Mønsterbryderne
De er stærke, viljefaste og positive. De har kampgejst, og de har et godt netværk af familier og venner, som støtter dem i deres kamp for job og uddannelse. De vil frem for alt bedømmes på, hvem de er og hvad de kan, og ikke på deres svage eller manglende syn. På de næste sider præsenterer Blindesagen fire stærke unge, som også har det til fælles, at de trækker den ellers dystre job- og uddannelsesstatistik i den gode retning.Af Karin Busch
Michael, Lykke, Xenia og Thomas passer godt ind i nogle af de kendetegn, forskere hæfter på deres generation.
De har et godt selvværd; de siger fra, hvis nogen nedgør dem, og de er orienteret mod succes.
De fire unge er både statistisk, samfundsmæssigt og menneskeligt set fire lyslevende succeshistorier. Det betyder dog ikke, at de er kommet let til deres succes. Det handler om vilje og hårdt arbejde. Som Thomas siger:
”Det har ind i mellem været en sej kamp, for når andre slås 100 % for at gøre tingene godt eller bestå en prøve, så har jeg kæmpet 150 %.”
Det betyder heller ikke, at de ønsker medlidenhed eller særbehandling. De ønsker at blive bedømt på deres resultater og om nødvendigt få støtte til at passe deres uddannelse eller job. Og allerhelst ønsker de at klare sig med ingen eller et minimum af støtte.
Flere af de unge har følt sig afvist af det offentlige system, forstået derhen at de ”for hurtigt” er blevet tilbudt førtidspension, fordi det var den nemmeste og hurtigste løsning for sagsbehandlerne, men ikke nødvendigvis den bedste løsning for den unge.
Statistikken taler sit sprog, og de fire unge understøtter tallene, som fortæller om stor spredning i valg af job og uddannelse i denne gruppe af unge og svagsynede. En snedker, en salgschef, en selvstændig massør og en pædagogstuderende. Og alle har de ambitioner om at udrette noget og gerne føre karrieren videre end der, hvor de er lige nu.
Sidst opdateret 29. november 2005 09:19