Af Karin Busch

Lykke Poulsen, 24 år, er svagsynet og nyuddannet massør. I februar gjorde hun sin ud-dannelse fra Instituttet for Blinde og Svagsynede færdig. Hendes drøm om at etablere egen virksomhed og klare sig selv er godt på vej til at blive ført ud i livet.

Lykkes motivation er høj. Efter at have gennemført uddannelsen med revalidering som det økonomiske grundlag, skal det nu vise sig, om drømmen kan blive til virkelighed.

Lykke har et godt netværk af venner, familie og studiekammerater at trække på. Efter seks måneders overgangsperiode efter eksamen, hvor hun har modtaget forlænget revalidering for at få økonomisk ro til at komme i gang, er hun nu klar til at finde ud af, om vingerne kan bære.

Og fremtiden tegner godt for Lykke, selv om overgangen fra at være nyuddannet og til rent faktisk at stå i sin egen klinik har været lidt sværere, end hun forestillede sig.

”Lige da jeg var færdig med uddannelsen, var jeg topmotiveret for at komme i gang. Men jeg kom ikke i gang sådan lige fra den ene dag til den anden. Først skulle jeg vente på, at kommunen behandlede min ansøgning om etableringsstøtte. Det varede godt en måned, før jeg fik svar, og det var frustrerende for mig og dræbende for energien,” husker Lykke.

Også de konkrete, praktiske opgaver ved at starte egen virksomhed har fyldt en del.
”Jeg har aldrig haft en virksomhed før, så der var ting, jeg ikke havde overvejet. For eksempel var det nødvendigt for at mig at få en hjemmeside op at køre, så nye kunder kan finde mig. Det tog flere måneder for mig bare at få svaret på de nødvendige breve, men det var nok også en psykisk barriere, jeg skulle over. Det er svært at tage det helt store spring,” konstaterer Lykke, som aldrig tidligere har haft et arbejde og derfor ikke kunne trække på egne tidligere job-erfaringer.

Trak på livserfaring

Alligevel vurderer Lykke, at hendes tidligere livserfaringer har spillet en stor rolle for, at hun nu står med både uddannelse, egen klinik og et voksende antal kunder. Eksempelvis har hun altid været sikker på, at hun skulle have en uddannelse.

”Det har jeg aldrig været i tvivl om. Det gør man bare i min familie. Men hvor 95 % af min familie arbejder i den sociale sektor, så var jeg sikker på, at jeg ville noget med computere. Måske var det min måde at holde min far i hævd på – han var interesseret i området, men døde, da jeg var 10 år,” fortæller Lykke.

Så efter gymnasiet begyndte hun på at uddanne sig til datamatiker, men efter fire semestre besluttede hun sig for at stoppe.

”Nogle ting var meget svære, fordi jeg er svagsynet. Det var for eksempel svært at kigge på grafer og den slags. Mit yndlingsfag var programmering, men det var jo nødvendigt med de andre fag også, så jeg besluttede at stoppe.”

Ad omveje havde Lykke hørt om massøruddannelsen på IBOS, og da hun altid godt havde kunnet lide at massere, måtte det blive vejen frem for hende.

Og det er gået godt for Lykke. Ikke alene har hun færdiggjort sin uddannelse og startet sin klinik – hun har også fået tilbud om at undervise på IBOS, så det starter hun på ved siden af arbejde i klinikken.

Kæmper for resultaterne

Forklaringen på, at Lykke har klaret sig så godt sammenlignet med flertallet af unge blinde og svagsynede, er en blanding af kampgejst og selvstændighed.

”Jeg er typen, der godt kan lide at gøre tingene selv, og så har jeg en god kampgejst. Jeg er vant til at skulle kæmpe for resultaterne. Det sidste tror jeg hænger meget sammen med, at jeg i flere år har dyrket sport på højt niveau. Jeg har i flere år været på landsholdet i goal-ball og har spillet, siden jeg var 10 år,” siger hun.
En anden faktor som motiverer Lykke er glæden ved at kunne give andre noget.

”Jeg får energi og glæde ved mit job, fordi jeg har kontakt med nye mennesker og fordi jeg giver dem noget, de bliver glade for. Og det jeg giver ud, får jeg tusindfold igen. Det oplevede jeg allerede i løbet af mine praktikperioder,” fortæller Lykke.

Gode netværk

Hun peger selv på et godt netværk som en af de andre forklaringer på, at hun er nået så langt.Den vigtigste person i netværket er Lykkes kæreste.

”Han støtter mig virkelig meget i mit arbejde. Han satte klinikken i stand for mig, tager billeder til min hjemmeside og tager overarbejde, så vi kan klare det økonomisk her i starten. Han er normaltseende og kan dermed hjælpe mig med nogle af de ting jeg har svært ved på grund af mit syn,” siger Lykke.

I startfasen holder hendes klinik til i lokaler i hendes mors hus. Et andet familiemedlem kan hjælpe hende med de mange spørgsmål omkring økonomi og bogføring, som automatisk følger med etablering af egen virksomhed.
”Det er en fordel for mig, at jeg er fortrolig med computeren og har let ved at blive fortrolig med nye programmer. Nu skal jeg bare have indarbejdet nogle vaner med bilag og administration”, siger Lykke.

Ud over det familiære netværk har Lykke kontakt med flere af sine tidligere studiekammerater. De bruger hinanden flittigt i mange forskellige spørgsmål, og Lykke fortæller, at hun føler sig ret heldig sammenlignet med flere af dem.

”Nogle af mine studiekammerater vil også starte egen klinik, men selv om de færdiggjorde uddannelsen samtidig med mig, og søgte kommunen om etableringshjælp, har de ikke fået noget svar endnu. Det er selvfølgelig meget demotiverende,” siger hun.

Tilfredsstillelsen når det lykkes

Alligevel mener Lykke Poulsen, at nogle blinde og svagsynede måske er lidt for vant til at tage for mange ting for givet.

”Jeg har set det inden for sporten. Nogle blinde tager det for eksempel som en selvfølge, at der er en træner – de udviser ingen taknemmelighed, når nogen engagerer sig og bruger tid på at træne dem, men de brokker og brokker sig, lige meget hvad de får og hvad der bliver gjort for dem. Måske er det fordi, mange har været vant til at få særbehandling fra de var små,” undrer hun og fortsætter:
”Men for mig giver det mening at kæmpe for tingene. Selv om jeg da godt kan se det fri-stende i at sige: Jeg vil have min førtidspension og ikke arbejde dagen lang, så ved jeg, at det giver så meget andet at kæmpe videre. Jeg får en anden tilfredsstillelse ved at have mit eget og ved at arbejde for tingene og give andre mennesker noget.”

Lykke er på vej, og hun er allerede i gang med at udvide forretningsområdet:
”Jeg ved, det er hårdt fysisk arbejde at arbejde som massør, men hvis jeg træner og passer godt på mig selv, håber jeg at kunne blive ved mange år. Nu må vi se. Kunderne er begyndt at komme, og jeg håber, at jeg efterhånden også får mulighed for at få flere virksomheder blandt mine kunder. Det bliver spændende,” siger Lykke.
Hun er klar til kamp.

Fakta

Lykke Poulsen

24 år, svagsynet.
Uddannet massør fra Blindeinstituttet
Øvrig uddannelse:
Har gennemført folkeskole, gymnasium og 4 semestre af datamatiker-uddannelsen.
Har som nyuddannet fået etableringsstøtte til at starte massageklinik og har i den forbindelse fået forlænget revalidering i en overgangsperiode, som nu er slut. Se mere om Lykke og hendes klinik på www.kropsmassage.nu