Faglitteraturen der blev væk
Udbuddet af litteratur til synshandicappede medarbejdere på arbejdsmarkedet er alt for lille. Det kræver øgede bevillinger til Danmarks Blindebiblioteks Erhvervsservice.Af Peter Kargaard
Finn Amby mener, at informationsbehovet og kravene til at sætte sig ind i store informationsmængder på arbejdsmarkedet er blevet langt større. Finn Amby er 45 år, uddannet cand.scient.pol. og arbejder som udviklingskonsulent på Århus Tekniske Skole. Han blev født svagsynet, men har været helt blind, siden han var ni år. Det er hans erfaring, at der i hans job på det voksenpædagogiske område, og hvad angår arbejdspladslæring, ikke findes tilstrækkelig litteratur.
"Når vi i min udviklingsafdeling får en spændende bog om organisationsudvikling eller arbejdsmarkedsudvikling, og kollegerne læser den som led i arbejdet, har jeg naturligvis behov for at gøre det samme. Det er en af forudsætningerne for mit job, og det handler ikke kun om en enkelt bog eller to. Vi er mange, som har brug for at bevæge os rundt i mange kilder, og jeg vil gerne selv kunne vælge. Jeg har ikke lyst til, at min chef bare skal udpege en bog og sige, at den kunne være god for mig. Jeg må tage udgangspunkt i, at bogen ikke findes. Jeg kan bede om at få den produceret, men det tager tid, og hvis det er en udenlandsk bog, kan jeg være heldig, at den findes indlæst som lydbog i udlandet."
"Til gengæld har jeg kun godt at sige om betjeningen på Danmarks Blindebibliotek, DBB. De har naturligvis primært danske bøger, men beder man DBB, om de vil undersøge eksistensen af en engelsk bog på et blindebibliotek i USA eller England, er de meget hjælpsomme. Så DBB’s service er der ikke noget at udsætte på."
Blinde i job mangler litteratur
I det hele taget bør der på faglitteraturområdet være større muligheder for folk i Finn Ambys situation, mener den 45-årige cand.scient.pol.
"Der er ca. 2.500 blinde mellem 18-60 år, og kun et mindretal af dem er i job. Blinde ville have en bedre chance for at klare et job, hvis der fandtes mere relevant litteratur, og det kan ikke engang indskrænkes til min type job. Også i almindelige jobs med mere fast arbejdsfunktion kræves det, at man opkvalificerer sig. Det skal frem, at vi har et helt generelt problem med litteratur til efter- og videreuddannelse. Det gælder os alle. Her er problemet, at man ikke har ret til materiale til videreuddannelse. DBB har forpligtet sig til at have materiale til korte kurser, som er jobrelevante, men ikke overbygningsuddannelser, og det bør der gøres noget ved.”
"DBB gør en ihærdig indsats for - trods faldende bevillinger - at følge med. Men mine hovedbudskaber er: Udbuddet af litteratur til erhvervsbeskæftigede blinde er alt for lille. I dag har vi slet ikke adgang til litteratur til efter- og videreuddannelse. Desuden er de medier, DBB stiller til rådighed, utilstrækkelige. Blandt andet bør der være adgang til at få strukturerede lydbøger med menneskestemme. Hos DBB’s erhvervsservice er den digitale lydfagbog med menneskestemme ikke til at få. Vi får syntetisk tale, og det betyder meget for, hvor interessant det samlede indtryk af bogen er. Skal man læse sammenhængende tekster i større mængder med syntetisk tale, bliver man bims i hovedet. Alle disse ting kræver øgede bevillinger til erhvervsservice, og det er ikke rimeligt, at dette skal ske i konkurrence med bibliotekets øvrige produktion. Principielt burde det være Beskæftigelsesministeriet, som skulle finansiere denne aktivitet," understreger Finn Amby.
Sidst opdateret 16. maj 2006 13:42