Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark
|
Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark |
| Blindekultur på egne betingelser Udgivet af Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark · Nr. 5· okt. 2002 |
|
Blindes eget bibliotek 50 år 
Muligheden for at læse litteratur og anden trykt information er for den enkelte noget helt grundlæggende i vores kultur. For blinde og stærkt svagsynede blev adgangen til dette væsentlige kulturgode tilvejebragt for 175 år siden med Louis Braille’s punktskrift. For den store gruppe af blinde og stærkt svagsynede blev adgangen til litterære værker først for alvor en realitet i 1956, da udlånet af lydbøger blev påbegyndt i Danmark. Det var Statens Trykkeri og Bibliotek for Blinde – nu Danmarks Blindebibliotek, der stod for denne virksomhed. Denne særlige biblioteksvirksomhed blev i 1924 oprettet som en selvstændig afdeling under det Kgl. Blindeinstitut i København og blev den 1. august 1952 udskilt fra Instituttet som en selvstændig institution. Det er på denne baggrund, at vi betragter Danmarks Blindebibliotek som værende blindes eget bibliotek, der har til opgave at give synshandicappede en bred adgang til litterære værker, uanset hvor i landet de bor. I det omfang Danmarks Blindebibliotek tillige skal betjene andre grupper med særlige behov, må der tilvejebringes øremærkede midler hertil. I forbindelse med markeringen af institutionens 50 års jubilæum den 25. oktober 2002 må det konstateres, at udviklingen af jubilarens servicetilbud til synshandicappede er truet på flere måder, idet kulturminister Brian Mikkelsen stiller krav om, at institutionens målgruppe udvides samtidig med, at ministeren har reduceret bevillingerne i den indeværende 4-årige kontraktperiode med 7,5 mio. kroner. For at sikre den igangværende teknologiske omstilling af biblioteksbetjeningen har Danmarks Blindebibliotek, som følge af besparelseskravene i år, fået en særlig bevilling på 2 mio. kroner til udvikling af den digitale teknologi på området. Kulturministeriets besparelseskrav er i 6-års perioden 2000 til 2005, efter vedtagelsen af indeværende års finanslov, opgjort til 16 mio. kroner. Der hænger således i de kommende år nogle kulsorte skyer over Danmarks Blindebibliotek, med mindre kulturminister Brian Mikkelsen, i forbindelse med jubilæet, fremkommer med nogle helt ændrede vejrudsigter. Den bedste jubilæumsgave vil være, at der kan opnås forståelse for, at de bebudede besparelser opgives, idet der for blinde og stærkt svagsynede ikke er et reelt biblioteksmæssigt alternativ til Danmarks Blindebibliotek. |
|
INDHOLD: Portræt af amatørskuespilleren Besparelser på Danmarks Blindebibliotek Punktskrift er en del af blindes kulturliv Mindre fokus på musikundervisning Portræt af en blind teatergænger Specialkonsulentordningen nedlægges Støtte til anderledes forskning Tidligere landformand Svend Jensen er død |
|
Kultur på egne betingelser For landets 12.000 blinde og svagsynede er det afgørende at deltage i kulturelle aktiviteter. Det giver indhold i tilværelsen og bryder den isolation, der typisk truer mange synshandicappede. Derfor støtter Dansk Blindesamfund den rige "blindekultur", der faktisk findes. Blindesagen sætter i dette nummer fokus på blinde og svagsynedes kulturelle liv Tænk at leve i verdenen som blind. Et sted uden bøger, musik, teater eller kunst. Tanken er skræmmende for mange seende, for glæden ved at udtrykke sig, synge, spille, læse og høre musik, er en del af det, vi alle forstår ved det gode liv. Men de seendes tanker bygger på manglende kendskab til blindes tilværelse. For selv om synet mangler, har landets 12.000 synshandicappede et rigt og varieret kulturelt liv. De har deres eget skriftsprog, deres eget teater, deres eget bibliotek, deres egen kunsthåndværk, deres egne kulturfestivaler, og så har de musikken, som har en ganske særlig betydning, fordi det er et område, hvor blinde har samme muligheder som seende. Blinde og svagsynedes kulturforståelse bygger på de samme traditioner som resten af den danske befolkning. De har samme sprog, samme historie og samme behov. De kulturelle udtryk er derfor de samme, blot repræsenteret på en anden måde, men tilrettelagt på de synshandicappedes egne betingelser. Nødvendigt med støtte Mange tilbud i det moderne samfund er baseret på synssansen, men fordi et synshandicap sætter naturlige begrænsninger, er det vigtigt, at blinde og stærkt svagsynede støttes og opmuntres til at deltage i kulturlivet: "Kulturelle aktiviteter er en vigtig forudsætning for blinde og svagsynedes livskvalitet, trivsel og personlige udfoldelse. Udover det livsindhold det giver at være engageret i et bestemt formål, har aktiviteterne også en social og netværksskabende effekt. Uden støtte vil mange have svært ved at deltage, og det vil på sigt føre til isolation," pointerer Kurt Nielsen, næstformand i Dansk Blindesamfund. Støtten, mener han, bør komme fra Dansk Blindesamfund som interesseorganisation, men lige så meget fra det offentlige: "Kulturområdet har høj prioritet for Dansk Blindesamfund, og vi støtter en række initiativer specielt tilrettelagt for og af blinde. Men vi mener samtidig, at synshandicappede skal tilbydes mulighed for at deltage i det samfundsskabte kulturliv på lige fod med seende. Derfor er kompenserende støtte som f.eks. en særlig ledsagerordning vigtig." Denne særlige ordning giver blinde eller stærkt svagsynede ret til at tage en seende ledsager gratis med i en række offentlige og private kulturinstitutioner, som bl.a. teatre, museer og koncertsale og medvirker således til at bryde blinde og svagsynedes truende isolation. Der er imidlertid gennemført meget alvorlige nedskæringer på flere kulturelt vigtige områder, som kan få konsekvenser blinde og svagsynedes kulturudbud, bl.a. skal Danmarks Blindebibliotek spare sammenlagt 16 mio.: "Adgangen til litteratur er det vigtigste kulturtilbud for alle synshandicappede, og selv om jeg synes, Danmarks Blindebibliotek er dygtige til at begrænse skaderne, vil nedskæringerne på sigt føre til færre bogudgivelser. Det rammer mange blinde hårdt," fastslår Kurt Nielsen. En af Dansk Blindesamfunds væsentligste opgaver er at sikre blinde og svagsynede et socialt aktivt liv. Kulturområdet har i denne sammenhæng høj prioritet, fordi det giver livsindhold i dagligdagen og bryder manges isolation. Dansk Blindesamfund støtter derfor en række kulturelle aktiviteter og tilbud specielt tilrettelagt til blinde. Dertil kommer en række bevillinger til kulturelt aktive blinde musikere og forfattere. |
|
Fuglsangcentret: Kulturcentrum for blinde 
Hvert år samles blinde og svagsynede fra hele landet på Fuglsangcentret i Fredericia for at deltage i de særlige kulturarrangementer for synshandicappede. En af de populære begivenheder er sommerens kulturfestival Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter, Fuglsangcentret, danner året rundt ramme om en lang række undervisnings- og kulturtilbud til blinde og svagsynede. Om sommeren har centret et stort 4-ugers program med plads til både natur- og kulturoplevelser samt en uges kulturfestival, og i vinterhalvåret arrangeres vinterhøjskole. Fælles for de mange tilbud er, at de giver synshandicappede mulighed for at få en række oplevelser, som kan være svære at få på egen hånd uden en seende ledsager. "Når vi sammensætter årets aktivitetskalender er det væsentligt, at vi rammer bredt, så alle får mulighed for at være med. Derfor ligger det os også meget på sinde at finde kursustilbud som går i mange retninger," fortæller Centerleder på Fuglsangcentret, Karen Marie Pedersen. Kulturfestival Den årligt tilbagevendende kulturfestival er et af de mange tilbud på Fuglsangcentret, som giver blinde og svagsynede en enestående mulighed for at få en fælles kulturel oplevelse. Ideen til festivalen opstod for 9 år siden, da Dansk Blindesamfund lancerede den første kulturfestival om radiospil. Siden er det blevet til mange festivaler på Fuglsangcentret, der er indrettet specielt for blinde og svagsynede brugere. Målet med Dansk Blindesamfunds Kulturfestival er først og fremmest at skabe gode fælles oplevelser for blinde og svagsynede. Derudover er det vigtigt, at der er et perspektiv i de emner, man tager op: "Vores festivaler skal ikke som sådan beskæftige sig med det at være blind, men skal sætte fokus på at formidle forskellige former for kultur til synshandicappede," siger Karen Marie Pedersen. Kendte danskere Ideerne til festivalernes indhold fremkommer og udarbejdes i arbejdsgrupper, som varierer fra år til år. Den skiftende arbejdsgruppe er med til at sikre, at festivalerne får vidt forskellige præg. Temaet for dette års festival var "kendte danskere i udlandet" og gennem et 5-dages program fik de ca. 80 blinde og svagsynede deltagere mulighed for at stifte bekendtskab med en række verdensberømte danskere inden for både musik, billedkunst, arkitektur, litteratur og industri. "Dette års festival var en stor succes og har givet anledning til megen ros fra deltagerne. Vi blændede op for et omfattende og alsidigt program, der bl.a. bød på foredrag om H.C. Andersen, Carl Nielsen og LEGO. Fyrværkerimester Lars Hoffmann Barfod fra Tivoli fortalte om den kendte turistattraktion, som i en årrække har været med til at sætte Danmark på verdenskortet, og så blev deltagerne inviteret med ind i Nanna Ditzels univers, da møbelarkitekten fortalte om og fremviste eksempler på sine designs," fortæller Karen Marie Pedersen. Foruden de mange foredrag kunne deltagerne hver dag lytte til en række musikalske indslag, herunder en kammerkoncert med Århus Symfoniorkestres Strygekvartet, jazzkoncert med bassisten Niels Henning Ørsted Pedersen og pianisten Ole Koch Hansen, samt opleve en koncert med den grønlandske folkesanger Rasmus Lyberth. Tilgængelig kunst Fuglsangcentrets mange kurser, højskoler og festivaler for blinde og svagsynede giver deltagerne en sjælden mulighed for at få kulturoplevelser på egne præmisser. "Det er min erfaring, at den oplevelse blinde og svagsynede kan have af at mærke på et kunstværk, er helt anderledes, end den er for én, der orienterer sig visuelt. En skarp flade kan måske godt se flot ud, men mærkes hård og kantet – hvilket vil give en blind en anden æstetisk oplevelse. I dag er langt de fleste museer meget visuelt orienteret og indrettet. Det betyder selvfølgelig ikke, at blinde og svagsynede ikke kan få en oplevelse ud af at benytte dem, men det kræver, at man følges med en seende, som kan fortælle om alt det, der ikke kan ses. Derfor lægger vi også stor vægt på at finde gode og erfarne guider til besøgene udenfor centret," siger Karen Marie Pedersen. Selvom en guide kan være en god formidler og videregive de visuelle oplevelser, er det langt fra det samme som selv at have mærket kunsten. Derfor skal der, ifølge Karen Marie Pedersen, tænkes kreativt – kursusdeltagerne får således mulighed for, at komme tæt på selve kunsten og kan bl.a. møde kunsterne bag værkerne. "For blinde og svagsynede handler det om at komme tæt på og få lov til at nærme sig de udstillede genstande ved eksempelvis at røre ved dem. Men det er kun de færreste kunstudstillinger og historiske samlinger, som giver synshandicappede denne mulighed, og derfor har vi i forbindelse med vores kulturarrangementer på Fuglsangcentret, netop lagt mange kræfter i at gøre forskellige kulturemner tilgængelige for blinde og svagsynede." Karen Marie Pedersen er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er et fortsat behov for kulturtilbud specielt rettet til blinde og svagsynede: "Når vi eksempelvis annoncerer årets vinterhøjskole, plejer der at være udsolgt i løbet af et par dage og vi har desværre måttet sige nej til flere. Derfor har vi nu besluttet at give nye deltagere fortrinsret."
|
|
Blinde spiller teater: Kropssproget er vigtigt 
Dansk Blindesamfunds Amatørteater er Danmarks ældste amatørscene. Foreningen har i øjeblikket 30 aktive medlemmer og der opføres en forestilling hvert år. Lige nu er prøverne til næste forestilling "Cancerbalkonen" i gang. Premieren er Hver torsdag plus nogle weekender fra september og frem til april mødes de aktive medlemmer af Dansk Blindesamfunds Amatørteater i festsalen på Instituttet for Blinde og Svagsynede for at forberede og øve sig på årets teaterstykke. Skuespillerne skal lære deres replikker, skabe deres figurer og så skal de lære at agere som seende. Forestillingerne, der opføres af Dansk Blindesamfunds Amatørteater, er nemlig ikke specielt baseret på, at skuespillerne er blinde. Teateret blev oprindelig stiftet af en gruppe af tidligere elever fra Refsnæsskolen, og det har en lang og traditionsrig repetoireliste med opførelser af så forskellige dramatikere som bl.a. Bertold Brecht, Federico Lorca og Soya: "Når vi vælger et teaterstykke, tager vi ikke hensyn til, at skuespillerne er blinde. Det er helt almindelige stykker, skrevet til seende skuespillere. Faktisk kan jeg ikke mindes, at vi har valgt stykker fra, fordi de har været for svære for os", fortæller Carina Hougaard, der er formand for Dansk Blindesamfunds Amatørteater. Hun fortsætter: "Seende har mange fordomme om blinde. Dem vil vi gerne gøre op med. For vel er det blinde, der står på scenen, men når tæppet går op, er det først og fremmest skuespillere, der opfører et stykke." Netop fordi stykkerne, der opføres, er skrevet til seende skal de blinde amatørskuespillere arbejde ekstra meget med ting, som falder seende skuespillere helt naturligt. Først og fremmest skal de lære at finde rundt på scenen. For at gøre det nemmere er scenen indrettet med små følemarkører, der angiver, hvor de forskellige rekvisitter befinder sig. Der er også nogle løbere, som markerer sceneindgang og scenekant, så de blinde skuespillere ved præcis, hvor de skal komme ind og hvor langt ud til scenekanten, de kan gå. Professionelt udtryk Teateret har valgt at ansætte en professionel og seende instruktør, som først og fremmest skal tage sig af selve instruktionen. Men da skuespillerne er blinde arbejder hun også med deres gestik og kropsudtryk: "Vi lægger meget vægt på at få så professionelt et udtryk som muligt, derfor arbejder vi helt ned i detaljen med den enkeltes udtryk," siger Carina Hougaard og forklarer: "Seende har et kropssprog og nogle bevægelser, som ikke falder blinde og specielt blindfødte naturligt. Kræver rollen f.eks. at den blinde skal lade som om han/hun læser op fra et stykke papir, har vedkommende en tendens til at holde papiret helt tæt på ansigtet. Det ser ikke naturligt ud. De blinde glemmer også f.eks. at træde et skridt frem eller at se direkte på hinanden, når de taler sammen." En seende instruktør er i stand til at se de mange nuancer og vejlede den enkelte skuespiller, så gestikken og kropssproget falder naturligt. Det mener Carina Hougaard også giver noget på det personlige plan: "Det de blinde amatørskuespillere lærer her, kan de tage med ud i deres hverdag. Det giver styrke, at have prøvet at stå på en scene og samtidig har vi et helt fantastisk sammenhold, der rækker ud over teateret." |
|
Plads til begejstring
Der er mange grunde til, at blindfødte Linnette Jørgensen er aktiv amatørskuespiller på nu 6. år i Dansk Blindesamfunds Amatørteater: samværet med andre, processen med at bygge en forestilling op fra grunden og ikke mindst muligheden for at udvikle sig og afprøve egne grænser. "De stykker vi spiller, er skrevet til seende og vi spiller dem som seende. Det betyder, at vi som blinde bliver kastet ud i ting, som kan være grænseoverskridende. F.eks. at skulle løbe ind på en scene. Det er ikke helt nemt. Men det er samtidigt utroligt udviklende," forklarer Linnette, der er blindfødt. Teaterscenen er indrettet til ikke-seende, og der er derfor små pejlemærker, som hjælper de blinde skuespillere med at finde rundt. De trygge rammer betyder, at Linnette har plads til at koncentrere sig om det, der virkelig tæller for hende, selve arbejdet med stykket og rollerne: "På en almindelig amatørscene er alt jo baseret på seende skuespillere. Det ville tage mig alt for lang tid at finde rundt. På Dansk Blindesamfunds Amatørteater kan jeg sætte mig ud over, at jeg ikke kan se og i stedet koncentrere mig om forestillingen og min figur." Fantastisk samspil Linnette er tidligere eliterytter og væggen i hendes arbejdsværelse er fyldt med præmier. Drivet og engagementet, der tidligere fik hende op på eliteplan inden for ridning, anvender hun nu i arbejdet med sine roller. Når en ny forestilling er ved at blive sat op, går hun derfor meget systematisk til værks med at definere sin figur, lære replikkerne, og forbedre sit udtryk, bl.a. optager hun prøverne på bånd, som hun så gennemlytter hjemme. Udfra det arbejder hun videre med sin figur indtil næste prøve. "Jeg kan lide at arbejde med processer, hvor man udvikler noget fra grunden og bygger det op, og jeg bruger en del tid på at skabe min figur og at lære replikkerne. Men sådan er jeg. Når først jeg kaster mig ud i noget, så gør jeg det hundrede procent. Alle behøver selvfølgelig ikke at gøre det på samme måde," forklarer hun. Forestillingerne opføres engang om året for familie, venner, bekendte og alle andre interesserede. Det synes Linnette, er en fantastisk oplevelse: "Samspillet mellem os og publikum er intenst. Det jeg holder af er, at man giver en god historie videre og mærker publikums reaktioner. Når stykket er slut, føler man, at man har givet dem en god oplevelse og måske har været med til at sætte nogle tanker i gang," slutter hun. |
|
Bogformidling: Samme adgang for alle – trods nedskæringer Danmarks Blindebibliotek har en ganske særlig status som bibliotek. Udover at fungere som et bibliotek med bogudlån og bogformidling er det også en produktionsvirksomhed, som fremstiller skøn- og faglitteratur i en form, som er tilgængelig for blinde og svagsynede. Nu er bevillingerne reduceret med flere mio. de næste 5 år – besparelserne rammer bl.a. formidlingen af bøger og litteraturarrangementer For blinde og svagsynede spiller Danmarks Blindebibliotek en væsentlig rolle som formidler af litteratur og information. Bibliotekets opgave er at gøre så meget trykt tekst som muligt tilgængelig på medier, som de synshandicappede kan bruge. Det er traditionelt analoge lydbøger og punktbøger, som kan hjemlånes på samme måde som bøger på almindelige biblioteker. I år 2000 indgik Danmarks Blindebibliotek en resultatkontrakt med Kulturministeriet, der indebærer, at stadig mere litteratur desuden produceres som digitale lydbøger og e-bøger, der kan downloades på nettet: "Den teknologiske udvikling gennem de sidste fem år, er uhyre positiv for blinde og svagsynede. Den har et potentiale, som det er vores pligt at udnytte, fordi det kan – og allerede er med til – at give vores brugere meget større adgang til informationer og litteratur," siger Bente Dahl Rathje, der er chefbibliotekar på Danmarks Blindebibliotek. Ifølge hende er der ingen tvivl om, at den teknologiske udvikling på sigt vil give den enkelte bruger et hidtil ukendt overblik og en meget større tilgængelighed, hvilket er hovedmålet for Danmarks Blindebibliotek. Nedskæringer Som mange andre kulturinstitutioner er Danmarks Blindebiblioteks midler til digital udvikling, litteraturformidling og service over for lånerne blevet væsentligt beskåret i forbindelse med sidste års finanslov. Det har tvunget Danmarks Blindebibliotek til at prioritere, hvilke indsatsområder man vil fortsætte med, og hvilke der måtte vente. "Vores opgave er at sørge for, at en bestemt brugergruppe får adgang til bøger og information. Vi har stadig penge til det, men langt fra så mange som tidligere. Derfor har vi i høj grad måttet gå ind og se på, hvad vores hovedformål er og prioritere ud fra det. Samtidig skal vi fortsat være fremtidsrettede, for når først vi er et digitalt bibliotek bliver meget nemmere, hurtigere og billigere," siger Bente Dahl Rathje. Det betyder lige nu og her, at biblioteket har en dobbeltopgave: På den ene side skal man betjene sin brugergruppe med traditionelt bogudlån – analoge lydbøger og punktbøger, samtidigt skal stadig mere produceres som digitale lyd- og e-bøger. For at få regnskabet til at gå op og fortsat yde den samme service som hidtil, har biblioteket måttet foretage en række omlægninger, afskedige personale og enten skære ned på eller helt ophøre med en række tilbud og bogformidlingsprojekter. Det er bl.a. gået udover antallet af tidsskrifter, litteraturarrangementer, arrangementer for børn og tilgængelighedstests af hjemmesider, for blot at nævne få ting fra en lang liste. Det finder Bente Dahl Rathje selvfølgelig er trist: "Men vi yder ikke en dårligere kvalitet over for vores brugere. Niveauet for vores kerneprodukt – bogformidlingen – er stadig den samme. Det vi har måttet skære væk, er alt det ekstra, og vi skal alle løbe stærkere for at nå det samme som før," slutter hun. |
| Til indholdsfortegnelsen |
|
Uden bøger er livet kedeligt 
70-årige Helge Schrøder Rasmussen er blind, alligevel er læsning afgørende for hans livskvalitet. Han er en af mange blinde, der rammes af nedskæringerne på Danmarks Blindebibliotek "Selv om jeg er godt gift, arbejder og er meget lokalt aktiv, tror jeg ikke, jeg ville kunne leve uden lydbøger. Jeg ville kede mig utroligt meget," fortæller Helge Schrøder Rasmussen, der på mange måder har en indholdsrig hverdag, men samtidig er inkarneret bogelsker og altid har været det. Allerede som dreng nærmest slugte han de bøger, han kunne få fat på – skolebøger, drengebøger. Som ung og voksen med familie og arbejde blev det mest til aviser – tiden var ikke til mere, men dem læste han til gengæld mindst tre af om dagen og helst udenrigsstof. Da han blev blind i 1984 pga. nethindeløsning, opstod der derfor et stort tomrum. "Pludselig skulle jeg have min kone til at læse alt op for mig, det fandt jeg meget plagsomt," erindrer han og fortsætter: "Heldigvis kendte jeg til lydbøger fra mit tidligere arbejde på Taleinstituttet. Så da jeg havde fået sundet mig lidt og var kommet mig over den første tid som blind, tænkte jeg, at nu skal jeg til at læse igen, og jeg begyndte at låne lydbøger på folkebiblioteket." Siden opdagede han, at man kunne bestille bøger hjem fra Danmarks Blindebibliotek, og i dag får han 5-6 bøger tilsendt af gangen, som han læser både hjemme og på sit arbejde. "I starten var det svært at vælge, hvilke bøger jeg skulle læse. Udbuddet var meget stort. I dag kan jeg meget bedre overskue det, og jeg læser bredt og meget f.eks. socialrealisme, historiske bøger, krimier," fortæller han. Men selv om Helge Schrøder Rasmussen ikke ville kunne undvære sine lydbøger, synes han læseoplevelsen er forskellig fra såkaldt almindelige bøger. Som han selv forklarer, så giver det nogle andre oplevelser at få læst en bog op, frem for selv at læse den. Dels fordi lydbåndene bestemmer læsetempoet og dels fordi stemmen, der læser, ikke er ens egen. Det finder han både positivt og negativt. "Jeg synes, lydbåndene forstærker min billedoplevelse. Man glider ind i bøgernes univers, og danner sine egne billeder. Men fordi oplevelsen er så stærk, glider mine tanker væk, og pludselig opdager jeg, at jeg ikke har hørt flere sider, og så jeg må spole tilbage." Oplæserens stemme er også meget vigtig for læseoplevelsen. Stemmen skal være behagelig og rolig, er den ikke det, kan den næsten stille sig i vejen, synes Helge Schrøder Rasmussen: "Jeg kan næsten ikke holde ud, hvis oplæseren agerer for meget. Det forstyrrer min oplevelse og kan være meget irriterende. Omvendt tilfører det noget ekstra, hvis oplæseren gør det godt." |
|
Punktskrift: Når fingrene læser Selvom de fleste blinde i dag bruger den nyeste computerteknologi til at læse, er punktskriften stadig en vigtig del af blindes kulturliv og identitet Punktskriften blev opfundet af Louis Braille for mere end 175 år siden, og bruges i dag af blinde over hele verden. I Danmark er der hen ved 1000 aktive punktlæsere – skriftsproget giver bl.a. blinde mulighed for at læse bøger og noder – for mange er brugen af punktskrift derfor en vigtig del af det kulturelle liv. "Man skal passe på, at man ikke bygger en mur af teknologi op om blinde. Vi vil gerne have mulighed for at nærme os eksempelvis litteraturen udenom de elektroniske hjælpemidler og opleve den i dens egen form: papiret. Det er vel egentlig også de færreste seende, som kunne forestille sig udelukkende at sidde og læse foran computerskærmen – de fleste foretrækker printet, der giver et bedre overblik," siger John Heilbrunn, der er en ivrig punktlæser, også når det gælder højtlæsning for sine egne børn. Han peger på, at man som punktlæser får en æstetisk oplevelse, hver gang hænderne glider hen over papiret: "Der ligger en stor frihed i selv at kunne læse en tekst uden at få den fortolket på et lydbånd eller gengivet af en elektronisk talesyntese. Det giver en god fornemmelse selv at kunne beherske læsningen og skabe rummet omkring den." Nye muligheder I de senere år har der været fokus på, om punktskriften ville kunne overleve den hastige teknologiske udvikling, men meget tyder på, at skriften fortsat står stærkt indenfor blindekulturen – det skyldes ikke mindst de muligheder, som den nye teknologi har tilført. "Den nye teknologi har faktisk givet blinde et større og hurtigere udbud af litteratur end tidligere. I dag kan man for eksempel ringe eller sende en mail og bestille punktbøger i printformat hos Danmarks Blindebibliotek, der leverer bøgerne direkte til døren i løbet af få dage," fortæller John Heilbrunn. På Danmarks Blindebiblioteks hjemmeside er det desuden muligt at downloade elektroniske punktbøger, såkaldte e-bøger, som kan læses ved hjælp af f.eks. skærmlæser, forstørrelsesprogram, punktskriftdisplay eller punktprinter. Punktbøger på print fylder væsentlig mere end en almindelig bog. Derfor har blinde ofte måtte slæbe en meget tung taske med sig, hvis de f.eks. ville have læsestof med på en togrejse – sådan er det ikke længere. I dag vælger mange nemlig, at bruge den lille mobile Braille lite, et elektroniskbaseret noteapparat, der kan læse og fremstille tekster. "Braille liten er let at have med sig. Den fylder ikke mere, end at man kan have den i tasken. Selv foretrækker jeg dog at opleve litteraturen på papiret – det giver en helt speciel oplevelse, som jeg nødigt ville undvære, hverken når jeg læser for mig selv eller for mine børn," siger John Heilbrunn.
|
|
Blindes Arbejde: Kvaliteten skal være i top 
Siden 1. juni 2000 har blinde og svagsynede kunnet sælge deres kunsthåndværk gennem den landsdækkende virksomhed Blindes Arbejde. Men der er ikke tale om tilfældige hobbyprodukter. Alt skal gennem en skrap kvalitetskontrol, før det kommer ud i Blindes Arbejdes butikker I Blindes Arbejde er holdningen klar: "Blindes produkter skal ikke sælges, fordi de er lavet af blinde, men fordi de er af høj kvalitet. At de så tilfældigvis er lavet af blinde, gør dem bare mere bemærkelsesværdige," siger Erik Vinding, leder af Blindes Arbejde. Blindes Arbejde, der har eksisteret siden 1929, producerer børster, koste, håndflettede kurve, samt omfletter stolesæder, alt sammen efter gamle kunsthåndværker-traditioner. 1999 åbnedes desuden en væveafdeling, hvor blinde og svagsynede fremstiller stoffer på håndvæve. Produkterne sælges enten en gros eller i butikkerne Vi Ses i København og i Børste & Væv i Århus. Selv om produkterne er fremstillet af blinde og svagsynede, er de kendt for deres meget høje kvalitet, især børster og koste er så populære, at Blindes Arbejde næsten ikke kan følge med efterspørgslen. "Vi konkurrerer først og fremmest på kvalitet. Derfor gennemgår vores produkter altid en ekstra kontrol, så vi er sikre på, at det der sælges gennem Blindes Arbejde, har samme høje standard. Det betyder, at vi undersøger for fejl, f.eks. misfarvninger i børstehårene og træet. Ting som ikke kan føles, men kun ses med øjet," forklarer Erik Vinding og fortsætter: "Kvalitetskontrollen er nødvendig, fordi vores produkter skal kunne matche kravene på et seende marked. Samtidig har jeg også den oplevelse, at de blinde selv foretrækker, at deres produkter bliver købt pga. kvaliteten og ikke af medlidenhed." Faglig bedømmelse Sommeren 2000 fik private blinde og svagsynede kunsthåndværkere mulighed for at sælge deres varer gennem Blindes Arbejdes butikker. Også de skal gennem skrap kvalitetskontrol, før de kommer ud i en af butikkerne. Godkendelsesprocedurerne blev indført for at sikre, at der også i dette tilfælde var tale om kunsthåndværk af høj kvalitet og ikke hobbyprodukter. Afhængigt af hvilke produkter der "Det er meget vigtigt for os at holde den høje standard. Der skal ikke være tale om medlidenhedskøb, bare fordi det er fremstillet af blinde. Lever det indsendte ikke op til vores standarder, returnerer vi det med et begrundet afslag og en opfordring til at henvende sig igen året efter," forklarer Erik Vinding og understreger, at man endnu ikke har afvist nogen. "Generelt har det, vi har modtaget, været af meget høj kvalitet. Vi har set tilsvarende produkter af seende, som har været så ringe, at man kan undre sig over, at det overhovedet kan blive solgt," slutter han. |
|
Traditionen brydes: Færre unge blinde vælger musikken som levevej Stadig færre blinde unge vælger musikken som levevej. Forklaringen er, at langt de fleste blinde børn i dag – i modsætning til tidligere – integreres i almindelig folkeskole, hvor der ikke fokuseres særligt på musikundervisning Traditionelt har musikundervisning på højt niveau været en naturlig del af blinde børns uddannelse. Musikundervisningen startede allerede, når barnet begyndte i 1. klasse på Refsnæsskolen og fortsatte op igennem hele skoleforløbet. Viste barnet særlige anlæg, blev det kraftigt opfordret til at uddanne sig videre inden for området, og for mange blinde blev musikken en levevej. Især var mange beskæftiget som organister. Siden 1980 er langt de fleste blinde og svagsynede børn integrerede i den almindelige folkeskole. Kun multihandicappede blinde børn og børn med alvorlige synshandicap, der af forskellige grunde ikke kan blive i deres eget hjem, sendes på Refsnæsskolen, og det betyder, at der ikke længere er samme fokus på musikundervisningen: "Det er synd. Musikundervisning på højt niveau er særlig værdifuldt for blinde. Selv om undervisningen ikke umiddelbart fører til valg af en musikeruddannelse, vil en god forståelse af musikken og dens udtryksmåder have stor betydning for blinde, fordi de typisk er afskåret fra at få kunstneriske oplevelser gennem synet," fortæller organist og tidligere formand for Dansk Blindesamfunds Musikerudvalg, Erik Kiørbye og fortsætter: "I den danske folkeskole har musikundervisningen ikke en særlig fremtrædende plads. Dertil kommer, at det er ret tilfældigt, om børnene får en god musiklærer, eller faget bare er venstrehåndsarbejde udført af en lærer, der har sine faglige hovedinteresser et andet sted. Der er således meget stor forskel på, hvor meget unge mennesker kender til musik, når de forlader skolen." Negative følgevirkninger Dette mere tilfældige erfaringsniveau hos nutidens blinde og svagsynede er, ifølge Erik Kiørbye, en af de negative følgevirkninger af integrationen af blinde børn i folkeskolen. Den unge blinde skal virkelig føle en brændende trang til at udtrykke sig musikalsk, hvis de vil gå musikvejen, mener han. Konsekvenserne af den mere tilfældige musikundervisning var især mærkbar op gennem 1980’erne, hvor tilgangen til bl.a. organistuddannelsen faldt markant. Da Musikprofiluddannelsen blev oprettet i et samarbejde mellem Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg og Instituttet for Blinde og Svagsynede i midten af 1990’erne, ændrede billedet sig en smule og flere unge blinde vælger nu at uddanne sig inden for musikområdet. Det har dog ikke ændret på det faktum, at stadig færre blinde unge vælger en løbebane som aktive musikere, mener Erik Kiørbye: "Der er i dag en større sandsynlighed for, at de blinde unge foretrækker en akademisk uddannelse eller studerer musik på et intellektuelt niveau: musikteori, musikhistorie, formlære eller formidling af almen musikforståelse. Det at spille på et instrument får så mere karakter af en hjælpedisciplin," siger han og fortsætter: "Vi kan håbe på, at alle folkeskoler med tiden kommer til at råde over et tilstrækkeligt antal velkvalificerede musiklærere, og at skolevæsnets synskonsulenter, hvis opgave det er at hjælpe de synshandicappede skoleelever til den bedst mulige uddannelse, får en klar forståelse for, hvor værdifuldt det er for blinde at starte med en god musikundervisning så tidligt som muligt." |
|
Sangeren Søren Høgh: Musikkens sprog er fælles 
Støtte til musik har en høj prioritet hos Dansk Blindesamfund. Hvert år modtager en række musikere og musikalske projekter legater og tilskud. Den 39-årige blinde musiker og sanger Søren Høgh er en af dem. Han er et godt eksempel på, hvor vigtig musik er for mange blinde. For nylig udkom hans første solo cd. Det er nemt at drage en parallel mellem Ray Charles og Søren Høgh, også kendt som Hawk. Begge er sangere, begge er blinde og begge lever af deres musik. Ray Charles er også den første Søren Høgh nævner som en af sine inspirationskilder, ikke fordi han er blind, pointerer han, men fordi han er en af tidens største sangfortolkere, og så alligevel: "Det er selvfølgelig en kliché, at blinde skulle være særlig gode til musik. Men faktum er, at vi som blinde meget befinder os i en lytteverden. Vores univers er et lydunivers, og vi hører musik på en anden måde end seende," forklarer Søren Høgh. Han var oprindelig svagsynet, men blev helt blind som 13-årig, da han mistede det sidste af sit syn efter en slåskamp. "I musikken er jeg på hjemmebane. Alle skel bliver ophævet, og det bliver ligegyldigt, hvad man er: tyk, blind, seende. Hovedsagen er den musik, man spiller sammen med de andre. Musikkens sprog er fælles," forklarer Søren Høgh, hvis historie på mange områder er meget typisk for blinde. Musikken har altid været en naturlig del af hans liv, og allerede som helt lille gik han rundt i sin egen verden og sang. Senere kastede han sig over guitaren. Fandt sin løbebane Det helt store musikalske gennembrud kom, da han som 15-årig startede på Instituttet for Blinde og Svagsynede i 1977, efter et kort og hektisk intermezzo på Refsnæsskolen, hvor han fortrinsvis blev undervist i klassik musik: "Det var en stor oplevelse at starte på "Tutten", kælenavnet for Instituttet for Blinde og Svagsynede. Det bestemte min løbebane. Stedet sydede af liv og musik. Underviserne var engagerede, og der var mange forskellige bands med præcis den musik, jeg syntes om dengang – beatfunk, jazz, reggae." Resultatet blev, at han opgav den organistuddannelse, han oprindelig var startet på og i stedet begyndte at spille med i forskellige bands. I starten som guitarist, siden som sanger: "Jeg har altid godt kunne lide at synge, og på Instituttet for Blinde og Svagsynede fandt jeg ud af, at jeg også var god til det. En af gaverne derfra er bl.a. den musikalske undervisning, jeg fik i sang og sangteknik," siger Søren Høgh, der siden dengang har klaret sig rigtigt godt som musiker. Han har spillet sammen med mange kendte musikere, har haft sine egne bands og været med på adskillige cd’er. I september udgav han så sit eget soloprojekt: Cd’en "Hawk". Sangene har han skrevet sammen med sin kone Anna Lia og bl.a. Aske Jacoby og Monique har bidraget. Cd’ en er udgivet med støtte fra Dansk Blindesamfund, som har skænket 30.000,- kr. Derudover har Sonningfonden, Dansk Musikerforbund, Dansk Artistforbund og DJBFA været bidragsydere. Læs mere om Søren Høgh og cd’en på www.Brighthawk.dk |
|
Blind i teateret: Blinde får lige så meget ud af at gå i teateret som seende – Det er bare ikke synssansen, der bliver stimuleret For 20 år siden blev 51-årige Hanne Skipper blind som følge af sukkersyge. Alligevel er hun i dag en flittig teater-, biograf- og operagænger. Efter 6 måneder i dyb krise arbejdede hun sig dengang frem til, at lære at leve med det uafsluttede tab blindhed er, og i dag er der ikke noget, der kan forhindre hende i, at bruge de mange kulturelle tilbud og muligheder, der findes. "Som blind er man egentlig ikke så forskellig fra en seende. Vi skal alle tage os sammen for at komme op af sofaen og ud af døren. Men især som blind gælder det om at holde sig til og selv være den udfarende. Man kan ikke bare overlade initiativet til andre," mener hun. Hanne har altid været meget teater- og filminteresseret, også før hun blev blind, og der går ikke en måned uden, at hun er inde og se et teaterstykke, en opera eller en film i biografen. Men som hun selv siger, hopper hun ikke fuldstændig blindt ud i det: "Jeg forbereder mig altid, før jeg skal ind og se noget. Jeg læser f.eks. stykkerne eller får Indlæsningstjenesten til at indlæse informationer om stykket til mig. Er det en film i biografen, læser jeg f.eks. anmeldelserne og romanen, hvis der er en sådan. Jo bedre forberedt, desto større oplevelse," siger Hanne. Hun benytter sig også meget af ledsagerordningen, der giver blinde og svagsynede ret til at få en seende ledsager gratis med. Bruger alle sanser "Selvfølgelig kan man gå alene ind og se et stykke, men det er også meget samværet jeg sætter pris på. Det er rart at snakke om oplevelsen bagefter, og har jeg en seende med, kan vi supplere hinanden," forklarer Hanne og understreger samtidig, at selv om hun ikke kan se stykket, så får hun stadig utroligt meget ud af at være i et teater: "For seende styrer synet ca. 80% af oplevelsen, men når synet er væk, bruger man alle de resterende sanser. Det kan godt være, at jeg ikke kan se stykket eller filmen, men jeg kan høre, og jeg kan mærke stemningen, rummeligheden og kontakten." Det handler nemlig, mener hun, også meget om at være tilstede, der hvor det sker. Om at mærke sin omverden, og så er det ikke nok bare at læse om stykket, filmen eller operaen. "Jeg går i teateret af samme grunde som en seende. Jeg vil gerne have en oplevelse. Ved at være tilstede mærker jeg nærværet, og jeg er dér, hvor det sker." Hannes gode råd Få sæsonens teaterprogram fra Danmarks Blindebibliotek. De har indlæst det på bånd. Forbered dig så godt som muligt. Få andre til at læse op for dig eller kontakt Indlæsningstjenesten. Sæt dig så tæt på scenen som muligt. Det forstærker oplevelsen. Undtagelsen er dog, hvis stykket af en eller anden grund er for voldsomt. |
|
Konsulenttjenesten: Med udgangen af 2002 nedlægger amterne Specialkonsulentordningen for blinde – Dansk Blindesamfund ser sig nødsaget til at gribe ind og har netop søgt Socialministeriet om hjælp Med udgangen af 2002 nedlægger amterne den ellers velfungerende Specialkonsulentordning for blinde og afskediger de 11 ansatte blindekonsulenter. Da Dansk Blindesamfund ikke kan regne med, at konsulenterne bliver genansat af amterne, har foreningen nu taget initiativ til at udvide sin konsulenttjeneste. For at kunne magte denne opgave er man nødsaget til at søge økonomisk støtte – Dansk Blindesamfund har derfor ansøgt Socialministeriet om 5,4 mio. til delvis finansiering af konsulenttjenesten. "I Dansk Blindesamfund har vi vurderet, at det fortsat er vigtigt for borgerne, at der findes en uafhængig og uvildig konsulenttjeneste, som kan rykke ud og støtte dem, der rammes af et alvorligt synshandicap. Hvis vi også i fremtiden skal være i stand til at give blinde og svagsynede et værdigt tilbud om bistand fra en konsulent, der selv har et synshandicap, må vi derfor udvide den nuværende konsulentordning, og det vil kræve en økonomisk håndsrækning fra det offentlige," siger landsformand i Dansk Blindesamfund, Poul Lüneborg. Han håber, at der vil kunne opnås tilslutning til, at de økonomiske ressourcer, der i dag stilles til rådighed for blindekonsulenterne, overføres som et statsligt bidrag til Dansk Blindesamfund til delvis finansiering af en fremtidig konsulenttjeneste, der er uafhængig og uvildig i forhold til de offentlige myndigheder. "Det er vores forhåbning, at vi i løbet af november eller december måned i år modtager en udmelding fra Socialministeriet om, hvorvidt ansøgningen om et beløb på 5,4 mio. kroner til delvis finansiering af den fremtidige ordning imødekommes. Rådgivningen og vejledningen af synshandicappede har, inden udlægningen til amterne i 1998, været varetaget i et mere end 40 år langt samarbejde mellem Socialministeriet og Dansk Blindesamfund. Det er nu vores håb, at ministeriet vil hjælpe os med at fastholde en velfungerende ordning, som er tilpasset samfundsudviklingen," udtaler Poul Lüneborg. Den fremtidige konsulenttjeneste skal forestå de arbejdsopgaver, som indtil udgangen af 2002 har været varetaget dels af blindekonsulenterne, dels af Dansk Blindesamfunds omsorgskonsulenter. Der er først og fremmest tale om en opsøgende og koordinerende funktion over for den enkelte blinde eller svagsynede i dennes eget hjem. Det er en grundlæggende forudsætning, at den nye konsulentordning skal hvile på samarbejde med praktiserende øjenlæger, sygehusenes øjenafdelinger, amtskommunale rådgivningscentre for mennesker med synshandicap og kommunale forvaltninger. "Vi kan glæde os over, at der allerede nu er en åben dialog med landets øjenlæger, sygehusvæsnet og de rådgivende institutioner for synshandicappede. Vi har således al mulig grund til at forvente et positivt tilsagn om et fortsat tæt samarbejde, som kan være med til at sikre blinde og svagsynede den bedste rådgivning og vejledning gennem foreningens fremtidige konsulenttjeneste," afslutter Poul Lüneborg. |
|
Katastrofal mangel på lydbøger i Grønland Af journalist Ove Gibskov "Jeg tror, jeg har lånt alle de lydbøger, der findes her i Grønland, og mange af dem, der er indlæst på grønlandsk, har jeg læst mindst fem gange. For i de sidste ti år er der næsten ikke blevet indlæst nye bøger, og det kan vores politikere simpelthen ikke være bekendt". De ord kommer med eftertryk fra den 59-årige Regine Hard, som på grund af svigtende syn for 16 år siden var nødt til at opgive sit arbejde som kok og i dag er næsten helt blind. Hun bor sammen med sin mand i Grønlands hovedstad Nuuk, hvor jeg i slutningen af juli og begyndelsen af august tilbragte 8 dage under en arbejds- og ferierejse i Grønland. Dels skulle jeg lave radioudsendelser til programmet Samfundstanker på DR’s P1; men da jeg selv er blind og for 11 år siden besøgte landet for bl.a. at skrive til Blindesagen om nogen af forholdene for synshandicappede grønlændere, var det også min hensigt at give et indtryk af, hvad der på forskellige områder er sket siden dengang. Stor utilfredshed Ligesom Regine Hard har flere andre lydbogslånere på et brugermøde givet udtryk for stor utilfredshed med, at de har så få bøger at vælge imellem. Der findes nemlig kun omkring 215 lydbøger på Landsbiblioteket i Nuuk, hvor bibliotekar Vivi Motzfeldt kan bekræfte, at der siden midten af 90-erne er indlæst færre end ti nye titler. "De første 150 af vores lydbøger fik vi fra Danmarks Blindebibliotek," siger Vivi Motzfeldt, der blandt sine arbejdsopgaver har ansvaret for udlånet af lydbøger i Nuuk samt kopiering og distribution af bøgerne til landets 17 andre kommuner. Landsbibliotekets leder Elisa Jeremiasen tilføjer, at der indtil 1994 blev indlæst omkring ti titler hvert år. "Dengang var det Socialdirektoratet, som dækkede udgifterne, men siden Kulturdirektoratet derefter overtog det økonomiske ansvar, er der ikke blevet afsat så meget som en krone til lydbøger. Så af de kun ni bøger, vi har fået i de seneste godt otte år, er de seks blevet betalt af Dansk Blindesamfund, mens en fond og en del af overskuddet fra ønskekoncerterne i Grønlands Radio har dækket udgifterne til de sidste tre." Ingen reaktioner fra Kulturdirektoratet På mit spørgsmål om, hvad Landsbiblioteket har gjort for at få ændret denne uholdbare og helt uhyrlige situation, svarer Elisa Jeremiasen, at man flere gange i de forløbne 8 år har henvendt sig til Kulturdirektoratet, men uden på noget tidspunkt at få et svar. Få dage senere sidder jeg i Kulturdirektoratet sammen med Lise Lennert, som er Landsstyremedlem for Kultur, hvad der i en dansk sammenhæng svarer til at være kulturminister. Hun siger, at hun først for en uges tid siden er blevet opmærksom på, hvor få lydbøger Landsbiblioteket har fået efter 1994, og at det er et brev fra Dansk Blindesamfund, som har givet hende denne viden. Da jeg nævner ansøgningerne fra Landsbiblioteket, svarer Lise Lennert, at hun aldrig har set en ansøgning om penge til lydbøger, og hun lover at finde ud af, hvor brevene fra Landsbiblioteket er endt i direktoratet, og hvorfor de ikke er blevet besvaret. Desuden vil hun senest i løbet af et par uger tage kontakt med landsstyremedlemmerne for sociale anliggender og sundhed for sammen med dem at forsøge at finde en løsning på, hvordan bl.a. bogforsyningen til synshandicappede kan blive forbedret. Løb fra løfterne Men i de mere end to måneder, der er gået, siden jeg forlod Grønland, har jeg med ca. en uges mellemrum henvendt mig til Kulturdirektoratet og hver gang fået den besked, at Lise Lennert desværre ikke er til at træffe lige nu, men at hun meget snart vil sende mig et svar. Det svar kommer dog næppe nogensinde fra hende; for umiddelbart før redaktionens slutning har jeg fået dokumentation for, at Lise Lennert ikke har foretaget sig noget som helst af det, hun lovede under vores møde. Samtidig er hun blevet nødt til at forlade sin post i Landsstyret pga. et overforbrug i hendes direktorat på ca. 35 mio kr., som ikke er blevet godkendt. I forbindelse med bl.a. den budgetoverskridelse er der nu udskrevet valg til Landstinget, og derfor bliver der nok ikke noget nyt at fortælle om de grønlandske lydbøger, før valget har fundet sted den 3. december. Men derefter bliver sagen taget op i Landstinget af Asii Chemnitz Narup, som er socialpolitisk ordfører for venstrefløjspartiet IA, der i meningsmålinger står til en markant fremgang. Håb om en lydavis Ud over lydbøger vil Landsbiblioteket også gerne kunne tilbyde de synshandicappede lånere en grønlandsk lydavis, men det betragter man åbenbart som så urealistisk, at der aldrig er blevet taget initiativ til det. Imidlertid er der jo ikke noget at miste ved at gøre et forsøg, så under mit ophold i Nuuk tog jeg kontakt til avisen Sermitsiaq, som udkommer engang om ugen og er den ene af Grønlands to landsdækkende aviser. Her kender man af forståelige grunde ikke meget til lydaviser, men efter min snak med avisens chefredaktør Poul Krarup er han bestemt ikke afvisende overfor at indgå i et samarbejde om at få oprettet en grønlandsk lydavis. Han vil nu tage kontakt med den anden landsdækkende avis AG, Kommunernes Landsforening og Kulturdirektoratet for at få undersøgt og diskuteret mulighederne. Resultatet af de henvendelser vil blive omtalt i et senere nummer af Blindesagen, ligesom jeg i det kommende nummer skriver om en helt utilstrækkelig øjenlægebetjening i Grønland, hvor lange ventelister og manglende muligheder for operationer er hverdag for mange mennesker med vidt forskellige synsproblemer. |
|
Støtte til forskning: Dansk Blindesamfund vælger hvert år at yde støtte til en række forskellige forskningsprojekter, store såvel som små. Den 27. august 2002 overrakte Poul Lüneborg, landsformand i Dansk Blindesamfund, en check til et af de mindre. Checken gik til Svend Pauli Pedersen til indkøb af en sjælden latinsk bog For blinde forskere kan det være svært at få adgang til den litteratur, som er nødvendig for, at de kan udføre deres forskning. Megen sjælden litteratur befinder sig på biblioteker, hvor det ikke kan hjemlånes, og i sagens natur er litteraturen ikke tilgængelig på hverken punktskrift eller lydbånd. Ofte har forskerne mulighed for at få udleveret litteraturen i fotokopi, men enkelte værker er så sjældne, at den blinde forsker selv må anskaffe sig dem, for at få dem indlæst og omsat til punktskrift. Det er baggrunden for, at Dansk Blindesamfund har valgt at støtte Svend Pauli Pedersen, der er cand. theol. et art ph.d., med et legat på 6.000 kr. til indkøb af værket "De statu eclesiae et legitima portestate romani pontificis" – Om kirkens tilstand og de romerske pavers legitime magt. Bogen er skrevet på latin i 1765 af biskop Joh. Nik. Von Hontheim, under pseudonymet Justinus Febronius. I sin begrundelse for at tildele legatstøtten til Svend Pauli Pedersen, pegede Poul Lüneborg især på hans forskningsmæssige seriøsitet og mangeårige studier i europæisk rets- og idéhistorie. Selv siger Svend Pauli Pedersen: "Forskningen i samfundets magtstrukturer er evig aktuel. "De statu eclesiae…" er et af hovedværkerne inden for området og de tanker om pavens magt inden for romerkirken, som beskrives heri, er nødvendige for forståelsen af den politiske udvikling." Han fortsætter: "Indtil videre er det kun få, der har taget biskoppens tanker op og endnu ingen her i Norden. Jeg er derfor meget taknemmelig for legatet, der giver mig mulighed for at anskaffe dette sjældne værk og få det omsat til punktskrift. Det betyder meget for min videre forskning." Svend Pauli Pedersen har tidligere modtaget støtte til sin forskning i europæisk rets- og idéhistorie. Han forventer, at forskningen med tiden vil føre til en bog om emnet. |
|
Blind udgiver banebrydende bog: I "BLINDHEDENS VERDEN – træk af blindes kulturhistorie", tegner forfatteren Gerhard Kaimer et billede af blindes baggrund, udviklingsforløb og aktuelle situation ved hjælp af historien og psykologien – Bogen er den første samlede fremstilling af blindes kulturhistorie og vilkår, der er skrevet af en blind "BLINDHEDENS VERDEN" kaster lys over den virkelighed, som møder den blinde – de mange myter og fordomme avlet af omverdenens frygt og uvidenhed. Bogen bidrager til perspektivering af blindes historie og særlige vilkår: dagligdagens realiteter og psykologiske aspekter, omsorgs- og socialhistorien, velgørenheden og klientgørelsen, organiseringen og selvstændighedskampen, kulturlivet, skolen, skriften, uddannelsen og arbejdet. "Vi blinde har altid været en del af kulturhistorien, men vi er ikke altid blevet forstået. I denne bog taler vi om os selv, men den seende verden må selvfølgelig gerne lytte med," siger Gerhard Kaimer. Han har arbejdet med bogen siden 1996 og har indsamlet et stort materiale. Foruden sine egne erfaringer har Gerhard Kaimer hentet indsigt og viden i samtaler med andre blinde og ved rejser til bl.a. Frankrig og USA. Nu håber han, at bogen kan være et redskab til blindes selvforståelse: "Blinde har, som alle andre, brug for oplyste og vidende omgivelser. Vi er en meget lille gruppe, der først sent har fået vort eget skriftsprog, hvilket bl.a. betyder, at personlige beretninger, biografier og rapporter stort set kun omhandler de sidste halvandet hundrede år. Dertil kommer at langt de fleste beretninger om blindes gøren og laden er set og formidlet fra seendes synsvinkel." "BLINDHEDENS VERDEN" er den første samlede fremstilling af blindes kulturhistorie og af blindes vilkår – historisk som i moderne tid, der er skrevet af en blind. Dansk Blindesamfund har støttet Gerhard Kaimers projekt med 77.000 kr. Støtten er gået til dækning af udgifter i forbindelse med udarbejdelse og udgivelse af bogen. "Stort set al litteratur om blindehistorien er skrevet af seende, som nok har arbejdet med blindes liv og uddannelse, men som langt fra altid har kunnet tale med om, hvad det vil sige at leve et liv som blind. Derfor er det glædeligt, at Gerhard Kaimer nu tilfører blindehistorien et nyt og velskrevet kapitel," siger Poul Lüneborg, landsformand i Dansk Blindesamfund. |
|
NEKROLOG En epoke er slut. En stor personlighed og hovedfaktor i dansk socialpolitik siden 60erne og landsformand for Dansk Blindesamfund i 30 år af foreningens 90-årige levetid – er afgået ved døden. 'Svend Jensen har ikke blot spillet en central rolle i udviklingen af den danske velfærdsstat, men har ydet en mangeårig indsats for at sætte handicappolitik på dagsordenen, også uden for Danmarks grænser. "Handicappolitik er samfundspolitik, hvad der er godt for handicappede er godt for alle" er et udsagn, som Svend Jensen ofte har fremført. Dette samfundspolitiske perspektiv har, sammen med hans store engagement, medvirket til, at der blev lyttet til handicappolitiske synspunkter, langt uden for den kreds, der til dagligt beskæftiger sig med disse spørgsmål og har været med til at give Dansk Blindesamfund sin centrale placering. Med sin store saglighed og visionære holdning har han haft stor indflydelse lige fra udformningen af Bistandsloven fra 1976, hvis forarbejde indledtes i 1964, til udlægningen af særforsorgen til amtskommunerne i 1980, der udgjorde afslutningen på 70ernes socialreform, og op til ændringerne af pensionsloven i 1984, samt de sidste udvalgsarbejder i forbindelse med de nye social- og servicelove i slutningen af 90erne frem til disses vedtagelse i 1997. Svend Jensen blev indvalgt som hovedkasserer i Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg i 1959. Han blev landsformand i 1968. Hvervet som Dansk Blindesamfunds landsformand gav ham, i lighed med hans forgængere, adgang til at påtage sig hvervene som formand for De Samvirkende Invalideorganisationer og som formand for Kontaktudvalget for FoIke- og Invalidepensionisterne. Det var i kraft af disse hverv, at Svend Jensen blev inddraget i utallige kommissioner, udvalg, nævn og råd. Når det drejede sig om blindesagen, har han selv, som noget betydningsfuldt i sin formandstid, fremhævet etableringen af de to bestyrelser på henholdsvis Blindeinstituttet og Refsnæsskolen, der har betydet, at synshandicappede brugeres indflydelse blev reel. De to største begivenheder på handicapområdet var for Svend Jensen oprettelsen i 1980 af Det Centrale Handicapråd, hvor han beklædte posten som næstformand til 1998, og som en slags udløber heraf, etableringen af Center for Ligebehandling af Handicappede, som han var bestyrelsesformand for til 1998. Han varetog tillige bestyrelsesformandsposten i Center for Små Handicapgrupper og for Den Statslige Konsulentordning for Blinde. Desuden virkede han som formand for Blindes Arbejde og for Øjenfonden. I midten af 70erne var Svend Jensen formand for den europæiske blindeorganisation, ligesom han var den drivende kraft, der formåede at skabe enighed om etableringen af Verdens Blinde Union i 1984. Endelig var Svend Jensen medlem af Nordisk Nævn for Handicapspørgsmål. Svend Jensen er blevet hædret på forskellig vis. I 1983 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog og i 1993 til Ridder af første grad af Dannebrogsordenen. Desuden har Svend Jensen modtaget den højeste udmærkelse i en række lande som en anerkendelse af sit internationale blindesagsarbejde. I 1998 blev Svend Jensen tildelt Dansk Blindesamfunds hæderstegn, som en påskønnelse af hans uvurderlige bidrag til udviklingen af den danske blindesag. Svend Jensens formandstid har betydet, at Dansk Blindesamfund i dag kan yde service over for langt de fleste mennesker, der rammes af et synshandicap, eksempelvis gennem de boliger og særlige plejehjem, som foreningen har opført og ikke mindst som følge af etableringen af en landsdækkende konsulenttjeneste, ligesom hans ånd afspejler sig i Øjenfondens arbejde til fordel for forskning i årsager og metoder til forebyggelse af blindhed. Svend Jensen trådte tilbage som landsformand i 1998 på et tidspunkt, som han selv gav udtryk for, at han følte var det rette tidspunkt, hvor han stadig var i besiddelse af et rimeligt helbred, så han stadig kunne få noget godt ud af sit otium. Desværre blev dette alt for kort. Han nåede dog at få beskrevet baggrunden for stiftelsen af Dansk Blindesamfund og arbejdet i de 3 første år af foreningens levetid i kampen for at få blinde accepteret som ligeværdige borgere. Svend Jensens historiske skildring "Det første skridt mod ligestilling" blev udgivet i forbindelse med foreningens 90års jubilæum i 2001. Svend Jensens sidste værk er blot en blandt mange milepæle, der illustrerer hans imponerende viden om alle dele af lovgivningen på det handicappolitiske område og hans enorme historiske og socialpolitiske indsigt. I perioden 1928-98 har Dansk Blindesamfund haft 3 landsformænd: Ernst Jørgensen, H.C. Seierup og Svend Jensen, der alle har haft en bemærkelsesværdig indflydelse på udformningen af den sociale lovgivning i Danmark. Foreningen, tillidsfolk og medarbejdere i Dansk Blindesamfund vil huske Svend Jensen med stor respekt – ikke blot som en klog medspiller, der med stor vægt og autoritet fremførte sine synspunkter i bestræbelsen på at nå fremskridt på forskellige felter – men også som en ildsjæl og en person med stor varme og ægthed i arbejde, såvel som i venskab. Æret være Svend Jensens minde På vegne af Dansk Blindesamfund |
|
Dansk Blindesamfund siger tak til protektor Prinsesse Alexandra med symbolsk dåbsgave: Dansk Blindesamfund genoptog en snart 90-årig tradition, da man forærede Prins Felix en lykkemønt som gave på hans dåbsdag. Barnets Lykkeskilling, der meget symbolsk har Prins Felix’s tipoldemor Dronning Alexandrine på bagsiden, blev lanceret i 1913 og sidst præget i 1960’erne. Dansk Blindesamfund håber nu, at traditionen får en renæssance Som det første dåbsbarn i næsten 40 år modtog Prins Felix en både traditionsrig og symbolsk gave fra Dansk Blindesamfund på sin dåbsdag den 4. oktober 2002 – Barnets Lykkemønt. Med den symbolske gave ønsker Dansk Blindesamfund ikke alene Prins Felix al mulig lykke i fremtiden, men siger samtidig tak til sin protektor gennem 6 år, Prinsesse Alexandra. Da Prinsesse Alexandra og Prins Joachims førstefødte, Prins Nikolai blev døbt i 1999, var dåbsgaven fra Dansk Blindesamfund en vugge, personligt leveret til Amalienborg af landsformand Poul Lüneborg og hans førerhund. Når gavevalget denne gang faldt på den gamle lykkeskilling, er det ikke tilfældigt: "For Dansk Blindesamfund er Prinsesse Alexandra noget ganske særligt, fordi hun er vores protektor. Derfor vil vi gerne give hende og hendes børn særlige og ikke mindst symbolske gaver, der på én gang fortæller om blindes historie og samtidig fortæller om blindes virke i Danmark i dag. Da Prins Nikolaj blev døbt, fik han derfor en vugge, lavet af Blindes Arbejde, og nu i forbindelse med Prins Felix’s dåb har vi valgt at give en traditionsrig og symbolsk lykkemønt," fortæller Poul Lüneborg. Symbolikken i Barnets Lykkeskilling som gave til Prins Felix ligger i, at mønten blev udviklet i tæt samarbejde med Dronning Alexandrine, som er afbildet på møntens ene side, og at den blev præget på den Kgl. Mønt af medaljør, Andreas Hansen. Ophavsmanden til ideen bag Barnets Lykkeskilling var Einar Holbøll, der også var idémanden bag det danske julemærke. En sygdom, der gjorde ham midlertidig blind, inspirerede ham til at skabe lykkeskillingen, som skulle sælges til fordel for blinde og stærkt svagsynede. Dansk Blindesamfund fik ophavsretten til lykkeskillingen i 1913. Poul Lüneborg afleverede også denne gang personligt gaven fra Dansk Blindesamfund til Amalienborg. Han lægger ikke skjul på, at han, foranlediget af Prins Felix’s dåb, håber at give den gamle tradition et comeback. "Siden 1913 er der blevet præget 250.000 eksemplarer af Barnets Lykkeskilling. De første blev præget frem til midten af 20’erne, mens de sidste 25.000 blev præget i 60’erne. Herefter forsvandt traditionen gradvist. I disse tider, hvor gamle traditioner igen vinder indpas på flere fronter, er det derfor vores håb, at også skikken med lykkemønten kan genoplives, og at mange mennesker fremover vil glæde børn med en lykkemønt i dåbsgave," siger Poul Lüneborg. Barnets Lykkemønt relanceres som dåbsgave I forbindelse med prinsedåben har Dansk Blindesamfund relanceret Barnets Lykkeskilling som kan købes. Bag udviklingen af det nye koncept står den unge designer Camilla Handberg. Lykkemønten ligger i en fornem kongeblå æske med tryk af Dansk Blindesamfunds oprindelige lykkemønt og Dansk Blindesamfunds logo – sommerfuglen – som sølvpin. Nummererede eksemplarer kan købes hos Dansk Blindesamfund, Thoravej 35, 2400 København NV, tlf. 38 14 88 44 dgl. åben 9.00 – 15.00, fax: 38 14 88 00, email: info@dkblind.dk Prisen på mønten er 375,- plus forsendelse. Se mere på www.dkblind.dk |
|
Ny pjece om blinde og svagsynedes jobmuligheder Dansk Blindesamfund har for nylig udgivet en ny pjece, som orienterer om nogle af de beskæftigelsesmuligheder, blinde og svagsynede har. Hensigten med pjecen er at vise, at blinde og svagsynede både kan og vil arbejde. Kortfattet og informativt giver pjecen et overblik over de forskellige ansættelsesformer, der findes, samt informerer om de kompenserende foranstaltninger, arbejdsmarkeds- og sociallovgivningen giver mulighed for. I pjecen findes desuden en oversigt over relevante hjælpemidler, samt hvilke yderligere støttemuligheder, der er på området. Sidst, men ikke mindst indeholder pjecen en liste med nyttige adresser. |
|
Den Hvide Stoks Dag: Mange lokale afdelinger i Dansk Blindesamfund var på gaden for at markere Den Hvide Stoks Dag. I år under det fælles slogan: "Ser du stokken, ring med klokken." Et budskab specielt henvendt til cyklisterne Det skortede ikke på opfindsomhed, da de lokale afdelinger i Dansk Blindesamfund gik på gaden for at markere Den Hvide Stoks Dag tirsdag den 15. oktober. Initiativerne favnede bredt under hovedoverskriften: Ser du stokken, ring med klokken. Budskabet var specielt henvendt til cyklisterne, og var en opfordring til dem om at give et lille ring med klokken, når de møder en blind eller svagsynet på vej over gaden. Netop cyklister kan udgøre en fare for blinde og svagsynede, fordi de er så lydløse. Mange steder i landet markerede Dansk Blindesamfunds lokalkredse dagen ved at hænge plakater op på togstationer, S-tog og i busser og ved at uddele cykelklokker, slik og kampagnepostkort til forbipasserende cyklister, bl.a. på Hellerup Station i København, og i Holbæk og Slagelse, hvor informatør Lissa Rejnhold Petersen fra Vestsjællandskredsen var på gaden: "Vi havde en god dag, hvor vi kom i snak med en del cyklister både med og uden klokke. Samtidig fik vi uddelt en hel del kampagnepostkort og cykelklokker. Jeg håber virkelig, kampagnen har sat gang i nogle ting," fortæller hun til Holbæk Amts Venstre Avis. Andre steder benyttede lokalkredsene lejligheden til markere kampagnetemaet ved at invitere på anderledes cykelture, som f.eks. på Bornholm, hvor lokalkredsen inviterede frivillige seende i ført sorte masker på en oplevelsesrig tur bag på en tandem rundt i Rønnes gader. I Sæby og Hjørring blev borgmestrene, som en del af et større arrangement, budt på en tur gennem byen i cykeltaxa. I Hjørring havde man desuden allieret sig med en flok skolebørn, som cyklede rundt i byen for at gøre opmærksom på, at cyklister viser hensyn over for blinde og svagsynede, hvis de giver et ring med klokken. "Blind for en dag" var også temaet andre steder i landet bl.a. i Næstved, hvor lokalkredsen havde inviteret Næstveds viceborgmester, Per Andersen ud på en spadseretur formummet bag en maske. Målet var Administrationsbygningen i Rådmandshaven i Næstved, der er svær at forcere for mange synshandicappede. Turen gik bl.a. over et farefuldt lyskryds: "Det var utrolig svært at orientere sig. Jeg anede ikke, hvor jeg var," udtalte viceborgmesteren sig bagefter til Næstved Tidende. |
| Blindesagen udgives af Dansk Blindesamfund - Landsforening af blinde og svagsynede i
Danmark Thoravej 35 2400 København NV Telefon 38 14 88 44 Telefax 38 14 88 00 Giro 3 00 22 17 e-mail: info@dkblind.dk Redaktion: Blindesagen udgives i samarbejde med KommunikationsGruppen Layout/Tryk: Saloprint/KommunikationsGruppen Oplag: 5.500 trykte eksemplarer, 3.000 lydbånd ISSN 0109-8519 Blindesagen findes også på Dansk Blindesamfunds hjemmeside: www.dkblind.dk Blindesagen udsendes 6 gange om året. Bladet sendes til politikere og embedsmænd i stat, amter og kommuner, til pressen og til Dansk Blindesamfunds medlemmer og samarbejdspartnere. Brug af artikler fra Blindesagen er tilladt mod kildeangivelse. Næste nummer af Blindesagen udkommer ultimo oktober. Dansk Blindesamfund - Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark er en forening af blinde og stærkt svagsynede i Danmark. Foreningen er en privat organisation, der blev stiftet i 1911. Dansk Blindesamfund har 12.000 medlemmer, opdelt i 23 lokalkredse. Foreningen arbejder for at skabe de bedste vilkår for blinde og svagsynede i Danmark. Protektor for Dansk Blindesamfund: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra |
31-årige Linnette Jørgensen har siden 1996 dedikeret en stor del af sin tid til Dansk Blindesamfunds Amatørteater 
