Spring til indhold

Hovedmenu


Du er her: Forside > Om os > Presserum > Fakta > Fakta om Den hvide stoks dag 2011

Fakta om Den hvide stoks dag 2011



  • Færdselsmærket "Manden med den hvide stok"Den hvide stoks dag er den internationale mærkedag for blinde og svagsynede. Den officielle dato er den 15. oktober, men i Danmark markeres dagen med lokale arrangementer i dagene omkring den 15. oktober.
  • I 2011 sættes der blandt andet fokus på færdselsmærket "Manden med den hvide stok" samt på de udfordringer, der er for blinde og svagsynede, når vi færdes på egen hånd i det offentlige rum.
  • Symbolet "Manden med den hvide stok" har siden 1998 været det mest anvendte færdselsmærke for blinde og svagsynede mennesker i Danmark. Mærket skal sikre, at synshandicappede bliver genkendt, når vi færdes i trafikken. Det gamle gule mærke med de sorte prikker bruges dog også fortsat i mindre grad.
  • Blinde og stærkt svagsynede bruger færdselsmærket som en badge på jakken. Det er de færreste, der bruger et armbånd med færdselsmærket.
  • Ledelinjer bruges til at orientere sig efter. De kan mærkes med foden eller med den hvide stok. En række brosten mellem fliserne kan fungere som ledelinje, men nogle steder findes kunstige ledelinjer, der er monteret oven på belægningen. Ofte bruges en kantsten også som ledelinje, så den blinde/svagsynede har en sikker retning og hele tiden ved, hvor grænsen til cykelstien eller kørebanen går.
  • Alle kan gøre en forskel i dagligdagen for blinde og stærkt svagsynede ved at tænke sig om en ekstra gang, inden de stiller genstande fra sig.
  • Alle kan hjælpe til, fx ved at rejse en væltet cykel op. 
Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 14. oktober 2011 09:01