, at det kan lade sig gøre at leve videre.

Hjælp til nyblinde
En anden måde at vise nyblinde, at det godt kan lade sig gøre at leve med et synshandicap, er Dansk Blindesamfunds nyblindekurser. Der er tale om kursusforløb af to ugers varighed, hvor de nyblinde bliver introduceret til forskellige former for aktiviteter og kompenserende løsninger, som kan lette dagligdagen.
Det er for eksempel it-løsninger, introduktion til blindes eget skriftsprog punktskriften og introduktion til metoder til håndarbejde etc.
Dansk Blindesamfund vil gerne samarbejde med kommunerne om at give dette kursus-tilbud til nyblinde. Det kan for eksempel være en del af en ”pakkeløsning”, hvor foreningen og kommunerne indgår en aftale om konsulentbistand og kursusvirksomhed, så det er Dansk Blindesamfund, der står for oplæringen af mennesker, som har fået en pludselig synsnedsættelse.

Fælles interesse
Dansk Blindesamfund vil inden kommunalreformen træder i kraft udvikle de eksisterende tilbud, vi i dag driver, for at kunne være en seriøs samarbejdspartner for de nye kommuner. Vi vil også tage kontakt til kommunerne hver især og til Kommunernes Landsforening for at opnå et godt og positivt samarbejde.
Vi tror, at kommunerne og Dansk Blindesamfund har en fælles interesse, nemlig at blinde og svagsynede borgere skal have det så godt som muligt i deres lokale omgivelser.

Til indholdsfortegnelsen

Af Thorkild Olesen

Juletid er ønsketid. Dansk Blindesamfund benytter højtiden til at sammenfatte de mest brændende ønsker.

For børn og barnlige sjæle er julen en højtid, som blandt andet indebærer, at man må ønske sig gaver.
Dansk Blindesamfund kan med sine 94 år vel ikke længere kaldes et barn. Vi synes heller ikke selv, at vi er barnlige sjæle, men alligevel har foreningen nogle ønsker til fremtiden, som vi håber, at landets beslutningstagere vil opfylde så hurtigt som muligt.

Transport for alle
Dansk Blindesamfund ønsker sig en transportordning, så blinde og svagsynede borgere kan færdes på lige fod med alle andre borgere i Danmark.
Blinde og svagsynede oplever i dag isolation og marginalisering, fordi det er vanskeligt at færdes som synshandicappet.
Det er ikke vanskeligt at sidde i en bus eller et tog, men det er vanskeligt at komme frem til den kollektive transport, og det er umuligt at komme fra den kollektive transport til bestemmelsesstedet.
Hvad hjælper det at tage bussen og så blive sat af på en landevej, langt fra bestemmelsesstedet?
Politikerne i folketinget og i de kommende byråd må derfor erkende, at blinde og svagsynede er færdenshandicappede, og at vi har brug for særlige transportordninger, der sikrer, at vi kan komme sikkert til vores bestemmelsessteder.

Hjemmesider for alle
Dansk Blindesamfund ønsker, at blinde og svagsynede borgere får lige og uhindret adgang til de informationer og selvbetjeningsløsninger, som offentlige myndigheder tilbyder andre borgere i Danmark.
I dag marginaliseres blinde og svagsynede både som borgere og som erhvervs-beskæftigede i forhold til det offentlige, fordi offentlige myndigheder laver hjemmesider, selvbetjeningsløsninger og it-løsninger på offentlige arbejdspladser, som vi ikke kan bruge.
Der findes retningslinjer for, hvordan man kan indrette hjemmesider og it-systemer, så de bliver tilgængelige for blinde og svagsynede, men viljen til at bruge disse retningslinjer er så godt som fraværende hos dem, der udbyder hjemmesider og it-løsninger.
Politikerne i folketinget må tage skridt til en lovgivning, der sikrer tilgængelighed for blinde og svagsynede samt andre handicapgrupper snarest.

Afgangsprøve for alle
Dansk Blindesamfund ønsker sig, at blinde og svagsynede børn og unge får en afgangsprøve fra folkeskolen, der sikrer, at de kan komme videre i uddannelsessystemet.
Undersøgelser har vist, at markant flere blinde og svagsynede unge i forhold til deres jævnaldrende kammerater ikke får en fuld afgangsprøve, så de ikke kan komme videre i ungdomsuddannelsessystemet.
Mangel på en almindelig afgangsprøve fra folkeskolen medfører simpelthen marginalisering af blinde og svagsynede unge i forhold til andre unge, både hvad angår tilknytning til arbejdsmarkedet og i forhold til det sociale samvær, som arbejde jo også er en vigtig del af.
Politikerne i folketinget og i de nyvalgte byråd må derfor sikre, at blinde og svagsynede unge får den nødvendige støtte til at gennemføre folkeskolen som alle andre og med de samme afgangsbeviser.

Flere jobs til blinde og svagsynede
Dansk Blindesamfund ønsker, at blinde og svagsynede borgere får den samme tilknytning til arbejdsmarkedet som alle andre borgere i Danmark. I dag er kun godt hver tiende blinde og svagsynede i den erhvervsaktive alder aktive deltagere i arbejdslivet, hvilket helt klart skyldes lovgivningsmæssige barrierer.
Det er for eksempel billigere for kommunerne at fastholde en blind eller svagsynet på kontanthjælp frem for at medvirke til, at borgeren får et fleksjob eller en arbejdsprøvning, der kan medføre ordinær ansættelse.
Desuden står mange arbejdsgivere og medarbejdere på arbejdspladserne meget usikre over for at ansætte blinde og svagsynede, for kan de mon for eksempel selv finde på toilettet?
Politikerne i Folketinget og de nyvalgte byråd må støtte blinde og svagsynedes tilknytning til arbejdsmarkedet ved at nedbryde kassetænkningen og fremme kompenserende løsninger, som kan afhjælpe usikkerheden hos arbejdsgivere.

Stop for aldersdiskrimination
Dansk Blindesamfund ønsker sig, at samfundet holder op med at aldersdiskriminere blinde og svagsynede borgere.
I dag forholder det sig sådan, at hvis man er fyldt 65 år, kan man for eksempel ikke få ledsagerordning eller økonomiske kompenserende ydelser til at afhjælpe følgerne af blindheden med begrundelse i, at sådanne ydelser ikke gives til ældre over 65 år.
Disse aldersdiskriminerende forhindringer medfører, at blinde og svagsynede ældre isoleres og marginaliseres, fordi de dårligt kan komme ud af deres hjem uden støtte.
Det er meget svært at miste synet, når man er 70 år.
Politikerne i folketinget må derfor ændre lovgivningen, så der ikke diskrimineres mod en bestemt gruppe af borgere med begrundelse i deres alder.
Vi er i Dansk Blindesamfund godt klar over, at man ikke altid får sine ønsker opfyldt til jul. Men blinde og svagsynede har efterhånden ventet længe på, at disse fem ønsker skulle blive indfriet, så vi kan nok også godt vente til efter jul med konkrete initiativer. Nu, da folketinget er færdigt med at behandle de mange love for at gennemføre kommunal-reformen, kan der nok blive tid til at vedtage nogle af Dansk Blindesamfunds ønsker i løbet af foråret 2006.

Til indholdsfortegnelsen

Af Karin Busch

Lydbogsklubben har lige haft fødselsdag efter sit første år på markedet. Klubben henvender sig til alle med interesse for bøger og fungerer efter samme princip som andre bogklubber. Medlemmerne kan en gang om måneden bestille eller afbestille månedens lydbog og evt. bestille andre titler fra klubben.
Lydbøgerne er indtalt af professionelle oplæsere eller af forfatterne, og bøgerne kommer i cd-format.
Klubben spænder bredt over forskellige genrer. For tiden er nogle af de populære titler Dan Browns Da Vinci mysteriet og Engle og Dæmoner, men klubben har både finkulturelle titler, kult-bøger og mere kulørte titler på programmet, fortæller bogklubbens leder Marianne Lindholm.
”Vi vil gerne tilgodese så mange som muligt i vores titelvalg, og vores medlemmer er glade for både fantasy og mere traditionel skønlitteratur.”

Håndfri læsning
Medlemmerne har også et forskelligt udgangspunkt, men en fælles interesse for bøger.
”Vi har teenagere, ældre mennesker, multihandicappede, folk på farten, som gerne vil lytte til en god bog undervejs. Ja, vi har også et skrædderi i medlemskredsen, hvor de dagligt lytter til lydbøger under arbejdet og drøfter bøgerne med deres kunder, som hører en bid af en bog. Mange mennesker kan godt lide at lytte til bøger, mens deres hænder er optaget af andre gøremål – hvad enten folk går i haven, laver mad, går i motionscenter, eller hvad det nu er,” forklarer Marianne Lindholm.

Dan Turell eller HCA
På Lydbogsklubbens hjemmeside,
www.lydbogsklubben.dk kan medlemmer logge sig ind og se, hvilke titler klubben har; man kan bestille eller afbestille månedens bog, og man kan købe andre titler direkte fra hjemmesiden. Måske er man til Dan Turells kriminer, måske til H.C. Andersens juleeventyr eller måske meget hellere til Dennis Jürgensens fortællinger.
Klubben udsender også et medlemsblad, og her har medlemmerne også mulighed for at bestille/afbestille og holde sig orienteret, så både de it-mindede og dem, der mere er til trykte informationer er dækket ind.
Interesserede kan læse mere om bogklubben på www.lydbogsklubben.dk

Til indholdsfortegnelsen

Til indholdsfortegnelsen

Thoravej 35, 2400 København NV