Bibliotek med ambitioner
Danmarks Blindebibliotek, DBB, arbejder sig støt og roligt ind i den digitale tidsalder. Teknologisk er DBB så meget i front, at biblioteket eksporterer knowhow.Af Peter Kargaard
Elsebeth Tank er glad. Som direktør for Danmarks Blindebibliotek, DBB, giver hun en rundvisning i den store bygning, og vi bevæger os ind i det store serverrum, som er hjertet i bibliotekets digitale verden. Computerne ligner interiøret fra et rumcenter, og Elsebeth Tank kan da også stolt fortælle, at huset på Østerbro i København indeholder en af Europas største servere.
I den ligger 120.000 timers lyd, som DBB har konverteret fra analog til digital form, og 10 it-udviklere er ansat til at optimere en proces, der allerede er i gang. Nemlig at skabe den bedst mulige digitale service for blinde og svagsynede.
Danmarks Blindebibliotek arbejder sig støt og roligt fra analog til digital teknologi, og en af måderne er en fokusering på kvalitet. I form af dygtige medarbejdere, af professionelle indlæsere til lydbøger og studiefaciliteter, som Elsebeth Tanks kolleger i udlandet nok vil misunde hende. DBB eksporterer knowhow for millioner til andre landes biblioteker.
Desuden har Danmarks Blindebibliotek udviklet sig fra en virksomhed med et lidt støvet image til en moderne arbejdsplads, hvor gratis yoga-undervisning til de omkring 80 medarbejdere og en pris fra EU vidner om et godt arbejdsklima.
Få nye titler til blinde
Alligevel har mange blinde svært ved at være rigtig glade. Udbuddet af nye bogtitler på lyd til voksne læsere fra DBB er lavt og ligger på kun 500 nye titler om året. Til sammenligning får seende udbudt omkring nye 15.000 titler om året gennem folkebibliotekerne.
"Man må forstå, at vi kæmper for et større udbud til handicappede, men udvalget er ringe i forhold til et almindeligt folkebibliotek. Men det ændrer ikke ved, at vi er stolte af det, vi kan præstere. I kraft af egen indtjening, fondsmidler og sponsorater, kan vi faktisk yde en service, der ligger ud over det niveau, vores bevilling fra staten rækker til. Vi har været i en svær situation, økonomisk og praktisk. Siden 1998 er vores bevilling reduceret hvert år, og vi har selv været ambitiøse med hensyn til digitalisering," siger Elsebeth Tank, som understreger, at det altid er dyrere, når man som nu kører med to parallelle produktionslinjer; den analoge og den digitale.
”Vi formåede fx at konvertere de analoge kassettebånd til det digitale format langt billigere end forventet. Derfor kunne vi i første omgang konvertere 70.000 og ikke bare 32.000 kassettebånd, som vi havde fået bevilling til. Så vi har egentlig gjort mere, end vi kontraktligt har været forpligtet til," siger hun. ”Og efterfølgende har vi solgt konvertering til både Norge og Sverige.”
Begejstring i Holland over digitalisering
”Holland har allerede gennemført total digitalisering. Brugerne er begejstrede. Og har du først lært at bruge det digitale medie, så ønsker ingen at vende tilbage til det analoge. Det vil være som at gå fra en toptunet pc tilbage til en mekanisk skrivemaskine,” siger Elsebeth Tank med et smil.
Hun understreger, at DBB får 100 nye brugere om måneden. Og det er naturligvis oplagt, at de som de første bliver vænnet til den nye teknologi.
"Fra 2005 skal vi have de første 1.000 digitale brugere. Det kan vi magte manuelt. Derefter har vi hårdt brug for penge, der skal investeres i en omlægning af hele produktions- og distributionsapparatet. Det er ikke helt billigt, men en forudsætning for, at vi kan betjene et større antal brugere digitalt. Samtidig skal vi så småt begynde udfasningen af den analoge teknologi, så vi begrænser dobbeltarbejdet. Men planerne er endnu ikke udarbejdet. Og det skal pointeres, at det har høj prioritet for DBB, at det forestående teknologiskifte foregår i god kontakt med brugerne, så ingen bliver hægtet af. Vi satser også en del på at bruge internettet mere. I januar 2005 lancerede vi en ny national biblioteksportal, www.e17.dk, der viser vej til det samlede biblioteksvæsens tilgængelige materiale. Nettet er en hurtig og billig vej til information. Fra i år og frem til 2009 går vi over til total digitalisering," siger Elsebeth Tank, som selv er blevet overrasket et par gange, fx da en 82-årig kvindelig bruger af DBB meldte sig ind i den digitale lydbogklub og viste sig at være en ivrig og flittig netsurfer.
God service i Danmark
DBB har 14.000 titler i alt. Et gennemsnitsbibliotek har måske 160.000 bøger. DBB får 500-600 nye titler om året, og det er langt færre titler end blindebibliotekerne i fx Sverige og Holland kan tilbyde deres lånere; her ligger tallet for nye titler på omkring 3.000 om året.
”Der er ingen tvivl om, at svagsynede og blinde i fx Sverige har adgang til flere bogtitler, end tilfældet er i Danmark. Og vi vil naturligvis gerne producere flere. Men vi skal huske, at der i Danmark er en lang tradition for en helt udsøgt biblioteksservice for synshandicappede. Mens svenske brugere må ned på det lokale folkebibliotek og hente lydbøgerne, sender DBB omkring 400.000 lydbøger hjem til brugerne på et år. Vi har også en langt mere avanceret punktproduktion – og punktnodeproduktion - i Danmark, som ikke findes i Sverige. Så på nogle områder er vores brugere bedre stillet end svenskerne. Og på det digitale område er vi rigtig godt med. Vi kan lave kopier og sende ud - on demand. Vores brugere skal ikke stå i kø. Vi kan sende materiale ud, uden at brugerne behøver at aflevere materialet. De otte kassettebånd, som en gennemsnitsbog fylder, er nu afløst af en lille cd-rom, som materialet brændes ned på. Den cd giver brugeren mulighed for at danne sig et overblik over teksten og bevæge sig rundt efter eget valg, som en seende læser kan gøre. Og vi på DBB glæder os til at få brugerne med på den digitale bølge,” siger Elsebeth Tank.
Sidst opdateret 16. maj 2006 13:42