Derfor har blinde et kommunikationshandicap
Synssansen spiller en meget stor rolle i kommunikation, og uden synet kan det være vanskeligt at deltage i kommunikationen. Vanskeligheden består i, at det er svært at modtage informationer, hvis man ikke kan se.Af Lotte Krull
Den helt skrabede model for kommunikation kender de fleste nok; den går på, at der er en afsender, et budskab og en modtager. Alle tre led skal være til stede, for at man kan tale om kommunikation. Nogle mener, at kommunikationshandicap handler om en manglende evne til at tale eller at høre. Det kan blinde og svagsynede heldigvis i de allerfleste tilfælde, så hvordan kan man tale om, at synshandicappede også er kommunikationshandicappede?
Svært at modtage informationer
”Blinde og svagsynedes besværligheder med kommunikation knytter sig mest til rollen som modtager. Det skyldes, at omtrent 80-90 % af de informationer, vi får fra omverden, går via synssansen,” forklarer Lykke Jensen, uddannelseskonsulent på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup.
I vores moderne samfund er meget information visuelt båret, og derfor kræver det synssansen at modtage den. Tænk blot på, hvor meget information, der dagligt flyder til borgerne gennem fjernsyn, pjecer, bøger, magasiner, aviser, skilte, reklamesøjler, pamfletter, hæfter, brochurer, internettet, sms, billetkøsystemer, breve, infostandere, displays, ansigtsudtryk og kropssprog. Hvis du ikke kan se, er det temmelig svært at modtage det meste af dette.
Hvis man har et synshandicap, kan rollen som afsender også være svær at udfylde. Hvordan skriver man lige et fødselsdagskort til sit barnebarn, hvis man ikke kan se? Og hvordan går det lige med at kommunikere med omverden, hvis man printer sine breve med punktskrift?
Alt dette betyder, at kommunikation kan være svært for synshandicappede mennesker. Derfor er blinde og svagsynede at betragte som kommunikationshandicappede, understreger Lykke Jensen.
”Der er en tendens til, at samfundet glemmer, at blinde og svagsynede har et kommunikationshandicap. De kan jo godt tale med andre og høre, hvad der bliver sagt. Men det talte ord udgør en forsvindende lille del af de samlede input, mennesker modtager fra omgivelserne,” forklarer Lykke Jensen.
Afsenderen har et ansvar
I hæftet ”Tilgængelig information og kommunikation”, udgivet af Dansk Blindesamfund i 1999, står at læse:
”Vellykket kommunikation er (…), når afsenderen sender et budskab til modtageren, som denne opfatter, på den måde afsenderen har tænkt, at det skal opfattes. Vellykket kommunikation kræver, at afsenderen har sat sig så meget ind i modtagerens situation, at kommunikationen afsendes på en måde, der af modtageren anses for at være tilgængelig.
Tilgængelig kommunikation er nødvendig for at sikre, at kommunikationen bliver vellykket.”
Sammenfattet betyder det, at det er i afsenderens interesse, at budskabet når frem til modtageren – ellers var det jo fuldstændigt unødvendigt at kommunikere noget som helst. Eller med andre ord; at modtageren har adgang til informationerne er også afsenderens ansvar.
”Nogle er måske ligeglade med, om deres budskaber når synshandicappede mennesker. Men andre har faktisk en pligt til at sikre sig, at deres informationer når alle borgere i samfundet, fx offentlige myndigheder,” udtaler Jens Bromann, landsformand for Dansk Blindesamfund.
Og Danmark er ikke forpligtet, bare fordi landsformanden for Dansk Blindesamfund siger det – forpligtelsen er at finde i FN’s Standardregler om ”Lige muligheder for handicappede” fra 1994. Her står der under regel nr. 5 om tilgængelighed, at ”de enkelte lande skal arbejde på at træffe foranstaltninger til at sørge for adgang til oplysning og kommunikation”.
Et demokratisk problem
Det er vigtigt at kunne modtage informationer for at kunne deltage i samfundet. Hvordan kan borgere ellers fx reagere på høringer eller gå til kommunalbestyrelsens møder, hvis de ikke bliver oplyst om, hvornår disse finder sted?
Mandag Morgen skrev i en analyse fra 1997 med titlen ”Dialogen med borgerne”:
”En af demokratiets grundforudsætninger er, at alle demokratiets borgere har lige mulighed for at deltage i det. En anden vigtig forudsætning er et højt informationsniveau til alle borgere. Det er i princippet udemokratisk, hvis ikke alle borgere er lige velinformerede, og det er i hvert tilfælde udemokratisk, hvis de ikke har lige gode muligheder for at blive det.”
Der er altså meget på spil, når en hel gruppe mennesker ikke er i stand til at modtage informationer. Blinde og svagsynede i Danmark oplever, at der mangler muligheder for at holde sig velinformeret:
”Lydaviser lukker, eller der bliver indført brugerbetaling, flere og flere hjemmesider bliver utilgængelige, og vi har ikke adgang til en brøkdel af de mange bøger eller tidsskrifter, som seende har. Det er et alvorligt problem, at synshandicappede her i landet oplever, at information i stigende grad bliver utilgængelig,” siger Jens Bromann.
Fakta om synshandicappede
Hvor mange er synshandicappede?
* Udenlandske undersøgelser tyder på, at 0,5-1 % af befolkningen er blinde, hvilket svarer til 25.000-50.000 mennesker i Danmark.
* Gruppen af svagsynede er på størrelse med antallet af blinde eller større. I Danmark regnes med et forhold mellem blinde og svagsynede på 1:1 eller 1:2, dvs. at der er mellem 25.000 og 50.000 svagsynede. Den hyppigste årsag til synshandicap hos voksne er aldersforandringer på nethinden, som skader den del af synet, vi ser skarpt med. Ca. 2.000 ældre udvikler hvert år nethindeforandringer, som giver stærkt nedsat syn.
Kilde: Videncenter om synshandicap
Sidst opdateret 16. maj 2006 13:42