BLINDESAGEN juni 2000
Udgivet af Dansk Blindesamfund
Thoravej 35, 2400 København NV.
Telefon: 38 14 88 44, Telefax: 38 14 88 00
E-mail: info@dkblind.dk
Hjemmeside www.dkblind.dk
Giro 3 00 22 17
Redaktion: Jan Wium, Poul Lüneborg (ansvarsh. over for presseloven)
Sekretær: Jette List
Produktion: K. Rosendahls Bogtrykkeri
Ekspedition: Dansk Blindesamfund
Oplag: 2.800
Blindesagen udsendes 10 gange om året. Bladet tilstiles de politiske partier, de sociale myndigheder og embedsmænd i stat, amter og kommuner samt pressens sociale og/eller læge-medarbejdere. Hele artikler eller afsnit af disse må gerne benyttes i andre publikationer, men kun mod kildeangivelse.
Indlæg og manuskripter er velkomne, men redaktionen forbeholder sig ret til forkortelser og udvælgelse. Tilsendte manuskripter, der ikke kan forventes returnerede, kan hvis det ønskes offentliggøres under mørke, men forfatterens navn og adresse må gøres redaktionen bekendt.
Protektor for Dansk Blindesamfund: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra
STØT SOLGAVEN På giro 640-0337 eller giv et bidrag på 50 kr. ved at ringe på telefon 90 23 46 46
Leder: Er der plads til blinde på arbejdsmarkedet?
"Der er altid arbejde nok til dem der vil arbejde", fastslår Niels Hausgaard i en af sine sange.
Igennem mere end 89 år har blinde og stærkt svagsynede efter stiftelsen af Dansk Blindesamfund gjort sig tanker om, hvorledes deres beskæftigelsessituation kan forbedres.
Den første lovgivning til støtte for blinde i 1914 tog sit udgangspunkt i konstateringen af, at det store flertal af blinde og stærkt svagsynede ikke fuldt ud kunne forsørge sig selv gennem erhvervsarbejde.
Det var derfor nødvendigt at supplere indtægterne herved med økonomisk støtte fra samfundet. Dette udgangspunkt er tilsyneladende uændret efter de mange års utrættelige indsats på området, hvor vi i dag kan konstatere, at mindre end 20% af blinde og stærkt svagsynede i alderen 18-60 år har almindeligt erhvervsarbejde eller beskyttet beskæftigelse.
Såfremt det 21. århundrede på afgørende måde skal ændre ved dette forhold, skal der altså gøres en særlig indsats overfor mennesker med et alvorligt synshandicap.
Den kommunale revalideringsmedarbejder har mulighed for at trække på en række eksperter, herunder Instituttet for Blinde og Svagsynede, men kan ikke magte opgaven. Det har erfaringerne siden vi fik bistandsloven i 1976 vist.
Århus Amtskommunes 4-årige projekt på området har imidlertid demonstreret, at visse resultater kan opnås, når der iværksættes en målrettet, koordineret indsats af medarbejdere, der specifikt har denne arbejdsopgave. Det er en helt afgørende erfaring, som bør medinddrages, når landets øvrige amtskommuner skal overveje deres indsats, og når folketinget skal formulere kravene til en ny førtidspensionslovgivning.
Poul Lüneborg
Udviklingshæmmede bør have krav på øjenundersøgelser
Ny undersøgelse viser overraskende mange synsproblemer hos udviklingshæmmede. Professor Mette Warburg og Dansk Blindesamfund opfordrer til regelmæssige øjenundersøgelser af udviklingshæmmede, så de kan tilbydes operationer eller hjælpemidler, og personalet hvor de bor kan tage hensyn til et eventuelt synshandicap.
Første spadestik er taget til en omfattende udvidelse af Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter, Fuglsangcenteret i Fredericia. Nybyggeriet giver bedre forhold for undervisningen på centeret og et helt nyt indgangsparti.
Ved en konference den 7. juni på MarselisborgCentret præsenteredes Århus Amts bud på løsningen af synshandicappedes beskæftigelsesproblemer. Hvis indsatsen er hurtig, smidig og velkoordineret kan det lade sig gøre! Peter Darre på billedet mener, at det er Projekt Handleplans fortjeneste, at han ikke er på pension.
Forside:
Tandemcykler, god stemning og smil på læben foran Højstrupskolen i Odense, hvor Dansk Blindesamfunds traditionsrige Solgaveløb i år havde startområde. (Foto: Michael M. Carlsen). Tekst: Jan Wium
Læs i øvrigt:
Leder: Er der plads til blinde på arbejdsmarkedet?
Hjælp til at få eller beholde et job
Udviklingshæmmede bør have krav på øjenundersøgelser
Ny undersøgelse viser overraskende mange synsproblemer hos udviklingshæmmede. Professor Mette Warburg og Dansk Blindesamfund opfordrer til regelmæssige øjenundersøgelser af udviklingshæmmede, så de kan tilbydes operationer eller hjælpemidler, og personalet hvor de bor kan tage hensyn til et eventuelt synshandicap.
Mette Warburgs seneste undersøgelse af synsnedsættelse hos voksne udviklingshæmmede i Nordjyllands Amt viser på den mest uhyggelige måde, hvor vigtig en kontrol af synet og øjnene er. Hun screenede samtlige udviklingshæmmede voksne, og fandt at 50% enten havde problemer med at se på afstand eller på nært hold eller begge dele.
"Selvom omkring 1/3 havde briller, anbefalede jeg nye briller til 23% af samtlige undersøgte", siger Mette Warburg. "Det var naturligvis ikke alle med objektivt brillebehov, som personalet og jeg mente kunne have udbytte af briller, og jeg gav naturligvis kun en brillerecept til dem, som kunne bruge briller."
Flere af de personer, der allerede havde briller, skulle have ny styrke, ganske som alle andre mennesker over 45 år skal have nye briller med mellemrum.
Næsten 10% "socialt blinde"
Et objektivt brillebehov var til stede hos i alt 29%, men derudover havde 22% så alvorlige øjensygdomme, at deres syn falder under den grænse, vi normalt kalder svagsynethed, og næsten 10% havde en synsnedsættelse svarende til eller mindre end kriterierne for betegnelsen "social blindhed", hvilket er optagelsesbetingelsen i Dansk Blindesamfund.
Nogle af disse mennesker kunne opereres, i andre tilfælde var der ingen behandling, bortset fra vigtigheden af at hele personalet i de amtslige tilbud var orienteret om synsnedsættelsen og passende pædagogiske, sociale og praktiske forhold indrettet derefter.
"Jeg tror ikke, at forholdene i Nordjyllands Amt afviger væsentligt fra andre amter ? bortset fra Københavns Amt, hvor der har været en specialøjenklinik for udviklingshæmmede siden 1967."
Anbefaler regelmæssige undersøgelser
Mette Warburg opfordrer både Landsforeningen LEV og Dansk Blindesamfund til at stille krav om, at der gennemføres en struktur, der går ud på, at hvis en voksen udviklingshæmmet bor i en amtslig eller kommunal boenhed, et pensionat, et bofællesskab eller lignende, er der et krav til personalet om at forebyggende øjenundersøgelser hvert femte år skal tilbydes den voksne fra 30års alderen.
Et tilsvarende tilbud om øjenundersøgelse bør gives til børn når udviklingshæmning opdages, og når barnet kommer i vuggestue, i børnehave, i skole, forlader skolen, og når den udviklingshæmmede som ung flytter ind i en af de amtslige eller kommunale boliger.
"Der er faktisk ingen forskel på dette forslag, og den forventning alle har til at også mennesker med udviklingshæmning får forebyggende tandpleje med faste mellemrum", understreger Mette Warburg.
Serviceloven forpligter
"I Dansk Blindesamfund tager vi naturligvis gerne denne udfordring op", siger landsformand Poul Lüneborg.
"Vi forventer, at amtskommunernes forpligtelser efter serviceloven om specialrådgivning, udmåling og bevilling af optiske hjælpemidler til mennesker med varig synsnedsættelse også bliver en realitet for gruppen af psykisk udviklingshæmmede med synshandicap."
"Endvidere forventer vi i Dansk Blindesamfund, at alle amtskommuner i de kommende år gennem deres indsats bidrager til at kortlægge antallet af mennesker i denne gruppe, på samme måde som man har gjort i Nordjyllands Amtskommune. Det vil være et væsentligt bidrag til kortlægningen af det totale antal mennesker med synshandicap i Danmark ? en sag som har været omtalt i Blindesagen, senest i blad nr. 4, april 2000", slutter Poul Lüneborg.
Billedtekst: Mette Warburg anbefaler, at voksne udviklingshæmmede tilbydes øjenundersøgelser hvert femte år...
Billedtekst: ...og at udviklingshæmmede børn tilbydes øjenundersøgelser lige så snart udviklingshæmningen opdages, når barnet begynder i vuggestue, børnehave og skole samt når skolen forlades, og når den unge flytter ind i en amtslig eller kommunal bolig. (Fotos: Lis Hammild/LEV).
Første spadestik er taget til en omfattende udvidelse af Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter, Fuglsangcenteret.
Det prisbelønnede byggeri i Fredericia er både arkitektonisk indbydende og let at orientere sig i for blinde og svagsynede. Fuglsangcenteret blev bygget i 1989 og i 1992 udvidet med knap 600 kvadratmeter.
"Da vi i sin tid tog Fuglsangcenteret i brug var det vores drøm, at Fuglsangcenteret skulle blive et kraftcenter for blinde og svagsynede i Danmark", sagde landsformand Poul Lüneborg i sin tale i forbindelse med det officielle 1. spadestik.
"Centeret skulle være et sted, hvor man som synshandicappet kunne prøve at realisere sine drømme, at få løst nogle af sine problemer, at få ny energi i tilværelsen. De mål er igennem de godt 10 år så rigeligt blevet nået."
"For at sikre, at Fuglsangcenteret også i fremtiden kan være et kraftcenter for Dansk Blindesamfund, har hovedbestyrelsen besluttet udvidelsen. Centeret får ikke plads til flere gæster, men det er vores forhåbning, at det gennem udvidelsen kan leve op til de forventninger, brugerne har til det B i det mindste i det kommende tiår", fastslog Dansk Blindesamfunds formand, før han stak spaden i jorden for kort efter at række den videre til byggeudvalgets formand, Bente Pedersen, der tog spadestik nummer to.
Udvidelsen skal give flere grupperum til brug for undervisning. Men nybyggeriet betyder også et helt nyt indgangsparti og nye kontorlokaler. Dér, hvor nogle af de gamle kontorlokaler lå, skal nu indrettes en hyggelig café med bistro-miljø. Byggeriet er afsluttet december 2000.
Båndoptagelse ved det officielle 1. spadestik: Tage Poulsen.
Billedtekst: Poul Lüneborg tager på Dansk Blindesamfunds 89 års fødselsdag, den 8. juni 2000 det første spadestik til det nye byggeri. (Foto: Christian Asbøl).
Hjælp til at få eller beholde et job
Gennem 4 år har der kørt et projekt om arbejdsfastholdelse og arbejdsintegration af blinde og svagsynede i Århus Amt. Projektet er henvendt til mennesker med nedsat syn, der enten er arbejdsløse eller i fare for at miste jobbet.
Den ene del af projektet har overskriften "Arbejdsfastholdelse". Herigennem tilbydes rådgivning til synshandicappede i job, deres kolleger og ledelse. Rådgivningen har som mål at sikre, at jobbet bevares. Løsningerne i den forbindelse kan f.eks. være:
omlægning af jobfunktion
langsom start efter sygdom, evt. deltidsarbejde i en periode
anskaffelse af hjælpemidler og arbejdsredskaber
ny indretning af arbejdsplads
efteruddannelse i nye færdigheder
38 ud af 66 synshandicappede har fået en individuelt tilrettelagt rådgivning til at fastholde deres beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Overblik over mulighederne
Den anden del af projektet har overskriften "Arbejdsintegration". Hensigten hermed er dels at etablere et overblik over muligheder, rettigheder og pligter, man som blind eller svagsynet har, når det handler om at komme i job, og dels at få alle involverede til at arbejde sammen, så den enkelte synshandicappede kun skal henvende sig ét sted og ikke behøver at rende fra Herodes til Pilatus uden at kunne få et konkret svar.
Projektet er etableret i et samarbejde mellem disse institutioner i Århus Amt: Synscentralen, RevaCenter Århus Nord, Virksomhedsservice, Voksenpsykologisk Kontor samt Arbejdsformidlingens handicapkonsulent.
49 af 85 synshandicappede har modtaget længerevarende, koordineret rådgivning og sagsbehandling til opnåelse af beskæftigelse.
Læs mere om projektet i artiklerne på de følgende sider.
Billedtekst:
Projektet om synshandicap og arbejdsmarked i Århus Amt blev diskuteret
på en konference i Århus den 7. juni. (Fotos s. 7-11: Mogens
Laier).
Projekt Handleplan viser en vej
Ved en konference den 7. juni på MarselisborgCentret præsenteredes Århus Amts bud på løsningen af synshandicappedes beskæftigelsesproblemer. Hvis indsatsen er hurtig, smidig og velkoordineret kan det lade sig gøre!
Af projektleder Jan Fristrup, Dansk Blindesamfund
Cirka et halvt hundrede særligt indbudte nøglepersoner fra amter, kommuner og Dansk Blindesamfund deltog i konferencen med titlen "Bryd grænser ? Giv blinde og svagsynede personer en plads på arbejdsmarkedet". Det blev en spændende præsentation, hvor der var ros til arrangørerne for at sætte "kød og blod" på projektarbejdet, og hvor der syntes at være en bred forståelse for, at en forbedring af synshandicappedes beskæftigelsessituation kræver en ganske særlig indsats.
Hvis det skal lykkes
I gennemgangen af projektforløbet kom projektkoordinator Ann Tversted, RevaCenter Århus Nord og synskoordinator Lene Sørensen fra Synscentralen i Århus Amt ind på nogle væsentlige forudsætninger for succes:
Der kræves en hurtig og effektiv indsats fra det offentliges side.
Der kræves smidig og enkel organisering af indsatsen.
Kontinuitet og koordinering af aktørerne er nødvendig.
Individuelt tilrettelagte forløb er bedre end fælles kursusforløb.
Brugeren skal følges af samme kontaktperson i hele forløbet.
Samtidig fremhævede begge den store betydning, som det tværfaglige arbejde havde haft. De mente, at det havde været en forudsætning for succes, at den enkelte var blevet mødt med såvel en synsfaglig som en revalideringsfaglig ekspertise, og at denne indsats var velkoordineret.
"Det drejer sig egentlig bare om at finde den relevante faglige ekspertise i hver enkelt sag og så få dem til at arbejde sammen. Mere indviklet er det faktisk ikke", som Lene Sørensen udtrykte det.
Kød og blod
Herefter fulgte to "kød-og-blod-cases", der beskrev henholdsvis arbejdsfastholdelse og arbejdsintegration.
Peter Darre, der er ansat som assurandør i Danica i et fleksjob, og Zoran Bosic, som p.t. er i jobtræning/praktik på Silkeborg Centralsygehus i håbet om at sikre sig adgang til uddannelsen som fysioterapeut, var begge flankeret af nogle af de mange eksperter, som de havde haft kontakt med.
Panelet illustrerede tydeligt den risiko for at skulle præstere "et hækkeløb mellem eksperter", som sekretariatschef Kurt Møller, MarselisborgCentret nævnte i sin velkomst.
De to forløb blev bl.a. belyst af arbejdsgiveren, arbejdskollegaen, den kommunale sagsbehandler, studievejlederen, AF-handicapkonsulenten, synskoordinatoren og revalideringskonsulenten.
I begge sager fremhævedes den betydelige koordinerende og hurtige indsats, som var ydet fra projektets side.
Peter Darre nævnte bl.a., at det var projektets fortjeneste, at han ikke var endt på pension, og at man havde sørget for kontakt til forskellige sagsbehandlere, Arbejdsformidling og også psykolog, da der opstod kriser undervejs.
God støtte
Zoran Bosic havde fået god støtte til at finde en praktikplads, hvor arbejdsgiveren i første omgang var meget skeptisk, og projektet havde også støttet ham i at finde ud af, hvorledes man kunne påbegynde uddannelse til fysioterapeut i Århus, hvor synshandicappede normalt er henvist til skolen i København.
Zoran Bosic og Peter Darre lagde begge megen vægt på, at de var blevet støttet i den løsning, som de selv ønskede, med udgangspunkt i trygge og kendte rammer.
Begge havde desuden både fået bevilget og installeret relevante hjælpemidler hurtigt og modtaget den nødvendige oplæring.
Ildsjæle og forankring
I den efterfølgende debat berørte flere forankringsmulighederne. Projektet har fungeret godt takket være en kompetent indsats fra de ildsjæle, som projektet har været bemandet med, men man kunne nære betænkeligheder ved, om amterne ? skønt de nok havde opnået forståelse for at området skulle tilføres ressourcer ? ville kunne fremvise samme gode resultater, når der blev tale om almindelig drift og ikke længere projektstatus.
Med hensyn til opgavernes placering synes man fra amtslig side indstillet på at forsøge at løfte opgaven, men Poul Lüneborg, formand for Dansk Blindesamfund, pegede på, at ingen har formået at løfte opgaven, når det gælder personer uden et funktionelt syn, og at denne opgave er for stor til, at den alene kan løses på amtsligt plan.
Samarbejde skal prioriteres højt
Fra flere sider blev der peget på, at man skulle finde en model, hvor man fik afklaret opgavefordelingen mellem Instituttet for Blinde og Svagsynede og de amtslige tilbud, og at man samtidig skulle prioritere samarbejdet højt.
Samarbejdets betydning understreges også af Poul Lüneborg i evalueringen af projektet: "Jeg mener, at det er ødelæggende for synsområdet, hvis et amt som Århus Amt melder sig ud af fællesskabet og går solo. Det er området alt for lille til."
Alle debatdeltagerne var enige i det synspunkt, at det er vigtigt at have en tovholder med beslutningskompetence på det lokale plan. De fleste fandt, at tovholderen skulle være placeret i amtet, men der var ikke enighed om hvilken faglig baggrund, vedkommende skulle have.
Forstander for Synscentralen i Århus Amt, Hans Carl Matthiesen-Juhl afsluttede konferencen og takkede for den positive modtagelse, projektet havde fået. Han håbede, at andre ville videreudvikle på ideen, og sagde, at Synscentralen gerne ville være behjælpelig hermed.
Håndbog
Lene Sørensen har udarbejdet en håndbog med titlen: "Rehabiliteringsmodel til arbejdsfastholdelse og arbejdsintegration for personer med nedsat funktionsevne".
I bogen er den model, som er udviklet i projektet, beskrevet. Titlen skal vise, at der i rehabilitering lægges noget mere end blot revalidering, idet det er væsentligt for succes som følge af indsatsen, at en person fungerer i alle sammenhænge ? ikke blot i den arbejdsmæssige.
Transnationalt samarbejde
Transnationalt samarbejde er en forudsætning for at få del i EUÕs regionalfondsmidler. Forventningerne til samarbejdet var ikke store, men det viste sig glædeligvis, at det har givet megen inspiration og indsigt i, hvorledes man forsøger at løse problemerne i andre lande. Samarbejdspartnere fra England, Irland, Italien og Frankrig har deltaget i projektet.
Hvert land har afholdt en konference, og projektet præsenteredes samlet i november 1999 ved en konference i Paris. Der er i fællesskab udgivet en engelsksproget publikation med forslag til "best practice" med titlen: "Innovative European Employment Partnerships" og oprettet en hjemmeside med adressen www.aaa.dk/jobvision
Billedtekst: Jan Fristrup er leder af Dansk Blindesamfunds landsdækkende arbejdsmarkedsprojekt.
Billedtekst: Peter Darre mener, at det er projektet i Århus Amts fortjeneste, at han ikke er på pension.
Billedtekst: Peter Darre flankeret af bl.a. sin arbejdsgiver, den kommunale sagsbehandler, revalideringsmedarbejderen og synskonsulenten.
Fire års anstrengelser i tal
Hvordan er det gået de synshandicappede, der deltog i Projekt Handleplan i Århus Amt? Her præsenteres projektets resultater set i forhold til fordelingen af synsnedsættelser.
Henholdsvis 38 af 66 personer i projektdelen om arbejdsfastholdelse og 49 af 85 personer i projektdelen om arbejdsintegration har gennemgået individuelt tilrettelagte forløb. Det svarer i begge tilfælde til 58%.
Der har således ikke kunnet iværksættes sådanne forløb for 42%. Disse har i stedet modtaget rådgivning i form af samtaler, orientering om lovgivning, information om projektet, henvisning til andre instanser, eller de har benyttet sig af Synscentralens øvrige tilbud.
Få selvforsørgende
Vedrørende projektdelen om arbejdsintegration er det sådan, at én af seks helt blinde personer har opnået beskæftigelse på almindelige vilkår, mens det er sket for fem af 15 stærkt svagsynede og for kun tre af 17 svagsynede. Det svarer til 17% for blinde, 33% for stærkt svagsynede og 18% for svagsynede.
Når vi ser på arbejdsfastholdelsesdelen viser det sig, at det er lykkedes at fastholde de to blinde, der deltog i projektet, syv af 16 stærkt svagsynede og ni af 11 svagsynede på almindelige vilkår. Det svarer til, at kun 44% af de stærkt svagsynede fortsat er ansat på ordinære vilkår, mens det samme gælder for 82% af de svagsynede.
I begge projektdele fordeler resten sig på fleksjob, skånejob, jobtræning, revalidering, uddannelse og kurser.
Hvis målet er selvforsørgelse, er det lykkedes for ni af 85 (10,6%) i arbejdsintegration og 18 af 66 (27,3%) i arbejdsfastholdelse. Arbejdsfastholdelse lykkes således oftere, end det lykkes at opnå adgang til arbejdsmarkedet.
En erfaring, som også Erhvervsservice på Instituttet for Blinde og Svagsynede i København gennem årene har gjort sig.
Det kan bemærkes, at Dansk Blindesamfunds nyeste tal viser, at kun 10,1% af foreningens medlemmer i alderen 18-60 år er ansat på ordinære vilkår.
Svært for blinde
Resultaterne viser, at det er meget svært for blinde at opnå ansættelse på almindelige vilkår. At stærkt svagsynede skulle have lettere ved at komme i arbejde på ordinære vilkår end svagsynede forekommer mærkeligt, men en af forklaringerne kan måske være at flere (65%) er i gang med aktiviteter, der på sigt skal føre til job.
Når det gælder arbejdsfastholdelse ses det omvendte billede. Der er størst succes med at fastholde blinde og svagsynede, mens det kniber mere med de stærkt svagsynede.
Hertil skal bemærkes, at en stor del af de stærkt svagsynede er kommet i fleksjob (svarende til 83% af alle fleksjob i denne del af projektet). Der er ikke i evalueringsrapporten om Projekt Handleplan angivet mulige årsager til denne fordeling.
Jan Fristrup
Tallene i denne artikel er hentet fra evalueringsrapporten om Projekt Handleplan.
Aktivitetsniveau
Antal personer i Projekt Handleplan fordelt på synsnedsættelse
Første talkollone er "blinde", anden talkollone er "stærkt svagsynede", tredje talkollone er "svagsynede" og til sidst "ej opdateret".
Blinde Stærkt svagsynede Svagsynede Ej opdateret
Arbejdsfastholdelse 2 33 30 1
heraf individuelt forløb 2 23 13 ?
Arbejdsintegration 10 39 32 4
heraf individuelt forløb 8 20 21 -
Billedtekst: Formand Poul Lüneborg og projektleder Jan Fristrup repræsenterede Dansk Blindesamfund på konferencen på MarselisborgCentret, hvor Projekt Handleplan var på dagsordenen.
Den friske fynske natur dannede en grøn ramme om årets Solgaveløb. Det traditionsrige tandemløb for blinde og svagsynede blev den 20. maj 2000 kørt for 29. gang.
De sejeste af de 90 synshandicappede bagsmækkere bagest på tandemerne og de lige så mange seende piloter foran valgte den lange rute på 50 km. Andre syntes, at den kortere rute på 25 km. var rigeligt lang.
Deltagerne kom fra de godt og vel 30 tandemklubber, som findes i Dansk Blindesamfunds 23 afdelinger i hele landet. Mange kom langvejs fra, f.eks. var der store grupper fra både Brønderslev og Bornholm.
Tandemklubberne er meget forskellige hvad antal medlemmer angår, men de har tilfælles, at medlemmerne er meget aktive cyklister, der deltager i flere løb sæsonen igennem.
Klubberne skiftes til at arrangere Solgaveløbet, og i år var det Dansk Blindesamfunds Tandemklub Fyn, der stod som arrangør.
Formanden for Danmarks Cykelunion, Peder Pedersen bød velkommen og fyrede startskuddet af for begge ruter. Starten gik ved Højstrupskolen på Rismarksvej, hvor Odense Skoleorkester forinden havde spillet op og sørget for god stemning. Langs den nøje afmærkede rute stod hjemmeværnsfolk og dirigerede trafikken.
Det drejede sig ikke om at komme først i mål ? formålet med Solgaveløbet er først og fremmest at få lidt motion, nyde naturen og det sociale samvær.
Om aftenen var der fest og levende musik med det veloplagte orkester Hapela, der på trods af dagens anstrengelser på cyklerne fik tandemfolket ud at svinge benene på dansegulvet.
Solgaveløbet har sit navn fra Dansk Blindesamfunds årlige Solgaveindsamling, som løbet er med til at sætte fokus på.
Billedtekst: Formanden for Danmarks Cykelunion, Peder Pedersen bød velkommen og fyrede startskuddet af. (Fotos: Michael M. Carlsen).
Billedtekst: Solgaveløbet er heldigvis ikke mere alvorligt, end at man kan smile over en punktering.
25-årig spanier er den første blinde i Europa i det job
Af journalist Niels Levinsen
Hver dag kl. 13 præsenterer Nuria del Saz TV-avisen i Canal 2 Andalucia i Andalusien, en af Spaniens mest sete TV-kanaler.
Hun er den første blinde journalist i Europa, der oplæser en TV-avis. Som 13- årig blev Nuria del Saz ramt af en uhelbredelig sygdom i nethinden, der gjorde hende blind.
"Jeg havde kun en eneste drøm", siger hun. "Det var at blive TV-journalist. Og jeg ville ikke spare nogle anstrengelser for at blive det trods min blindhed".
Som 14-årig lavede Nuria del Saz en udsendelse for teenagere i den lokale radio, som blev meget populær i Andalusien.
I sommeren 1998 blev der lagt mærke til hende, da hun deltog i en udsendelse hos Canal 2 Andalucia. Hun kom til jobsamtale hos kanalens TV-avisredaktion, og blev prøvefilmet mens hun oplæste en tekst.
Nogle redaktionsmedlemmer var begejstrede. Andre holdt derimod på, man ikke kunne have en blind oplæser af TV-nyheder. Men det endte med, at hun blev ansat på prøve for derefter af blive fastansat.
Hemmeligheden bag hendes store succes ligger i hendes fantastiske evne til at koncentrere sig. Hun kan hurtigt lære en tekst, og hurtigt få nyheder med der indløber midt under TV-avisen.
Det var parolen onsdag den 7. juni, hvor Dansk Blindesamfunds næstformand, Kurt Nielsen overrakte årets radiospilpris til dramatikeren Morti Vizki og instruktøren Jacob F. Schokking.
Dansk Blindesamfunds Radiospilpris er den eneste danske pris, der tildeles et radiospil. Prisen uddeles i år for 24. gang. Den er indstiftet for at stimulere danske dramatikeres lyst til at skrive for Radioteatret og for at øge interessen for radiodr
amatikken blandt blinde, svagsynede og alle andre.
"Australia" er udvalgt blandt de 18 danske radiospil, som Radioteatret har udsendt fra april 1999 til marts 2000.
Prisen består af 15.000 kr. og statuetten "Solpigen", der er lavet af den blinde billedhugger, O. Kavsman. Overrækkelsen skete ved en reception i Radioteatrets lokaler i København.
Normalt tildeles prisen en dramatiker, men juryen har denne gang valgt at dele prisen mellem dramatiker og instruktør. Det er sket én gang før, i 1996, hvor samme Morti Vizki delte prisen med instruktør Henrik Sartou for radiospillet "Egernet tilbage til haven".
Forbudt kærlighed
"Australia" er inspireret af en virkelig hændelse og handler om den gravide lærerinde Coco. Barnet kan hun forvente at føde i fængslet, for faderen er den 13-årige elev, Billy. Vennen Karl bliver bedt om at blive efter timen for at trøste Coco og fortælle nyt om Billy, og de to bliver længe i det tomme klasseværelse.
"Australia" går bagom sensationshistorien om overgreb på børn og stiller følsomt skarpt på tabuet, den forbudte kærlighed og den smertelige overgang fra barn til voksen.
Instruktøren Jacob F. Schokking har i sin iscenesættelse fjernet sig fra realismen ved i arbejdet med skuespillerne at betone rytme, puls og stemme i stedet for den psykologiske motivation.
10 radiospil på 10 år
Morti Vizki debuterede i Radioteatret i 1990 med "Charlotte eller omgivelserne" og senere er fulgt 9 radiospil.
Vizki debuterede som forfatter i 1984 og har siden udgivet romaner, noveller, en børnebog og en del scenedramatik. Han har desuden skrevet librettoer til flere af Jacob F. Schokkings operaiscenesættelser.
Den hollandsk fødte Jacob F. Schokking har været bosat i Danmark siden 1981. I 1988 stiftede han produktionsselskabet Holland House sammen med videokunstneren Ane Mette Ruge, hvor de producerer opera, kunstvideo og film.
Per Nørgaards og Schokkings roste opera, "Nuit des Hommes" blev for nylig genopsat i Albertslund Musikteater, og til november har næste store Holland House produktion premiere i Kanonhallen.
Rollerne som lærerinden og eleven i "Australia" spilles af Benedikte Hansen og Lai Yde Holgaard. I de øvrige roller høres Ole Lemmeke og Berrit Kvorning. Tekniker på det prisbelønnede spil er Erik Holmen.
Billedtekst: Jacob F. Schokking har ikke tidligere arbejdet med radiospil men bl.a. iscenesat operaer. (Foto: Søren Svendsen).
Sjældent vellykket samarbejde
Dramatikeren og instruktøren bag ÔAustraliaÕ modtager årets radiospilpris for deres særegne og sjældent vellykkede samarbejde et sted i sjælens afkrog og radiospillets randområde. Der hvor kun kunstens pionerer tør færdes. Sådan motiverer juryen valget
af årets vinderspil.
Allan Danielsen fra Dansk Blindesamfund holdt juryens tale ved prisoverrækkelsen. Han sagde, at det ikke alene var en enig men også en meget begejstret jury, der havde besluttet, at årets radiospilpris skulle gå til Morti Vizki og Jacob F. Schokking
for henholdsvis manuskript til og instruktion af radiospillet "Australia".
Juryen finder, at "Australia" er af meget høj kunstnerisk kvalitet. Hverken dramatiker eller instruktør falder for det åbenbare, men fastholder derimod lytteren i spændt undren og nysgerrighed efter at følge radiospillets fortællemæssige struktur og rumlige beskaffenhed ? hvem, hvad og hvor besvares kun delvist, ja, måske ligefrem flertydigt.
Morti Vizkis tekst har plads til både munterhed og stor passion ? i behersket form vel at mærke ? udlevet i det finurligt-lyriske sprog, der er Vizkis helt eget.
Jacob F. Schokkings lydhøre instruktion lader hovedrolleindehaverne Benedikte Hansen og Lai Yde Holgaard klinge ensomt og fjernt i forhold til den antydede sociale ramme af bl.a. kollegaer og forældre, politi.
Vizki og Schokking fortsætter samarbejdet. Næste projekt er radiospillet "Porno, sport og nyheder", hvor en del af teksten skal improviseres af skuespillerne i studiet, så også med det radiospil bliver der tale om nytænkning.
Billedtekst: Også i 1996 modtog Morti Vizki radiospilprisen. (Foto: Heidi Maxmilling/DR).
Tilbage til Blindesagen i flere versioner