BLINDESAGEN september 2000
Tema: Synshandicap og arbejdsmaked.
Udgivet af Dansk Blindesamfund
Thoravej 35, 2400 København NV.
Telefon: 38 14 88 44, Telefax: 38 14 88 00
E-mail: info@dkblind.dk
Hjemmeside www.dkblind.dk
Giro 3 00 22 17
Redaktion: Jan Wium, Poul Lüneborg (ansvarsh. over for presseloven)
Sekretær: Jette List
Produktion: K. Rosendahls Bogtrykkeri
Ekspedition: Dansk Blindesamfund
Oplag: 3.700
Blindesagen udsendes 10 gange om året. Bladet tilstiles de politiske partier, de sociale myndigheder og embedsmænd i stat, amter og kommuner samt pressens sociale og/eller læge-medarbejdere. Hele artikler eller afsnit af disse må gerne benyttes i andre publikationer, men kun mod kildeangivelse.
Indlæg og manuskripter er velkomne, men redaktionen forbeholder sig ret til forkortelser og udvælgelse. Tilsendte manuskripter, der ikke kan forventes returnerede, kan hvis det ønskes offentliggøres under mærke, men forfatterens navn og adresse må gøres redaktionen bekendt.
Protektor for Dansk Blindesamfund: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra
Leder: Koordination- information- tempo
Undersøgelsen af 90 blinde og svagsynede i alderen 18-36 år, optaget i Dansk Blindesamfund i perioden 1/2-97 - 31/12-98 er offentliggjort i rapporten "Kastebold?", som er omtalt i artiklen Kastebold i dette blad.
39 af de 90 yngre synshandicappede er ikke omfattet af interviewundersøgelsen på grund af en lang række problemer.
De 51 undersøgte personer efterlader et billede af det danske uddannelses- og revalideringssystem for synshandicappede, som må give anledning til eftertanke såvel blandt politikere som blandt embedsmænd, der i deres daglige virke er beskæftiget indenfor dette område.
Denne eftertanke forstærkes naturligvis af den omstændighed, at 39 personer på forhånd ikke blev inddraget i undersøgelsen som følge af, at de ikke på undersøgelsestidspunktet havde mulighed for at påbegynde et erhvervsmæssigt revalideringsforløb på grund af andre handicap, flygtningestatus eller andet.
Objektivt set besad flertallet af de 51 interviewede mulighederne for at opnå beskæftigelse eller til at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter gennemførelse af en vellykket revalideringsplan.
Ved undersøgelsens afslutning var 45% af gruppen tillagt førtidspension. Det er sandsynligt, at flertallet af den resterende del af gruppen også med tiden vil få tillagt førtidspension, hvis forudsætningerne udtrykt ved nøgleordene koordination, information og tempo i forbindelse med revalideringsplanens gennemførelse ikke kan tilvejebringes.
Forud for gennemførelsen af en førtidspensionsreform baseret på arbejdsevne-kriteriet giver den offentliggjorte undersøgelse anledning til at udtrykke tvivl om, hvorvidt kommunerne som ansvarlig revalideringsmyndighed besidder de nødvendige administrative og faglige forudsætninger for at varetage denne opgave overfor gruppen af blinde og svagsynede.
Poul Lüneborg
Luk arbejdsmarkedet op for blinde!
Unge, der får en alvorlig synsnedsættelse, lades i stikken. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Dansk Blindesamfund netop har offentliggjort. En kvinde fortæller, at hun oplevede sig selv som en kastebold mellem forskellige personer og instanser ved mødet med det system, der skulle hjælpe hende i forbindelse med, at hun havde fået nedsat syn.
Bladet rummer en stribe artikler om blinde og svagsynede i utraditionelle job. Én af dem er frederikshavneren Søren Olesen, der på trods af sin blindhed driver selvstændig virksomhed med reparationer af alt fra plæneklippere til motorsave som speciale.
Giver det rummelige arbejdsmarked plads til blinde og svagsynede? Dansk Blindesamfunds fire-årige arbejdsmarkedsprojekt afsluttes med en konference med dette spørgsmål som overskrift. Det sker den 1. november 2000 på Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter, Fuglsangcentret i Fredericia.
Læs i øvrigt:
Leder: Koordination - information - tempo
Blinde og svagsynede på jobbet
Fra isbryderordning til almindeligt job
Danske pianostemmere er noget særligt!
Hvor mange blinde og svagsynede arbejder?
Forside:
Arkivering er den vanskeligste af den svagsynede tekniske assistent, Pia Juhls arbejdsopgaver for virksomheden EXHAUSTO A/S, men en lup hjælper. (Foto: Michael M. Carlsen).
Tekst: Jan Wium
Luk arbejdsmarkedet op for blinde!
Unge, der får en alvorlig synsnedsættelse, lades i stikken. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Dansk Blindesamfund netop har offentliggjort.
Den indsats, som ydes over for personer, der rammes af synstab, er i mange tilfælde ustruktureret, tilfældig, ukvalificeret og mangelfuld.
Ingen sikrer, at den synshandicappede får de nødvendige informationer om mulighederne for støtte og vejledning.
Revalideringsmulighederne udnyttes ikke.
Kommunerne kender ikke synshandicappedes potentiale.
Initiativer kommer for langsomt.
"Kommunernes manglende indsats er helt uacceptabel - de lever slet ikke op til deres forpligtelse overfor unge synshandicappede", pointerer formand for Dansk Blindesamfund, Poul Lüneborg.
"De, der er kommet i gang med et job eller en uddannelse, har selv kendt deres rettigheder og de muligheder, der rent faktisk eksisterer og derfor presset på overfor det offentlige. For at få flere unge blinde og svagsynede i beskæftigelse må kommunerne - som loven lægger op til - af egen kraft tage initiativ til at tilbyde relevant og effektiv bistand."
Rapporten "Kastebold? En undersøgelse blandt 51 nye 18-36 årige medlemmer af Dansk Blindesamfund med særlig henblik på beskæftigelse og uddannelse" er skrevet af projektleder i Dansk Blindesamfund, Jan Fristrup. I artiklen på de følgende sider gør han nærmere rede for resultaterne. Rapporten kan bestilles på tryk, punktskrift, bånd eller diskette på tlf. 38 14 88 44 eller læses på www.dkblind.dk. Rapporten præsenteres nærmere på Dansk Blindesamfunds konference den 1. november 2000 med overskriften "Giver det rummelige arbejdsmarked plads til blinde og svagsynede?" (se bagsiden af dette blad).
Billedtekst:
En kvinde fortæller, at hun oplevede sig selv som en kastebold mellem forskellige personer og instanser ved mødet med det system, der skulle hjælpe hende i forbindelse med en synsnedsættelse. (Foto: Anne-Li Engström/2. maj).
Af projektleder Jan Fristrup
Indsatsen fra det offentliges side for at unge, der pådrager sig et alvorligt synshandicap, kan opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, er katastrofalt ringe. Der mangler koordination, information og tempo.
"Det virkede som om, at jeg var det eneste tilfælde i hele verden. De vidste ikke, hvad de skulle stille op med mig. Ja, jeg var en kastebold - videre til den næste!"
Sådan beskriver en ung kvinde sine oplevelser ved mødet med det system, der skulle hjælpe hende i forbindelse med en alvorlig synsnedsættelse.
Hun deltog i den nye arbejdsmarkedsundersøgelse. Blandt 90 nyindmeldte i Dansk Blindesamfund blev 51 udvalgt til interview.
Kun de bedst fungerende blev udvalgt, og det forskønner resultatet for alle nyindmeldte, hvilket bør haves in mente ved en samlet vurdering af situationen for blinde og svagsynede.
39 blev frasorteret på grund af flere handicap, flygtninge/indvandrer-status eller andre alvorlige problemer, der udelukkede dem fra i hvert fald indtil videre at komme i erhverv.
Alle var mellem 18 og 36 år. 9 af de udvalgte var blinde og 42 stærkt svagsynede. 9 havde et medfødt synshandicap, mens 42 har fået syns-nedsættelsen i voksenalderen.
45% endt på førtidspension
Som det ses på skemaet er der især sket forskydninger i forhold til før synsnedsættelsen indtraf indenfor beskæftigelse, sygemelding og pension. Således var 62,6% af de adspurgte i beskæftigelse før synshandicappet gav problemer - nu er det 9,8%. 23,3% er sygemeldt - mod ingen tidligere. 29,4% får pension nu mod tidligere 3,9%.
Det er en meget markant tilbagegang i beskæftigelsen, og disse personer er nu enten sygemeldte eller har fået førtidspension.
Der er foretaget et opfølgende interview med 36 personer mellem 8 og 20 måneder efter det første interview, og nu var hele 45% endt på førtidspension. Af disse fik 2/3 højeste førtidspension.
Det typiske forløb
Et typisk forløb ser således ud: Den pågældende forsøger længe at klare sig i jobbet og vil ikke erkende problemerne. Omsider følger en lang sygemelding, der er karakteriseret ved mangelfuld eller ikke eksisterende opfølgning. Næste skridt er en førtidspensionering, uden at der er foregået revalideringsforsøg, sådan som lovgivningen ellers kræver, før pension kan komme på tale.
Ingen revalidering eller opfølgning
Det er et stort problem, at der ikke sker opfølgning på sygedagpengeområdet, og at der ikke iværksættes relevante revalideringsinitiativer. Manglende kendskab til blinde- og svagsynsområdet kan ikke undskylde kommunerne, for der er hjælp at hente hos den synsfaglige rådgivning, som findes i de enkelte amter, hos blindekonsulenten eller hos Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup.
I den kritiske fase er det af afgørende betydning, at man får relevant og kompetent hjælp, og at man får alle informationer om de muligheder, der rent faktisk eksisterer, f.eks. i form af hjælpemidler, arbejdspladsindretning, fortrinsadgang, ansættelse på særlige vilkår, personlig assistance m.v.
Lykkes det at få de mange rådgivere på banen, opstår et andet problem, nemlig at denne indsats skal koordineres. At det kan lade sig gøre, har projekt Handleplan i Århus Amt demonstreret. (Projektet er omtalt i Blindesagen nr. 6, juni 2000).
Der er behov for en instans, som er ansvarlig for indsatsen overfor den enkelte og sørger for, at de relevante tilbud gives på de rette tidspunkter.
Når det lykkes
Indsatsen fra det offentliges side afhænger ofte af det personlige initiativ hos den enkelte blinde eller svagsynede.
Kender man sine muligheder og rettigheder, og presser man på overfor kommunen, er udsigten til at komme i gang med et uddannelsesforløb eller at få bevilget hjælpemidler bedre, men det løser ikke problemerne for den store gruppe, der ikke har kræfter til at presse på i en i forvejen svær situation.
Hvad kan der gøres?
Indsatsen er ofte ustruktureret, tilfældig, ukvalificeret og mangelfuld, hvor den i stedet bør være styret af koordination, information og tempo. En sådan fremgangsmåde kan øge mulighederne for at komme i beskæftigelse for de personer, der ønsker det og har ressourcer til det.
Det må imidlertid ikke glemmes, at mange blinde og svagsynede har endog meget svært ved at bestride et job, og for dem er det langt vigtigere at opnå en meningsfuld tilværelse med andre aktiviteter end arbejde - derfor skal der også findes velegnede tilbud til disse mennesker.
Med andre ord kræves der en kvalificeret individuel rådgivning, der tager hensyn til den synshandicappedes potentiale - uanset om det drejer sig om arbejde, uddannelse, eller andre aktiviteter.
Nedenstående tabel indeholder først status derefter antallet for henholdsvis før og efter synsnedsættelsen.
Beskæftigelse 32 5
Uddannelse 9 11
Sygemeldt 0 12
Kontanthjælp 3 5
Pension 2 15
Andet 5 3
Billedtekst:
Manglende kendskab til blinde- og svagsynsområdet kan ikke undskylde kommunernes manglende indsats, for der er bl.a. hjælp at hente hos den landsdækkende institution Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup. (Foto: Peter Hauerbach).
Uddannelserne på Instituttet for Blinde og Svagsynede er tilrettelagt, så de tilgodeser synshandicappedes behov og vilkår.
Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup tilbyder en række forskellige erhvervsuddannelser:
Lydstudie-uddannelsen:
Eleverne lærer at varetage opgaver med indspilning, redigering og udsendelse af lydproduktioner - f.eks. i radioen. Varighed: 7 måneder.
MusikProfil:
En del af denne musikuddannelse foregår på Vestjysk Musikkonservatorium. Man kan bl.a. specialisere sig inden for komposition og musikpædagogik. Varighed: 4 år.
Musikskolen:
Her uddannes blinde og svagsynede til at virke som professionelle musikere. Varighed: 3-5 år.
IT-Service:
Uddannelsen retter sig imod kontor-, telefonist- og serviceopgaver. Varighed: 18 måneder.
Telemarketinguddannelsen:
Her uddannes blinde og svagsynede telemarketingkonsulenter. Jobbet går bl.a. ud på at gennemføre kampagner. Varighed: 12 måneder.
Væveskolen:
Her tilbydes en uddannelse i forskellige vævemetoder.
Varighed: 6 år.
Pianostemmerskolen:
Pianostemmerskolen er omtalt i artiklen Fin stemning.
Nærmere oplysninger om uddannelserne på Instituttet for Blinde og Svagsynede:
www.ibos.dk
eller
tlf. 39 45 25 45.
Den landsdækkende produktionsvirksomhed Blindes Arbejde har værksted og butik både i København og i Århus. Firmaets blinde og svagsynede ansatte fremstiller bl.a. børster, koste og kurve, udfører montagearbejde og ekspederer i butikkerne. Blindes Arbejde oplærer selv de ansatte - både i håndværksmæssige færdigheder og i butiksfag. Sammen med Dansk Blindesamfund administrerer Blindes Arbejde det patentbeskyttede BA-varemærke, som ses her på siden. Mærket garanterer, at produktet er lavet af blinde og svagsynede håndværkere.
Billedtekst:
Børstenbinder hos Blindes Arbejde på Tomsgårdsvej i København.
Af Jan Fristrup
I slutningen af indeværende år udgiver Dansk Blindesamfund ny pjece om blinde og svagsynede i erhverv.
I 1989 udsendte Dansk Blindesamfund pjecen "Blinde og svagsynede i erhverv". Ny viden og ny og ændret lovgivning betyder, at en ny udgave af pjecen nu er påkrævet.
De nyeste beskæftigelsestal (se artiklen på side 16-17 i dette blad) viser, at langt færre er i arbejde end for 11 år siden, og udgangspunktet er derfor anderledes i dag.
Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. er en nyskabelse, ligesom der bl.a. er sket ændringer, når det gælder ansættelse på særlige vilkår og i fleks- og skånejob.
De særlige støtteordninger er omtalt i pjecen "Job og handicap", som udgives af Center for Ligebehandling af Handicappede. Denne pjece opdateres løbende og kan også ses på centrets hjemmeside www.clh.dk. De særlige forhold, der gør sig gældende for blinde og svagsynede, er imidlertid ikke beskrevet heri.
Den nye pjece fra Dansk Blindesamfund vil bl.a. indeholde afsnit om den aktuelle erhvervssituation, eksempler på job, uddannelsesmuligheder, støtteordninger, det første job og relevante adresser.
Pjecen henvender sig til alle, der medvirker til at skaffe job - især rådgivere i den offentlige sektor samt naturligvis arbejdsgivere, der ønsker at vide mere om ansættelse af blinde og svagsynede, ligesom blinde og svagsynede gennem pjecen også selv kan få et indblik i de eksisterende muligheder.
Udover at den vil kunne fås i den trykte udgave, vil pjecen komme til at ligge på Dansk Blindesamfunds hjemmeside www.dkblind.dk og blive indlæst på bånd.
Til indholdsfortegnelse
Blinde og svagsynede på jobbet.
Artiklerne: Fra isbryderordning til almindeligt job, Mod på det meste, Alt bøvlet værd og De regnede ikke med mig ,, er skrevet på baggrund af interviews med blinde og svagsynede, der er i beskæftigelse. De interviewede har alle job, som er sjældne for synshandicappede, og ideen med artiklerne er netop at vise, at der er mange flere muligheder, end man umiddelbart forestiller sig. Blinde og svagsynede og deres rådgivere bør derfor gå bort fra vanetænkning, når man overvejer uddannelse og jobkarriere.
Blinde og svagsynede ansættes typisk i det offentlige, men eksemplerne viser, at privat ansættelse ikke er umulig. Tre af de interviewede har fået ansættelse på helt almindelige vilkår, mens en er førtidspensionist og driver selvstændig virksomhed.
Fælles for de interviewede er, at de har haft et brændende ønske om en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at de i nogle situationer har presset på overfor det offentlige for at komme videre.
Alle fremhæver kontakten til kunder og kolleger som et vigtigt aspekt af deres job - "det er alt bøvlet værd" - og kollegernes villighed til at hjælpe er da også med til lette det daglige arbejde, f.eks. i form af oplæsning af post.
Det er et udbredt ønske at blive behandlet på lige fod med seende kolleger, og derfor ønsker man ikke, at der tages særlige hensyn, når der uddeles opgaver. Dette forudsætter naturligvis, at de nødvendige kompenserende foranstaltninger er tilstede.
Isbryderordning banede vejen til almindeligt job.
Efter et halvt års ansættelse gennem isbryderordningen arbejder blinde Lars Kjær Hansen på 28 år nu på helt almindelige vilkår som konsulent i et markedsføringsfirma.
Lars Kjær Hansen startede hos markedsføringsfirmaet Event Force på Østerbro i København ved hjælp af den såkaldte isbryderordning. Det betød, at arbejdsgiveren i 6 måneder fik støtte til lønnen. I den periode beviste Lars, at han var god til jobbet med at arrangere og koordinere kampagner, der går ud på at reklamere for produkter ved at arrangere events - begivenheder og oplevelser - i stedet for mere traditionel reklame.
Derfor er den unge HDer nu fra 1. august 2000 ansat på ordinære vilkår. "Lønnen er til dels præstationsbestemt", siger Lars Kjær Hansen, der dermed har samme ansættelsesforhold som sine kolleger. "Der er ingen særbehandling til Lars", siger hans chef, Henrik Feldborg-Zethner. "Jeg ønsker heller ingen", indskyder han selv lynhurtigt.
Lars har en fast personlig assistent, der hedder Susse, men alle i det åbne kontormiljø er parate til at hjælpe. "Det fungerer godt, og der er altid én, der har tid til f.eks. postlæsning", siger Lars. Han bruger pc til næsten alt. Den er udstyret med både en talesyntese, der læser teksten på skærmen op, og et punktskriftdisplay, hvor Lars kan læse teksten selv med fingrene. "Displayet bruger jeg specielt, når jeg skal tale i telefon, samtidig med at jeg skal læse noget".
Isbryderordningen
I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. findes bestemmelserne om isbryderordningen, der betyder, at nyuddannede handicappede kan opnå et løntilskud i 6 måneder, og i særlige tilfælde op til 9 måneder, hvis der sker ansættelse på almindelige betingelser.
Tilskud kan opnås, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Uddannelsen skal være af mindst 18 måneders varighed, og den skal berettige til optagelse i en statsanerkendt A-kasse.
Ansættelse skal ske senest to år efter endt uddannelse.
Den nyuddannede skal mangle erhvervserfaring indenfor det område, uddannelsen kvalificerer til.
Arbejdsgiveren kan opnå et tilskud på 50% af bruttolønnen, men tilskuddet kan dog ikke overstige 11.000 kr. pr. måned. Arbejdsformidlingen administrerer ordningen.
Billedtekst:
Lars Kjær Hansen ønsker ingen særbehandling på sin arbejdsplads.
"Der er ingen grund til at gå uden om mig med en opgave. Kom bare med den, så skal jeg nok selv sige fra, hvis den er for svær!" Sådan siger Pia Juhl, der er stærkt svagsynet og ansat som teknisk assistent i en virksomhed, der producerer ventilationsanlæg.
Af Jan Fristrup
EXHAUSTO A/S fremstiller ventilationsanlæg, der sikrer et behageligt indeklima i boliger og andre bygninger. På hovedsædet i Langeskov på Fyn er der omkring 250 ansatte, men medarbejderantallet forøges i øjeblikket. Hovedparten er beskæftiget i produktionen og ca. 80 personer arbejder med administration og salg.
En af dem er 37-årige Pia Juhl, som har været ansat i seks år. Indtil for to år siden gik alt glat. Men så blev hun ramt af synsnervebetændelse, der betød tab af det centrale syn, og hun fik besvær med at klare jobbet, indtil der kom en løsning.
Der gik et halvt år, hvor Pia nødigt ville erkende problemerne og forsøgte at hænge på så godt hun kunne, men en dag sendte ledelsen hende på ferie med besked om, at hun kunne komme igen, når hun havde de nødvendige hjælpemidler.
Klaret på én uge.
Pia insisterede på, at der ikke måtte ansættes en vikar i hendes sted, for "så ville jeg ikke have en chance for at vende tilbage", som hun siger. Hun gik straks i gang med at kontakte kommunen, hjælpemiddel-leverandørerne og Instituttet for Blinde og Svagsynede for at få sat skub i bevillinger og leverancer. "Det kørte bare igennem i løbet af en uge, og Langeskov Kommune gjorde virkelig en prisværdig indsats".
Så efter en uges forløb mødte Pia på arbejde medbringende sine hjælpemidler og kunne fortsætte med sine sædvanlige opgaver. Hjælpemidlerne er et CCTV-apparat, som kan forstørre og ændre farverne i en trykt tekst, to forskellige forstørrelsesprogrammer til pcÕerne samt en række lupper.
Fem ansatte fremstiller de produkter, som Pia sammen med en maskintekniker og en el-ingeniør designer og sætter i værk i en specialafdeling, der løser opgaver, som ikke kan indgå i normal serieproduktion. "Vi er en fabrik i fabrikken".
Pias mange opgaver består bl.a. i at udfærdige styklister og arbejdsinstruktioner og i behandling af tegninger og reklamationer. Hertil kommer mindre tegneopgaver med pc-programmet Autocad, udarbejdelse af el-diagrammer samt endelig arkivering, som er den sværeste opgave.
En helt almindelig kollega.
Arbejdsopgaverne er stort set de samme som før synsnedsættelsen, men Pia har måttet sige fra overfor opgaver i et nyt tegneprogram, fordi "det er tredimensionelt, og det er svært at arbejde med, når det er forstørret".
Det ærgrer Pia meget, for hun vil helst betragtes som en helt almindelig kollega, der ikke skal tages særlige hensyn til.
"Der er ingen grund til at gå uden om mig med en opgave, fordi man mener, at jeg ikke kan klare den. Kom bare med den, så skal jeg nok selv sige fra, hvis den er for svær!"
"Jeg har nogle gode kolleger, som hjælper, når det behøves," siger Pia, der sætter stor pris på samværet med kollegerne.
Pia er stadig ansat på ordinære vilkår.
Billedtekst:
Pia Juhls arbejdsopgaver er stort set de samme som før synsnedsættelsen. (Foto: Michael M. Carlsen).
"Samspillet med alle kollegerne og kunderne er det, der gør jobbet spændende og alt bøvlet værd." Ordene er ingeniøren, Poul Ejner Kruses. Han er 56 år og svagsynet.
Poul Ejner Kruse er uddannet bygge- og anlægsingeniør. Han har tidligere arbejdet i Afrika. Inden han returnerede til Danmark havde Poul Ejner i flere år haft synsproblemer uden at være klar over, hvad årsagen egentlig var.
"I 1974 kom jeg hjem fra Afrika og fik en tid hos en øjenlæge. Her fik jeg at vide, at jeg led af øjensygdommen retinitis pigmentosa og havde "kikkertsyn", der betyder en gradvis indsnævring af synsfeltet", fortæller Poul Ejner. Synsfeltet er nu cirka 5 grader.
I 1979 blev han ansat hos Naturgas Syd i Vejen. Her er han stadig, men efter fusionen med DONG sidste år hedder arbejdsgiveren nu DONG Naturgas.
"Jeg har et stort ønske om fortsat at prøve mine evner af blandt normaltseende - ikke mindst på arbejdsmarkedet. Og jeg føler også, at når jeg har fået en uddannelse, skylder jeg både samfundet og mig selv at bruge den som jeg nu kan."
Pc, telefon og møder.
I de sidste 12-13 år har Poul Ejner Kruse arbejdet med kvalitetsstyring. "Kvalitetsstyring har at gøre med at give ledelsen nogle hjælpemidler, så man kan gøre de rigtige ting på den rigtige måde. Målet er tilfredse kunder. Mit nuværende job indebærer, at jeg f.eks. skal lave analyser af kundernes tilfredshedshed, udvikle servicesystemer i virksomheden og er med til at hjælpe ledelsen med at udvikle ledelsessystemer."
"Det meste af jobbet er den rene fornøjelse, men andet er lidt besværligt, når man ikke ser så godt", siger Poul Ejner. "Samspillet med alle kollegerne og kunderne er det, der gør jobbet spændende og alt bøvlet værd."
"Mit arbejde er almindeligt kontorarbejde", fortsætter Poul Ejner. "Det meste af det foregår ved en pc, ved en telefon eller ved møder. Jeg taler og skriver mig med andre ord gennem mit arbejde. Det med at tale fejler jo ikke noget", smiler Poul Ejner Kruse.
"Når det drejer sig om at skrive, er pcÕen et virkeligt godt værktøj. Det er nemmere at læse, hvad man har skrevet på den, end hvad man har skrevet i hånden.Men fidusen med pcÕen er jo også, at man kan forstørre teksten, forstærke kontraster osv."
Da Blindesagen taler med ham, har Poul Ejner netop fået bevilget forstørrelsesprogrammet ZoomText og venter blot på at få det installeret på sin pc.
Billedtekst:
Poul Ejner Kruse er ansat på almindelige vilkår hos DONG Naturgas. (Foto: Christian Asbøl).
Ikke mange vil anse det for muligt, men som blind kan man faktisk godt drive selvstændig virksomhed med reparationer af alt fra plæneklippere til motorsave som speciale.
Af Jan FristrupI et villakvarter i Frederikshavn brydes stilheden af larmen fra et værksted, hvor der lige for tiden er meget travlt. Hos Plæneklipperservice kan man få repareret snart sagt alle småmaskiner: plæneklippere, havetraktorer, fræsere, kantklippere, buskryddere, motorsave m.v.
Det kræver megen viden om motorer og om redskabernes funktion, ligesom man skal kunne lide at få olie på fingrene. Det kan 29-årige Søren Olesen.
Søren lider af en speciel form af øjensygdommen retinitis pigmentosa, som gør at han nu kun har meget lidt lyssans tilbage, således at han i dag må betragtes som blind. Da han kom i skole, havde han stadig 10% restsyn, men det svandt gradvist ind.
Skolen var ingen succes.
I skolen gik det ikke særlig godt - lærerne havde svært ved at forstå Sørens problemer, og kammeraterne drillede. Søren reagerede ved at spille klovn og blev nærmest opgivet til sidst.
Hjemme var han imidlertid i sit rette element, for her fik han lov til at eksperimentere med alt muligt, og den lyst har han bevaret. "Jeg tror nok, at synskonsulenten fik et chok, da hun så mit værelse", husker han: "For jeg var ved at eksperimentere med at lave lys".
Efter EFG-basisår fik Søren Olesen bistandshjælp i et par år og endte til sidst på et produktudviklingscenter, hvor man angiveligt skulle hjælpe opfindere med at videreudvikle deres idéer. Sådan var virkeligheden bare ikke.
"Da jeg havde repareret samtlige plæneklippere i byen, var der ikke mere at lave, jeg kunne bare trille tommelfingre, og det skulle jeg bruge 3 timers transport på dagligt. Det ville jeg ikke være med til, så kunne jeg lige så godt stå hjemme og udføre de reparationer."
Selvstændig.
Efter lidt tovtrækkeri med kommunen fik Søren sin pension, og så gik han i gang derhjemme i 1991, bistået af faderen som assistent på værkstedet og moderen som regnskabsfører.
"Det er da gået rimelig godt, min omsætning er firedoblet siden starten, men det er problematisk at drive virksomhed som pensionist, for det er ikke nemt at spare op til at flytte eller forbedre virksomheden."
Særlige foranstaltninger.
Søren klarer selv reparationer, hjemtagning af reservedele og kundekontakt, men faderen har nu fået status som personlig assistent. Moderen ordner stadig regnskabet, selvom Søren har fået en pc med talesyntese, for der er tilpasningsproblemer, og "det kniber også med tiden, jeg vil hellere rode med en gammel motor og have kontakt med kunderne", siger han.
Søren Olesen benytter kun få hjælpemidler - såsom skydelære og multitester med talesyntese - ellers er det "Fingerspitzgefühl", mens den personlige assistent bl.a. bruges til at læse instruktioner og motornumre med henblik på bestilling af reservedele.
Som man kan forvente af en selvstændig, er Søren meget træt af "det administrative bøvl": "Postbudet slæber bjerge af papir fra AF, toldvæsenet, dataløn og mange andre steder. Den slags burde kommunen kunne ordne for sådan en lille virksomhed", siger han, og når lige at fortælle en kunde i telefonen, at en kilerem er i restordre, inden fingrene atter ryger ned i nærmeste motor.
Billedtekst:
Hvis man er nervøs for at komme til skade, mens man reparerer sin motorsav, kan man bede Søren Olesen om at klare reparationen. Søren er blind men ekspert i at reparere småmaskiner. (Foto: Finn Folsted).
Dansk Blindesamfund formidler kontakten mellem mennesker med mislyde i tangenterne og den lokale blinde eller svagsynede pianostemmer.
"1. klasses pianostemmer anvises". På alle dage, undtagen søndage, kan man se denne annoncetekst efterfulgt af Dansk Blindesamfunds telefonnummer i Berlingske Tidende. Alle, der ringer, får nummeret til den nærmeste pianostemmer, der så kommer forbi og sørger for, at tonen igen bliver den rigtige.
I fremtiden vil der på Dansk Blindesamfunds hjemmeside www.dkblind.dk endvidere komme en liste over samtlige blinde og svagsynede pianostemmere, hvor man så selv kan finde den nærmeste.
"Der er nok at lave som pianostemmer", siger Henrik Olsen, som er pianostemmer i København.
Henrik Olsen blev uddannet på pianostemmerskolen på Instituttet for Blinde og Svagsynede i 1982 og begyndte at arbejde som pianostemmer. I 1988 fik Henrik Olsen job i teknikken på Roskilde Dampradio, men i 1996 vendte han så småt tilbage til sit gamle fag som pianostemmer.
Siden maj 1999 har Henrik Olsen, der er blind, stemt klaverer på fuld tid. "Det er vigtigt, at vi leverer et så perfekt stykke arbejde som overhovedet muligt, for inden for dette fag er konkurrencen meget hård ", siger han.
"Jeg fandt hurtigt under min uddannelse ud af, at det med at reparere klaverer ikke var noget for mig", fortsætter Henrik Olsen, der derfor er blevet specialist i selve stemme-arbejdet. Andre pianostemmere har i løbet af uddannelsen valgt at lære at udføre mindre reparationer.
Uddannelsen tager tre et halvt år og henvender sig især til blinde og svagsynede. Pianostemmerfaget har da også i Danmark en lang tradition for at beskæftige netop synshandicappede.
En af de nuværende svagsynede elever på pianostemmerskolen, Franziska Bang har skrevet en artikel om en pianostemmerkongres i Italien. Den kan du læse på de næste sider.
Billedtekst:
Pianostemmeren kan med det samme høre, om han skal finindstille klangene med stemmenøglen. (Foto: Peter Hauerbach).
Danske pianostemmere er noget særligt!
Danmark er det eneste land i Europa, der har en pianostemmer-uddannelse for synshandicappede. Det kunne 3 repræsentanter for pianostemmerskolen på Instituttet for Blinde og Svagsynede konstatere efter en pianostemmerkongres i Italien, hvor de mødtes med pianointeresserede fra hele verden.
Af Franziska Bang
Ved hjælp af legater fra Dansk Blindesamfund kunne piano-stemmer-eleverne Claus Jensen og Franziska Bang og pianostemmerskolens leder, Bjarne R. Knudsen deltage i kongressen Europiano 2000 i Italien. Franziska Bang er svagsynet. Her følger hendes beretning om rejsen.
Den 28. maj fløj vi til Milano. Turen gik så videre i bus 6 timer op til Cavalese i den sydtyrolske dal, Valle de Firme, som betyder plantedalen. Denne dal er kendt for sit fine resonans-træ, der anvendes til bl.a. Stradivarius-violinen, celloer og guitarer og til nogle af verdens mest kendte klaverer og flygler. Dalen er også kendt for sit vidunderlige skiterræn og fine vandreområder.
Vores hotel lå 1000 m. over havet med udsigt til sneklædte bjerge, og bare dette var hele rejsen værd. Men det var nu ikke meget vi fik set til hotellet udover som spisested og logi.
Programmet for kongressen var nemlig fuldt skemalagt fra tidligt til sent. Det meste gang foregik i løb, og de såkaldte pauser foregik med at vente på maden eller at transportere os til og fra hotellet og kongrescentret.
Programmet for pianokongressen var arrangeret således, at vi tilbragte for- og eftermiddagene med såkaldte tekniske seminarer - forelæsninger af klaverkonstruktører fra hele verden - og aftenerne med koncertarrangementer.
Det første flygel.
Et af de mere letfordøjelige emner var samtidig også grunden til, at vi netop var samlet i Italien. Vi fejrer nemlig i år flygelets 300 års jubilæum. Det var italieneren Bartolomeo Cristofori, der i år 1700 konstruerede det første flygel, hvor strengene blev slået an med hamre.
Ganske vist var hammerhovederne dengang betrukket med skind og alle lige store - i modsætning til nutidens filtbetrukne og uligt store hammerhoveder. Men selve mekanikkens system og idé blev født af Cristofori.
På kongressen var der opstillet en kopi af et af Cristoforis instrumenter fra 1726, som vi så alle kunne beskue og spille på. En af aftenkoncerterne var på dette fine instrument.
Det var først langt ind i 1700-tallet, at man anerkendte dette "hårdtslående" instrument. Folk var jo vant til at lytte på cembaloets sprøde klang. Cembaloet knipses og kan derfor ikke styres i klangstyrke - det kunne man med Cristoforis slående system, som man så derfor også kaldte et pianoforte, som betyder svagt og kraftigt.
Først i 1823 opfandt franskmanden Sebastien Erard den repetitionsmekanik som vi kender i dag. Denne opfindelse er den eneste store forandring siden 1700.
Pris: 1 million.
Aftenkoncerterne var meget forskelligartede. Lige fra korsang over brassband til klassiske koncerter med store orkestre og solister.
En af dagene var vi på udflugt til Faziolis flygelfabrik udenfor Venedig. Det var dejligt at se, hvordan nogle af verdens bedste instrumenter bliver fremstillet helt efter gamle håndværkstraditioner.
Flygelproduktionen foregår side om side med produktion af computerborde og reoler. Disse utroligt smukt gennemførte instrumenter koster mellem en halv og en hel million kroner. Faziolis fabrik bruger naturligvis træ fra Valle de Firme til sine resonans-bunde.
Drøm om fælles nordisk skole.
Det allerbedste ved vores rejse var naturligvis møderne med andre klaverstemmere fra hele verden. Vi er blevet meget overraskede over, at Danmark faktisk er det eneste land i Europa, hvor der findes en uddannelse til klaverstemmer for synshandicappede.
Vi traf en blind pianostemmer fra Tyskland, uddannet i Kina, og en blind pianostemmer fra Schweiz. Daniel hed han. Han havde lært pianostemmerfaget som helt ung i en butik og havde siden da siddet på samme sted og stemt i 24 år. Daniel udtrykte stort behov for at komme ud og træffe andre i hans situation og videreuddanne sig.
Vi er glade for at have fået tæt kontakt med bl.a. lærere fra skolerne i Norge og Sverige. Vi håber på at kunne få et frugtbart samarbejde om uddannelserne i Norden. Drømmen om at lægge en fælles nordisk skole for blinde og svagsynede klaverstemmere på Blindeinstituttet i København er opstået!
Med denne artikel vil vi gerne slå et slag for vores vidunderlige fag, som desuden er et af de ældste blindeerhverv i Danmark. Tak til Dansk Blindesamfund for den økonomiske støtte.
Billedtekst 1-3:
1: Fra venstre pianostemmer-eleverne Claus Jensen og Franziska Bang og pianostemmerskolens leder, Bjarne R. Knudsen med milanesiske bygninger i baggrunden. Franzisca har selv taget billedet i et spejlvindue.
2: Et kik ind i pianofortets mekanik. Cristofori konstruerede i år 1700 det første flygel, hvor strengene blev slået an med hamre.
3: Kopi af italieneren Bartolomeo Cristoforis pianoforte fra 1726.
Hvor mange blinde og svagsynede arbejder?
Dansk Blindesamfund har foretaget en omfattende undersøgelse af beskæftigelsessituationen for alle medlemmer mellem 18 og 60 år. Ingen af disse har et syn, der er bedre end 10% af det normale. Nogle foreløbige resultater præsenteres her.
Jan Fristrup
Målet for undersøgelsen var at få sikker viden om blinde og svagsynedes beskæftigelsessituation. I princippet ville vi gerne vide noget om alle, og vi nåede 96% ved at kombinere eksisterende viden med over 700 telefoninterview. På opgørelsestidspunktet var der 2.461 medlemmer i aldersgruppen.
Det står sløjt til.
Som tabellen viser, står det sløjt til med beskæftigelsen. Tager man alle former for beskæftigelse med - uanset vilkår - er 22,4% i job, men kun 10,1% har et job på almindelige vilkår som primær forsørgelseskilde. Hele 74,3% får førtidspension.
Sådan ser virkeligheden ud, og det kan konstateres, at beskæftigelsessituationen for blinde og svagsynede i dag er meget dårligere, end det fremgik af en spørgeskemaundersøgelse, foretaget af Dansk Blindesamfund i 1995.
Det samlede resultat dækker over store udsving. Således er beskæftigelse på almindelige vilkår oppe på 12,5% for mænd men kun 7,2% for kvinder. Hvad angår fleksjob er kun to kvinder i fleksjob mod 25 mænd.
Andre forskelle optræder mellem de 23 kredse, som Dansk Blindesamfund har inddelt landet i. Kredsene er meget forskellige i størrelse med 25 medlemmer mellem 18 og 60 år i den mindste og 228 i den største. Andelen af beskæftigede på almindelige vilkår varierer i kredsene fra 2% til 21,1%. Den samlede beskæftigelse varierer fra 14,5% til 34,5%. Pensionisternes andel varierer mellem 53% og 88,3%.
Hvilke typer job?
En gennemgang af de personer, der er ansat på almindelige vilkår, viser at telefonistjobbet stadig er det mest udbredte med over 20 ansættelser, tæt fulgt af IT-området. Derefter er der et spring til kontorassistent, organist, socialrådgiver, fysioterapeut, pædagog, blindekonsulent og lærer, hvor der er mellem 8 og 13 ansættelser. Tilsammen udgør disse 9 jobområder halvdelen af alle ansat på almindelige vilkår.
Listen indeholder udelukkende typiske, gammelkendte "blindejob", bortset fra IT-området, og det tyder på, at det ikke indenfor de senere år er lykkedes at finde nye beskæftigelsesmuligheder for blinde og svagsynede.
Dette resultat stemmer helt overens med en analyse af den indsats, som Instituttet for Blinde og Svagsynede har gjort for at få synshandicappede i arbejde. Her er de traditionelle jobområder også i overvægt. Således udgør telefonisterhvervet alene 26% af samtlige ansættelser, som Instituttet har medvirket til over en 15-årig periode.
Ser man derimod på indsatsen omkring arbejdsfastholdelse, er der en langt større spredning på jobtyper. Men i disse tilfælde skal man heller ikke prøve at finde et velegnet job, men derimod forsøge at fastholde den synshandicappede i et eksisterende job, som den pågældende har bestridt, inden der opstod synsproblemer.
Hvordan får vi flere i arbejde?
Noget kunne tyde på, at vanetænkning er udbredt både hos rådgivere og blinde og svagsynede. Resultaterne vedrørende arbejdsfastholdelse fra Erhvervsservice for Synshandicappede på Instituttet for Blinde og Svagsynede viser, at det er muligt at klare langt flere forskellige jobtyper.
Problemet er at få foden indenfor og at overbevise arbejdsgiveren om, at man er kompetent til jobbet. Når fastholdelse lykkes, skyldes det, at den pågældende besidder ressourcer, som virksomheden har behov for, og så betyder det nedsatte syn åbenbart mindre.
Derfor er der behov for en bedre udnyttelse af f.eks. isbryderordning, arbejdsprøvning og særligt tilrettelagt jobtræning, og også et behov for at forbedre disse ordninger og øge kendskabet til dem på alle niveauer, men især blandt rådgivere og sagsbehandlere.
Antallet af blinde og svagsynede med job er alt for lavt. Ikke dermed sagt at alle har fået pension på et forkert grundlag, for mange er så svært traumatiserede af synsnedsættelsen, at arbejde ikke er relevant. Desuden har mange andre handicap, som besværliggør situationen yderligere. Men for den gruppe, der kan og ønsker at finde job, må der skabes flere muligheder. Og den gruppe er større end de 22,4%, der har job i dag!
Nedenstående er en oversigt over synshandicappedes beskæftigelsessituation. Oversigten er opdelt på følgende måde: beskæftigelsesart herefter antallet og til sidst procenttallet af alle.
Ansat på almindelige vilkår 249 10,1
Fleksjob 27 1,1
Førtidspension + skånejob 142 5,8
Førtidspension + ansat på almindelige vilkår 134 5,4
Førtidspension 1553 63,1
Uddannelse 127 5,2
Andet 66 2,7
Ingen viden om status 163 6,6
Alle 2461 100
Billedtekst:
"Der må skabes flere muligheder for den gruppe af blinde og svagsynede, der kan og ønsker at finde job. Og den gruppe er større end de 22,4%, der har job i dag!" Det skriver projektleder i Dansk Blindesamfund, Jan Fristrup. (Foto: Mogens Laier).
Telefonisterhvervet er stadig det mest udbredte blandt blinde og svagsynede. (Foto: Peter Hauerbach).
Én af de måder, blinde kan forsøge at få andre til bedre at forstå deres situation i trafikken, er at udstyre dem med bind for øjnene eller invitere dem på en bustur med tildækkede ruder. Det er derfor to af virkemidlerne ved arrangementerne over hele landet på Den Hvide Stoks Dag.
Den 15. oktober markerer blinde og svagsynede Den Hvide Stoks Dag - ikke blot herhjemme men også i mange andre lande. Denne dag sætter Dansk Blindesamfunds lokale afdelinger igen fokus på synshandicappedes tilgængelighedsproblemer og fortsætter lanceringen af færdselsmærket for blinde og svagsynede: Manden med den hvide stok.
Afdelingerne i hovedstaden har i år slået sig sammen under mottoet "Lær din by at kende uden at se den". Københavnerafdelingerne arrangerer en rundtur for seende i dobbelt-dækker-bus. Seende kommer til at opleve de seværdigheder, som passeres undervejs, kun ved guidens hjælp, idet vinduerne på bussens øverste etage dækkes til.
I og omkring bussen uddeler medlemmer af Dansk Blindesamfund oplysende materialer og fortæller om egne oplevelser i byen.
Mellem blomsterkummer, skilte og tøjstativer.
I det nordsjællandske er det ikke en bus men en hestevogn, der bliver transportmidlet. Planen er at samle borgmestrene og socialudvalgsformændene fra Ølstykke og Stenløse kommuner op på Ølstykke Station og herefter køre dem til det lokale indkøbscenter, Stenløsecentret.
"Lokalpolitikerne har endnu ikke takket ja til invitationen, men det håber vi stærkt på, at de gør", siger informatør for Dansk Blindesamfund i Frederiksborg Amt, Lillian Olsen.
I centret får hestene lov at give en tur til børn, der møder op, mens de kommunale beslutningstagere får dækket deres øjne til. Politikerne skal nemlig på egen krop prøve, hvordan det er som synshandicappet at skulle færdes i indkøbscentret mellem blomsterkummer, skilte og tøjstativer.
De blinde og svagsynede skal nok - sammen med den tilstedeværende mobilityinstruktør - tilbyde en hjælpende hånd, men håber så til gengæld på, at centret fremover bliver indrettet på en måde, der i højere grad tager hensyn til blinde og svagsynede.
Hvor bliver forbedringerne af?
I Hjørring i Nordjylland vil de lokale blinde og svagsynede invitere på kaffe og samle de samme politikere og embedsmænd, som var til arrangementet på Den Hvide Stoks Dag sidste år.
Dengang blev der talt om gadeindretning og fælder for blinde i trafikken. "Vi har en båndoptagelse fra sidste år, hvoraf det fremgår, at de ansvarlige lovede at forbedre f.eks. et fodgængerfelt, der er lavet forkert", siger informatør Aage Michelsen.
"De lovede også at tage sig af et problem med en bom på en gangsti i byens centrum. Men bommen er stadig placeret på en måde, så den kan ramme en blind lige i ansigtet, når vedkommende f.eks. er på vej til dyreklinikken med sin førerhund." Jo, der skal nok blive noget at tale om i Hjørring.
I Aalborg er det tilgængeligheden på byens torve og pladser, der bliver testet.
Blindsmagning på menuen.
"I Ribe Amt inviteres borgmestrene og en udvalgsformand fra hver kommune på en middag, som skal indtages i et bælgmørkt lokale", fortæller informatør Rikke Nielsen.
OBS-forretningen i Randers har også blindsmagning på menuen. Her opfordres kunderne til med maske for øjnene at smage og gætte på forskellige madvarer.
Mange andre steder rundt i landet er der tilsvarende arrangementer og udstillinger og debatmøder om, hvordan synshandicappede bedre kan komme omkring og om tilgængelighed i mere bred forstand.
Digitale køsystemer og utilgængelige automater.
Nogle af de tilgængelighedsproblemer, som også bliver taget op på Den Hvide Stoks Dag, er kommet til i samme takt som indførelsen af digitale køsystemer, automatbetjening mv. på togstationer, posthuse, apoteker og i banker.
Der er igennem årene opsat pengeautomater, som ikke kan betjenes af synshandicappede, bemandingen på stationer er erstattet med automater, og togpersonalet er også rationaliseret bort på nogle baner. Samtidig med, at der er kommet selvbetjeningsautomater, er der flere steder indført gebyr for personlig betjening.
"Indtil videre har hverken banker, Post Danmark, DSB, apotekerne eller andre, der har indført digitale køsystemer, været indstillet på at løse problemerne herved gennem etablering af digitale køsystemer med syntetisk tale", siger formand for Dansk Blindesamfund, Poul Lüneborg.
Det har man ellers med en vis succes gjort i Sverige.
"Samme ufleksible holdning har pengeinstitutterne udvist overfor vort ønske om at få opstillet pengeautomater, som kan betjenes af blinde og svagsynede - til trods for at sådanne automater er udviklet i USA og allerede bruges i Sverige".
"Vi har ellers igennem det meste af 90erne haft en ganske omfattende kontakt om de nævnte problemer med både apotekerne, Post Danmark, DSB, pengeinstitutterne, Finansrådet og forbrugerombudsmanden", slutter Poul Lüneborg.
Lanceringen af færdselsmærket med manden med den hvide stok fortsætter. Derfor vil man omkring Den Hvide Stoks Dag kunne se OBS-spottet om mærket i tv, og på godt 100 udvalgte apoteker kunne få postkort, der fortæller om færdselsmærket.
Billedtekst:
Postkort med dette motiv vil ligge på godt 100 apoteker omkring Den Hvide Stoks Dag.
Dansk Blindesamfunds fire-årige arbejdsmarkedsprojekt afsluttes med stor erhvervskonference med overskriften: Giver det rummelige arbejdsmarked plads til blinde og svagsynede?
Den 1. november sætter Dansk Blindesamfund kronen på værket med en erhvervskonference for 100 indbudte gæster. Blandt de indbudte er: Arbejdsministeriet, Socialministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, LO, DA, Det Sociale Råd, AFs handicapkonsulenter, synsfaglige rådgivere samt en række af Dansk Blindesamfunds egne tillidsfolk.
På konferencen, som ledes af Dansk Blindesamfunds landsformand, Poul Lüneborg, præsenteres projektets resultater af projektleder Jan Fristrup.
De øvrige oplægsholdere bliver formand for Det Centrale Handicapråd, Palle Simonsen, arbejdsmarkedsforsker Flemming Ipsen, Aalborg Universitet, sekretariatschef Henrik Brandt, Udviklingscenter for beskæftigelse på særlige vilkår, konsulent Mette Raun, LO, og arbejdsmarkedskonsulent Nikolaj Bøgh, DA. Dagen afsluttes med en paneldebat, hvor også landsformand Poul Lüneborg deltager.
På konferencen vil blinde og svagsynedes muligheder på det fremtidige arbejdsmarked blive diskuteret med baggrund i arbejdsmarkedsprojektets resultater, som viser at der er behov for en anderledes og mere målrettet indsats, hvis flere blinde og svagsynede skal opnå beskæftigelse.
Kredsen af inviterede er bred ud fra en erkendelse af, at synsfaglig viden alene ikke skaber beskæftigelse, men at andre, der har en indflydelse på beskæftigelsesmulighederne, også må inddrages og bibringes en forståelse for blinde og svagsynedes problemer.
Dansk Blindesamfund tror, at konferencen kan være et skridt på vejen til at skabe bedre muligheder på arbejdsmarkedet for blinde og svagsynede, således at synshandicappede også kan blive en del af det rummelige arbejdsmarked.
Konferencen afholdes på Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter, Fuglsangcentret i Fredericia.
Billedtekst:
Palle Simonsen, formand for Det Centrale Handicapråd, er blandt oplægsholderne.