Har brugerne været tilstrækkeligt med i beslutningerne?
Danmarks Blindebibliotek, DBB, burde have en endnu tættere dialog med brugerne, mener Kurt Nielsen, der er formand for Det Danske Punktskriftsnævn og ikke mindst med i den brugerkomité, der samarbejder med DBB.Af Peter Kargaard
Brugerkomitéen er nedsat af kulturministeren for at rådgive og vejlede blindebibliotekets ledelse. Og der har været mange diskussioner ifølge komitémedlem Kurt Nielsen, som er tidligere næstformand i Dansk Blindesamfund.
"Det er jo sådan med vejledende råd og udvalg, at ikke alle synspunkter bliver overtaget af ledelsen. Man kan jo altid diskutere, om man er tilstrækkeligt informeret og tilstrækkelig tidligt informeret. I det hele taget om vi har været ordentligt inddraget i sagsbehandlingen, det er jo mere en smagssag, men set fra et brugersynspunkt kunne ledelsen på DBB have haft en endnu tættere debat med brugerne," mener Kurt Nielsen og tilføjer:
"DBB er jo styret fra Kulturministeriet gennem en såkaldt resultatkontrakt, som har været fireårig. Nu er der vedtaget en toårig kontrakt, der dækker 2004-05, og her kunne brugerkomitéen godt have været bedre informeret om forhandlingsforløbet. Dansk Blindesamfund er glad for at være med i brugerkomitéen, men når der opstår vanskelige forhold i opnåelsen af en tilfredsstillende resultatkontrakt, kan Dansk Blindesamfund tage tråden op med ministeriet. Hvis vi opdager, at et forhandlingsforløb mellem ministeren og DBB ikke er tilfredsstillende, kan vi tage kontakt med ministeren og understrege som handicaporganisation, hvad vi mener, der mangler. Her kunne DBB i højere grad have inddraget os,” siger Kurt Nielsen, som bestemt mener, at der er lydhørhed i DBB, "men de kunne udnytte brugerkomitéen mere effektivt", som han siger.
”I brugerkomitéen støtter vi det teknologiskifte, der er i gang, både fremstilling, formidling og distribution. Og det er jo enestående, at det er muligt at opnå accept af Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere og forlagene med hensyn til ikke at skulle levere cd-rommen tilbage, efter vi har læst en e-bog," siger han.
Punktskrift er et kerneområde for os
"Det er vældigt ressourcekrævende for DBB, at 1.000 lånere fra 2005 skal kunne låne de 10.000 digitaliserede lydbøger. Det har jeg stor forståelse for. Men det, vi har drøftet med DBB, er ønsket om en tilsvarende prioritering af punktskriftsproduktionen, da det er et kerneområde for os. Punktskrift er jo vores skriftsprog. Hvordan ville du selv have det uden at have et læsesprog til rådighed? At du i alle sammenhænge skulle forholde dig til en talende computer i forbindelse med dit manuskript, dine stikord osv. Det ville være svært."
Kurt Nielsen og Dansk Blindesamfund siger ja til teknologiskifte i den øvrige produktion, men spørgsmålet om punktskrift skal undersøges nærmere via fx mere og bedre software.
"Der skal være en særlig teknologi til blinde i arbejde og for blinde, som er jobsøgende. Det er en forudsætning, at man har adgang til nødvendig faglitteratur. Jeg er ikke i tvivl om, at DBB løser opgaven inden for de gældende økonomiske rammer på en fornuftig måde. Det er ressourcetungt at producere og distribuere inden for to systemer. Men vi har været rystede over, at Danmarks Blindebibliotek blev budt de meget drastiske budgetnedskæringer med fyring af 15-16 medarbejdere," siger Kurt Nielsen.
Læs interview med forfatter Gerhard Kaimer, der mener, at blinde mangler indflydelse på Danmarks Blindebibliotek på
http://www.dkblind.dk/om_os/udgivelser/blindesagen/bls05/bls1-05/kaimer
Sidst opdateret 16. maj 2006 13:42