Af Jan Fristrup

Flere og flere 18-30-årige med synshandicap bliver nu parkeret på kontanthjælp i årevis uden udsigt til uddannelse eller beskæftigelse. Det viser en undersøgelse, som Dansk Blindesamfund har gennemført af de 18-30-årige blinde og stærkt svagsynedes beskæftigelses- og uddannelsessituation samt deres forsørgelsesgrundlag.

Undersøgelsen er udsprunget af en mistanke om, at stadig flere unge med synshandicap ender i en gråzone mellem beskæftigelse eller uddannelse på den ene side og førtidspension på den anden side. Det kan føre til en udsigtsløs parkering enten på kontanthjælp eller ledighedsydelse.

Det er kun fem år siden, at Dansk Blindesamfund sidst lavede en tilsvarende undersøgelse, og udviklingen inden for de seneste fem år er bekymrende.

På kontanthjælp i årevis

Dansk Blindesamfunds formodninger, om at der var ”parkeringsproblemer” for 18-30-årige med synshandicap, har vist sig at holde stik – endda i endnu højere grad end frygtet. Færre får førtidspension, men det har ikke ført til stigning i beskæftigelsen og kun til en lille tvungen stigning i uddannelse. Derimod er gruppen af kontanthjælpsmodtagere vokset betydeligt siden undersøgelsen fra 2000, og af disse har mere end halvdelen alene kontanthjælpen som forsørgelsesgrundlag. Det giver meget begrænsede muligheder især for de helt unge, som oplever at stå i en håbløs situation. Fejlslagne eller udsigtsløse aktiveringsforsøg har ikke ført til arbejde, hvis forsøgene overhovedet har været gjort. Til gengæld har det heller ikke ført til den konklusion, at en førtidspension kunne være berettiget. Ja, nogle har endda været i kontanthjælpssystemet i fem til ti år, uden at denne løsning tilsyneladende er kommet på tale.

Tendensen er altså klar: Kommunerne undgår i højere grad at tilkende yngre mennesker med synshandicap førtidspension, men i stedet vælges den billigere kontanthjælpsløsning. Flere synshandicappede modtager kontanthjælp i årevis – i et af tilfældene har en enkelt modtaget kontanthjælp i 11 år!

Hvem handler det om?

Undersøgelsen vedrører alle medlemmer i alderen 18 til 30 år. Godt 80 % af gruppen på i alt 349 personer har deltaget i et telefoninterview. Personsammensætningen fremgår af nedenstående tabel. Resultaterne er sammenlignet med en næsten tilsvarende undersøgelse fra 2000.

Tabel 1: Personsammensætning og syn
Synsstatus Kvinder Mænd Alle
Blind 49 49 98
Stærkt svagsynet 86 95 181
I alt 135 144 279 
 
I tabel 2 sammenlignes resultaterne fra de to undersøgelser i henholdsvis 2000 og 2005. Bemærk, at nogle personer optræder i flere kategorier f.eks. uddannelse og pension, uddannelse og kontanthjælp og pension + job.

Tabel 2: Resultater år 2000 og 2005
Art 2000 2005 Afvigelse
Ordinært job 6,0 6,9 + 0,9
Fleksjob 1,8 3,2 + 1,4
Førtidspension + job 5,8 2,7 - 3,1
Førtidspension 48,0 29,3 -18,7
Uddannelse 25,2 28,6 + 3,4
Andet 9,2 22,1 + 12,9
Frafald 9,5 19,8 + 10,3 
 
Som det ses, er der sket et lille fald i den samlede beskæftigelse, hvilket dækker over udsving inden for de forskellige ansættelsesvilkår. Lidt flere er i job på ordinære vilkår og i fleksjob, mens job med løntilskud som supplement til pension er mere end halveret. Stigningen i fleksjob kunne forventes, efterhånden som denne ansættelsesform vinder frem, men der er ingen forklaring på, at job med løntilskud går så stærkt tilbage.

Uddannelse er steget lidt med 3,4 %, og det er glædeligt, men stigningen dækker over, at en gruppe unge på kontanthjælp har påbegyndt uddannelse – typisk HF-enkeltfag – under hvad de opfatter som trusler om reduktion af kontanthjælpen, hvis de ikke går i gang. Næppe det mest motiverende for at tage en uddannelse!

Kontanthjælp i stedet for pension

Antallet af personer på førtidspension uden beskæftigelse er faldet med næsten 19 %. I undersøgelsen får 102 personer (40 kvinder og 62 mænd) førtidspension. 70 % får højeste førtidspension og 18 % mellemste, mens kun 5 % får pension efter de nye regler, som trådte i kraft den 1. januar 2003. Det er faktisk kun fem personer, der har fået førtidspension efter de nye regler, samtidig er antallet af helt unge kontanthjælpsmodtagere steget betydeligt siden 2000.

For de fleste vil det synes godt, at færre er endt på pension, især hvis de er kommet i beskæftigelse eller i uddannelse. Men som oven for beskrevet er det ikke tilfældet.
Hvor er de så blevet af? Et kig i kategorien ”Andet” afslører med al tydelighed, hvad der er sket. Her finder vi de unge, og det viser sig, at 50 personer (18 %) er endt på kontanthjælp. I den gamle undersøgelse var der så få kontanthjælpsmodtagere, at dette ikke er nævnt som et særligt problem.

De andre kan få førtidspension

Halvdelen af planen med pensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2003, er lykkedes, der er nemlig kommet færre blinde og stærkt svagsynede på førtidspension, men den anden halvdel – nemlig at sætte gang i uddannelse og beskæftigelse – er helt slået fejl. Tankevækkende er det også, at det i den øvrige befolkning er det samlede antal førtidspensionister i aldersgruppen 20-29 år ifølge Danmarks Statistik svagt stigende i samme periode. Det tyder ikke på, at det generelt er blevet sværere at opnå førtidspension. Man må undrende spørge, hvad grunden kan være til, at Dansk Blindesamfunds unge medlemmer opfører sig så atypisk ved at udvise en nedgang i antallet af førtidspensionister?

Det store problem

I år 2000 havde ca. halvdelen af Dansk Blindesamfunds unge medlemmer fået tilkendt førtidspension, men sådan er det ikke mere! Mange, der tidligere ville få førtidspension, er nu endt på kontanthjælp. Det drejer sig om 50 personer, og det svarer til 18 % af svarpersonerne. Af disse er 70 % i alderen 18-25 år. 27 personer – dvs. mere end halvdelen – modtager ikke andre ydelser end kontanthjælp.

En helt ung blind eller stærkt svagsynet kontanthjælpsmodtager, som ikke modtager supplerende ydelser af nogen art, har et yderst begrænset økonomisk råderum, som alene kan virke stærkt begrænsende på denne persons handlemuligheder. Hvis personen samtidig må forsøge at finansiere uundgåelige handicapbetingede merudgifter af egen lomme, siger det sig selv, at begrænsningerne antager et betydeligt omfang.

Det er også et meget alvorligt problem, at otte personer har fået kontanthjælp i tre år eller mere - med en rekord på 11 år! Her er der tydeligvis tale om manglende eller fejlslagen indsats, for det har aldrig været hensigten, at kontanthjælpen skulle benyttes på denne måde. I så lange forløb må der formodes at have været adskillige aktiveringsforsøg, alle uden positivt resultat. I disse tilfælde ville det være oplagt at spørge: Hvad har kommunen gjort galt? Hvorfor virker indsatsen ikke? Her kunne man med rimelighed overveje en førtidspension, men det er naturligvis en dyrere løsning.

Supplerende ydelser

Vi har undersøgt, i hvilket omfang medlemmerne modtager supplerende ydelser i form af invaliditetsydelse og bistandstillæg efter de gamle pensionsregler, samt tilskud til handicapbetingede merudgifter efter servicelovens § 84.

Tabel 3: Supplerende ydelser
Ydelse Kvinder Mænd Alle % af alle
Invaliditetsydelse(IY) 36 33 69 24,7
Bistandstillæg (BT) 39 31 70 25,1
§ 84 9 8 17 6,1
Er i tvivl 13 19 32 11,5
Modtager ikke 38 53 91 32,6
I alt 135 144 279 100 % 
 
25 % modtager alene invaliditetsydelse, og andre 25 % modtager bistandstillæg enten som tillæg til invaliditetsydelse eller som tillæg til pension. Mindst 32 % modtager ingen supplerende ydelser, og det er en ganske stor andel. Her burde der nok være gjort en større indsats for at undersøge mulighederne for at opnå støtte i form af en supplerende ydelse. I hvert fald virker det helt uforståeligt, at nogle svarpersoner fortæller, at de aldrig har hørt om disse muligheder.

17 personer får støtte efter servicelovens § 84. Bortset fra tre får alle mindstebeløbet på kr. 1.500. Selv om § 84 ikke træder i stedet for invaliditetsydelse, kunne man nemt få den tanke, at her er tale om en besparelse for kommunerne, ligesom det kan undre, at så få får tilkendt støtte, og at de, der slipper gennem nåleøjet, stort set får samme beløb. Det er svært at forestille sig, at behovene skulle være så ensartede, det ligner nærmere en standardløsning uden nogen grundig vurdering af individuelle behov for dækning af merudgifter.

Løsningen

Der er et stærkt behov for at tilrettelægge en langt mere målrettet og kvalificeret indsats for at nedbringe antallet af blinde og stærkt svagsynede kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen skal gå flere veje: Hver enkelt skal have mulighed for at opnå en reel beskæftigelse eller søge en uddannelse, som er tilrettelagt på vilkår, der tager de nødvendige individuelle hensyn. Er dette ikke muligt, skal den pågældende ikke fastholdes i kontanthjælp, men det skal seriøst vurderes, om ikke den bedste løsning er en førtidspension, der måske kan skabe så meget ro i en synshandicappets liv, at vedkommende på et senere tidspunkt igen bliver i stand til at tage mere aktivt del i samfundslivet både arbejds- og uddannelsesmæssigt og socialt.

Læs den fulde rapport ”Parkeringsproblemer”