Spring til indhold

Hovedmenu


Du er her: Forside > Om os > Presserum > Pressekontakt og gode råd til journaliststuderende

Pressekontakt og gode råd til journaliststuderende



Vi har rigtig mange henvendelser fra journaliststuderende. Det er vi meget glade for, da journaliststuderende ofte graver dybere i områder, der ikke har været fokus på før i medierne.

Vi hjælper også gerne på vej i opgaverne med at finde cases, finde relevant fakta og finde frem til de rigtige eksperter. Og det gør vi som oftest meget hurtigt. Vi prioriterer arbejdet med journaliststuderende højt, men i perioder har vi rigtig mange henvendelser. Det drejer sig især om eksamensperioderne. Vi prøver at hjælpe alle, men nogle gange må vi sige nej.

Vi har gennem årene samlet en række gode råd, der gør det lettere hurtigt at få historien på plads:

Research

Lav research på vores hjemmeside, inden du ringer.

Dialog

Ring til os for en dialog om, hvad der rører sig inden for de områder, som du er interesseret i – ofte har vi helt andre og nye vinkler, der endnu ikke har været belyst i medierne, på områderne.

Salg af historie

Vi har ikke økonomi til at købe din færdige historie. Vi bliver i stedet meget glade, hvis du donerer din historie til vores hjemmeside og dermed støtter vores informationsarbejde. Du bliver selvfølgelig akkrediteret med navn. Vi kommer også gerne med ideer til medier, der kan være interesseret i at købe din historie.

Kontaktmetode

Lad være med at sende mails til hele vores mailingliste, så er der nemlig ingen, der reagerer, da alle tror, at alle andre på mailinglisten allerede har reageret. Kontakt i stedet vores centrale pressekontakt, der nok skal guide videre til de relevante talspersoner.

Kontakt

Journaliststuderende kan kontakte Tanja Vegeberg Andersen tirsdag, onsdag og torsdag mellem 9-16 på telefon 23 40 92 04 eller e-mail tva@dkblind.dk

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 28. august 2009 12:53