Overblik
Af Karin Busch
Det handler om mennesker
Fem tidligere studerende fra IT-service på Instituttet for Blinde og Svagsynede danner kernen i en ny bog fra instituttet.
I bogen ”Det handler om mennesker” fortæller fem tidligere studerende på IT-service, hvad de fik ud af at gå på uddannelsen, og hvad de har haft af overvejelser og erfaringer, begejstring og forbehold.
Gennem de fem portrætter ønsker IBS-Erhverv på Instituttet for Blinde og Svagsynede at vise, at personer med funktionsnedsættelse er en værdifuld ressource både som medmennesker i vores daglige omgang med andre og som konkret arbejdskraft for erhvervslivet.
Kontanthjælpsmodtagere har fået det sværere
En undersøgelse foretaget af Ritzaus Bureau cementerer de tendenser, Blindesagen berørte i sidste nummer, nemlig at faldende livskvalitet og voksende økonomiske problemer er hverdagen for mange kontanthjælpsmodtagere.
Bureauet har ringet til flere end 100 kommunalt ansatte i socialcentrene, og tre ud af fire siger, at kontanthjælpsmodtageren har fået det sværere, efter at regeringen i 2003 lagde loft over kontanthjælpen.
Omkring 30.000 voksne og deres børn skønnes at være blevet berørt af stramningen. Den betyder, at der efter 6 måneder på kontanthjælp lægges loft over, hvor meget man i alt kan få af ydelser fra det offentlige.
Socialrådgiver og bestyrelsesmedlem for Kofoeds Skole, Gunvor Auken siger til Ritzau, at de svageste i samfundet har fået en straf, som rammer dem meget hårdt. Gennem lovgivning har vi bidraget til, at uligheden i vores samfund øges, udtaler hun.
Også Rådet for Socialt Udsatte, der er en instans under Socialministeriet, mener, at grænsen er nået. Formanden Preben Brandt konstaterer, at der overhovedet ingen tvivl er om, at kontanthjælpsmodtagere har fået det dårligere. Rådet opfatter kontanthjælpsmodtagernes nuværende rådighedsbeløb som klart under fattigdomsgrænsen.
Kristent engagement styrker socialt arbejde
De kirkelige organisationer over hele Europa har et udtalt Florence Nigthingale-instinkt. Jo mere aktivt udøvende kristen, man er, jo større er også det personlige engagement i frivilligt socialt arbejde. Det er bl.a. tilfældet i Danmark, oplyser Inger Koch-Nielsen, seniorforsker ved SFI. Hun har forsket i frivilligt arbejde og foretaget sammenlignende undersøgelser i en række europæiske lande. I Danmark er ca. 100.000 mennesker involveret i ulønnet, socialt arbejde. Kirkens Korshær med 7.000 frivillige og KFUM og KFUK med 10.500 medlemmer er nogle af de største kirkelige organisationer.
Handicappolitik udbedes, tak
”Hvad er det, I vil med handicapområdet? Nu har I - om jeg så må sige - vundet kampen om handicapområdet. Det er nu, I skal gøre rede for, hvad I så vil med det? Det er nu, I skal ud og gøre alle de negative og bekymrede til skamme!”
Sådan lød opfordringen fra Mogens Wiederholt, leder af Center for Ligebehandling af Handicappede, for nylig på Kommunernes Landsforenings sociale temamøde for socialudvalgsmedlemmer og kommunale ledere inden for det sociale område. Han talte om kommunernes nye opgaver på handicapområdet i forbindelse med kommunalreformen og gjorde det klart, at kommunerne har en forpligtelse, som rækker ud over forvaltning af matrikelnumre.
”Det, I har overtaget, er ikke forvaltningen af endnu et eller andet mekanisk område. Det her er ikke kirkegårdsregulativet eller matrikelnummerforvaltning. Det er velfærdssamfundets hjerteblod. Det er helt konkret velfærdsproduktion på individniveau. Derfor er det allervigtigste, at kommunerne - i fællesskab og hver for sig - formulerer en politisk ambition og en politisk vision på handicapområdet. Hvad er det, I vil med handicapområdet? Nu har I - om jeg så må sige - vundet kampen om handicapområdet. Det er nu, I skal gøre rede for, hvad I så vil med det? Det er nu, I skal ud og gøre alle de negative og bekymrede til skamme!”
Mogens Wiederholt understregede, at indsatsen ikke er gjort med handicaprådene alene.
”Hvis handicapområdet og handicaprådene for alvor skal blive velfungerende, så er det nødvendigt, at hver eneste kommune formulerer en egentlig handicappolitik, som kan danne grundlag for rådets arbejde og kommunens indsats på handicapområdet. Det er der i dag 38 kommuner, som har. Men det må, når vi kommer lidt på den anden side af 1. januar 2007, være samtlige 100 kommuner, der har en sådan. Ligesom mange kommuner har formuleret en egentlig børnepolitik, ældrepolitik, erhvervspolitik eller en kulturpolitik, så er det også nødvendigt, at kommunerne formulerer en tværgående handicappolitik, som klart og tydeligt melder ud, hvad det er for ambitioner, og hvad det er for målsætninger, kommunen har på alle de områder, som har en handicappolitisk dimension,” udtalte Mogens Wiederholt.
Han understregede også, at en flot forkromet og ordrig handicappolitik ikke i sig selv sikrer noget som helst. Derfor er det vigtigt, at handicappolitikken følges op af konkrete handlingsplaner, som område for område beskriver, hvad det er for en indsats, der skal gøres for at indløse handicappolitikken. En handlingsplan, som beskriver ansvaret for opgavens løsning, sætter tidsterminer op for løsningen af opgaven – og ikke mindst beskriver, hvordan indsatsen skal finansieres.
Sidst opdateret 01. november 2005 15:13