Spring til indhold

Hovedmenu


Du er her: Forside > Om os > Udgivelser > Blindesagen > Blindesagen 2005 > Blindesagen nr. 5 2005 > Det kan godt lade sig gøre

Det kan godt lade sig gøre

Lykke Poulsen, selvstændig massør. Foto: Jørgen Schytte
Trods generelt dårlige udsigter er knap hver tredje unge blinde og svagsynede i gang med en uddannelse, mens det lykkes for hver tiende at få et job. Og bredden er stor i de unges valg af job og uddannelse, viser den nyeste undersøgelse af Dansk Blindesamfunds unge medlemmer.

Af Jan Fristrup

Der findes også lys i mørket for unge blinde og svagsynede, når det gælder job og uddannelse. Som omtalt i sidste nummer af Blindesagen kunne rapporten ”Parkeringsproblemer” afsløre, at blinde og stærkt svagsynedes situation på mange måder er forværret siden år 2000. Men der er også lysglimt i rapportens dystre konklusion om, at meget stor gruppe på 14,3 % alene har kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag, og at indsatsen for at hjælpe de unge bort fra denne situation i flere tilfælde mangler eller er ukvalificeret.

Undersøgelsen blandt Dansk Blindesamfunds medlemmer i alderen 18 – 30 år dokumenterer nemlig også, at godt hver tiende af de unge blinde og stærkt svagsynede er i beskæftigelse, mens knap hver tredje gennemfører en uddannelse efter eget valg.

Og de spænder meget vidt i valg af job og uddannelse.

Færre på førtidspension

44 personer – svarende til 12,8 % af respondenterne – har en eller anden tilknytning til arbejdsmarkedet. 24 har beskæftigelse på ordinære vilkår, 11 er i fleksjob, mens 9 supplerer deres førtidspension med beskæftigelse - typisk i job med løntilskud.

I forhold til undersøgelsen i år 2000 er der tale om en meget svag stigning fra 6 % til 6,9 % for job på ordinære vilkår og en stigning fra 1,8 % til 3,2 % for fleksjob.

Førtidspensionisternes beskæftigelse er derimod faldet fra 5,8 % til 3,1 %. Disse bevægelser har god sammenhæng med undersøgelsens samlede resultater, hvor færre er på førtidspension, og hvor skærpede krav for tilkendelse af pension medfører, at de personer, der får tilkendt en førtidspension, kun har en ubetydelig erhvervsevne hvis overhovedet nogen.

Hvad laver de?

Der har været en tendens til, at blinde og stærkt svagsynede valgte meget traditionelt, når det gjaldt uddannelse, hvilket naturligvis har påvirket deres erhvervsmuligheder. Dette tilsyneladende frie valg har i nogen grad været påvirket af rådgivere, som kan have tilbøjelighed til at kategorisere blinde og stærkt svagsynede. Det indebærer typisk en nemmere rådgivning, et nemmere valg af hjælpemidler og en nemmere materialeproduktion. De unge, der har deltaget i undersøgelsen, har imidlertid valgt meget anderledes, idet man her ser en stor variation i ansættelsesområderne fra slagter til programmør.

Se den komplette liste i faktaboksen.

Der er her tale om 24 personer, som på trods af deres alvorlige synshandicap, har været i stand til at skaffe sig arbejde på ordinære vilkår – det er bemærkelsesværdigt.

For de 11 personer, som er i fleksjob, ses igen samme mønster. Listen rummer bl.a. jobtyper som autoophugger, regnskabsmedarbejder og butiksassistent.

Der er også her tale om en bred vifte, hvor man som udenforstående nok i flere tilfælde ville mene, at den type job ville være udelukket for en person med et alvorligt synshandicap, men en ubetydelig synsrest, de nødvendige hjælpemidler og en hensigtsmæssig arbejdspladsindretning og en velgennemtænkt arbejdstilrettelæggelse kan i mange tilfælde gøre forskellen.

Ni førtidspensionister har været i stand til at udnytte deres resterhvervsevne i en sådan grad, at de har kunnet passe et job med løntilskud. Her ses job som kurvemager, handi-capkonsulent og pædagog.
Det er værd at bemærke, at man først her ser nogle af de traditionelle blindeerhverv, idet klaverstemmer og kurvemager optræder på listen, som igen er meget varieret.

Jobtyper for beskæftigede på almindelige vilkår

• pædagog
• sælger
• selvstændig
• konsulent
• tømrer
• slagter
• fuldmægtig
• ph.d. stipendiat
• cand. merc.
• kontorassistent
• programmør
• lærer
 

Jobtyper for beskæftigede i fleksjob

• autoophugger
• butiksassistent
• lagerekspedient
• regnskabsmedarbejder
• telefonist
• tømrer
• slagter
• kontorbetjent
• kontorassistent
• pædagogmedhjælper
• salgsassistent
 

Jobtyper for førtidspensionister i job med løntilskud

• musiker
• klaverstemmer
• kurvemager
• dyrepasser
• handicapkonsulent
• DBS-konsulent
• pædagog
• kontorassistent
 

Håb forude

Det er meget glædeligt at konstatere, at det er lykkedes for blinde og stærkt svagsynede at vinde fodfæste i så mange forskelligartede job. Det vidner om, at der er håb forude, men det kræver en ekstraordinær indsats, både inden jobbet er i hus, og når man skal til at udføre jobbet i dagligdagen.
De personer, som har klaret denne opgave, har gjort og gør en ekstraordinær indsats, og de har formået at overbevise en måske tvivlende arbejdsgiver om, at de kunne udfylde en given stilling.
Det må ikke glemmes, at det som forventeligt er de stærkt svagsynede, der oftest er i be-skæftigelse. Lidt mindre end en fjerdedel af de beskæftigede er blinde, og de har fortrinsvis job med løntilskud eller ordinært job. Kun en blind har fleksjob. De stærkt svagsynede har overvejende ordinære job eller fleksjob og kun i få tilfælde job med løntilskud.

Uddannelse

En forudsætning for at kunne få job er, at man har en uddannelse, der bevirker, at man kan matche de krav, der stilles til pågældende job. Jo stærkere man er rustet rent uddannelsesmæssigt, jo flere muligheder er der for at finde et job.

Blinde og stærkt svagsynede synes at være godt på vej i uddannelsessystemet. Ser vi bort fra de 31 personer, som er i gang med gymnasiale uddannelser og uddannelser på erhvervsskoler, er hele 35 personer enten i gang med videregående eller mellemlange uddannelser, og der er 24 som følger specielt tilrettelagte uddannelsesforløb på Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS).

Der er overvægt af kvindelige studerende (49 mod 41 mænd), og der er en betydelig overvægt af stærkt svagsynede studerende (72 mod 18 blinde).

Billedet viser, at mænd typisk vælger videregående uddannelser, mens kvinderne vælger mellemlange uddannelser eller uddannelser på IBOS.

Uddannelsesvalget er også præget af store variationer. Således er det kun jura- og sprog-studierne, der kan mønstre mere end en studerende på de videregående uddannelser. Blandt de mellemlange uddannelser er det især ergoterapeut, socialrådgiver og pædagog, der kan fremvise mere end en studerende. Netop her finder vi mange synshandicappede kvinder, der således i nogen grad vælger typiske kvindefag.

IBOS tilbyder en lang række uddannelser, som er specielt tilrettelagt for synshandicappede. Følgende uddannelser frekventeres af deltagerne i undersøgelsen: musikprofil, it-service, telemarketing, massør og lydstudiemedarbejder. Hertil kommer en række forløb for helt unge, især uddannelse af unge, som har andre handicap ved siden af synshandicappet.

Vejen frem

For de unge blinde og stærkt svagsynede, der har helbred og ressourcer, synes der at være nogle muligheder, som i høj grad afhænger af den enkeltes gå-på-mod og motivation, men også afhænger af en eventuel synsrest, forsyning med relevante hjælpemidler og materialer, hensigtsmæssig indretning af arbejdsplads eller studiemiljø, tilrettelæggelse af arbejde eller studier.

Som undersøgelsen viser, kan meget lade sig gøre, også ting, der ved første øjekast ligger uden for den synshandicappedes formåen, men her som i andre situationer er det meget vigtigt, at rådgiverne ikke lader sig lede af ”hvad blinde kan lave”, men fordomsfrit kaster sig ud i at hjælpe den synshandicappede, som på baggrund af egne erfaringer, opvækst, og måske endda tidligere fuldt eller delvist syn har tillært sig færdigheder, som nu kan benyttes. Det er meget glædeligt at erfare, at blinde og stærkt svagsynede også har fundet beskæftigelse i praktiske erhverv.

Det har i årevis været efterlyst, at der skulle åbnes flere muligheder på dette område, men det går trægt, og der kunne godt være behov for flere uddannelsesmuligheder.

Det kunne måske åbne nogle jobmuligheder for de blinde og stærkt svagsynede, som ikke er bogligt begavede.

Fakta om undersøgelsen:

Om ”Parkeringsproblemer”

  • Dansk Blindesamfund har
    interviewet 279 af 348 medlemmer
    i aldersgruppen 18 –30 år
  • Gruppen bestod af 163 kvinder og 185 mænd. Heraf interviewet hhv. 135 kvinder og 144 mænd
  • 98 blinde og 181 stærkt svagsynede deltog i undersøgelsen

Rapporten kan rekvireres hos Dansk Blindesamfund på ønsket medie eller kan læses på vores hjemmeside www.dkblind.dk

Her findes også sidste udgave af Blindesagen, som med udspring i rapporten behandler temaet blinde og svagsynede på kontanthjælp.

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 29. november 2005 09:19