Den solidariske finansiering på blindeområdet truet

Gruppen af blinde og stærkt svagsynede er en lille befolkningsgruppe, hvorfor det har været nødvendigt at etablere landsdækkende institutioner til at løse de problemer, som disse stilles over for. I den forbindelse skal navnlig Refsnæsskolen, Instituttet for Blinde og Svagsynede og Videncenter for Synshandicap nævnes. Efter overflytningen i 1980 af disse til amtskommunerne har deres økonomiske grundlag i større eller mindre grad været baseret på princippet om objektiv finansiering, dvs. at de 14 amtskommuner samt København og Frederiksberg kommuner dækker en forholdsmæssig andel af disse udgifter baseret på antallet af indbyggere.

Evaluering og udvikling af eksisterende tilbud til mennesker med alvorlige synsnedsættelser må løbende tilpasses samfundsudviklingen samt ny viden og erfaring på de pædagogiske og teknologiske områder. Denne virksomhed kan kun udføres af de landsdækkende institutioner. Dette forhold har vi i Dansk Blindesamfund, gang på gang gennem de seneste mange år, set os nødsaget til at gøre opmærksom på, når politikere og embedsmænd i det decentrale system har rejst spørgsmålet: Hvad kan vi selvstændigt iværksætte til fordel for synshandicappede i kraft af vore bidrag til den objektive finansiering af de landsdækkende institutioner?

Den fremtidige solidariske finansiering af disse institutioners virksomhed er truet som følge af en beslutning den 13. november i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i Købehavns Kommune. Udvalget traf beslutning om at trække kommunen ud af de 11 videncentre, herunder Videncenter for Synshandicap. I Dansk Blindesamfund stiller vi os helt uforstående over for en sådan beslutning, der undergraver det eksisterende aftalesystem på området ,og som derfor kan få vidtrækkende konsekvenser for den fremtidige finansiering af virksomheden på de landsdækkende institutioner. Socialministeren må om nødvendigt bruge den bemyndigelse, som hun har i Servicelovens § 130 til at fastsætte størrelsen af, hvor meget amterne samt København og Frederiksberg kommuner i fremtiden skal betale til finansiering af bl.a. Videncenter for Synshandicap.

Poul Lüneborgs leder

Ønskelisten

Metroen kører på skinner

Kommune afviser kørselstilskud

Lad småbørnskonsulenterne blive

Det nye Synscenter Refsnæs

Interview med direktør Fritz Kaarup

Bedst på Nettet

Ny synskompenserende teknologi

50-års jubilæum på Danmarks Blindebibliotek

2,5 mio. til biblioteksportal

Ny leder på Instituttet for Blinde og Svagsynede

Solgavekampagnen slut for i år

Mangel på øjenlæger i Grønland

Synoptik-Fondens Hæderslegat

Blindes Læsning – ny bog

Blindes Jul

Ønsker for det nye år

Dansk Blindesamfund har lavet en ønskeseddel. Øverst på listen står annoncering af stoppesteder i bus og tog samt offentligt tilskud til blinde og svagsynedes taxakørsel – i øjeblikket betaler Dansk Blindesamfund 4 mio. kr. i tilskud til medlemmernes taxakørsel, fordi mange kommuner nægter at betale, selvom der er lovmæssig mulighed for det

• l Annoncering af stoppesteder i bus og tog
  Dansk Blindesamfund har i en årrække appelleret til HT om at gøre den offentlige transport mere tilgængelig for blinde og svagsynede – til trods for de mange henvendelser er der stadig ikke annoncering af stoppesteder i størstedelen af busserne, og det skaber problemer for mange blinde og svagsynede. I de nye S-tog fortæller en stemme, hvad næste stop er, men i busserne og de gamle tog er det kun sjældent, at stoppestederne annonceres.
  Som blind eller svagsynet er det vanskeligt at orientere sig på ruten, når man kører med bus eller tog – derfor er det helt afgørende, at stoppestederne annonceres, således at synshandicappede kan føle sig sikre på at komme af det rigtige sted.
  
  
• l Dækning af medlemmernes taxakørsel
  I dag bruger Dansk Blindesamfund godt 4 mio. kr. årligt på tilskud til taxabefordring til blinde og svagsynede. Som synshandicappet er det ofte svært at færdes på egen hånd i den kollektive trafik, og mange risikerer derfor at leve en isoleret tilværelse uden mulighed for at komme ud. Tilskuddet fra Dansk Blindesamfund sikrer, at synshandicappede kan deltage i undervisningsaktiviteter og sociale klubarrangementer uden for hjemmet, da kommunale tilskud og deltagernes egenbetaling kun dækker halvdelen af udgifterne til den vigtige taxakørsel.
  Dansk Blindesamfund mener grundlæggende, at det er et offentligt ansvar at dække de ekstraudgifter, som blinde og svagsynede har i kraft af deres handicap. Ifølge Serviceloven kan kommunerne give tilskud til taxabefordring. Mange kommuner bruger imidlertid ikke bestemmelsen til at kompensere synshandicappede borgere for den manglende adgang til mere gængse transportmidler.
  
  
• l Individuel befordringsydelse til ældre blinde og svagsynede
  Blinde og svagsynede er, på trods af en række henvendelser til Trafikministeriet, fortsat ikke omfattet af HT og de amtskommunale trafikselskabers særlige ordninger om individuel befordring af handicappede. Da blinde og svagsynede over 67 år heller ikke er omfattet af den særlige ledsagerordning efter Servicelovens § 78, er der behov for, at kommunerne i højere grad er indstillet på at yde specielt ældre synshandicappede borgere individuelle økonomiske tilskud til befordring.
  Dansk Blindesamfund håber, at Folketinget, i forbindelse med deres forestående revidering af reglerne om de amtskommunale trafikselskabers særordninger for handicappede, vil vedtage en individuel ordning for ældre blinde i lighed de ordninger, der findes for andre handicapgrupper.
  
  
• l Bevarelse af særlige rejseordninger for blinde
  I Danmark findes der en række særordninger for blinde og svagsynede. Det drejer sig f.eks. om forskellige rejseordninger, der betyder, at synshandicappede i mange tilfælde kan få rabat på rejser med tog, bus, færge og fly, fordi de som oftest er nødt til at rejse med en ledsager.
  Dansk Blindesamfund glæder sig over denne økonomiske støtte til blinde og svagsynedes befordring og appellerer derfor til, at man fra politisk side også i fremtiden vil prioritere de særlige rejseordninger højt. Det vil få barske konsekvenser for mange synshandicappede, hvis man på sigt flytter midler fra dette område til fremtidig finansiering af nye tog m.m.

Til indholdsfortegnelsen

Lydkilder ved dørene og bedre afmærkning på perroner bliver til virkelighed i de kommende år

Efter en tæt dialog med DSB og Banestyrelsen har Dansk Center for Tilgængelighed aftalt med DSB, at der skal ske en række forbedringer for blinde og svagsynede på perronerne og i togene. Især har Øresundstogene været kilde til kraftig kritik og er blevet betegnet som direkte farlige for handicappede – eksempelvis er synshandicappede faldet ned på skinnerne eller faldet i vognene.

"Der er ingen tvivl om, at vi nu bliver hørt i DSB," fortæller Lars Nielsen, forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund.

I det nye år kan blinde og svagsynede se frem til lydkilder ved dørene samt en bedre afmærkning på perronkanterne. En anden forbedring kunne være, at man i fremtiden kan gå ind på DSB’s hjemmeside og se, hvilken togtype, der kører fra en konkret station på et konkret tidspunkt – og på den måde undgå ubehagelige overraskelser.

"Egentlig kunne mange af de handicappedes ønsker være tilgodeset lige fra starten, da man endnu havde Øresundstogene på tegnebrættet. Men DSB valgte desværre dengang at tilsidesætte deres eget handicappanels kritik. Derfor bliver der først nu gjort noget ved de mange ankepunkter," siger Lars Nielsen. Han er skuffet over denne arbejdsgang, da det alt andet lige er mere bekosteligt at rette op på fejl – frem for at imødegå dem fra starten.

DSB er nu i gang med et stort samlet projekt, der skal kortlægge de generelle problemer i hele Danmark omkring afstanden mellem perron og trinbræt. DSB planlægger til næste år at registrere tilgængeligheden til samtlige tog og stationer i hele landet.

"Allerede nu er DSB i gang med at etablere ledelinier på de stationer, der indgår i DSB’s stationsmoderniseringsprojekt," fortæller Lars Nielsen, der ikke er tvivl om, at blinde og svagsynede vil opleve en større tilgængelighed på stationerne i de kommende år. Han ser også frem til et tæt samarbejde med Arriva, som til næste år overtager driften af en række af DSB’s strækninger i Vestjylland.

"Jeg håber, at samarbejdet kan ske i et fælles regi med DSB, så vi undgår at skulle nedsætte flere udvalg om den samme sag," opfordrer Lars Nielsen.

Metroen – OK fra starten

I modsætning til problemerne med Øresundstogene har Metroen indarbejdet tilgængeligheden i hele opbygningsfasen.

"Og vi har mødt stor velvilje for vores ønsker," fortæller Lars Nielsen og henviser til, at det er relativt nemt at orientere sig på både Metro-perroner og i Metro-tog.

"Der er endnu nogle skønhedsfejl omkring elevatorknapper, opmærksomhedsfelter og placering af ledelinier – men vi blevet stillet i udsigt, at tingene bliver bragt i orden inden for overskuelig tid," fortsætter Lars Nielsen.

Blindekonsulent Jan Diemer er en flittig bruger af Metroen, og er i store træk positiv over for Metroens tiltag.

"Jeg kan f.eks. nævne, at Metroen har personale til at hjælpe brugerne, men de har desværre ikke speciel viden om, hvordan man kontakter eller ledsager en person med et synshandicap. En finesse er, at der er ledelinjer på perronerne, men det er tydeligt, at de synshandicappede ikke har haft indflydelse på placeringen," siger Jan Diemer og fortsætter:

"Mange synshandicappede er ældre og hører dermed også dårligt, og annonceringen i højttalerne på stationerne er svære at høre. Endelig er elevatorerne ikke afmærket for svagsynede, men kun for blinde, der læser punktskrift," udtaler Jan Diemer. Han er dog sikker på, at Metroens ledelse vil have forståelse for at få rettet disse vitale fejl.

Til indholdsfortegnelsen

Det aktive liv er en saga blot:
Kommunen siger nej til kørselstilskud

88-årige Helmuth Christiansen er svagsynet og kan ikke klare sig selv i trafikken. Alligevel siger Roskilde Kommune nej til befordringstilskud. Det betyder, at Helmuth Christiansen udelukkes fra en række sociale aktiviteter. ”Men det kan kommunen ikke tage sig af,” siger han

Når 88-årige Helmuth Christiansen har betalt alle sine udgifter, har han 1135 kr. tilbage at leve for om måneden. Det siger Roskilde Kommune i hvert fald.

"Hvor de penge er henne, må guderne vide. Men ikke desto mindre er det det beløb, kommunen nu for andet år i træk lægger til grund for deres afvisning af min ansøgning om befordringstilskud," siger Helmuth Christiansen, der hidtil har levet et yderst aktivt liv. Nu må han ofte sige nej til at deltage i arrangementer, sociale klubber og foreninger. Han kan ganske enkelt ikke komme frem!

At kommunen står fast på sit afslag, og end ikke skeler til ændrede forudsætninger, fandt Helmuth Christiansen ud af for fire måneder siden. Han faldt i sin lejlighed i Roskilde by og fik en hjernerystelse. Selvom det betyder, at han nu ikke længere tør gå alene ud om aftenen og derfor har måttet indskrænke sine aktiviteter yderligere, vil kommunen stadig ikke hjælpe.

Dansk Blindesamfund henter og bringer

En af de få aktiviteter Helmuth Christiansen fortsat deltager i, er Mandagsmøderne i Dansk Blidesamfunds lokalafdeling. Sammen med en gruppe andre blinde og svagsynede bliver han hentet og bragt hjem igen på kredsens regning.

"I vores gruppe kommer de ni fra Roskilde – kun én har fået betalingstilsagn fra kommunen, og derfor henter og bringer vi på Dansk Blindesamfunds regning," lyder det fra kredsformand for Dansk Blindesamfund i Roskilde, Palle Tonni Jacobsen.

Når Roskilde Kommune siger, at Helmuth Christiansen har 1135 kr. om måneden til eget forbrug, er det fordi, han aflægger regnskab for, hvad han bruger sine penge til.

"Skønner de, at jeg bruger mine penge forkert, kan jeg ikke få nogen hjælp. Og det finder jeg er urimeligt. De seneste 20 år har jeg ikke haft andet end min folkepension, og det er jeg ikke blevet millionær af," smiler Helmuth Christiansen, der heldigvis ikke har mistet humøret, selvom sommerferier og andre "luksuriøse udskejelser" har været en saga blot i mange år.

Manglende transportmuligheder betyder, at der er mange mennesker Helmuth Christiansen ikke kan besøge. Heldigvis er hans familie i Kastrup flinke til at komme og hente ham, men det aktive liv på plejehjemmet Æblehaven er stort set blevet sat over styr, og Helmuth Christiansen har måttet sige farvel til Gør-det-selv klubben og sin formandspost på plejehjemmet. Brugerrådet i Æblehaven har han også været engageret i, ligesom han har været en del af kommunens sociale forbrugerråd. Alt dette er fortid nu.

Til indholdsfortegnelsen

Lad den velfungerende småbørnskonsulentordning for blinde og svagsynede forblive uberørt. Sådan lød opfordringen, da Dansk Blindesamfunds Ungdom og Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede forleden talte deres sag i Socialudvalget, hvor de fik Margrethe Vestagers støtte

Småbørnskonsulentordningen skal der ikke pilles ved. Den fungerer godt, og vi opfordrer derfor til, at den forbliver uberørt og central, som den er i dag på Synscenter Refsnæs. Skal småbørnkonsulenterne underlægges amterne, bliver den rådgivende og bevilgende myndighed den samme – og det må nødvendigvis give interessekonflikter.

Det var meldingen fra Dansk Blindesamfunds Ungdom og Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede, da de for nylig fik foretræde for Socialudvalget.

"Vi er meget kede af, hvis småbørnskonsulenterne skal underlægges amterne. Dermed bliver den rådgivende og bevilgende myndighed den samme, og det dur ikke," forklarer Pia Starholm, fra Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede. Dokumentation for påstanden henter hun og formanden for Dansk Blindesamfunds Ungdom, Heidi Nielsen, i den måde Skolekonsulentordningen fungerer på nu.

"Skolekonsulenterne har jo været underlagt amterne i mange år, og vi har mærket konsekvenserne i form af uensartet behandling. Helt afhængig af om rådgivningen forvaltes centralt eller decentralt, er der store kvalitetsforskelle, ligesom omfanget af hjælpen er varierende," siger Pia Starholm, og slår fast, at kvaliteten i vejledningen er altafgørende. Hun frygter en synlig forringelse, hvis området underlægges amterne. Ikke mindst fordi erfaringsgrundlaget er for lille. Med det antal børn, der er på amtsplan, vil konsulenterne simpelthen ikke kunne få den ekspertise, der skal til for at give kvalificeret hjælp på synsområdet.

500 bruger småbørnskonsulentordningen

På landsplan har godt 500 børn i alderen 0-7 år og deres familier behov for småbørnskonsulentordningen. Den såkaldt objektive finansiering, hvor amter giver et basistilskud efter indbyggertal, udgør i dag samlet godt 6,4 mio. kr. Ved at ophæve denne finansieringsform vil f.eks. Københavns Amt få tilbageført ca. 800.000 kr., mens det på Bornholm drejer sig om ca. 54.000 kr.

"Jeg tvivler på, at amterne for disse beløb lokalt kan opretholde standarden i småbørns- og specialvejledningen til de synshandicappede," påpeger Pia Starholm. Hun forudser, at samme billede vil tegne sig i andre amter landet over.

"Vi frygter, at konsulenthvervene vil blive slået sammen, så den samme børnekonsulent tager sig af børn med alle typer handicap – men blinde og svagsynede kan ikke uden videre sammenlignes med andre handicapgrupper. Begrebsdannelsen hos synshandicappede børn foregår på en helt anden måde, og har man ikke et indgående kendskab til synshandicappedes verden og begrebsapparat, kan man ikke vejlede," siger Heidi Nielsen.

På Socialudvalgsmødet bakkede Margrethe Vestager de to foreninger op og satte spørgsmålstegn ved relevansen i at oprette et nyt decentralt forum for vidensopsamling, når der i forvejen findes et velfungerende landsdækkende centralt forum.

"Og netop muligheden for vidensopsamlingen er et af de stærkeste argumenter for at bevare den objektivt finansierede og centraliserede småbørnsvejledning på Synscenter Refsnæs. På sygehusområdet centraliserer man for at opretholde rutinen og vidensopsamlingen. Hvorfor vil man så decentralisere, når det gælder blinde og svagsynede børn," spørger Pia Starholm og Heidi Nielsen.

Til indholdsfortegnelsen

Nye tider på Refsnæs

Refsnæsskolen har det sidste års tid gennemgået en omfattende omstrukturering – den landsdækkende institution for blinde og svagsynede børn og unge er nu delt i tre selvstændige institutioner med hver sin leder

Refsnæsskolen i Kalundborg koordinerer og står for en stor del af tilbudene til blinde og svagsynede børn og unge, deres pårørende og deres pædagoger i Danmark. Den 29. april i år besluttede Amtsrådet at dele Refsnæsskolen i fire enheder – én for skoleområdet, én for boafdelingerne samt én for den landsdækkende funktion. Skolens nuværende bo- og dagtilbud til voksne skal for fremtiden køre som en selvstændig institution.

Synscenter Refsnæs vil fremover være den ny fælles betegnelse for de tre landsdækkende tilbud til synshandicappede børn og unge, som er samlet i de naturskønne omgivelser i Kalundborg. Hans Augustesen, Flemming Hansen og Dan Spangsgaard er navnene på de tre nye ledere, som i fremtiden skal varetage og lede uddannelses-, rådgivnings- og botilbudene på Refsnæs.

De nye ledere

Ledelsen af specialskolen med undervisning for børn, unge og voksne ved Synscentret varetages af Hans Augustesen. Han har en baggrund inden for specialundervisningen og forventer bl.a. at etablere et tæt samarbejde med de brugerorganisationerne, der repræsenterer andre end blinde og svagsynede, da en stor del af de nuværende elever på skolen også har andre handicap.

Flemming Hansen har siden 1986 arbejdet som forstander og leder inden for det handicappædagogiske område. Han er nu ansat som leder af Synscenter Refsnæs, Bo- og fritid, der forestår døgn- og dagtilbud til børn og unge og omfatter fem boafdelinger, en mindre børnehave, samt fysio- og ergoterapi. Flemming Hansen vil bl.a. lægge stor vægt på at få et godt samarbejde med forældre og pårørende.

I den nye struktur kaldes det eksterne område, som står for den rådgivende landsdækkende konsulenttjeneste, kursusafdelingen og materialelaboratoriet – Rådgivningen. Her er Dan Spanggaard tiltrådt. Han er tidligere leder af Børne- og Ungeområdet i Nordjyllands Amt og skal i gang med et udfordrende job, når han skal være med til at sikre, at Refsnæs kommer godt igennem den forestående omlægning af konsulentydelserne – som noget nyt indføres der nemlig direkte betaling fra amterne for disse ydelser, hvilket kræver aftaler med alle amter om opgavedeling og -tilrettelæggelse.

Helhedstænkning og koordinering er et "must", hvis enhederne på Synscenter Refsnæs fortsat skal være et kvalificeret landsdækkende tilbud til synshandicappede børn og unge. Det mener Dansk Blindesamfund – og manden med ansvaret, direktør Fritz Kaarup er enig.

Refsnæsskolen i Kalundborg er netop blevet omstruktureret. Opdelingen af institutionen i tre enheder har vakt en del kritik, men manden med ansvaret mener ikke, at den nye struktur forringer uddannelsestilbuddet til blinde børn og unge i Danmark.Tværtimod.

"Det er lykkedes at skabe en fin løsning, der både tilbyder gode udviklingsmuligheder for synshandicappede børn og unge og samtidig sikrer en fortsat høj faglig kompetence. Ledelsen på de tre institutioner kan bruge hinanden til sparring inden for eget område og bredt, i forhold til det synsfaglige område," siger Fritz Kaarup, direktør i Vestsjællands Amt.

Han er ansvarlig for den overordnede ledelse af Synscenter Refsnæs og mener, at netop denne dynamik og helhedstænkning, gør det nye Refsnæs i stand til at give blinde børn de bedste muligheder. Samtidig erkender han, at der er flere problemfelter, som man skal arbejde på at forbedre.

"Når det kommer til at opøve den første færdighed i punktskrift hos blinde førskolebørn med henblik på bl.a. folkeskolen, bør der klart være en forøget indsats for at få punktskriften udbredt. Vi skal i højere grad sørge for, at bruge den syns- og socialfaglige viden vi har om udviklingen af synshandicap, og via konsulenterne få denne viden helt ud til det enkelte barn og forældrene," siger Fritz Kaarup og fortsætter:

"Synscenter Refsnæs har en forpligtigelse til at hjælpe synshandicappede børn gennem alle livets faser– og den skal vi leve op til. Vi skal bl.a. blive bedre til at udnytte samarbejdsmulighederne i forholdet til brugerne og forældrene, og så skal indsatsen på specialområdet styrkes," pointerer Fritz Kaarup.

Ny struktur

Fritz Kaarup ved godt at opdelingen af Refsnæsskolen har mødt kritik, men han vurderer, at de tre institutioner forsat vil fremstå som én enhed. For at sikre samarbejdet mellem institutionerne på Refsnæs har man nedsat et strategisk råd, bestående af de tre nye ledere for enhederne og direktør Fritz Kaarup selv.

"De tre institutioner skal stadig være ét samlet tilbud, og derfor har det nye Strategiråd på Synscenter Refsnæs fået en meget væsentlig funktion. Rådet samler trådene fra de tre enheder og har en ubesværet direkte forbindelse til Amtsrådet. Det betyder, at lederne på Refsnæs selv kan være med til at sikre en fornuftig faglig udvikling – herunder også i en dialog med det politiske niveau," påpeger Fritz Kaarup.

Ændret finansiering

En stor del af Synscenter Refsnæs’ økonomiske grundlag hviler i dag på basistilskud fra amterne efter indbyggertal, også kaldet objektiv finansiering. Dele af denne finansiering vil nu falde bort, således at hjemamtet eller kommunen selv skal betale for det enkelte barn – kun materialelaboratoriet og kursustilbudene vil fortsat være objektivt finansieret.

"Den nye økonomiske udvikling er selvfølgelig en stor udfordring, som kan gå hen og få konsekvenser for Synscenter Refsnæs’ fremtid. Vi arbejder inden for en tidshorisont, der hedder 1. januar 2004. Det giver os tid til at diskutere sagen i de forskellige synsfaglige råd," siger Fritz Kaarup og understreger nødvendigheden af en dialog med amterne for fortsat at kunne sikre de bedste muligheder for blinde børn og unge.

Til indholdsfortegnelsen

Det bedste er stadig ikke godt nok

Syv offentlige hjemmesider blev kåret som landets bedste ved prisuddelingen "Bedst på Nettet". Men de er stadig ikke gode nok

Syv offentlige hjemmesider blev kåret som de bedste, da videnskabsminister Helge Sander uddelte priser i projektet Bedst på Nettet den 18. november. Det er tredje år, der uddeles priser for bedste offentlige hjemmesider. Alle offentlige hjemmesider bliver vurderet, og de bedste modtager fem netkroner.

"Desværre har det igen i år været muligt at opnå fem netkroner, selvom hjemmesiden ikke er tilgængelig for alle brugere," fremhæver Lars Nielsen fra Dansk Blindesamfund. Han er DSI’s – De Samvirkende Invalideorganisationers – repræsentant i Bedst på Nettets dommerpanel.

Bedst på Nettets vurderingsgrundlag for kvaliteten af offentlige hjemmesider er fordelt på tre kategorier: brugervenlighed, nytteværdi og åbenhed.

Lars Nielsen understreger, at tilgængelighed ikke kun er en vigtig faktor for handicappede, men at tilgængelighed kommer alle brugere til gode.

"Selvfølgelig har handicappede – ikke mindst blinde og svagsynede – nogle helt specifikke krav til tilgængeligheden. Det skal f.eks. være muligt at navigere på hjemmesiden uden brug af mus. Uanset hvem brugeren er, så er tilgængelighed og brugervenlighed altafgørende for en hjemmesides kvalitet. Hjemmesiden skal være nem at finde rundt på. og den skal ved logisk søgning give os de informationer, vi søger," pointerer Lars Nielsen.

Denne holdning står Lars Nielsen ikke alene med. Videnskabsminister Helge Sander efterlyser også større brugervenlighed: "Der skal fortsat være fokus på brugervenlighed. Hjemmesider, der opfylder de gængse standarder for tilgængelighed er til glæde for os alle," sagde ministeren i sin tale under prisuddelingen.

Netop brugervenlighed og tilgængelighed er blevet diskuteret i forbindelse med dette års kåring af de bedste offentlige hjemmesider. Dommerpanelet ønsker, at vurderingsgrundlaget skal strammes op, så ingen hjemmesider fremover kan opnå de eftertragtede fem netkroner – uden at opfylde kravene til tilgængelighed.

Lars Nielsen er overbevist om, at udviklingen vil gå i den rigtige retning. Han henviser bl.a. til regeringens nye IT-handleplan, "Handicap – ingen hindring", der netop har tilgængelighed som et væsentligt parameter inden for det teknologiske område. Handleplanen vil bl.a. indebære, at der i løbet af det næste år bliver oprettet et kompetencecenter under Videnskabsministeriet. Dette center skal rådgive og vejlede de offentlige institutioner om den fremtidige digitalisering af den offentlige sektor. Desuden bevilges midler til Dansk Center for Tilgængelighed, der skal fortsætte med at rådgive om tilgængelighed på flere områder, heriblandt hjemmesider.

Med regeringen i ryggen og en bevidst holdning i Bedst på Nettet om at fokusere på tilgængelighed er der lagt op til en optimisme, som gerne skulle munde ud i flere tilgængelige offentlige hjemmesider.

Til indholdsfortegnelsen

Firmaet Speech-Ware kommer nu på gaden med en ny version af den danske talesyntese – programmet vil få stor betydning for blinde og svagsynedes brug af IT

Speech-Ware har i en årrække arbejdet på at fremstille en velfungerende dansk talesyntese, og med den nyeste version DanTTS 2.1 synes målet at være nået.

"Den danske talesyntese er optimeret på en lang række punkter. Bl.a. anvendes såkaldte multiple difoner, som giver en langt bedre overgang mellem lydene og en væsentlig bedre udtale – det lyder ganske enkelt mere naturligt, når computeren taler," fortæller Lise-Lotte Bjørkholdt fra Speech-Ware.

Den nye talesyntese indeholder desuden en database over danske sted- og personnavne, som sikrer en bedre udtale af disse. Der er indført regler til håndtering af ikke danske ord og stavefejl i programmet, således at udtalen af ukendte ord er stærkt forbedret, og endelig er der sket en betydelig udvidelse af det danske udtaleleksikon.

I Dansk Blindesamfund er man begejstrede for, at det endelig er lykkedes at få fremstillet et talesynteseprogram, der kan køre sammen med de handicapkompenserende programmer, som blinde og svagsynede benytter. Han mener, at DanTSS version 2.1 vil være med til at lette blinde og svagsynedes brug af IT-udstyr.

"Den danske talesyntese har været længe undervejs, men det er først nu, at vi kan anbefale systemet. Tidligere har talesyntesen ikke fungeret godt nok sammen med de handicapkompenserende skærmlæserprogrammer som JAWS og Zoomtext, men nu samkører de to," fastslår Lars Nielsen, forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund.

"Den allerstørste styrke ved den nye danske talesyntese er, at den er umiddelbar forståelig. Den forbedrede lydmæssige kvalitet betyder, at det i fremtiden vil være både lettere og hurtigere, også for nye brugere, at benytte programmet. Med dette program er blinde og svagsynede således kommet et skridt nærmere et tilgængeligt IT-univers. Og Dansk Blindesamfunds mangeårige kamp for en danskudviklet dansk talesyntese, og vores investeringer på over 1 mio. kr. gennem årene, har nu endelig båret frugt," slutter Lars Nielsen.

OPUS læser teksten højt

Selv at kunne læse sin post lyder som en menneskeret, men for blinde og svagsynede er trykt tekst en daglig problematik. Mange kan ikke selv læse deres private breve eller avisen. Men det vil de kunne med det nye danske oplæsningsapparat, OPUS

OPUS er et meget simpelt og brugervenligt oplæsningsapparat, der oplæser enhver trykt tekst med en klar og let forståelig dansk stemme. Apparatet gør brug af den nye danske talesyntese. OPUS betjenes som en båndoptager, og klarer automatisk komplicerede sideopsætninger med spalter, kolonner, tabeller m.v. Dermed bliver brugeren i stand til selv at kunne læse trykte tekster.

"OPUS er et helt nyt hjælpemiddel, der kan kompensere for et synshandicap, uden at der stilles krav til, at brugeren kan betjene en computer. Både unge og ældre brugere vil hurtigt se fordelene ved igen selv at kunne læse, og lærer let at trykke på start-knappen for at høre teksten blive læst op. For os er tilgængelighed, simplificering af teknologien og selvhjulpenhed det væsentlige. Med OPUS oplæsningsapparatet er man ikke længere afhængig af en anden person til at læse sine tekster op," siger Rune Ørum fra firmaet ITECH ApS, der har udviklet og forhandler OPUS.

Se mere om OPUS på www.eyetech.dk

Til indholdsfortegnelsen

De blindes biblioteks 50-års jubilæum som selvstændig kulturinstitution blev fejret med en festlig reception fredag den 25. oktober. Dagen bød, foruden en lang række taler, på spændende afsløringer af en musikskulptur og tegneserien "Punktskrift mysteriet".

Efter afsløringen af Musikskulpturen afprøvede kulturminister Brian Mikkelsen nysgerrigt kunstværkets musikeffekter.

Poul Lüneborg opfordrede Brian Mikkelsen til at tage et kig ind i "Blindhedens verden" og forærede ham Gerhard Kaimers bog af samme navn.

Punktskrift mysteriet af Lasse Holm blev afsløret ved Danmarks Blindebiblioteks jubilæum.

Til indholdsfortegnelsen

Danmarks Blindebibliotek:
Bibliotek for alle

Danmarks Blindebibliotek står i spidsen for en ny biblioteksportal, som skal sikre mennesker med syns- og læsehandicap bedre informationsmuligheder – Kulturministeriet har bevilget 2,5 mio. kr. til projektet

Kulturministeriets bidrag til regeringens handlingsplan på handicapområdet er en kampagne om tilgængelighed rettet mod landets biblioteker. I den forbindelse udvikles en web-portal, der skal sikre bedre informationsmæssige forhold for borgere, som ikke kan læse almindelig trykt tekst. I sin tale ved Danmarks Blindebiblioteks 50-års jubilæum meddelte kulturminister Brian Mikkelsen, at Kulturministeriet har bevilget 2,5 mio. kr. til Danmarks Blindebibliotek til udvikling af den nye biblioteksportal på internettet.

"Danmarks Blindebibliotek er blevet valgt til at varetage opgaven med at udvikle portalen, da institutionen har en stor viden og ekspertise på tilgængelighedsområdet," fortæller ekspeditionssekretær Rosa Cedermark, fra Kulturministeriet. Den økonomiske støtte til projektet stammer fra Kulturministeriets Handicappulje. I år uddeles i alt 5 mio. kr. til initiativer, der dels går på den fysiske tilgængelighed, dels til forbedring af handicappedes aktive deltagelse i kulturlivet.

Ekspert i tilgængelighed

Direktør for Danmarks Blindebibliotek, Elsebeth Tank, glæder sig over Kulturministeriets anerkendelse. Hun mener, at ministeriet har truffet et godt og sikkert valg ved at lade Danmarks Blindebibliotek varetage udviklingen af web-portalen.

"Vi har en stor erfaring med at rådgive bibliotekerne om at betjene handicappede brugere generelt og har i en årrække arbejdet særskilt på at inspirere såvel forsknings- som folkebiblioteker til at have ydelser på nettet, der er tilgængelige for syns- og læsehandicappede," fortæller Elsebeth Tank og fortsætter:

"Det er vores ambition at lave en portal, der er super duper, og som kan være forgangseksempel for andre på tilgængelighedsområdet."

Bevillingen fra Kulturministeriet vil i første omgang kunne dække omkostningerne til udviklingen af web-portalen, men portalens fremtid afhænger af en bred opbakning fra bibliotekerne.

"Det er naturligvis vores mål at få mest muligt ud af de ressourcer, som vi har samlet her på Danmarks Blindebibliotek. Samtidig ønsker vi at udnytte vores samarbejdserfaringer med bibliotekerne. Derfor satser vi på, at vi skal ud og have bibliotekerne til at bidrage for, også på sigt, at kunne sikre en fortsat udvikling og vedligeholdelse af portalen," siger Elsebeth Tank.

Hun mener, at et direkte samarbejde med bibliotekerne er en god måde at udbrede de grundlæggende tanker om tilgængelighed:

"Der findes allerede flere biblioteksportaler, som kan bruges af synshandicappede og andre med særlige behov, men det er fortsat af stor betydning, at der sker udvikling på området, og det gør vi bedst ved at fokusere på og samarbejde om tilgængelighed."

Til indholdsfortegnelsen

Synlig ledelse

Instituttet for Blinde og Svagsynede har fået en forstander, der lægger vægt på synlig ledelse og tillid til sine medmennesker

Instituttet for Blinde og Svagsynedes nye forstander, Ole Kristensen, kaster ikke vrag på gode traditioner – til gengæld ser han også gerne fornyelse for at skabe resultater. Det har han tydelig vist gennem de seneste ni år som kulturdirektør i Karlebo Kommune.

"Instituttet har et godt ry, som man ikke skal underminere. Jeg vil helt klart basere min indsats på de mange gode traditioner, der allerede eksisterer. Men det er da også min hensigt at bibringe instituttet nye tanker og visioner," understreger Ole Kristensen.

Den nye forstander satte sig i stolen på Rymarksvej den 1. december. Han er 51 år og uddannet skolelærer – men fik allerede som 28-årig sit første lederjob som viceskoleinspektør i Herning. Siden er det gået slag i slag med titler som skoleinspektør, leder af Børn- og Ungeforvaltning i Karlebo – og nu sidst kulturdirektør. Ole Kristensens baggrund som offentlig forvaltningschef giver ham gode odds i forstanderstillingen. Og han er sikker på, at han fremover får brug for de mest spændende sider af den offentlige forvaltningsledelse.

"Politisk ledelse over for bestyrelsen, administrativ ledelse over for medarbejderne og forvaltningsledelse over for de mange mennesker, der er i kontakt med instituttet. Dertil kommer kendskabet til politisk påvirkning af beslutningstagere i såvel kommuner, amter som i Folketinget," forklarer han.

Da Ole Kristensen satte sig i stolen var det i fuld tillid til, at fagligheden allerede eksisterer på instituttet.

"Jeg skal skabe rammerne for fremtiden med en konstruktiv ledelse," forklarer han. Når han siger "ledelse", siger han samtidig: synlighed, åbenhed, og tillid – tre ting han altid har vægtet som leder.

"Det er vigtigt for alle medarbejdere, at de kender ledelsens tanker og mål. Ellers kan de ikke agere. Derfor har jeg altid brugt mine medarbejder som sparringspartnere. Jeg er ikke typen, der sender dekreter ud via interne mails. Jeg vil hellere være i en direkte og personlig dialog, så vi alle er sikre på, at vi går i samme retning," forklarer Ole Kristensen.

Vi skal give indhold

"De faglige visioner skal skabes sammen med medarbejderne. Det giver – udover trivsel på arbejdspladsen – også gode ydelser til brugerne. Og det er jo det, der er hele instituttets berettigelse: At vi yder vores bedste for de mange hundrede brugere, der kommer eller kontakter os hver dag. Vi skal i vores daglige virke holde fast i de værdier, som stadig holder i forhold til det omgivende samfund – men vi skal også tilføre nye ideer, der kan inspirere og styrke de blinde og svagsynede. På trods af et handicap skal man ha’ et godt og indholdsrigt liv med varierede tilbud, stor bevågenhed og respekt," pointerer Ole Kristensen.

Til indholdsfortegnelsen

Solgavekampagnen slut for i år:
Dansk Blindesamfund takker for 1.4 mio. kr.

Med midler fra blandt andet Solgavekampagnen, hjælper Dansk Blindesamfund hver dag synshandicappede til en bedre livskvalitet. Den årlige landsindsamling løb første gang af stablen i 1937, og siden har danskernes økonomiske støtte været af uvurderlig betydning for Dansk Blindesamfunds arbejde. Dette års Solgavekampagne er netop slut – resultatet blev knap 1.4 millioner indsamlede kroner

Blindhed rammer både unge og ældre, og flere og flere fødes med et synshandicap. I alt er godt 20.000 danskere i dag blinde eller svagsynede, og hvert år bliver yderligere flere end 1.500 blinde eller stærkt svagsynede. Dansk Blindesamfund kæmper på mange fronter for at hjælpe disse mennesker til et godt liv – og Solgavekampagnen har således afgørende betydning for foreningens arbejde.

"Ethvert beløb, stort eller lille, er med til at forbedre synshandicappedes livskvalitet i dagligdagen. Ikke mindst fordi blinde er en udsat gruppe, som i år blandt andet er blevet ramt af kraftige nedskæringer i forbindelse med regeringens besparelser på voksenundervisningsområdet," siger landsformand i Dansk Blindesamfund, Poul Lüneborg.

Han siger tak for befolkningens forståelse for nødvendigheden af at yde økonomisk støtte til foreningens arbejde, og han oplyser, at Dansk Blindesamfund står bag vigtige initiativer i bestræbelserne på at lette dagligdagen for blinde og svagsynede.

"Vores 55 omsorgskonsulenter besøger hvert år flere end 7000 ældre, der har mistet synet. For den ældre, nyblinde er det en uvurderlig støtte, og det er derfor vigtigt, at vi kan fortsætte og videreudvikle omsorgskonsulenttjenesten, ligesom det er af største betydning, at vi i Dansk Blindesamfund fortsat er i stand til at tilbyde kurser på vores kursuscentre," siger Poul Lüneborg og pointerer vigtigheden af, at kurserne fortsætter, selvom regeringen sparer på tilskuddene til både undervisning og befordring.

Et tredje punkt, Dansk Blindesamfund kæmper for, er derfor fortsat at kunne bidrage til at dække blindes udgifter til befordring, når de skal deltage i folkeoplysning, omsorgsklubber eller idrætsaktiviteter. Typisk kan ældre blinde ikke bruge de kollektive transportmidler, og kommer de ikke ud af hjemmet, isoleres de. Derfor er hjælp til individuel transport nødvendig.

"Ikke uvæsentligt skal vi også gerne yde sagkyndig bistand til den enkelte i sager om revalidering, bevilling af førtidspension og lignende. Vi skal også i særlige tilfælde kunne hjælpe særligt vanskeligt stillede blinde økonomisk, når det offentlige hjælpesystem svigter – alt sammen noget der koster penge," fastslår Poul Lüneborg.

• l Årets Solgavekampagne startede i slutningen af april. Det markerede Dansk Blindesamfund i både radio og TV samt med direkte breve til knap 60.000 borgere. I år 2000 støttede danskerne med 1.7 mio. kr., mens resultatet sidste år blev knap 1.6 mio. kr.
  
  
• l Dansk Blindesamfund har 12.000 medlemmer. 10.000 af disse modtager folkepension. I Danmark fødes hvert år 40 blinde og stærkt svagsynede børn, men langt de fleste rammes først af et alvorligt synshandicap, efter at de har forladt arbejdsmarkedet. Derfor er Dansk Blindesamfunds aktiviteter koncentreret om de praktiske og personlige spørgsmål, et menneske stilles over for, når synet svigter.

Til indholdsfortegnelsen

Helt utilstrækkelig øjenlægebetjening i Grønland

Af journalist Ove Gibskov

I forrige nummer af Blindesagen skrev jeg om den katastrofale mangel på lydbøger i Grønland. Under min rejse i sommer fik jeg også indsigt i, hvor uholdbar situationen i de seneste år er blevet, når man i Grønland har behov for at komme til øjenlæge.

Dansk Blindesamfund har flere gange givet økonomisk hjælp til at få nedbragt lange ventelister for behandling af øjenlidelser i Grønland. Det skete f.eks. i 1996, hvor foreningen i anledning af sin 85-års fødselsdag bevilgede 2 mio. kr. for at få fjernet ventelisten for grå stær. Det lykkedes så, i løbet af den følgende sommer hvor 330 patienter fik foretaget 440 grå stær operationer, på kun 5 uger. Uden denne store indsats ville mange af patienterne, som havde ventet i flere år, være blevet blinde. Men her mindre end 5 år senere tæller ventelisten atter godt 200 patienter, mens flere end 100 venter på at blive opereret for andre øjenlidelser.

De øjenlæger, som står for øjenlægebetjeningen i Grønland, har i deres statusrapport for 2001 skrevet, at "der på højeste politisk-administrative niveau må tages stilling til denne situation og meldes ud til befolkningen om, at øjenlidelser som grå stær, børneskelen eller tårevejslidelser – under den gældende kontrakt – enten ikke kan behandles, eller først kan behandles efter flere års ventetid."

Da jeg første gang besøgte Grønland for 11 år siden, var der ingen fast øjenlæge i landet, og hver kommune fik kun besøg af en dansk øjenlæge én gang om året. Da Hjemmestyret i 1992 overtog ansvaret for sundhedsvæsnet, blev situationen forbedret i nogle få år. Nuuk fik nemlig en fast øjenlæge, som tilmed blev assisteret af en kollega i en stor del af den tid, han var ansat. Men siden februar 1996 har stillingen været ubesat, og der er igen kun øjenlægebetjening én gang om året i hver kommune – bortset fra Nuuk, der hvert år indtil 2001 har fået 4 besøg. Fra i år er muligheden for at få hjælp af en øjenlæge så blevet endnu ringere – den tid, hvor der befinder sig øjenlæger i landet, er skåret ned fra 45 til 31 uger på et år; og Nuuk får nu kun 2-3 besøg om året. Samtidig er bevillingen til kirurgiske ture nedskåret tilsvarende.

Ingen udsigt til forbedringer

Med denne viden opsøger jeg under mit besøg i Nuuk Edward Geisler, som er landsstyremedlem for sundhed og altså Grønlands sundhedsminister. "Når ventelisterne de seneste år er blevet længere, ikke bare inden for øjensygdomme men også på andre områder som f.eks. knæ- og hofteoperationer, skyldes det bl.a. stigende udgifter til løn og transport," siger Edward Geisler.

"Tidligere har man betalt stort set samme pris for at komme fra et sted til et andet i Grønland uanset afstanden. Men det er blevet ændret for snart 2 år siden, så billetpriserne nu bliver fastsat efter, hvor lang rejsen er. Det betyder selvfølgelig, at de reelle udgifter bliver mere gennemskuelige. Men da priserne på rejser i samme periode generelt er steget med ca. 25% kan man virkelig tale om en markant forøgelse af udgifterne i Sundhedsdirektoratet. Det får bl.a. konsekvenser for mange patienter, som jo ofte skal transporteres over lange afstande og måske behandles i Nuuk eller København. Dertil kommer desværre også, at Landsstyret til næste år har pålagt sundhedsvæsnet at spare 15 mio. kr. på budgettet, som i år er på 820 mio. kr."

Da jeg spørger Edward Geisler, om hans vurdering af, hvad det vil komme til at betyde for de mange, som venter på en øjenoperation, svarer han, at det er umuligt at sige noget konkret på nuværende tidspunkt. Men landsstyret har besluttet, at ingen ventelister må blive længere, end de er nu. Imidlertid er der nu udskrevet valg til Landstinget, så det bliver altså et nyt landsstyre, der skal tage stilling til, hvordan man får ventelisterne gjort mindre.

Ønsker regionale sygehuse

Foruden Dronning Ingrids Hospital i Nuuk har man i dag små sygehuse i landets øvrige 17 kommuner, og det er Edward Geislers vision at få et større hospital i både Nord- og Sydgrønland. De skal kunne trække på rejsende specialister fra Nuuk, så man kan spare både tid og udgifter til transport af mange af de patienter, som i dag kun kan blive behandlet i Nuuk. Men den vision bliver næppe til virkelighed foreløbig, og jeg vil godt tilbage til øjenpatienternes situation her og nu og have svar på, hvorfor det i mere end 6 år ikke har været muligt at besætte stillingen som øjenlæge i Nuuk.

René Birger Christensen, som er lægefaglig konsulent i Sundhedsdirektoratet, oplyser, at den tidligere øjenlæge begrundede sin opsigelse med, at han ville blive fagligt isoleret og mangle nødvendig inspiration og udfordring fra kolleger, hvis han blev i Grønland ret meget længere som den eneste faste øjenlæge i landet.

Det grønlandske hjemmestyre har fra 1999 betalt Rigshospitalet i København for at sørge for øjenlægebetjeningen i Grønland. Og det er øjenlæge dr. med. Poul Helge Alsbirk, der koordinerer fordelingen af øjenlægerne til de forskellige grønlandske kommuner. Selv har han siden 1980 været udsendt 22 gange, og fra 1964 arbejdede han i 7 år som distriktslæge i Uummannaq.

"Når Edward Geisler nævner de stigende transportudgifter og ønsket om regionale hospitaler i Nord- og Sydgrønland, så er det meget relevante betragtninger for det samlede sundhedsvæsen, men de kan ikke bruges, når det drejer sig om øjenlægebetjeningen," siger Poul Helge Alsbirk.

"Siden 1999 er øjenoperationerne ofte foregået mange forskellige steder i Grønland, så det store flertal af patienter har undgået lange og dyre rejser. I den periode er der udført godt 750 grå stær operationer, men operationstallene ligger alligevel alt for lavt i forhold til det løbende behov. F.eks. har man af sparehensyn ikke udført operationer mod skelen og tårevejslidelser i de seneste 2 år. Så her efter valget må det nye landsstyre simpelthen give øjenområdet en langt højere prioritering, ellers risikerer flere patienter enten at miste synet, eller hvis de skal undgå det, så en akut indlæggelse på Rigshospitalet med de store omkostninger, som det medfører," slutter Poul Helge Alsbirk.

I et senere nummer af Blindesagen vil jeg omtale, hvad der sker med øjenlægebetjeningen under det nye landsstyre. Ønskes flere oplysninger om den aktuelle situation, kan de fås på Grønlandskontoret tlf. 35455216 og fax 35455215.

Til indholdsfortegnelsen

Hæderslegat til dynamisk duo

Det frugtbare tværfaglige samarbejde mellem optikeren og overlægen blev fremhævet, da teamet Jette Marker og Thomas Rosenberg modtog Synoptik-Fondens Hæderslegat på 100.000 kr.

Det er første gang i Synoptik-Fondens historie, at to personer deler Hæderslegatet, men netop samarbejdet mellem optikeren Jette Marker og overlæge Thomas Rosenberg er helt centralt i bedømmelsesudvalgets motivation for tildelingen.

"Jette Marker og Thomas Rosenberg har sammen sat et smukt eksempel for, hvor frodigt et team med øjenlæger og optikere kan være. Sammen har de ydet en væsentlig indsats for synsrehabilitering og socialoftalmologi. Med respekt for de forskellige kompetencer øjenlæger og optikere imellem har de vist, at man, med anvendelse af de forskellige faglige styrker, kan nå et langt større sammenlagt resultat, end hvis indsatsen kun kom fra den ene side," siger professor, dr. med. Jan Ulrik Prause, medlem af Synoptik-Fondens bestyrelse og bedømmelsesudvalg.

Han understreger, at prismodtagernes kompetence inden for deres særskilte fagområde ligger på et meget højt plan:

"Jette Marker er en pioner på det optiske område – særligt hendes arbejde med kontaktlinser har været banebrydende. I jobbet som ledende optiker ved Statens Øjenklinik i 30 år er hendes forskning og anvendelse af de mange, stadigt øgede, variationer af svagsynsoptik kommet mange synshandicappede til gode."

Også Thomas Rosenberg har arbejdet intensivt på at forbedre mulighederne for mennesker med svære øjensygdomme. Som administrerende øjenlæge på Statens Øjenklinik har han både varetaget en rådgivende og vejledende funktion og igangsat forskning i og registrering af flere arvelige øjenlidelser. Senest har han været med til at placere Danmark på det videnskabelige verdenskort med etableringen af Gordon Norrie Center for genetiske øjensygdomme.

• l Synoptik-Fondens formål er bl.a. at yde økonomisk støtte til uddannelse af unge optikere samt at yde støtte til forskning og udviklingen inden for optik, optometri og oftalmologi.
  
  
• l Fondens bedømmelsesudvalg uddeler årligt forskningsbevillinger og rejselegater for i alt 250.000 kr. Hvert år udskrives en prisopgave på 100.000 kr. og endelig uddeler Fonden et Hæderslegat på 100.000 kr. til en person eller personer, der har gjort en særlig indsats inden for optik/optometri, oftalmologi eller nært beslægtede områder.

Til indholdsfortegnelsen

Blindes læsning:
Et historisk rids med fremtidsperspektiv

I forbindelse med Danmarks Blindebiblioteks jubilæum har Historisk Selskab for Handicap og Samfund udgivet et særnummer af Handicaphistorisk Tidsskrift – temaet er blindes læsning.

BLINDES LÆSNING bevæger sig tilbage i historien om blindes læsning med oprindelsen af punktskriften og frem mod den allernærmeste fremtid og de digitale perspektiver. Gennem hele bogen fremhæves Danmarks Blindebiblioteks enestående rolle som kulturinstitution og "folkebibliotek" for blinde og svagsynede.

Bogen er blevet til i et nært samarbejde mellem bl.a. Danmarks Blindebibliotek, Historisk Selskab for Handicap og Samfund og Dansk Blindesamfund.

I alt 15 bidragydere har skrevet indlæg til bogen, der samlet fremstår som en velskrevet antologi over blindes læsning.

Til indholdsfortegnelsen

Nu det jul igen

Dansk Blindesamfund er traditionen tro klar med årets udgave af Blindes Jul

Salget af Blindes Jul har gennem de sidste 58 år været med til at lette tilværelsen for mange blinde og svagsynede. Overskuddet fra bladsalget går nemlig ubeskåret til Dansk Blindesamfunds lokale kredse, der anvender midlerne til at hjælpe blinde og svagsynede. Støtten går bl.a. til julehjælp, omsorgsarbejde og det kulturelle arbejde blandt synshandicappede.

Ideen til Blindes Jul opstod helt tilbage i 1936, da den daværende kredsformand for Dansk Blindesamfund i Ålborg, Arthur Svensson, besluttede sig for at udgive en juleavis til fordel for blinde.

"På det tidspunkt levede blinde under meget trange kår, og havde hårdt brug for økonomisk hjælp til at klare sig igennem tilværelsen. I Ålborgkredsen manglede man midler til give de blinde den fornødne støtte, så initiativet til at indsamle penge via avissalg var kærkomment," fortæller Niels Ove Nielsen, der er redaktør af Blindes Jul.

Med hen ved 10.000 solgte aviser første år var der skabt en succes. Avissalget forsatte frem til 1944, hvor avisen blev videreudviklet til et blad, da de resterende nordjyske kredse sluttede sig til salget.
I 1952 var alle jyske kredse kommet med på bladsalget, og med tiden kunne Blindes Jul købes over hele landet.

I dag udkommer Blindes Jul i 110.000 eksemplarer og har omkring en halv million læsere.

"Blindes Jul er blevet en del af julen i mange danske hjem. Jeg tror det skyldes, at bladet er meget alsidigt og har underholdning for alle aldersgrupper. Hele familien kan samles til en hyggelig stund med løsning af opgaver eller højtlæsning, og så er bladet jo fuldt af dejlige historier om nisser," smiler Niels Ove Nielsen. Han glæder sig over den brede opbakning omkring bladet:

"Det er dejligt, at så mange har lyst til at støtte os, ved at købe bladet. Det er med til at holde gang i en lang tradition og giver samtidig blinde og svagsynede mulighed for at få en aktiv og indholdsrig hverdag."

Til indholdsfortegnelsen

Redaktion:
Poul Lüneborg (ansvarshavende),
Sara Engelhardt,
Lisbeth Wirgowitsch og
Susanne Wodickh

Blindesagen udgives i samarbejde med KommunikationsGruppen
Lille Strandstræde 18P
1254 København K
tlf. 33 98 00 00,
e-mail: info@kommunikationsgruppen.dk

Layout/Tryk: Saloprint/KommunikationsGruppen

Oplag: 5.500 trykte eksemplarer, 3.000 lydbånd

ISSN 0109-8519

Blindesagen findes også på Dansk Blindesamfunds hjemmeside: www.dkblind.dk

Ekspedition: Dansk Blindesamfund

Blindesagen udsendes 6 gange om året. Bladet sendes til politikere og embedsmænd i stat, amter og kommuner, til pressen og til Dansk Blindesamfunds medlemmer og samarbejdspartnere.

Brug af artikler fra Blindesagen er tilladt mod kildeangivelse.

Næste nummer af Blindesagen udkommer ultimo februar.

Dansk Blindesamfund - Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark er en forening af blinde og stærkt svagsynede i Danmark. Foreningen er en privat organisation, der blev stiftet i 1911. Dansk Blindesamfund har 12.000 medlemmer, opdelt i 23 lokalkredse. Foreningen arbejder for at skabe de bedste vilkår for blinde og svagsynede i Danmark.

Protektor for Dansk Blindesamfund: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra

Til indholdsfortegnelsen