Fakta om Dansk Blindesamfunds svigtende arveindtægter
Tilbud til blinde og stærkt svagsynede opretholdes
Nedskæringerne får kun i meget begrænset omfang indflydelse på de tilbud, der i dag gives til blinde og stærkt svagsynede mennesker samt på det opsøgende og sociale arbejde, der udføres af Dansk Blindesamfunds konsulentordning. Ligeledes videreføres det vigtige arbejde, Dansk Blindesamfund udfører i en lang række udviklingslande. Yderligere skal det understreges, at arbejdet med at træne førerhunde heller ikke berøres af nedskæringerne.
Her får nedskæringerne konsekvenser
På hovedkontoret i København sker der over en bred front effektiviseringer og indskrænkninger.
Informatørordningen, som den ser ud i sin nuværende form, omlægges. Informatørordningen har indtil nu bestået af et korps af blinde og svagsynede, som har informeret bredt om livet som blind i lokalsamfundene, på skoler, i virksomheder med mere. Denne opgave skal fremover varetages af Dansk Blindesamfunds lokale kredse, som allerede er tæt på borgerne.
Sidst opdateret 10. februar 2009 11:03
