Af Geir Elvin Jensen

Kuy Vandina tager imod i klinikken. Et fast håndtryk ønsker velkommen, og et smil dukker op i Kuy Vandinas ansigt, som er blidt og venligt. Lokalet har tre massagebrikse i stuen, hvor man kommer ind direkte fra gaden. Bagerst i rummet går der en trappe op til en afsats, hvor Kuy Vandina og en kollega har sine brikser.

Receptionisten nede ved indgangsdøren kan se op til deres arbejdsplads, og de kan tale sammen gennem mosaikken af huller, som er i væggen mellem dem. Her er rent og pænt. Lagener og håndklæder ligger sammenfoldet på briksen, og der dufter lidt af kamfer i rummet.

Kuy Vandina er en af de ca. 144.000 blinde og svagsynede, som man regner med, der er i Cambodja. Landet har ca. 12 millioner indbyggere. Mange cambodjanere mistede synet under borgerkrigen og Pol Pot-regimet i 1970’erne. Andre er blevet blinde ved ulykker, som Kuy Vandina, og andre igen som følge af sygdom, trafikuheld eller lidelser som grå og grøn stær.

Ulykken

Året er 1989. Kuy Vandina er 29 år og soldat i den cambodjanske hær, og det er under en minerydningsopgave, at ulykken sker. En anden soldat kommer til at træde på en mine. Sprængstykker fra minen rammer Kuy Vandina i ansigtet, og han mister synet på begge øjne. Fremtiden bliver med ét forvandlet til et liv uden indhold. Blinde havde ingen eller meget få muligheder i det krigshærgede land.

I dag er Kuy Vandina 45 år gammel, og han lever af at massere mennesker i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh. Han bor sammen med sin ældre søster og hjælper hende økonomisk.

En ny chance med Seeing Hands

Ved oprettelsen af blindeorganisationen ABC (Association of the Blind in Cambodja) i oktober 2000 var hjælpen til en af de mest marginaliserede grupper i landet sat på dagsordenen. Før det var der mange NGOere, der forsøgte at støtte de blinde, men mange blinde følte, at det ikke var nok, og at de ikke fik den støtte, som skulle til for at give dem en mulighed for at leve en god og menneskeværdig tilværelse i Cambodja.

ABC er i dag det 158. medlem af det internationale blindesamfund og arbejder med i de forskellige organisationer, som er en del af dette samarbejde, f.eks. inden for sport.

ABC har sat sig som mål at hjælpe dem til at få et bedre liv i det fattige land.

Kuy Vandina er en af dem, der har fået en ny chance gennem ABC. Organisationen har siden årsskiftet 2002/2003 opbygget en massør-uddannelse for blinde, Seeing Hands. Meningen med projektet er, at de blinde ved at slå sig sammen som et team skal kunne forsørge sig selv i fremtiden. Og det ser ud til at være en succes.

Til nu har ca. 50 blinde fået uddannelsen og kører deres egne klinikker. De har også ansat seende personale i receptionen og som viceværter. I dag er der syv Seeing Hands-klinikker i fire større byer i landet.

Tjener mange penge

Kuy Vandina kom i kontakt med ABC for fire år siden, og han begyndte sin 1-årige massøruddannelse i 2003. Han blev trænet som massør, lærte anatomi og fik bl.a. en orientering om, hvordan man etablerer sig som selvstændig i samarbejde med andre.

Selve massageformen er meget fysisk, og man får gennemgået kroppen fra issen til tæerne. Man beholder sit tøj på og får lagt et lagen over kroppen, før massagen starter. Alle muskelgrupper bliver masseret, både de store i ryggen og de små i ansigtet. Massøren bruger hænderne, armene og benene til at udføre massagen. Efter endt uddannelse slog Kuy Vandina sig sammen med fem andre blinde massører og en seende receptionist og etablerede klinikken Seeing Hands II-B i Phnom Pehn.

Lønnen kan variere fra dag til dag, alt efter hvor mange kunder der er, men gennemsnitlig tjener Kuy Vandina omkring 800-900 kr. om måneden. Det er mere, end mange seende tjener. En gennemsnitlig månedsløn i Cambodja for en arbejder ligger på ca. det halve. De cambodjanske arbejdsdage er lange. Kuy Vandina står op klokken fem hver morgen og er på arbejde fra klokken otte morgen til klokken otte om aftenen.

Men han beklager sig ikke. Tværtimod. Han er han taknemlig for den hjælp og støtte, han har fået fra ABC, og når han tænker på alternativet, ja, så er det værd det hele.
“Jeg havde sandsynligvis siddet derhjemme uden at foretage mig noget, hvis jeg ikke var kommet i kontakt med blindesamfundet her,“ fortæller Kuy Vandina.
“Hjemme i kvarteret var jeg bare en klods om benet for de andre, og ingen regnede mig for noget, jeg var meget ulykkelig. Ingen respekterede mig, og jeg isolerede mig hjemme.”

Opfølgning og vejledning

Vibol Nuon er projektleder i ABC og sørger for, at de, der etablerer deres egen forretning, får støtte til at klare sig videre, når de kommer ud og står på egne ben. Han besøger ofte Seeing Hands-klinikkerne for at se og høre, hvordan det går, og om der er noget, han kan gøre for dem. Ofte er det kontakten til de offentlige myndigheder, han hjælper med.

“Vi følger altid op på, hvordan den enkelte klarer sig og står til rådighed med ekspertise og vejledning, hvis der er behov for det. Det er meget vigtigt at følge op på projekterne, så alle føler, at de er i stand til at klare sig selv, når de starter op,” siger Vibol Nuon.

Efterhånden opnår de blinde også de erfaringer, der skal til for at drive en forretning, der løber rundt, og ABC følger udviklingen tæt. Pengene til projekterne kommer udelukkende fra donorer. ABC samarbejder med flere internationale og lokale organisationer for at skaffe penge til projekter som Seeing Hands.
Og der er brug for glade givere i det fattige land. Australien og Japan er nogle af de store donorer.

Afhængige af donorer

I Seeing Hands-klinikkerne kan man møde turister, udenlandske hjælpearbejdere, diplomater og lokale folk. De finder alle en times fred og afslapning i hænderne på massører som Kuy Vandina. Prisen for en times massage er ca. 22 kroner for udlændinge og det halve for de lokale. Og respekten for de blinde vokser fra dag til dag i Cambodja. Tabuet omkring handicappede og arbejde er brudt, og det skaber grobund for optimisme fremover.
“Ved at give blinde en mulighed for at deltage i samfundslivet har vi også skabt større åbenhed omkring de blindes situation. I vores land er det at være handicappet ikke noget, man taler om, så det er også vigtigt, at vi får brudt tabuet omkring det,” fortæller projektleder Vibol Nuon.

Også et opgør med tabuerne

Projektleder Vibol Nuon er ikke i tvivl om, at succesen med de blinde på arbejdsmarkedet har fået den øvrige befolkning til at se på folk med handicap med helt andre øjne.

“Når de ser, at blinde faktisk kan klare sig, så tror jeg, det giver optimisme hos andre og samtidig en respekt for handicappede. Man behøver ikke være til besvær, fordi man er blind. Alle kan være med til at bidrage til samfundet, hvis de gives muligheder for det.”

Og det er Kuy Vandina helt enig i. For ham har de sidste tre år været en tur op ad den sociale rangstige. Fra at være til besvær og uden respekt har han nu en god indtægt og kan gå med oprejst pande i byen. Folk ser ikke ned på ham, og hans selvtillid er ikke til at tage fejl af. Ja, stemningen på klinikken Seeing Hands II-B er til tider løssluppen, og der er ikke langt mellem smilene ved briksene.

Nede ved gadedøren kaster receptionisten et hurtigt blik op mod Kuy Vandina, nogle ord bliver udvekslet på khmer, og en smittende latter fylder lokalet. En ny kunde er kommet, og Kuy Vandina gør klar til én times arbejde igen.