Udgivet af Dansk Blindesamfund
Thoravej 35, 2400 København NV.
Telefon: 38 14 88 44, Telefax: 38 14 88 00
E-mail: info@dkblind.dk
Hjemmeside www.dkblind.dk
Giro 3 00 22 17
Redaktion: Jan Wium, Poul Lüneborg (ansvarsh. over for presseloven)
Sekretær: Jette List
Produktion: K. Rosendahls Bogtrykkeri.
Ekspedition: Dansk Blindesamfund
Oplag: 2.800
Blindesagen udsendes 10 gange om året. Bladet tilstiles de politiske partier, de sociale myndigheder og embedsmænd i stat, amter og kommuner samt pressens sociale og/ eller lægemedarbejdere. Hele artikler eller afsnit af disse må gerne benyttes i andre publikationer, men kun med kildeangivelse. Indlæg og manuskripter er velkomne, men redaktionen forbeholder sig ret til forkortelser og udvælgelse. Tilsendte manuskripter, der ikke kan forventes returnerede, kan hvis det ønskes offentliggøres under mærke, men forfatterens navn og adresse må gøres redaktionen bekendt.
Protektor for Dansk Blindesamfund: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra
Leder: År 2000 sikring af kommunerne
Igennem 1999 og ikke mindst igennem de sidste måneder af året blev der talt og skrevet meget om behovet for at år 2000 sikre edb-systemer og ethvert teknisk apparat, der er baseret på den moderne informationsteknologi.
Årtusindskiftet blev som bekendt ikke præget af computersammenbrud med manglende vand, el, varme og telefon-forbindelse til følge. Det var jo glædeligt. Hvorvidt dette skyldes en kostbar omfattende indsats til forebyggelse af år 2000 problemet, eller hvorvidt det skyldes at problemet var vildt overdrevet, skal jeg ikke afgøre.
Imidlertid har tilkendegivelser fra Kommunernes Landsforening (KL) overbevist os i Dansk Blindesamfund om, at der er behov for en år 2000 sikring af kommunerne. Ikke blot i forbindelse med deres brug af edb-systemer, men nok så meget i forbindelse med kommunernes administration af den lovgivning, som er overladt til dem.
Anledningen hertil er ikke mindst forslaget om at afskaffe det kommunale tilsyn og erstatte dette med et tilsyn fra Indenrigsministeriet eller domstolene. Udviklingen igennem 1990'erne har vist, at kommunerne og amtskommunerne i stigende grad afstår fra at gennemføre love, som folketinget har vedtaget, eller kun gennemfører disse delvist.
Denne udvikling skyldes dels de mange opgaver, dels hensynet til at overholde vedtagne budgetter. På den baggrund er det helt afgørende, at borgerens retsstilling overfor og tillid til kommunerne styrkes.
Den daglige tilværelse for alle blinde og svagsynede i Danmark står og falder med den service og den økonomiske hjælp, som samfundet tilbyder os. Vi stiller os derfor i Dansk Blindesamfund helt uforstående overfor den selvtilstrækkelighed, som KL's forslag er udtryk for.
Vort nytårsønske til kommunerne er initiativer til år 2000 sikring af tilliden til kommunerne.
Poul Lüneborg
Blinde kan undervises via Internet
Fredericia-Middelfart Tekniske Skole og Dansk Blindesamfund lancerer efter 2 års tæt samarbejde nu et projekt, som vil medføre, at blinde og svagsynede kan følge en lang række kurser og uddannelser på lige fod med normaltseende.
Kulør på tilværelsen som senblind
Inger Sørensen er lykkelig for, takket være en såkaldt farvetester, nu igen at være sikker på farverne på f.eks. sit tøj. Apparatet, som hun har fået bevilget af Herlev Kommune, har gjort hende meget mere selvhjulpen. Nu kan hun selv kende forskel på de piller, hun skal tage, på konservesdåser, på pengesedler mv.
Dom bør stoppe ulovlig praksis
Landsretten fastslår, at Den Sociale Ankestyrelse, landets øverste ankeinstans i sociale spørgsmål, uretmæssigt har nægtet en svagsynet kvinde at få den invaliditetsydelse, hun har krav på. Dommen bør bidrage til at socialministerens nye praksiskoordinerende udvalg i fremtiden sikrer den enkelte mod ulovligt at blive afskåret fra f.eks. invaliditetsydelse, hjælpemidler eller hjemmehjælp.
Forside:
Den blinde pc-bruger, Ole Brun Jensen demonstrerer for Birthe Weiss, hvordan han kan modtage undervisning gennem Internettet. Billedet er taget i forbindelse med præsentationen af et nyt projekt om fjernundervisning af blinde og svagsynede. (Foto: Christian Asbøl). Tekst: Jan Wium
Læs i øvrigt:
Leder: År 2000 sikring af kommunerne
Ny film om synsundersøgelser af udviklingshæmmede
Bog om blinde indvandrere og flygtninges informationsbehov
Undervisning af blinde via Internet
Kort før jul lancerede Fredericia-Middelfart Tekniske Skole og Dansk Blindesamfund et projekt, som vil medføre, at blinde og svagsynede kan følge en lang række kurser og uddannelser på lige fod med normaltseende.
Fjernundervisning gør det muligt at modtage undervisning, selvom man sidder flere hundrede kilometer væk fra sin underviser eller af en anden grund ikke har mulighed for at møde op på et uddannelsessted.
Dette tilbud gælder nu også blinde og svagsynede, der således hjemme fra deres egen computer i første omgang kan følge undervisningen i den såkaldte pc-bruger-uddannelse.
Med en pc-bruger-uddannelse har blinde og svagsynede bevist, at de kan gennemføre et krævende uddannelsesprogram.
Dette gør dem velegnede til at bestride en række forskellige jobfunktioner eller til yderligere uddannelse - f.eks. på datamatiker-området eller til underviser i brug af synskompenserende IT-hjælpemidler som talesyntese og forstørrelsesprogrammer.
2 års samarbejde banede vejen
Der har gennem omkring 2 år været et tæt samarbejde mellem Fredericia-Middelfart Tekniske Skole og Dansk Blindesamfunds »Projekt Nye Veje« om udvikling af undervisningsmateriale og afprøvning af forsøg på fjernundervisning for danske blinde og svagsynede.
De erfaringer, der er opnået, har været så gode, at der blev udarbejdet en ansøgning til Forskningsministeriet om støtte til udvikling af yderligere uddannelsesprogrammer i form af fjernundervisning.
Forskningsminister Birthe Weiss overrakte en bevilling på 1,5 mio. kr. til fjernundervisningsprojektet ved det pressemøde, hvor projektet blev præsenteret den 10. december 1999.
At nedbryde tilgængelighedsbarrierer
I forbindelse med overrækkelsen sagde Birthe Weiss bl.a.: »IT er ikke mere nørdernes verden. Det er vores allesammens verden. Derfor synes jeg naturligvis, at det er meget positivt, at Fredericia-Middelfart Tekniske Skole så hurtigt indså, hvad man kunne med Internettet. Den virtuelle undervisning vil komme til at spille en stadig større rolle.«
Ministeren fortsatte: »Dansk Blindesamfund opfangede meget tidligt muligheden for ved hjælp af IT at nedbryde nogle af de tilgængeligheds-barrierer, som blinde og svagsynede møder.«
»Derfor var det med stor begejstring, at jeg som ny minister blev involveret i dette projekt og kunne bevilge lidt ekstra kapital til at få sat udviklingen yderligere i omdrejninger.«
Udviklingen tog fart
Dansk Blindesamfunds landsformand, Poul Lüneborg indledte sit indlæg således: »Det er en stor dag for mig at stå her i dag. Udviklingen af IT med henblik på at gøre det tilgængeligt for mennesker med synshandicap er jo et anliggende, som har optaget os meget i Dansk Blindesamfund gennem rigtig mange år.«
Herefter tog Poul Lüneborg det historiske perspektiv: »Egentlig har vi været lidt på forkant, for det er faktisk omkring 30 år siden, Dansk Blindesamfund bevilgede den første million til udviklingen af et data-system.«
»De første mange år kom fremskridtene ret langsomt. Men de sidste 10 år har det været anderledes.«
Voksende behov for undervisning
Hidtil har den landsdækkende institution, Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup og senere også de enkelte amtskommuner kunnet dække undervisningsbehovet hos blinde og svagsynede, der ønskede adgang til den nye teknologi.
Det har kunnet lade sig gøre, fordi der har været et relativt begrænset antal mennesker, som efterspurgte denne form for undervisning. Men i løbet af bare de seneste 5 år er efterspørgselen mindst tidoblet, og stigningstaksten er stadig på vej op. Derfor må der gøres noget nyt, og det er her, at det nye fjernundervisningsprojekt kommer ind i billedet.
Der findes i Danmark stort set intet undervisningsmateriale om brugen af IT, som specielt er tilrettelagt og tager hensyn til blinde og svagsynede. »Det savner vi uhyre meget«, sagde Poul Lüneborg. »Men det problem er vi ved at løse med dette projekt.«
»Projektet sikrer forhåbentlig også, at der findes et undervisningstilbud til alle synshandicappede, der måtte efterspørge det, uanset hvor i landet de bor.«
Hul i fordomme
Fjernundervisning har endnu ikke den store udbredelse i Danmark. Fredericia-Middelfart Tekniske Skole har været med til at slå hul i fordomme og afvisende holdninger overfor fjernundervisning.
»Det vil vi også i Dansk Blindesamfund være med til. Der er jo heller ingen tradition for fjernundervisning af mennesker med synshandicap. Vi har haft nogle få projekter indenfor undervisning i punktskrift, men det kan slet ikke sammenlignes med det, vi nu sætter igang.«
Som en del af projektet er det besluttet at etablere et tilbud om et introduktionskursus på Fuglsangcenteret, Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter i Fredericia. Her kan den enkelte blinde eller svagsynede tilegne sig forudsætningerne for at springe på fjernundervisnings-projektet.
Grib chancen!
»Dette er et spændende projekt, og det er initiativer af denne art, der skal til, for at de gamle, traditionelle, konservativt tænkende pædagogiske miljøer i Danmark kan vågne op til en verden, som bevæger sig med lynets hast«, pointerede Poul Lüneborg.
»Jeg har allerede skrevet til alle disse miljøer, fortalt dem om dette projekt og sagt: Nu udvikles der et undervisningsmateriale, som bliver omdrejningspunktet for al IT-undervisning af blinde og svagsynede i Danmark. Grib chancen, den er nu lige foran jer! Hvis I ikke gør det, så skal I nok høre fra mig på et senere tidspunkt!«
Poul Lüneborg rettede en tak til Birthe Weiss for, med støtten til dette projekt og med nogle af de anbefalinger i rapporten om »Omstilling til Netværkssamfundet«, som ministeren præsenterede for folketinget dagen inden pressemødet på Fredericia-Middelfart Tekniske Skole, at have demonstreret, hvad sektoransvarlighed indenfor Forskningsministeriet går ud på.
At ruste til fremtiden
Uddannelsesleder Torben Iversen fra Fredericia-Middelfart Tekniske Skole redegjorde for skolens indgang til projektet:
»Vi har her på skolen en vision, som vi lancerede for 3 år siden. Dengang havde vi ca. 2 mio. analfabeter på IT-området i Danmark. Vi så det som en vigtig opgave, at vi som en lille flig af det samlede uddannelsesbillede kunne være med til at ruste så mange som muligt af IT-analfabeterne til det samfund, som venter fremover.«
»Det tror jeg nok er lykkedes utroligt godt siden. Det har givet os mod på en vision om, at alle de fag og uddannelser, som findes på en teknisk skole, skal kunne udbydes som fjernundervisning. Heldigvis er der andre tekniske skoler, som er med på denne vision«, smilede Torben Iversen.
»Det er kun et par år siden, at vi sammen med Dansk Blindesamfund fik idéen om at gå ind i et tæt samarbejde om et projekt for synshandicappede. Det var udfra devisen om, at der skal være plads til, at alle kan tage en relevant uddannelse.«
Det særligt tilrettelagte undervisningsmateriale til de enkelte moduler af pc-bruger-uddannelsen vil blive lavet i tre versioner: en lydudgave, hvor alt er indlæst på bånd, en udgave i punktskrift og en almindelig trykt tekstudgave.
IT-samfundet år 2000
Det var skolens direktør, Jens Erik Madsen der åbnede pressemødet. Det gjorde han ved at se tilbage til midt i 90'erne, da tidligere forskningsminister Frank Jensen og tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen præsenterede visionen om IT-samfundet år 2000.
»Vi blev her på skolen fanget af idéen om, at hele Danmark på et tidspunkt skulle kunne undervises og kommunikere med hinanden hjemmefra ved hjælp af en pc. Derfor satte vi mange ting i gang, og det har gjort os i stand til bl.a. at deltage i det fjernundervisningsprojekt, som vi præsenterer i dag.«
Pressemødet sluttede med en demonstration, hvor en lærer på skolen, Leif Nielsen sammen med Ole Brun Jensen fra Dansk Blindesamfund ved en pc demonstrerede, hvordan fjernundervisning af blinde og svagsynede foregår i praksis. Denne undervisning begynder 1. februar 2000.
Billedtekst: Den blinde pc-bruger, Ole Brun Jensen demonstrerede efter pressemødet i Fredericia for Birthe Weiss, hvordan han kan modtage undervisning gennem Internettet. Tv. Dansk Blindesamfunds formand, Poul Lüneborg. (Fotos: Christian Asbøl).
Billedtekst: I forbindelse med præsentationen af projektet om fjernundervisning af blinde og svagsynede overrakte forskningsministereren en check på 1,5 mio. kr. til støtte til det.
Billedtekst: Poul Lüneborg, Jens ErikMadsen, direktør for Fredericia-Middelfart Tekniske Skole og Birthe Weiss diskuterer fjernundervisning af blinde og svagsynede.
Ny film om synsundersøgelser af udviklingshæmmede
I videoen »Lige i øjet« formidler øjenlæge Mette Warburg på fornemste vis, at synsproblemer kan og skal opdages hos udviklingshæmmede, for at det bedste pædagogiske tilbud kan gives.
I 1996 besluttede Nordjyllands Amt i samarbejde med Videncenter for Synshandicap at gennemføre en undersøgelse af synet hos alle voksne udviklingshæmmede. Gruppen er på næsten 1000 mennesker. Der er ikke tidligere lavet så omfattende synsundersøgelser i de danske amter.
»Undersøgelsen viser, at netop denne gruppe mennesker har flere synsproblemer end andre. Op imod hver tiende voksne udviklingshæmmede har synsproblemer«, forklarer Mette Warburg. »Antallet er langt større end forventet.«
Nordjyllands Amt har med den omfattende undersøgelse startet en indsats på et meget centralt område, som desværre ikke på landsplan har haft amternes store bevågenhed i den sidste snes år.
Før særforsorgens institutioner i 1980 blev overdraget til amtskommunerne, havde institutionerne tilknyttet øjenlæger, som regelmæssigt undersøgte synet hos beboerne. Efter udflytningen til små boenheder er den rutinemæssige synskontrol desværre gået tabt.
Genopretning nødvendig
Nordjyllands Amt viser nu vejen for at få genoprettet en rutine på dette område og hæve videnniveauet om udviklingshæmmedes synsproblemer hos det faglige personale i døgn- og dagtilbud.
Videoen er et af de formidlingstiltag, som amtet i samarbejde med Videncenter for Synshandicap besluttede at iværksætte sideløbende med selve undersøgelsen. Økonomisk støtte fra Dansk Blindesamfund og Landsforeningen LEV har gjort det muligt at producere et oplysende program, hvor Mette Warburg fortæller om synsproblemernes omfang hos udviklingshæmmede, om de metoder, som anvendes i synsbedømmelsen, og om undersøgelsens resultater.
Mette Warburg demonstrerer i videoen, hvordan man kan vurdere synsfunktionen hos udviklingshæmmede.
Videoen giver desuden eksempler på, hvad et forbedret syn har betydet for den enkelte udviklingshæmmedes hverdag efter f.eks. en korrigerende brille eller en operation for grå stær. Synsundersøgelsen har generelt øget opmærksomheden om synshandicappede udviklingshæmmedes forhold. Dette vises bl.a. i form af orienterings- og mobilityløsninger for en blind.
Videoen varer 23 minutter og udlånes af Videncenter for Synshandicap, tlf. 39 40 31 00.
Billedtekst: Det viser sig, at cirka hver tiende voksne udviklingshæmmede har et synshandicap. (Foto: Lis Hammild/LEV).
Kulør på tilværelsen som senblind
Inger Sørensen er lykkelig for, takket være en såkaldt farvetester, nu igen at være sikker på farverne på f.eks. sit tøj.
Den 74-årige pensionist fra Herlev kan slet ikke skjule sin begejstring over på egen hånd igen at kunne finde ud af, hvad kulør tingene i hendes omverden har.
»Farvetesteren har vendt op og ned på min tilværelse og min opfattelse af f.eks. mit tøj og mit hjem. Det er slet ikke til at beskrive. Jeg er blevet forbavset over hvilke farver, mange af tingene i min lejlighed, hvor jeg kun har boet efter jeg blev blind, har. Det har været spændende at opdage«, fortæller Inger Sørensen med smittende glæde i stemmen.
Inger Sørensen har på grund af øjensygdommen retinitis pigmentosa været helt blind i 15-20 år, og evnen til at skelne farver har været væk endnu længere. »Jeg bruger ikke mindst farvetesteren på min garderobe«, siger hun. »F.eks. når jeg skal tage sommer- eller vintertøj frem, har jeg svært ved at huske, hvad farve det forskellige er.«
Med i håndtasken
»Farvetesteren har gjort mig meget mere selvhjulpet. Før i tiden skulle jeg hele tiden lægge ting frem, som jeg skulle huske at spørge min næste seende gæst om farverne på. Dengang jeg kunne se farver, gik jeg meget op i netop kulørerne i ikke mindst min påklædning. Man kan sætte små punktskriftsmærker af metal på tøjet, hvoraf farven fremgår, men disse mærker fortæller kun grundfarverne uden nuancer. Jeg synes, det er spændende at få viden om selv små farvenuancer.«
En farvetester er så lille og handy, at man kan have den i en håndtaske. Den er cirka 15 cm. lang og 4 cm. bred. »Så jeg har den med ud, når jeg skal købe nyt tøj. Farvetesteren vækker stor forbavselse hos dem, jeg handler hos!«
Sådan virker den
»Der sidder to knapper på farvetesteren. Når jeg holder testeren ind mod det materiale, som jeg vil checke farven på, og trykker på den ene knap, siger den f.eks. »blå«. Hvis jeg holder knappen i bund, kommer der en hyletone, som er dyb hvis det materiale, jeg undersøger, er mørkt, og høj hvis det er lyst. Denne knap er meget enkel at bruge, men jeg blev grebet af muligheden for at undersøge farvenuancer og har derfor lært mig selv også at bruge den anden knap.«
Efter farvemålingen ved hjælp af den første knap kan Inger Sørensen med knap nummer to få oplysninger i form af tal. Nogle af tallene fortæller, hvor mørkt og lyst materialet er. 1 betyder meget mørkt, og 12 betyder meget lyst. »Ved hjælp af andre talkoder kan jeg også få farvenuancen at vide. Det vil sige, om det f.eks. er en farvenuance mellem gul og orange eller mellem blå og lilla.« Knappen kan desuden bruges, hvis man vil kende farvens mætning, det vil sige, hvor bleg eller kraftig den er.
»Funktionerne med knap to kræver nogen øvelse at bruge«, indrømmer Inger Sørensen, der på trods af at hun, da Blindesagen taler med hende, kun har haft apparatet i et par måneder, virker meget sikker i sin brug af det.
Styr på pillerne
»Hvis jeg skal dække et bord og have styr på farven på dug, stearinlys og servietter, er jeg aldrig usikker mere. Farvetesteren gør det også nemmere at skelne pengesedler fra hinanden«.
Inger Sørensen har af sin læge fået besked på at tage bestemte doser af forskellig medicin. Glassene og pillerne er helt ens, bortset fra farven på etiketterne og pillerne. »Jeg skal tage en hvid og tre blå piller, og tidligere måtte jeg altid have nogen til at lægge dem frem til mig. Men nu skal jeg bare bruge farvetesteren, så ved jeg, at det er de rigtige piller, jeg tager.«
Farvetesteren er desuden en stor hjælp, når Inger Sørensen skal sortere sit vasketøj, når hun skal strikke eller sy, samt når hun skal lægge make-up og vælge en læbestift. Hun kan nu også bedre skelne mellem hvid- og rødvin og kende forskel på de røde tomat-dåser, de grønne asparges-dåser og de øvrige konserves-dåser.
Billedtekst: »Jeg bruger ikke mindst farvetesteren på min garderobe«, siger Inger Sørensen, der har været blind i 15-20 år.
(Fotos: Peter Hauerbach).
Billedtekst: Farvetesteren gør det lettere at kende forskel på de røde tomat-dåser, de grønne asparges-dåser og de øvrige konserves-dåser.
Salget er farvetestere er steget
Mange blinde, der tidligere i livet har kunnet se farver, kan have stor glæde af en farvetester.
Før i tiden er farvetestere kun blevet bevilget, når de var nødvendige for, at den blinde kunne udføre sit erhverv. Men nu er der tilsyneladende en voksende forståelse for, at mange blinde, der tidligere i livet har kunnet se farver, også i deres tilværelse udenfor arbejdsmarkedet kan have stor glæde af at bruge en farvetester.
I hvert fald har Robert Dühringer, der forhandler hjælpemidler for handicappede, registreret at der på det seneste er blevet solgt et par stykker om måneden, hvor der for en 3-4 år siden kun blev solgt én hver anden måned. »Dette har naturligvis også at gøre med, at der i 1998 kom en ny farvetester, som var bedre end den tidligere«, siger Robert Dühringer.
Men at forståelsen for synshandicappedes behov for dette hjælpemiddel er vokset, kan illustreres af at så forskellige personer som enlige 74-årige Inger Sørensen, som artiklen herved handler om, og en 24-årig kvinde fra Korsør med en seende partner har fået bevilget farvetestere.
»Den 24-årige argumenterede i sin ansøgning til kommunen bl.a. med, at hun i forhold til sin partner ønskede at være selvhjulpen med hensyn til påklædning, make-up mv.«, fortæller Robert Dühringer. Han oplyser, at cirka halvdelen af de solgte farvetestere er bevilget af kommuner, mens resten er købt af private. Farvetestere koster 6.875 kr.
Dansk Blindesamfund har med ringe succes overfor kommunerne igennem de sidste 10 år slået til lyd for, at farvetesteren blev godkendt som et hjælpemiddel. Det er derfor glædeligt, at der nu er en stigende tendens til, at ansøgninger om at få apparatet stillet til rådighed bliver imødekommet.
Dom i landsretten fastslår, at Den Sociale Ankestyrelse, landets øverste ankeinstans i sociale spørgsmål, uretmæssigt har nægtet en svagsynet kontorassistent at få den invaliditetsydelse, hun har krav på.
Som omtalt i lederen i sidste nr. af Blindesagen har Dansk Blindesamfund noteret en handicappolitisk sejr i Østre Landsret. Den 23. november kom landsrettens dom i en sag, anlagt af Dansk Blindesamfund på vegne af en 38-årig stærkt svagsynet kvindelig kontorassistent fra Sønderborg.
Dommen sagde, at det er ulovligt at nægte en synshandicappet invaliditets-ydelse på grund af, at personen har klaret at fastholde et arbejde på almindelige løn- og ansættelses-vilkår.
»Efter at vi har haft lejlighed til at studere udskriften af Østre Landsrets dombog, kan vi konstatere, at landsretten har fundet, at Den Sociale Ankestyrelse har administreret i strid med loven, da styrelsen i et principielt møde den 18. september 1996 tiltrådte afslaget i den foreliggende sag«, siger formand for Dansk Blindesamfund, Poul Lüneborg.
Kun lovgivning må ændre praksis
Landsretten har lagt til grund, at også Den Sociale Ankestyrelse må følge en mangeårig fast administrativ praksis, medmindre folketinget ændrer lovgivningen på det pågældende område.
»Dommen hviler på det helt grundlæggende princip, at Den Sociale Ankestyrelse ikke på egen hånd kan opstille nye betingelser, der gør det vanskeligere for en synshandicappet at opnå en social ydelse«, siger Poul Lüneborg.
»Der er altså tale om en historisk afgørelse, som forhåbentlig kan være med til at forbedre blinde og stærkt svagsynedes livsvilkår her ved overgangen til det 21. århundrede.«
Siden 1960 har praksis i den danske pensionslov været, at personer med et syn, der er mindre end ti procent af det normale, er berettiget til invaliditetsydelsen på nu cirka 2000 kr. om måneden, når de klarer et arbejde på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, idet et så alvorligt synshandicap giver nogle merudgifter.
»Det er første gang i Dansk Blindesamfunds historie, at vi har brugt domstolene i vores interessepolitiske kamp«, fortæller Poul Lüneborg. »Det er tankevækkende, at det har været nødvendigt, men det er helt i tråd med de tendenser, som præger udviklingen i Nordamerika og i EUs 15 medlemslande.«
Sagens baggrund
Dansk Blindesamfund rejste sagen den 18. september 1997 med ønsket om, at Den Sociale Ankestyrelse skulle dømmes til at anerkende, at den stærkt svagsynede sønderborgenser er berettiget til invaliditetsydelse efter pensionslovens § 18 med virkning tilbage til ansøgningstidspunktet 24. marts 1995 eller et senere tidspunkt efter rettens skøn.
Den Sociale Ankestyrelse mente selv, at den skulle frifindes i sagen.
Ansøgningen om invaliditetsydelse blev udarbejdet af socialrådgiver Grete Poulsen på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup. Baggrunden for ansøgningen var, at den svagsynede kontorassistent havde været til undersøgelse hos Statens Øjenklinik. Her blev det konstateret, at hendes syn var så nedsat, at hun opfyldte de synsmæssige betingelser for tildeling af invaliditetsydelse. Sønderborg Kommune modtog ansøgningen. På grundlag af oplysninger om kvindens sociale og erhvervsmæssige forhold og en udtalelse fra Statens Øjenklinik udfyldte kommunen et førtidspensions-skema, stilet til bevillingsmyndigheden, Sønderjyllands Statsamt.
Kommunen indstillede, at kontorassistenten blev tilkendt invaliditetsydelse - helt i overensstemmelse med hidtidig praksis. Statsamtet modtog derefter ansøgningen den 24. april 1996.
Afslaget
Af en telefon-notits, udfærdiget af Statsamtets sagsbehandler 1. juli 1996, fremgik det, at sagsbehandleren den dag havde ringet til ansøgeren og anså den svagsynedes sag for at være et grænsetilfælde. Den 12. juli 1996 meddelte Statsamtets Revaliderings- og Pensionsnævn, at man havde besluttet at afslå ansøgningen.
I afslaget skrev nævnet, at kontorassistentens synsnedsættelse til en tiendedel af normalt syn efter dets opfattelse ikke i sig selv og »automatisk« kan udløse en invaliditetsydelse, men at der må foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Klagen
Den svagsynede kontorassistent klagede den 19. juli 1996 til Statsamtet over afslaget. Af klagen fremgik det, at opringningen fra Statsamtet 18 dage forinden var kommet, mens hun var på arbejde og sad sammen med fire af sine overordnede, hvorfor sagsøgeren »ikke bare kunne tale frit fra leveren«.
I klagen beskrev kontorassistenten herefter, at hun fandt, at hendes syn var blevet værre siden undersøgelsen i marts 1995 på Statens Øjenklinik. Klagen indeholdt også en beskrivelse af hendes arbejdssituation og forudsætningerne for den. Hun sluttede klagen af med disse ord:
»Jeg føler faktisk, at jeg har fået afslag på min ansøgning, fordi jeg egentlig klarer mig igennem hverdagen trods mine dårlige øjne. Jeg får ikke noget andet job med mit syn (slet ikke på kontor). Grunden til, at jeg stadig har mit arbejde er, at ledelsen ser velvilligt på mit handicap, og at jeg med familiens hjælp har været i stand til at genopbygge min selvopholdelsesdrift og selvtillid.«
Den 24. juli 1996 sendte Statsamtet klagen videre til Den Sociale Ankestyrelse.
Nyt, ulovligt kriterium
Daværende formand for Dansk Blindesamfund, Svend Jensen skrev den 22. august 1996 til Den Sociale Ankestyrelse om sagen. Han anførte bl.a.:
»Efter de i Statsamtets afslag meddelte begrundelser, synes afgørelsen at hvile på anvendelse af et kriterium, som endnu ikke er indført i regelsystemet, idet Sønderjyllands Amt alene lægger vægt på pågældendes funktionsevne, mens derimod lovens forudsætninger om en lægelig vurdering af erhvervsevnetabet ikke ses at have været inde i billedet.«
Den Sociale Ankestyrelse behandlede sønderborgenserens klage på et principielt møde den 18. september 1996 og afgjorde her, at hun ikke skulle have invaliditetsydelse. I svaret til hende skrev Ankestyrelsen:
»Ankestyrelsen finder, at uanset at Deres synsevne på begge øjne er målt til 6/60, er Deres erhvervsevne i det aktuelle erhverv ikke nedsat med 2/3, og De er derfor ikke berettiget til invaliditetsydelse, jf. pensionslovens § 18«.
At man har en synsevne på 6/60 betyder at det, som normaltseende kan se på 60 meters afstand, kan man kun se på 6 meters afstand.
»Social blindhed«
Denne afgørelse fik Dansk Blindesamfund til at indbringe sagen for Østre Landsret, hvor bl.a. Poul Lüneborg, Svend Jensen og overlæge Thomas Rosenberg fra Statens Øjenklinik optrådte som vidner.
De gjorde gældende, at med en blivende synsnedsættelse til en tiendedel af det normale eller mindre på det bedste øje er man omfattet af begrebet »social blindhed«. Derfor, og da yderligere synsnedsættelse må forventes, og mulighederne for relevante synshjælpemidler er udtømte, har den svagsynede kontorassistent et så alvorligt handicap, at betingelserne for invaliditetsydelse er opfyldt.
I kraft af egen stædighed, arbejdsgiverens forståelse og kollegernes hjælpsomhed magter hun at bestride sit arbejde. Hun gør hermed en indsats, der ligger langt ud over, hvad der kan forventes. Det er en omstændighed, som Den Sociale Ankestyrelse i tidligere afgørelser har understreget og som udgør formålet med invaliditetsydelsen.
Det var en alvorlig sagsbehandlingsfejl, at Statsamtet afslog ansøgningen bl.a. på baggrund af en usikker telefon-notits.
Den Sociale Ankestyrelse burde have indhentet en aktuel udtalelse fra Statens Øjenklinik om sagsøgerens nuværende syns-status til brug ved erhvervsevne-vurderingen.
Sønderjyllands Statsamt betragter sagen som et grænsetilfælde, og sagen er af Den Sociale Ankestyrelse blevet behandlet som en sag af principiel betydning. Derfor var der behov for en domstolsafgørelse.
Dommen
Østre Landsret lægger i sin dom vægt på, at den svagsynede kontorassistents synsnedsættelse ud fra en rent lægelig vurdering vil kunne give grundlag for tilkendelse af invaliditetsydelse eller mellemste førtidspension.
Efter bevisførelsen finder retten, at den fysiske invaliditet er så udtalt, at hendes erhvervsevne må betragtes som varigt nedsat med 2/3. Landsretten finder endvidere, at hun ved at udføre sit daglige kontorarbejde yder en indsats, der ligger ud over, hvad der kan forventes i betragtning af synsnedsættelsen.
»Som følge heraf er betingelserne, for at tilkende sagsøgeren invaliditetsydelse i henhold til § 18 i lov om social pension, opfyldt«, kan man læse i grundlaget for landsrettens afgørelse.
Selve dommen fastslår, at Den Sociale Ankestyrelse dømmes til at anerkende, at kontorassistenten (som ønsker at være anonym) er berettiget til invaliditetsydelse efter pensionslovens § 18 med virkning fra 1. april 1995, og at Den Sociale Ankestyrelse skal betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Dansk Blindesamfund, som jo rejste sagen.
Billedtekst: Dommen i Østre Landsret betyder, at den stærkt svagsynede kontorassistent, som Dansk Blindesamfund anlagde sagen på vegne af, nu får udbetalt den invaliditetsydelse, som hun uberettiget er blevet afskåret fra siden 1. april 1995.
(Foto: Peter Hauerbach).
Billedtekst: Tidligere formand for Dansk Blindesamfund, Svend Jensen skrev allerede i august 1996 til Den Sociale Ankestyrelse, at Statsamtets afslag på ansøgningen om invaliditetsydelse hvilede på et forkert grundlag.
Billedtekst: Overlæge Thomas Rosenberg er her på arbejde på Statens Øjenklinik i Hellerup. Han var blandt vidnerne i sagen i Østre Landsret.
»Stop den ulovlige praksis!«
På det seneste er der sket et skred i praksis for så vidt angår tildeling af invaliditetsydelse til synshandicappede. Udover vurderingen af omfanget af synsnedsættelse hos en person, der søger om invaliditetsydelse, har Ankestyrelsen indladt sig på en konkret vurdering af den arbejdsfunktion, den pågældende udfører i sit aktuelle job.
Det er en hidtil ukendt måde at afgøre sagerne på og en metode, der går ud over lovens tekst og forudsætninger. »Dommen i Østre Landsret bør sætte en effektiv stopper for dette ulovlige skred«, fastslår Dansk Blindesamfunds formand, Poul Lüneborg.
Muligheden for tilkendelse af invaliditetsydelse blev indført af flere årsager. Den skulle bl.a. motivere handicappede til at blive på arbejdsmarkedet og tillige kompensere for manglende eller begrænset livsudfoldelse.
Der skulle alene lægges en lægelig vurdering af erhvervsevne-tabet til grund ved afgørelser af, om ydelsen skulle tilkendes, men senere er det opstillet som yderligere betingelse, at den pågældende skal yde en indsats ud over det forventelige. Her er begrebet funktionsevne uretmæssigt kommet ind i billedet.
Dansk Blindesamfunds formand, Poul Lüneborg håber, at et nyt udvalg, som socialministeren vil foreslå oprettet, kan sikre den enkelte mod ulovligt at blive nægtet f.eks. invaliditetsydelse, hjælpemidler eller hjemmehjælp.
Socialminister Karen Jespersen er på vej med nye, væsentlige ændringer i loven om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ifølge retssikkerhedsloven har de sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse pligt til at fastlægge en ensartet praksis for bl.a. tildeling af hjælpemidler og social pension, herunder invaliditetsydelse.
Ministeren foreslår i den forbindelse, at der nedsættes et nyt udvalg med navnet Det Rådgivende Praksisudvalg. Udvalget skal være et samarbejdsforum, som kan rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen og de sociale nævn har pligt til.
Skal bistå Ankestyrelsen
Udvalget skal bistå Ankestyrelsen i den overordnede planlægning og koordinering af praksisundersøgelser og vejlednings-virksomhed i øvrigt. Udvalget skal endvidere informere Socialministeriet om regler, som giver anledning til administrative vanskeligheder eller fortolkningstvivl.
»I Dansk Blindesamfund har vi igennem de seneste år med stor interesse fulgt den praksiskoordinerende virksomhed, som Den Sociale Ankestyrelse har gennemført«, siger Poul Lüneborg.
»Det har været karakteristisk for alle undersøgelserne, at de alene har ført til konklusioner om, at en række kommuner og/eller amtskommuner har fulgt en for liberal praksis ved administration af forskellige sociale love, f.eks. tildeling af førtidspension.«
»Vi har således tilgode at opleve, at disse undersøgelser fører til konklusioner om, at kommunale sociale myndigheder administrerer en given lovgivning for hårdhændet«, fortsætter Poul Lüneborg.
»I Dansk Blindesamfund er vi naturligvis opmærksomme på de undersøgelser, som Ankestyrelsen har gennemført vedrørende kommunernes administration af sygedagpengeloven og af reglerne om iværksættelse af revalideringsmæssige foranstaltninger før bevilling af førtidspension.«
En urimelig begrænsning
»Påtale af visse kommuners ulovlige administration af lovgivningen om praktisk hjemmehjælp er hidtil først og fremmest sket igennem tilsynsmyndighederne«, siger Poul Lüneborg.
»Vi har kunnet konstatere, at Ankestyrelsen ved flere lejligheder selvstændigt har taget initiativ til en skærpet praksis for tildeling af sociale ydelser til blinde og stærkt svagsynede. Det gælder ikke mindst bevilling af mellemste førtidspension, højeste førtidspension, personligt bistandstillæg og invaliditetsydelse.«
»Dansk Blindesamfund mener, at retssikkerhedslovens § 69 opstiller en helt urimelig begrænsning i Ankestyrelsens mulighed for at medvirke til at fastlægge den administrative praksis på et givet område. Det er formentlig denne begrænsning, som er årsagen til at vi endnu ikke har oplevet en praksisundersøgelse, der fører til påtale overfor kommuner og/eller amtskommuner om, at deres administration på et givet område er alt for restriktiv og i strid med lovgivningens intentioner.«
Retssikkerhedslovens § 69 bestemmer, at Den Sociale Ankestyrelse og de sociale nævn kun, når der foreligger særlige omstændigheder, kan efterprøve et kommunalt skøn, der indgår i en afgørelse.
»Dansk Blindesamfund ønsker denne begrænsning ophævet, idet kommunerne i strid med lovgivningens intentioner tillægger økonomiske hensyn for stor betydning ved afgørelsen af de her nævnte sager«.
Glem ikke borgerne
Poul Lüneborg håber, at grundlaget for Det Rådgivende Praksisudvalg vil blive udformet på en sådan måde, at denne virksomhed i fremtiden også vil få en positiv effekt set ud fra borgerens synspunkt.
»Sagen om afslag på invaliditetsydelse til en stærkt svagsynet kontorassistent, der er ansat på ordinære vilkår - som er omtalt i artiklen på de foregående sider - er blot et eksempel på Ankestyrelsens uacceptable selvstændige initiativer til skærpelse af praksis på et givet område.«
»Et andet eksempel er de mange problemer, vi i Dansk Blindesamfund siden juni 1998 har haft med at opnå kommunernes anerkendelse af, at bevilling af særligt indrettede kassettebåndoptagere til blinde og stærkt svagsynede bør ske i medfør af servicelovens § 98, stk. 6.«
»Uagtet offentliggørelsen den 15. oktober 1999 af en principiel afgørelse på dette område fra Den Sociale Ankestyrelse oplever vi i dag kommuner, der skriftligt tilkendegiver, at de ikke agter at følge principperne i den offentliggjorte afgørelse.«
»Det forekommer ganske urimeligt og stødende for retsbevidstheden og respekten for offentlige myndigheder. Det er vort håb i Dansk Blindesamfund, at Det Rådgivende Praksisudvalg vil blive styrket i en sådan grad, at nogle af disse problemer vil kunne blive afhjulpet«, slutter Poul Lüneborg.
Billedtekst: »Vi har endnu tilgode at opleve, at Den Sociale Ankestyrelse indser, at kommuner administerer megen lovgivning for hårdhændet«, siger Poul Lüneborg.
Billedtekst: Kommunerne må anerkende, at de efter serviceloven skal bevilge særligt indrettede båndoptagere til blinde og svagsynede, der bruger båndoptager som »læsemaskine«.
»Blindeinstituttet skal også fremover være krumtap i det hjul, der for den enkelte går ud på at komme sig over chokket over synshandicappet, dygtiggøre sig og opnå sejre.« Sådan sagde Dansk Blindesamfunds formand, Poul Lüneborg i forbindelse med afsløringen af en smuk skulptur ved instituttet.
Det er tydeligt, at Erik Brandt i skabelsen af sit runde kunstværk i bronze, »Livshjulet« har været inspireret af hjulet og af øjets iris. »Hjulet er for mig et symbol for liv«, forklarede billedhuggeren i forbindelse med afsløringen af skulpturen, der indeholder henvisninger til de fire elementer jord, luft, ild og vand.
Det var Poul Lüneborg, der den 3. januar foretog afsløringen foran hovedindgangen ved Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup. Instituttet er en landsdækkende institution, der har til formål gennem rådgivning og undervisning at kompensere mest muligt for følgevirkningerne af et synshandicap.
Poul Lüneborg er formand for bestyrelsen for Instituttet for Blinde og Svagsynede, som blev indviet i 1858. I forbindelse med afsløringen sagde han bl.a., at hjulet kan sætte tanker i gang om, hvad Instituttets rolle bliver i dets 3. århundrede.
»Blindeinstituttet skal stadig være krumtap i det hjul, der for den enkelte synshandicappede går ud på at komme sig over chokket over det nedsatte eller mistede syn, dygtiggøre sig og opnå succes-oplevelser.«
Følbare og visuelle oplevelser
Skulpturen er fra 1996. I januar 1998 tegnede Instituttet en et-årig lejekontrakt med kunstneren. Begrundelsen herfor var, at Instituttet ønskede en prøveopstilling for at se, om kunstværket ville blive populært hos de synshandicappede brugere og hos den daglige medarbejderstab.
Erik Brandts »Livshjul« viste sig på alle måder at leve op til de oprindelige forventninger, og glæden var derfor stor, da Instituttet kort før indgangen til det nye årtusind modtog 150.000 kr. fra C.L. Davids Legat for Slægt og Venner og 10.000 kr.
fra Kong Frederik d. IX's
Fond, således at skulpturen nu permanent kan smykke hovedindgangen ved Instituttet for Blinde og Svagsynede.
Symbolikken i skulpturen passer fint ind i Instituttets formål om at være et sted, der tilgodeser det hele menneske. Udformningen med sokkel i granit og selve skulpturen støbt i bronze giver gode muligheder for både følbare og visuelle oplevelser.
Billedtekst: Poul Lüneborg (t.v.) og billedhuggeren Erik Brandt i samtale om skulpturen »Livshjulet«, som de står ved. (Foto: Claus Altschul).
Danmarks Blindebibliotek har udgivet en lille bog om blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov.
»Skal Ösgül nu også have lydbøger på sit modersmål, eller skal hendes farmor? På Danmarks Blindebibliotek er vi i tvivl, for at sige det som det er!« Sådan indleder bibliotekets direktør, Elsebeth Tank sit indlæg i den nye bog med navnet »Ukendt land«.
Forordet heri er skrevet af indenrigsminister Thorkild Simonsen, og bogen rummer også indlæg af forskere og mennesker, der til daglig arbejder med informationsformidling til blinde og svagsynede.
Dansk Blindesamfunds næstformand, Kurt Nielsen og lederen af foreningens Internationale Afdeling, John Heilbrunn har bidraget til bogen med en artikel om, hvad Dansk Blindesamfund kan gøre for synshandicappede indvandrere og flygtninge.
De skriver bl.a.: »Der, hvor vi kan sætte ind, er ved at bidrage med oplysninger, der kan sikre, at denne meget sårbare gruppe kan opnå relevante undervisningstilbud og tilgang til informativt materiale i et medie, de kan læse, typisk indspillet på kassettebånd«.
»Ukendt land« findes både i en trykt version, som kan købes for 50 kr. hos Danmarks Blindebibliotek, på diskette og på bibliotekets hjemmeside www.dbb.dk. Bibliotekets telefonnr. er 39 27 44 44.
Billedtekst: Illustration fra »Ukendt land«.
STØT SOLGAVEN På giro 640-0337 eller giv et bidrag på 50 kr.
ved at ringe på telefon 90 23 46 46
Dansk Blindesamfund
Tilbage til Blindesagen i flere versioner