Spring til indhold

Hovedmenu


Du er her: Forside > Om os > Udgivelser > Blindesagen > Blindesagen 2005 > Blindesagen nr. 5 2005 > Thomas Søndergård Knudsen, arbejder som bygningssnedker: Du skal tro på det, du vil

Thomas Søndergård Knudsen, arbejder som bygningssnedker: Du skal tro på det, du vil

Thomas Søndergård Knudsen. Foto: Alex Tran
Thomas Søndergaard Knudsen i gang med arbejdet. Foto: Alex Tran
Thomas Søndergaard Knudsen. Foto: Alex Tran
Selvtilliden skal være i orden. Og du skal være indstillet på at give dig selv 150 %, hvor andre giver sig 100, mener Thomas Søndergård Knudsen, der aldrig har været i tvivl om, at han skulle arbejde med træ.

Af Karin Busch

Duften og følelsen af træ har altid været omkring Thomas. Så langt han kan huske tilbage, har han følt sig hjemme i et værksted, og lige så længe har han vidst, at han skulle arbejde med træ. Som søn af en tømrer var der ingen tvivl om det hos Thomas. Heller ikke da han som 13-årig blev svagsynet.

”Det har altid været træ for mig. Så jeg valgte at uddanne mig som bygningssnedker. Jeg har været vant til at arbejde, siden jeg var 13 år, så det var naturligt for mig at komme i lære på helt normale vilkår. Det har sikkert gjort nogle ting lettere for mig, at jeg har haft god opbakning og altid haft nogle, jeg kunne spørge til råds om et bestemt værktøj og den slags,” mener 23-årige Thomas Søndergård Knudsen.

Men det er langt fra det samme som, at han er kommet nemt til tingene, understreger han.

”Det har ind i mellem været en sej kamp, for når andre slås 100 % for at gøre tingene godt eller bestå en prøve, så har jeg kæmpet 150 %. Og jeg har da klaret det pænt. Jeg er ikke havnet i bunden, men har ligget på middelkarakterer i prøverne,” fortæller Thomas om sin uddannelse.

Provokeret af kommunen

Da han som 17-årig var færdig med 10. klasse og brændte for at komme til at bruge sin nye kunnen, blev han voldsomt provokeret af mødet med kommunen.

”De tilbød mig, at jeg kunne komme på førtidspension med det samme. Det var alligevel det nemmeste. Det tændte mig helt af. Jeg sagde til dem, at det kunne de glemme alt om, og tænkte, at nu skulle jeg nok vise dem, at jeg kunne klare et job.”

Jobbet fik Thomas også. Hans mester fra lærlingetiden ville gerne ansætte ham. Efter noget tid fik hans selvtillid også et stort skub fremad, da mester sagde, at han ikke synes, der var grund til at have med revalideringen at gøre. Thomas klarede sig fint – der var ingen forskel mellem ham og de andre, når det kom til, hvor hurtigt og ordentligt, de løste opgaverne.

I det daglige arbejder Thomas på samme vilkår som sine kolleger, men han benytter sig af en række hjælpemidler, blandt andet digitalt målebånd, digital skydelære og en speciel optik, han bruger ved særligt krævende præcisionsopgaver.

Vilje og opbakning

Thomas Søndergård Knudsen er ikke i tvivl om, at han er kommet så langt, fordi han altid har vidst, hvad han ville. Og troet på sig selv.

”Jeg har altid troet på mig selv. Den er den vigtigste forklaring på, at jeg har klaret mig,” siger han.
”Det handler meget om, hvilken person man er. Og så er der selvfølgelig stor forskel på, hvor meget opbakning man har fået gennem hele forløbet. Jeg har været heldig med de ting, ligesom jeg har været heldig med at være i et fag, hvor der er mangel på arbejdskraft.”

“Det er nok noget sværere for de mange svagsynede, som vælger en boglig uddannelse. Jeg har altid haft en positiv indstilling til tingene og virkelig troet på det, jeg ville. Det er måske en fejl, som nogle svagsynede begår. At de ikke tror mere på det, de vil og kan. Men det handler selvfølgelig meget om, hvordan deres bagland er og har været helt tilbage til dengang, de var børn.”

Thomas tøver lidt, før han fortsætter:
”Måske risikerer jeg at blive upopulær, når jeg siger det, men nogle svagsynede holder sig måske for tæt ved instituttet og det trygge, hvor de er pakket lidt ind i vat, i stedet for virkelig at mærke efter, hvad de vil og tro på, at det kan lade sig gøre. Hvis jeg skulle give et godt råd videre, så skulle det være, at man skal stole på sig selv og tage udfordringerne op. Man skal prøve at gå sin egen vej først og fokusere på det, man kan i stedet for det, man måske ikke kan. Jeg synes, man udvikler sig ved at arbejde sammen med seende. Man bliver mere jævnbyrdig på den måde. Ellers kan man godt komme til at føle sig lidt mindreværdig. Jo, jeg er helt sikker på, det er godt at tage tingene på den positive måde,” siger Thomas med eftertryk.

Fakta: Thomas Søndergaard Knudsen

23 år, blev svagsynet som 13-årig.
Uddannet bygningssnedker.
Arbejder på almindelige vilkår.

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 01. november 2005 15:48