Af Peter Kargaard

De nære nyheder om politik over kriminalstof til sport redigeres i mange kommuner sammen af bibliotekarer - til stor glæde for hundreder af blinde og svagsynede. Desværre går flere lydaviser en usikker fremtid i møde med udsigten til blandt andet lukninger.

"Jeg er meget ked af den omfattende tendens til at lukke lydaviser", lyder det fra forhenværende næstformand i Dansk Blindesamfund, Kurt Nielsen, som også er medlem af brugerkomitéen hos Danmarks Blindebibliotek og formand for Det Danske Punktskriftsnævn.

"Gennem kommunale og private lydaviser har vi mulighed for at få kendskab til lokal information. Det er der ikke muligheder for andre steder. Lokalradioerne spiller stort set kun musik hele tiden, så derfor er det vigtigt, at vi får stof fra lokalaviserne. Med et synshandicap er vi dels mere bundet til hjem og lokalsamfund, og dels har vi i sagens natur ikke adgang til det trykte skriftsprog. Normalt seende bliver jo bombarderet med skriftsprog, som er en verden, vi er udelukket fra. Derfor er det meget beklageligt, at kommuner på grund af stramninger er begyndt at lukke lydaviser. Især fordi det i de kommunale budgetter ikke kan gøre den store forskel alligevel," siger han.

Stands lavineeffekten nu

Samme opfattelse har Jytte Nielsen, formand for den fynske kreds af Dansk Blindesamfund. Hun siger:
”Lydaviser lukker på stribe, og det er meget skidt, for lydaviser er jo for blinde, hvad gratisaviser, ugeaviser og lokale dagblade er for seende. Og det er nonsens at sige - som tilhængere af lukningerne er inde på - at vi skal bruge andre informationskanaler, som alle andre brugere. For de findes ikke."

Bibliotekerne vælger historier til lydaviser ud fra brede kriterier - der er både politisk stof, kriminal-, kultur- og lokalstof. Og netop den brede udvælgelse giver gode muligheder i storkommuner, mener Jytte Nielsen.
"Med de nye kommunesammenlægninger bør det være standard i alle kommuner, at der er en lydavis. Seende har jo muligheder, som er tusind gange bedre. I Odense er der fx 250 mennesker, der holder lydavisen, og for 10 kr. om ugen er det altså guld værd at kunne holde sig orienteret. Det er jo langt fra alle, som har familien til at læse højt for sig. De har jo deres eget liv og deres egne aviser," pointerer hun.
"Og sagen er," fortsætter Jytte Nielsen, "at for kommunerne er det jo småpenge, de kan spare. For Odense Kommune drejer det sig om 500.000 kr. om året. Desværre er lukninger af lydaviser en tendens, der breder sig. Det er ny, fiks idé hos kommunerne at spare på dem, og inden det begynder at rulle for alvor, skal det stoppes. Vi må stoppe lavineeffekten. Heldigvis giver vi landspolitikerne røde ører, når vi bliver ved med at tage det op, og jeg kan mærke, at det er en stor hjælp, at spørgsmålet om lydaviser nu er landspolitisk. Det handler om at synliggøre problemet og holde fast i en fælles holdning. Kommunerne skal have vejledning i at skaffe passende informationskanaler for blinde."

Det betaler sig at råbe op

I Sønderjylland har synshandicappede erfaret, at det betaler sig at gå til kamp mod spareivrige kommuner, når de vil sløjfe lydaviserne.

Ernst Trojahn er kredsformand i Dansk Blindesamfunds 14. kreds i Sønderjylland og har flere succeser i bagagen. Først fik medlemmerne i Tønder brev om, at de nu selv skulle til at betale for deres lydavis. Efter adskillige samtaler med kommunen, hvor Ernst Trojahn var meget aktiv, trak kommunen sit sparekrav tilbage.

Så kom turen til Aabenraa, hvor kommunen også manglede penge. Her stod lydavisen også for skud. Igen gik Ernst Trojahn ind i sagen, og han opfordrede en række medlemmer til at skrive læserbreve i Jydske Vestkysten. Derpå ringede avisen til borgmesteren - som efterfølgende tog sagen af bordet.

Men kort efter var den gal igen. Denne gang i Tinglev. Her krævede kommunen en brugerbetaling, der kunne dække udgiften på 100-150.000 kr. om året. Og Ernst gik på barrikaderne.

Det blev til flere læserbreve, henvendelser til borgmesteren, til kulturudvalget og til flere artikler.
"Kommunen er en hård nød at knække. Først var der ikke noget at gøre, men da vi fik mønstret 30 mennesker i demonstration foran det lokale rådhus - med fuld pressedækning fra aviser, radio og tv - var kommunen ikke længere så umedgørlig. Borgmesterens argument om, at kommunen skal spare penge, og at det skal ramme alle, virkede utroværdigt, da hun skulle forklare sig over for pressen," siger Ernst Trojahn.

Nu tyder alt på en nulløsning.
"Så det kan bestemt godt betale sig at kæmpe og bruge tid på at inddrage pressen, når lydaviserne er truet," understreger Ernst Trojahn.

Fakta om lydaviser

Dansk Blindesamfund kan konstatere, at der er sket en bekymrende forringelse i tilbuddet af gratis lydaviser til blinde og svagsynede. Den seneste status på Danmarks lydaviser stammer fra november 2004, hvor Dansk Blindesamfund kontaktede 114 lydaviser. Det var ikke muligt at få svar fra 6 lydaviser. Rundringningen afslørede følgende problemer for landets lydaviser:

• I 3 kommuner er lydavisen enten nedlagt eller lagt sammen med en anden lydavis.

• I Solrød Kommune vil man nedlægge lydavisen pr. 1/1 2006.

• I yderligere 3 kommuner - Odense, Ikast, Allerød - overvejer man at lukke
lydaviserne.

• I 16 kommuner er der indført brugerbetaling på lydaviserne.

• I 17 kommuner produceres lydaviserne helt eller delvis på basis af frivillig
arbejdskraft.

• I 6 kommuner bliver lydaviserne støttet økonomisk helt eller delvis af private
organisationer som Dansk Blindesamfund, Ældre Sagen, Lions Club m.v.

• 8 offentligt finansierede lydaviser er ikke en fast post på de kommunale budgetter.

Kommuner bør forpligtes til at lave lydaviser

Der er stor forskel på adgangen til lokale informationer, blandt landets blinde og svagsynede borgere. I nogle kommuner udkommer en lydavis flere gange om ugen, mens der i andre kommuner udkommer en lydavis en gang ugentlig. I mere end halvdelen af landets kommuner udkommer der slet ingen lydavis.

Dansk Blindesamfund mener, at kommunerne bør være forpligtet til at udgive en lydavis og derved sikre, at informationer om lokale forhold når ud til synshandicappede mennesker. Især med udsigten til store ændringer af den kommunale struktur, er det blevet yderligere afgørende for blinde og svagsynede at have en lokal lydavis.

Dansk Blindesamfund finder det stærkt utilfredsstillende, at 16 lydaviser kører med brugerbetaling. De informationer, der stilles gratis til rådighed i lokalaviserne for øvrige borgere, bør også være gratis for blinde og svagsynede borgere.