TEMA: Adgang til informationer
Synshandicap gør det svært at få viden

Blinde har et kommunikationshandicap
80-90 % af informationerne kommer via synet

Udgivet af Dansk Blindesamfund
Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark · Nr. 1 · Februar 2005

TEMA: Adgang til informationer

INDHOLD:

Jens Bromanns leder

Derfor har blinde et kommunikationshandicap

Kampen om lydaviserne raser

Den elektroniske bog – DAISY

Bibliotek med ambitioner

Faglitteraturen der blev væk

Fjernsyn for blinde

Bedst på Nettet blev til Bæst på Nettet

Overblik

Den 8. februar går Danmark til valg. Vi skal vælge den politiske ledelse, som skal forestå samfundets udvikling i den næste 4-års periode. Et af valgets temaer er spørgsmålet om gennemførelse af en strukturreform; men sikres alle borgere indflydelse på debatten og beslutningerne?

Blinde og svagsynede mennesker er kommunikationshandicappede, idet vi ikke umiddelbart kan læse trykt tekst. Hvis ikke det sikres, at trykt tekst bliver omdannet til et for blinde og svagsynede tilgængeligt medie, ja, så kobles vi af debatten og ekskluderes fra indflydelse. Men afhjælper den offentlige forvaltning blinde og svagsynede menneskers kommunikationshandicap, så at vi kan tage del i debatten? Efter Dansk Blindesamfunds opfattelse er svaret "NEJ"!

I dette nummer af Blindesagen dokumenteres det klart, at blinde og svagsynede borgeres adgang til trykt materiale - bøger, aviser, m.v. - tilgængelighed til såvel offentlige som private hjemmesider, adgang til tv og andre multimedieaktiviteter forringes dag for dag - uden at der gribes ind fra politisk hold med iværksættelse af tilbud, som kan inkludere blinde og svagsynede i de offentlige debatter.
Såfremt det danske samfund skal kunne betegnes som en socialt engageret velfærdsstat, må vi fra Dansk Blindesamfunds side derfor kræve, at den kommende politiske ledelse i Danmark for alvor iværksætter
initiativer, som i væsentlig grad afhjælper blinde og svagsynede borgeres kommunikationshandicap.

Til indholdsfortegnelsen

Derfor har blinde et kommunikationshandicap

Synssansen spiller en meget stor rolle i kommunikation, og uden synet kan det være vanskeligt at deltage i kommunikationen. Vanskeligheden består i, at det er svært at modtage informationer, hvis man ikke kan se.

Den helt skrabede model for kommunikation kender de fleste nok; den går på, at der er en afsender, et budskab og en modtager. Alle tre led skal være til stede, for at man kan tale om kommunikation. Nogle mener, at kommunikationshandicap handler om en manglende evne til at tale eller at høre. Det kan blinde og svagsynede heldigvis i de allerfleste tilfælde, så hvordan kan man tale om, at synshandicappede også er kommunikationshandicappede?

Svært at modtage informationer
”Blinde og svagsynedes besværligheder med kommunikation knytter sig mest til rollen som modtager. Det skyldes, at omtrent 80-90 % af de informationer, vi får fra omverden, går via synssansen,” forklarer Lykke Jensen, uddannelseskonsulent på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup.
I vores moderne samfund er meget information visuelt båret, og derfor kræver det synssansen at modtage den. Tænk blot på, hvor meget information, der dagligt flyder til borgerne gennem fjernsyn, pjecer, bøger, magasiner, aviser, skilte, reklamesøjler, pamfletter, hæfter, brochurer, internettet, sms, billetkøsystemer, breve, infostandere, displays, ansigtsudtryk og kropssprog. Hvis du ikke kan se, er det temmelig svært at modtage det meste af dette.
Hvis man har et synshandicap, kan rollen som afsender også være svær at udfylde. Hvordan skriver man lige et fødselsdagskort til sit barnebarn, hvis man ikke kan se? Og hvordan går det lige med at kommunikere med omverden, hvis man printer sine breve med punktskrift?
Alt dette betyder, at kommunikation kan være svært for synshandicappede mennesker. Derfor er blinde og svagsynede at betragte som kommunikationshandicappede, understreger Lykke Jensen.
”Der er en tendens til, at samfundet glemmer, at blinde og svagsynede har et kommunikationshandicap. De kan jo godt tale med andre og høre, hvad der bliver sagt. Men det talte ord udgør en forsvindende lille del af de samlede input, mennesker modtager fra omgivelserne,” forklarer Lykke Jensen.

Afsenderen har et ansvar
I hæftet ”Tilgængelig information og kommunikation”, udgivet af Dansk Blindesamfund i 1999, står at læse:
”Vellykket kommunikation er (…), når afsenderen sender et budskab til modtageren, som denne opfatter, på den måde afsenderen har tænkt, at det skal opfattes. Vellykket kommunikation kræver, at afsenderen har sat sig så meget ind i modtagerens situation, at kommunikationen afsendes på en måde, der af modtageren anses for at være tilgængelig.
Tilgængelig kommunikation er nødvendig for at sikre, at kommunikationen bliver vellykket.”
Sammenfattet betyder det, at det er i afsenderens interesse, at budskabet når frem til modtageren – ellers var det jo fuldstændigt unødvendigt at kommunikere noget som helst. Eller med andre ord; at modtageren har adgang til informationerne er også afsenderens ansvar.
”Nogle er måske ligeglade med, om deres budskaber når synshandicappede mennesker. Men andre har faktisk en pligt til at sikre sig, at deres informationer når alle borgere i samfundet, fx offentlige myndigheder,” udtaler Jens Bromann, landsformand for Dansk Blindesamfund.
Og Danmark er ikke forpligtet, bare fordi landsformanden for Dansk Blindesamfund siger det – forpligtelsen er at finde i FN’s Standardregler om ”Lige muligheder for handicappede” fra 1994. Her står der under regel nr. 5 om tilgængelighed, at ”de enkelte lande skal arbejde på at træffe foranstaltninger til at sørge for adgang til oplysning og kommunikation”.

Et demokratisk problem
Det er vigtigt at kunne modtage informationer for at kunne deltage i samfundet. Hvordan kan borgere ellers fx reagere på høringer eller gå til kommunalbestyrelsens møder, hvis de ikke bliver oplyst om, hvornår disse finder sted?
Mandag Morgen skrev i en analyse fra 1997 med titlen ”Dialogen med borgerne”:
”En af demokratiets grundforudsætninger er, at alle demokratiets borgere har lige mulighed for at deltage i det. En anden vigtig forudsætning er et højt informationsniveau til alle borgere. Det er i princippet udemokratisk, hvis ikke alle borgere er lige velinformerede, og det er i hvert tilfælde udemokratisk, hvis de ikke har lige gode muligheder for at blive det.”
Der er altså meget på spil, når en hel gruppe mennesker ikke er i stand til at modtage informationer. Blinde og svagsynede i Danmark oplever, at der mangler muligheder for at holde sig velinformeret:
”Lydaviser lukker, eller der bliver indført brugerbetaling, flere og flere hjemmesider bliver utilgængelige, og vi har ikke adgang til en brøkdel af de mange bøger eller tidsskrifter, som seende har. Det er et alvorligt problem, at synshandicappede her i landet oplever, at information i stigende grad bliver utilgængelig,” siger Jens Bromann.

Til indholdsfortegnelsen

Kampen om lydaviserne raser

Lydaviser er blindes vigtigste informations kilde fra lokalsamfundet.
De fleste lydaviser er offentligt finansierede, men mange kommuner er begyndt at slibe sparekniven.

De nære nyheder om politik over kriminalstof til sport redigeres i mange kommuner sammen af bibliotekarer - til stor glæde for hundreder af blinde og svagsynede. Desværre går flere lydaviser en usikker fremtid i møde med udsigten til blandt andet lukninger.
"Jeg er meget ked af den omfattende tendens til at lukke lydaviser", lyder det fra forhenværende næstformand i Dansk Blindesamfund, Kurt Nielsen, som også er medlem af brugerkomitéen hos Danmarks Blindebibliotek og formand for Det Danske Punktskriftsnævn.
"Gennem kommunale og private lydaviser har vi mulighed for at få kendskab til lokal information. Det er der ikke muligheder for andre steder. Lokalradioerne spiller stort set kun musik hele tiden, så derfor er det vigtigt, at vi får stof fra lokalaviserne. Med et synshandicap er vi dels mere bundet til hjem og lokalsamfund, og dels har vi i sagens natur ikke adgang til det trykte skriftsprog. Normalt seende bliver jo bombarderet med skriftsprog, som er en verden, vi er udelukket fra. Derfor er det meget beklageligt, at kommuner på grund af stramninger er begyndt at lukke lydaviser. Især fordi det i de kommunale budgetter ikke kan gøre den store forskel alligevel," siger han.

Stands lavineeffekten nu
Samme opfattelse har Jytte Nielsen, formand for den fynske kreds af Dansk Blindesamfund. Hun siger:
”Lydaviser lukker på stribe, og det er meget skidt, for lydaviser er jo for blinde, hvad gratisaviser, ugeaviser og lokale dagblade er for seende. Og det er nonsens at sige - som tilhængere af lukningerne er inde på - at vi skal bruge andre informationskanaler, som alle andre brugere. For de findes ikke."
Bibliotekerne vælger historier til lydaviser ud fra brede kriterier - der er både politisk stof, kriminal-, kultur- og lokalstof. Og netop den brede udvælgelse giver gode muligheder i storkommuner, mener Jytte Nielsen.
"Med de nye kommunesammenlægninger bør det være standard i alle kommuner, at der er en lydavis. Seende har jo muligheder, som er tusind gange bedre. I Odense er der fx 250 mennesker, der holder lydavisen, og for 10 kr. om ugen er det altså guld værd at kunne holde sig orienteret. Det er jo langt fra alle, som har familien til at læse højt for sig. De har jo deres eget liv og deres egne aviser," pointerer hun.
"Og sagen er," fortsætter Jytte Nielsen, "at for kommunerne er det jo småpenge, de kan spare. For Odense Kommune drejer det sig om 500.000 kr. om året. Desværre er lukninger af lydaviser en tendens, der breder sig. Det er ny, fiks idé hos kommunerne at spare på dem, og inden det begynder at rulle for alvor, skal det stoppes. Vi må stoppe lavineeffekten. Heldigvis giver vi landspolitikerne røde ører, når vi bliver ved med at tage det op, og jeg kan mærke, at det er en stor hjælp, at spørgsmålet om lydaviser nu er landspolitisk. Det handler om at synliggøre problemet og holde fast i en fælles holdning. Kommunerne skal have vejledning i at skaffe passende informationskanaler for blinde."

Det betaler sig at råbe op
I Sønderjylland har synshandicappede erfaret, at det betaler sig at gå til kamp mod spareivrige kommuner, når de vil sløjfe lydaviserne.
Ernst Trojahn er kredsformand i Dansk Blindesamfunds 14. kreds i Sønderjylland og har flere succeser i bagagen. Først fik medlemmerne i Tønder brev om, at de nu selv skulle til at betale for deres lydavis. Efter adskillige samtaler med kommunen, hvor Ernst Trojahn var meget aktiv, trak kommunen sit sparekrav tilbage.
Så kom turen til Aabenraa, hvor kommunen også manglede penge. Her stod lydavisen også for skud. Igen gik Ernst Trojahn ind i sagen, og han opfordrede en række medlemmer til at skrive læserbreve i Jydske Vestkysten. Derpå ringede avisen til borgmesteren - som efterfølgende tog sagen af bordet.
Men kort efter var den gal igen. Denne gang i Tinglev. Her krævede kommunen en brugerbetaling, der kunne dække udgiften på 100-150.000 kr. om året. Og Ernst gik på barrikaderne.
Det blev til flere læserbreve, henvendelser til borgmesteren, til kulturudvalget og til flere artikler.
"Kommunen er en hård nød at knække. Først var der ikke noget at gøre, men da vi fik mønstret 30 mennesker i demonstration foran det lokale rådhus - med fuld pressedækning fra aviser, radio og tv - var kommunen ikke længere så umedgørlig. Borgmesterens argument om, at kommunen skal spare penge, og at det skal ramme alle, virkede utroværdigt, da hun skulle forklare sig over for pressen," siger Ernst Trojahn.
Nu tyder alt på en nulløsning.
"Så det kan bestemt godt betale sig at kæmpe og bruge tid på at inddrage pressen, når lydaviserne er truet," understreger Ernst Trojahn.

Til indholdsfortegnelsen

Den elektroniske bog:
Det er ikke science fiction - det er DAISY

Hvordan kan blinde og svagsynede læsere få samme adgang til bøger som seende - og vel at mærke i samme mængde?
Svaret er DAISY, den digitalt tilgængelige information.

Digital produktion af bøger, faglitteratur og tidsskrifter bliver mere og mere almindeligt. De såkaldte e-bøger vinder indpas og giver blinde og svagsynede en hidtil uset mulighed for at tilegne sig information og dermed opfylde det længe nærede ønske om at kunne deltage på lige fod i den demokratiske debat.
DAISY betyder "Digital Accessible Information System” og er en standard for, hvordan man kan lave tilgængelige elektroniske bøger. Den digitale lydbog kan afspilles enten på en computer eller på en særlig afspiller, der minder lidt om en cd-afspiller. Der er i standarden lagt særlig vægt på integrationen mellem digital lyd og digital tekst. Brugeren får altså bedre lyd og en lettere navigation, idet man kan foretage en opmærkning i teksten, så det bliver lettere at finde rundt i den.
DAISY er derfor blevet kaldt den største revolution siden adgangen til syntetisk tale.
Kurt Nielsen er tidligere næstformand i Dansk Blindesamfund og formand for Det Danske Punktskriftsnævn. Han er selv bruger af DAISY-bøger.
"Med indførelsen af den elektroniske lydbog efter DAISY-standard er muligheden for at bruge lydbøger udvidet. Det er langt lettere at springe rundt i en tekst. Hvor der tidligere med kassettebånd var begrænsede muligheder for at springe frem og tilbage i teksten, og dermed læse kritisk, er det nu blevet meget bedre," siger han.
Nu kan man opmærke disse lydfiler, så man kan gå fra side til side eller fra kapitel til kapitel.
"Og så fylder det heldigvis langt mindre. Hvor en lydbog indlæst fylder seks eller otte bånd - som der kan gå båndsalat i - får du nu tingene på én cd-rom, og det er et meget mere stabilt medie end kassettebånd. Der er langt færre mekaniske problemer. Og så er det billigere,” siger Kurt Nielsen. Han glæder sig over Dansk Blindebiblioteks nye portal www.e17.dk, hvor blindebibliotekets lånere som noget nyt kan downloade og læse elektroniske bøger på deres egne pc’ere.

Pas på det ikke bliver den billigste løsning
Også Ernst Trojahn, kredsformand i Dansk Blindesamfunds 14. kreds i Sønderjylland, er begejstret for DAISY.
"Det er en ny og fin verden, der åbner sig. Digital information fylder mindre lettere, billigere og forhåbentlig også mere brugervenligt. Men som blind skal du jo stadig søge kommunen om at få en afspiller. Og så længe lydbånd er i handlen, vil kommunerne ikke skrotte de gamle båndafspillere. Ikke før de er nødt til at gøre det. Så længe man kan få lydaviser og bøger på bånd, vil mange kommuner stritte imod med henvisning til dårlig økonomi. Derfor kræver det stadig et stort benarbejde hos os, som er aktive. Den største hurdle er for mig at se, at vi skal sætte os ind i de rette produkter, og henvise beslutningstagerne til de rette fabrikater, så vi kender de rigtige priser og de rigtige typer af afspillere. Derefter vil vi med vægt kunne komme med anbefalinger til kommunerne. For ellers risikerer vi jo bare, at der sker det samme som altid: Kommunerne tager den billigste løsning, og det er sjældent den bedste,” siger Ernst Trojahn.

International anerkendelse
DAISY konsortiet blev dannet allerede i 1996 af en gruppe blindebiblioteker med det formål at sikre en international standard for udviklingen af fremtidens digitale lydbøger.
Det er DAISY konsortiets vision, at al information skal være tilgængelig for handicappede, samtidigt, til samme pris og i et tilgængeligt format, der kan navigeres i.
Konsortiet arbejder således for mange forskellige grupper, der ikke kan læse på normale vilkår, herunder også handicappede og analfabeter i udviklingslande.
Præsidenten for Daisy konsortiet er Elsebeth Tank, som til daglig er direktør for Danmarks Blindebibliotek, DBB. DBB har i de senere år spillet en stor rolle som teknologisk spydspids i forhold til udviklingen af den nye standard for digitale lydbøger. Elsebeth Tank udtaler:
"DAISY konsortiet har i sit korte liv opnået international anerkendelse på væsentlige områder. Det giver adgang til indflydelse i toneangivende organisationer, som udvikler og foranstalter godkendelse af internationale, digitale standarder, der vedrører publicering. Ved sin direkte indflydelse på udformningen af standarder medvirker DAISY konsortiet til at sikre tilgængeligheden for grupper som fx blinde og ordblinde, der ikke selv kan læse trykt tekst."
"DBB har igennem flere år testet og udviklet udstyr til produktion af digitale lydbøger. Bl.a. udstyr der kan konvertere analoge lydbøger på bånd til digitale lydbøger. Således er hele bibliotekets samling af analoge lydbøger på mere end 12.000 titler i dag konverteret. De mest interesserede lånere bliver i øjeblikket introduceret til det nye medie gennem en digital lydbogklub. Dette er et led i en testfase, der både skal gøre DBB og lånerne klogere. Derudover er blindebiblioteket i gang med at sælge konverteringsløsningen til lydbogsproducenter i andre lande. Lige nu konverterer blindebiblioteket i Schweiz en del af deres analoge samling til digitale lydbøger hos DBB," siger Elsebeth Tank.

Til indholdsfortegnelsen

Bibliotek med ambitioner

Danmarks Blindebibliotek, DBB, arbejder sig støt og roligt ind i den digitale tidsalder. Teknologisk er DBB så meget i front, at biblioteket eksporterer knowhow.

Elsebeth Tank er glad. Som direktør for Danmarks Blindebibliotek, DBB, giver hun en rundvisning i den store bygning, og vi bevæger os ind i det store serverrum, som er hjertet i bibliotekets digitale verden. Computerne ligner interiøret fra et rumcenter, og Elsebeth Tank kan da også stolt fortælle, at huset på Østerbro i København indeholder en af Europas største servere.
I den ligger 120.000 timers lyd, som DBB har konverteret fra analog til digital form, og 10 it-udviklere er ansat til at optimere en proces, der allerede er i gang. Nemlig at skabe den bedst mulige digitale service for blinde og svagsynede.
Danmarks Blindebibliotek arbejder sig støt og roligt fra analog til digital teknologi, og en af måderne er en fokusering på kvalitet. I form af dygtige medarbejdere, af professionelle indlæsere til lydbøger og studiefaciliteter, som Elsebeth Tanks kolleger i udlandet nok vil misunde hende. DBB eksporterer knowhow for millioner til andre landes biblioteker.
Desuden har Danmarks Blindebibliotek udviklet sig fra en virksomhed med et lidt støvet image til en moderne arbejdsplads, hvor gratis yoga-undervisning til de omkring 80 medarbejdere og en pris fra EU vidner om et godt arbejdsklima.

Få nye titler til blinde
Alligevel har mange blinde svært ved at være rigtig glade. Udbuddet af nye bogtitler på lyd til voksne læsere fra DBB er lavt og ligger på kun 500 nye titler om året. Til sammenligning får seende udbudt omkring nye 15.000 titler om året gennem folkebibliotekerne.
"Man må forstå, at vi kæmper for et større udbud til handicappede, men udvalget er ringe i forhold til et almindeligt folkebibliotek. Men det ændrer ikke ved, at vi er stolte af det, vi kan præstere. I kraft af egen indtjening, fondsmidler og sponsorater, kan vi faktisk yde en service, der ligger ud over det niveau, vores bevilling fra staten rækker til. Vi har været i en svær situation, økonomisk og praktisk. Siden 1998 er vores bevilling reduceret hvert år, og vi har selv været ambitiøse med hensyn til digitalisering," siger Elsebeth Tank, som understreger, at det altid er dyrere, når man som nu kører med to parallelle produktionslinjer; den analoge og den digitale.
”Vi formåede fx at konvertere de analoge kassettebånd til det digitale format langt billigere end forventet. Derfor kunne vi i første omgang konvertere 70.000 og ikke bare 32.000 kassettebånd, som vi havde fået bevilling til. Så vi har egentlig gjort mere, end vi kontraktligt har været forpligtet til," siger hun. ”Og efterfølgende har vi solgt konvertering til både Norge og Sverige.”

Begejstring i Holland over digitalisering
”Holland har allerede gennemført total digitalisering. Brugerne er begejstrede. Og har du først lært at bruge det digitale medie, så ønsker ingen at vende tilbage til det analoge. Det vil være som at gå fra en toptunet pc tilbage til en mekanisk skrivemaskine,” siger Elsebeth Tank med et smil.
Hun understreger, at DBB får 100 nye brugere om måneden. Og det er naturligvis oplagt, at de som de første bliver vænnet til den nye teknologi.
"Fra 2005 skal vi have de første 1.000 digitale brugere. Det kan vi magte manuelt. Derefter har vi hårdt brug for penge, der skal investeres i en omlægning af hele produktions- og distributionsapparatet. Det er ikke helt billigt, men en forudsætning for, at vi kan betjene et større antal brugere digitalt. Samtidig skal vi så småt begynde udfasningen af den analoge teknologi, så vi begrænser dobbeltarbejdet. Men planerne er endnu ikke udarbejdet. Og det skal pointeres, at det har høj prioritet for DBB, at det forestående teknologiskifte foregår i god kontakt med brugerne, så ingen bliver hægtet af. Vi satser også en del på at bruge internettet mere. I januar 2005 lancerede vi en ny national biblioteksportal, www.e17.dk, der viser vej til det samlede biblioteksvæsens tilgængelige materiale. Nettet er en hurtig og billig vej til information. Fra i år og frem til 2009 går vi over til total digitalisering," siger Elsebeth Tank, som selv er blevet overrasket et par gange, fx da en 82-årig kvindelig bruger af DBB meldte sig ind i den digitale lydbogklub og viste sig at være en ivrig og flittig netsurfer.

God service i Danmark
DBB har 14.000 titler i alt. Et gennemsnitsbibliotek har måske 160.000 bøger. DBB får 500-600 nye titler om året, og det er langt færre titler end blindebibliotekerne i fx Sverige og Holland kan tilbyde deres lånere; her ligger tallet for nye titler på omkring 3.000 om året.
”Der er ingen tvivl om, at svagsynede og blinde i fx Sverige har adgang til flere bogtitler, end tilfældet er i Danmark. Og vi vil naturligvis gerne producere flere. Men vi skal huske, at der i Danmark er en lang tradition for en helt udsøgt biblioteksservice for synshandicappede. Mens svenske brugere må ned på det lokale folkebibliotek og hente lydbøgerne, sender DBB omkring 400.000 lydbøger hjem til brugerne på et år. Vi har også en langt mere avanceret punktproduktion – og punktnodeproduktion - i Danmark, som ikke findes i Sverige. Så på nogle områder er vores brugere bedre stillet end svenskerne. Og på det digitale område er vi rigtig godt med. Vi kan lave kopier og sende ud - on demand. Vores brugere skal ikke stå i kø. Vi kan sende materiale ud, uden at brugerne behøver at aflevere materialet. De otte kassettebånd, som en gennemsnitsbog fylder, er nu afløst af en lille cd-rom, som materialet brændes ned på. Den cd giver brugeren mulighed for at danne sig et overblik over teksten og bevæge sig rundt efter eget valg, som en seende læser kan gøre. Og vi på DBB glæder os til at få brugerne med på den digitale bølge,” siger Elsebeth Tank.

Til indholdsfortegnelsen

Har brugerne været tilstrækkeligt med i beslutningerne?

Danmarks Blindebibliotek, DBB, burde have en endnu tættere dialog med brugerne, mener Kurt Nielsen, der er formand for Det Danske Punktskriftsnævn og ikke mindst med i den brugerkomité, der samarbejder med DBB.

Brugerkomitéen er nedsat af kulturministeren for at rådgive og vejlede blindebibliotekets ledelse. Og der har været mange diskussioner ifølge komitémedlem Kurt Nielsen, som er tidligere næstformand i Dansk Blindesamfund.
"Det er jo sådan med vejledende råd og udvalg, at ikke alle synspunkter bliver overtaget af ledelsen. Man kan jo altid diskutere, om man er tilstrækkeligt informeret og tilstrækkelig tidligt informeret. I det hele taget om vi har været ordentligt inddraget i sagsbehandlingen, det er jo mere en smagssag, men set fra et brugersynspunkt kunne ledelsen på DBB have haft en endnu tættere debat med brugerne," mener Kurt Nielsen og tilføjer:
"DBB er jo styret fra Kulturministeriet gennem en såkaldt resultatkontrakt, som har været fireårig. Nu er der vedtaget en toårig kontrakt, der dækker 2004-05, og her kunne brugerkomitéen godt have været bedre informeret om forhandlingsforløbet. Dansk Blindesamfund er glad for at være med i brugerkomitéen, men når der opstår vanskelige forhold i opnåelsen af en tilfredsstillende resultatkontrakt, kan Dansk Blindesamfund tage tråden op med ministeriet. Hvis vi opdager, at et forhandlingsforløb mellem ministeren og DBB ikke er tilfredsstillende, kan vi tage kontakt med ministeren og understrege som handicaporganisation, hvad vi mener, der mangler. Her kunne DBB i højere grad have inddraget os,” siger Kurt Nielsen, som bestemt mener, at der er lydhørhed i DBB, "men de kunne udnytte brugerkomitéen mere effektivt", som han siger.
”I brugerkomitéen støtter vi det teknologiskifte, der er i gang, både fremstilling, formidling og distribution. Og det er jo enestående, at det er muligt at opnå accept af Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere og forlagene med hensyn til ikke at skulle levere cd-rommen tilbage, efter vi har læst en e-bog," siger han.

Punktskrift er et kerneområde for os
"Det er vældigt ressourcekrævende for DBB, at 1.000 lånere fra 2005 skal kunne låne de 10.000 digitaliserede lydbøger. Det har jeg stor forståelse for. Men det, vi har drøftet med DBB, er ønsket om en tilsvarende prioritering af punktskriftsproduktionen, da det er et kerneområde for os. Punktskrift er jo vores skriftsprog. Hvordan ville du selv have det uden at have et læsesprog til rådighed? At du i alle sammenhænge skulle forholde dig til en talende computer i forbindelse med dit manuskript, dine stikord osv. Det ville være svært."
Kurt Nielsen og Dansk Blindesamfund siger ja til teknologiskifte i den øvrige produktion, men spørgsmålet om punktskrift skal undersøges nærmere via fx mere og bedre software.
"Der skal være en særlig teknologi til blinde i arbejde og for blinde, som er jobsøgende. Det er en forudsætning, at man har adgang til nødvendig faglitteratur. Jeg er ikke i tvivl om, at DBB løser opgaven inden for de gældende økonomiske rammer på en fornuftig måde. Det er ressourcetungt at producere og distribuere inden for to systemer. Men vi har været rystede over, at Danmarks Blindebibliotek blev budt de meget drastiske budgetnedskæringer med fyring af 15-16 medarbejdere," siger Kurt Nielsen.

Læs interview med forfatter Gerhard Kaimer, der mener, at blinde mangler indflydelse på Danmarks Blindebibliotek på www.dkblind.dk/blindesagen/2005/februar/kaimer.htm

Til indholdsfortegnelsen

Faglitteraturen der blev væk

Udbuddet af litteratur til synshandicappede medarbejdere på arbejdsmarkedet er alt for lille. Det kræver øgede bevillinger til Danmarks Blindebiblioteks Erhvervsservice.

Finn Amby mener, at informationsbehovet og kravene til at sætte sig ind i store informationsmængder på arbejdsmarkedet er blevet langt større. Finn Amby er 45 år, uddannet cand.scient.pol. og arbejder som udviklingskonsulent på Århus Tekniske Skole. Han blev født svagsynet, men har været helt blind, siden han var ni år. Det er hans erfaring, at der i hans job på det voksenpædagogiske område, og hvad angår arbejdspladslæring, ikke findes tilstrækkelig litteratur.
"Når vi i min udviklingsafdeling får en spændende bog om organisationsudvikling eller arbejdsmarkedsudvikling, og kollegerne læser den som led i arbejdet, har jeg naturligvis behov for at gøre det samme. Det er en af forudsætningerne for mit job, og det handler ikke kun om en enkelt bog eller to. Vi er mange, som har brug for at bevæge os rundt i mange kilder, og jeg vil gerne selv kunne vælge. Jeg har ikke lyst til, at min chef bare skal udpege en bog og sige, at den kunne være god for mig. Jeg må tage udgangspunkt i, at bogen ikke findes. Jeg kan bede om at få den produceret, men det tager tid, og hvis det er en udenlandsk bog, kan jeg være heldig, at den findes indlæst som lydbog i udlandet."
"Til gengæld har jeg kun godt at sige om betjeningen på Danmarks Blindebibliotek, DBB. De har naturligvis primært danske bøger, men beder man DBB, om de vil undersøge eksistensen af en engelsk bog på et blindebibliotek i USA eller England, er de meget hjælpsomme. Så DBB’s service er der ikke noget at udsætte på."

Blinde i job mangler litteratur
I det hele taget bør der på faglitteraturområdet være større muligheder for folk i Finn Ambys situation, mener den 45-årige cand.scient.pol.
"Der er ca. 2.500 blinde mellem 18-60 år, og kun et mindretal af dem er i job. Blinde ville have en bedre chance for at klare et job, hvis der fandtes mere relevant litteratur, og det kan ikke engang indskrænkes til min type job. Også i almindelige jobs med mere fast arbejdsfunktion kræves det, at man opkvalificerer sig. Det skal frem, at vi har et helt generelt problem med litteratur til efter- og videreuddannelse. Det gælder os alle. Her er problemet, at man ikke har ret til materiale til videreuddannelse. DBB har forpligtet sig til at have materiale til korte kurser, som er jobrelevante, men ikke overbygningsuddannelser, og det bør der gøres noget ved.”
"DBB gør en ihærdig indsats for - trods faldende bevillinger - at følge med. Men mine hovedbudskaber er: Udbuddet af litteratur til erhvervsbeskæftigede blinde er alt for lille. I dag har vi slet ikke adgang til litteratur til
efter- og videreuddannelse. Desuden er de medier, DBB stiller til rådighed, utilstrækkelige. Blandt andet bør der være adgang til at få strukturerede lydbøger med menneskestemme. Hos DBB’s erhvervsservice er den digitale lydfagbog med menneskestemme ikke til at få. Vi får syntetisk tale, og det betyder meget for, hvor interessant det samlede indtryk af bogen er. Skal man læse sammenhængende tekster i større mængder med syntetisk tale, bliver man bims i hovedet. Alle disse ting kræver øgede bevillinger til erhvervsservice, og det er ikke rimeligt, at dette skal ske i konkurrence med bibliotekets øvrige produktion. Principielt burde det være Beskæftigelsesministeriet, som skulle finansiere denne aktivitet," understreger Finn Amby.

Til indholdsfortegnelsen

Fjernsyn for blinde

I Sverige er de netop begyndt. I Holland, USA, Canada og Storbritannien har de lavet det i en årrække: Fjernsyn for blinde. I Danmark har hverken politikere eller tv-stationer nogen planer om at gøre fjernsynet tilgængeligt for synshandicappede. Desuden mangler teknikken samt et digitalt sendenet.

Fjernsyn for blinde er ikke titlen på et nyt satireprogram på DR2. Fjernsyn for blinde er noget, tv-stationer i udlandet laver. Således er det i Holland, Sverige, USA, Canada og Storbritannien i dag muligt for synshandicappede at se fjernsyn.
I Storbritannien, USA og Canada tilbyder tv-stationerne deres synshandicappede brugere den såkaldte audio description. Det er en slags kommentator, der eksempelvis imellem replikkerne i en spillefilm beskriver scener, kropssprog, bevægelser, ansigtsudtryk og landskaber. På den måde bliver bl.a. spillefilm og dokumentarfilm omsat til en slags hørespil for synshandicappede seere. I Storbritannien har de nationale tv-selskaber som BBC, ITV, Channel 4 og Five således tilbudt audio description i flere år.

Talende undertekster
I november 2004 blev to fjernsynskanaler tilgængelige for synshandicappede i Sverige. Det skete, da SVT1 og SVT2 begyndte at sende talende undertekster. Det vil sige, at ved alle tekstede programmer, hvad enten det er film eller nyheder, kan svenskerne vælge at få teksterne læst op ved hjælp af en talesyntese. Det kræver noget ekstra udstyr, som svenskerne kalder en digitalboks, og som tilsluttes fjernsynet. I Sverige koster dette udstyr omkring 1.500 kr.
Blinde og svagsynede i Holland har været lige så heldigt stillede – blot i endnu længere tid; siden 2001 har de haft muligheden for at få læst underteksterne op på landets tre nationale public service-kanaler.
Oplæsningen af underteksterne gør fjernsynet tilgængeligt for synshandicappede, der pludselig får bedre muligheder for at kunne følge med i udenlandske film, nyhedsindslag og andre programmer. Men når præsident Putin toner frem i nyhederne i Danmark, så må synshandicappede borgere her i landet konstatere, at præsidentens udtalelser stadig lyder som det rene russiske, fordi oplæsning af undertekster er en by i Rusland.

Ingen udvikling i Danmark
Udviklingen med at sende talende undertekster i Sverige kom i stand som følge af en politisk beslutning fra 2001 i det svenske parlament, Rigsdagen.
I Holland behøvede man ikke et parlament til at gøre fjernsynet tilgængeligt for blinde. Ifølge det hollandske blindeforbund skete udviklingen helt frivilligt hos de nationale tv-stationer, som havde lyst til at udvikle og afprøve det.
For blinde og svagsynede i Danmark er der lange udsigter til at få de samme muligheder for at se fjernsyn. En opringning til Kulturministeriets afdeling for radio og tv afslører ingen tiltag på det politiske plan, som skal skubbe til udviklingen. Og ringer man til Danmarks Radios teknologiske stab eller til TV2’s tekniske afdeling, så er der omtrent lige så nedslående udsigter. Ingen her i landet planlægger, påtænker eller i det mindste overvejer at udvikle det danske fjernsynsmedie på linie med, hvad udlandet allerede har udrettet.
Men spørgsmålet er, om det er uvilje, der skal overvindes. For tv-stationerne i Danmark har slet ikke det tekniske fundament - det digitale sendenet - til rådighed. Et digitalt sendenet er nødvendigt for at kunne tilbyde oplæsning af undertekster. Det digitale sendenet til de danske tv-stationer var oprindeligt planlagt til at blive taget i brug i sommeren 2005. Det er indtil videre forsinket, og det forlyder, at man regner med at kunne sende digitalt fra slutningen af 2005. I Europa begyndte flere lande at sende digitalt allerede før årtusindskiftet.

Til indholdsfortegnelsen

Bedst på Nettet blev til Bæst på Nettet

En række hjemmesider har opnået topkarakter i Videnskabsministeriets årlige prisuddeling, Bedst på Nettet, selvom de er utilgængelige for blinde og svagsynede.

Bedst på Nettet hedder den kvalitetsmåling, som Videnskabsministeriet hvert år udfører på offentlige hjemmesider. Målingen skal være med til at sikre og forbedre kvaliteten af de hjemmesider, der bliver lavet af offentlige institutioner som fx skoler, biblioteker, kommuner, amter og styrelser. I november kulminerede kvalitetsmålingen for 2004 med en prisuddeling, hvor de bedste offentlige hjemmesider blev kåret.
Men bedst for hvem? I hvert fald ikke for blinde og svagsynede. For denne gruppe internetbrugere blev Bedst på Nettet forvandlet til Bæst på Nettet, fordi flere af de hjemmesider, som både opnåede at få en topkarakter og at blive kåret, er ubrugelige for synshandicappede.

Minimale krav til tilgængelighed
Men hvordan kan en utilgængelig hjemmeside overhovedet opnå topkarakter? Hjemmesiderne bliver vurderet på baggrund af 60-80 indikatorer fordelt på fire hovedkategorier: Brugervenlighed, nytteværdi, åbenhed og brugernes vurdering.
Det er under den første kategori, brugervenlighed, at tilgængeligheden bliver vurderet. Men brugervenlighed handler også om sprogbrug, navigation og brugerens behov. Tilgængelighed er altså ikke det eneste, der afgør, om en hjemmeside er brugervenlig, når dommerpanelet i Bedst på Nettet vurderer en hjemmeside. Og det til trods for at Bedst på Nettet oprindeligt startede med at sætte det primære fokus på tilgængelighed.
I Bedst på Nettets dommerpanel sidder Dansk Blindesamfunds ekspert inden for it, Bue Vester-Andersen, udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer, og han repræsenterer således mange handicapgrupper. Bue Vester-Andersen kan berette om et stadigt vigende fokus på tilgængelighed.
”Der er en tendens til, at flere og flere offentlige hjemmesider bliver utilgængelige for
handicappede. Samtidigt er kravene til tilgængelighed fra Bedst på Nettet blevet slækket så meget i år, at de er absolut minimale. I praksis betyder det, at der skal ikke særligt meget til at opnå topkarakter til at blive betragtet som en tilgængelig hjemmeside. Jeg oplever også, at folk er trætte af at høre om tilgængelighed og ryster på hovedet, når vi kommer med indvendinger,” fortæller Bue Vester-Andersen.

Frivillighedens vej er den forkerte vej
Problemerne med tilgængeligheden har videnskabsminister Helge Sanders (V) opmærksomhed. I sin tale til selve prisuddelingen af Bedst på Nettet i november 2004 sagde ministeren:
”Handicaptilgængeligheden er ikke så god, som den burde være. Her er der i den grad plads til forbedringer.”
Ministerens opmærksomhed er fin, men slet ikke nok, mener Dansk Blindesamfund, der er uenig med Helge Sanders håndtering af tilgængeligheden på offentlige hjemmesider. Videnskabsministeren er fortaler for, at de handicaptilgængelige hjemmesider skal opstå ad frivillighedens vej. Men gode viljer rækker ikke. Det har Dansk Blindesamfund gang på gang fastslået. Dansk Blindesamfund ønsker, at offentlige instanser gennem lovgivning, ligesom i USA, bliver forpligtet til at sikre, at deres hjemmesider er tilgængelige.
Helge Sander fastholder alligevel argumentationen om frivillighed på trods af, at stadig flere offentlige hjemmesider bliver utilgængelige og på trods af, at 1.000 synshandicappede demonstranter kun en måned inden prisuddelingen til Bedst på Nettet har stået klos op ad Christiansborgs mure og tordnet i mikrofonerne, at frivillighed – de gode viljer – ikke rækker. Indtil videre har de synshandicappede demonstranter talt for døve ører.

Til indholdsfortegnelsen

Til indholdsfortegnelsen

Thoravej 35, 2400 København NV • Telefon 38 14 88 44 • Telefax 38 14 88 00 • Giro 3 00 22 17
E-mail: info@dkblind.dk • Web: www.dkblind.dk

Redaktion: Jens Bromann (ansvarshavende), Lotte Krull

Forsidefoto: Fotocollage af Tina Søholm Larsen

Oplag: 5.500 trykte eksemplarer, 350 lydbånd

Layout/tryk: FL Reklame/Silkeborg Bogtryk

Annoncer: Damgårdsvej 46, Gram, 8660 Skanderborg. Tlf. 87 93 37 91

Ekspedition: Dansk Blindesamfund

Blindesagen udsendes seks gange om året til politikere og embedsmænd i stat, amter, kommuner, til pressen og til Dansk Blindesamfunds medlemmer og samarbejdspartnere. Brug af artikler fra Blindesagen er tilladt mod kildeangivelse.

Næste nummer af Blindesagen udkommer primo april 2005.

Dansk Blindesamfund - Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark er en forening af blinde og stærkt svagsynede i Danmark. Foreningen er en privat organisation, der blev stiftet i 1911. Dansk Blindesamfund har 12.000 medlemmer, opdelt i 22 lokalkredse. Foreningen arbejder for at skabe de bedste vilkår for blinde og svagsynede i Danmark.

Protektor for Dansk Blindesamfund:
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra