Bedst på Nettet blev til Bæst på Nettet
En række hjemmesider har opnået topkarakter i Videnskabsministeriets årlige prisuddeling, Bedst på Nettet, selvom de er utilgængelige for blinde og svagsynede.Af Lotte Krull
Bedst på Nettet hedder den kvalitetsmåling, som Videnskabsministeriet hvert år udfører på offentlige hjemmesider. Målingen skal være med til at sikre og forbedre kvaliteten af de hjemmesider, der bliver lavet af offentlige institutioner som fx skoler, biblioteker, kommuner, amter og styrelser. I november kulminerede kvalitetsmålingen for 2004 med en prisuddeling, hvor de bedste offentlige hjemmesider blev kåret.
Men bedst for hvem? I hvert fald ikke for blinde og svagsynede. For denne gruppe internetbrugere blev Bedst på Nettet forvandlet til Bæst på Nettet, fordi flere af de hjemmesider, som både opnåede at få en topkarakter og at blive kåret, er ubrugelige for synshandicappede.
Minimale krav til tilgængelighed
Men hvordan kan en utilgængelig hjemmeside overhovedet opnå topkarakter? Hjemmesiderne bliver vurderet på baggrund af 60-80 indikatorer fordelt på fire hovedkategorier: Brugervenlighed, nytteværdi, åbenhed og brugernes vurdering.
Det er under den første kategori, brugervenlighed, at tilgængeligheden bliver vurderet. Men brugervenlighed handler også om sprogbrug, navigation og brugerens behov. Tilgængelighed er altså ikke det eneste, der afgør, om en hjemmeside er brugervenlig, når dommerpanelet i Bedst på Nettet vurderer en hjemmeside. Og det til trods for at Bedst på Nettet oprindeligt startede med at sætte det primære fokus på tilgængelighed.
I Bedst på Nettets dommerpanel sidder Dansk Blindesamfunds ekspert inden for it, Bue Vester-Andersen, udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer, og han repræsenterer således mange handicapgrupper. Bue Vester-Andersen kan berette om et stadigt vigende fokus på tilgængelighed.
”Der er en tendens til, at flere og flere offentlige hjemmesider bliver utilgængelige for handicappede. Samtidigt er kravene til tilgængelighed fra Bedst på Nettet blevet slækket så meget i år, at de er absolut minimale. I praksis betyder det, at der skal ikke særligt meget til at opnå topkarakter til at blive betragtet som en tilgængelig hjemmeside. Jeg oplever også, at folk er trætte af at høre om tilgængelighed og ryster på hovedet, når vi kommer med indvendinger,” fortæller Bue Vester-Andersen.
Frivillighedens vej er den forkerte vej
Problemerne med tilgængeligheden har videnskabsminister Helge Sanders (V) opmærksomhed. I sin tale til selve prisuddelingen af Bedst på Nettet i november 2004 sagde ministeren:
”Handicaptilgængeligheden er ikke så god, som den burde være. Her er der i den grad plads til forbedringer.”
Ministerens opmærksomhed er fin, men slet ikke nok, mener Dansk Blindesamfund, der er uenig med Helge Sanders håndtering af tilgængeligheden på offentlige hjemmesider. Videnskabsministeren er fortaler for, at de handicaptilgængelige hjemmesider skal opstå ad frivillighedens vej. Men gode viljer rækker ikke. Det har Dansk Blindesamfund gang på gang fastslået. Dansk Blindesamfund ønsker, at offentlige instanser gennem lovgivning, ligesom i USA, bliver forpligtet til at sikre, at deres hjemmesider er tilgængelige.
Helge Sander fastholder alligevel argumentationen om frivillighed på trods af, at stadig flere offentlige hjemmesider bliver utilgængelige og på trods af, at 1.000 synshandicappede demonstranter kun en måned inden prisuddelingen til Bedst på Nettet har stået klos op ad Christiansborgs mure og tordnet i mikrofonerne, at frivillighed – de gode viljer – ikke rækker. Indtil videre har de synshandicappede demonstranter talt for døve ører.
Bedst på Nettet – ifølge Dansk Blindesamfund
Vil du opleve en rigtig tilgængelig hjemmeside?
Bue Vester-Andersen, Dansk Blindesamfunds it-ekspert, anbefaler følgende blandt de offentlige hjemmesider, der var nomineret i Bedst på Nettet 2004:
• Greve Kommune på www.greve.dk
• Learning Lab Denmark på www.lld.dk
TIP: Undgå at blive Bæst på Nettet
Her kan man hente mere viden om tilgængelige hjemmesider:
* Dansk Center for Tilgængelighed på www.dcft.dk. Centret har desuden en it-hotline på tlf. 87 34 44 80 eller mail til dcft@dcft.dk.
* IT- og Telestyrelsen på www.netsteder.dk, hvor der blandt andet findes
retningslinjerne for offentlige hjemmesiders tilgængelighed.
Typiske fejl og mangler på utilgængelige hjemmesider
* Det er ikke muligt at navigere rundt på siden ved hjælp af tastaturet.
Mange handicappede har ikke mulighed for at bruge en mus!
* Software, som hjælper blinde og svagsynede til at få adgang til hjemmesiden
bl.a. talesynteser og storskriftsprogrammer, kan ikke læse siden.
* Links, ikoner, billeder og anden grafik bliver ikke suppleret med en alternativ tekst, der gør det muligt for synshandicappede at finde ud af, hvad der er på hjemmesiden.
* Der er rullemenuer, som ikke kan betjenes via tastaturet.
* Der ligger utilgængelige pdf-dokumenter på hjemmesiden.
Sidst opdateret 25. august 2006 13:44