Spring til indhold

Hovedmenu


Du er her: Forside > Om os > Presserum > PR > Pressemeddelelse: Blindes Sejlklub stævner ud på jubilæumstogt

Pressemeddelelse: Blindes Sejlklub stævner ud på jubilæumstogt

Træskibet Gunlög. Privatfoto
Skumsprøjt, bølgeskvulp og vind i sejlene er ikke kun for friluftsfolk med synet i behold. Det er bestemt også en sport og fritidsbeskæftigelse for mennesker med synshandicap. Blindes Sejlklub har siden 1998 gjort det muligt for blinde og svagsynede at komme på havet og lære at sejle. Den 9. juni 2011 drager sejlklubben på et stort jubilæumstogt rundt i hele landet i anledning af Dansk Blindesamfunds 100 års jubilæum.

Et talende kompas og et taktilt søkort er de eneste umiddelbare hjælpemidler, der er ombord på klubskibet Gunlög, når det stævner ud på jubilæumstogt den 9. juni. Ombord på den smukke lystyacht, hvor blinde og svagsynede står ved roret, lægges der vægt på glæden ved aktivt at tage del i friluftslivet og det sociale samvær. Her går synshandicappet hånd i hånd med livsglæden.

"Når man sejler, er man tættere på elementerne, og oplevelserne er meget stærke og kontante - det gælder, hvad enten du er blind eller seende. På en båd bliver vi alle i væsentlig grad afhængige af hinanden, og alles indsats får betydning. Det giver i virkeligheden en god ligestilling og eliminerer forskellen på at være seende og ikke-seende" siger Bent Størup, der er formand for Blindes Sejlklub.

Blindes Sejlklub har flere gange deltaget i Fyn Rundt for bevaringsværdige sejlskibe med flotte resultater til følge, så det er erfarne gaster, der er ombord på klubskibet. Jubilæumstogtet er en af flere aktiviteter, der markerer Dansk Blindesamfunds 100 års jubilæum. Når Gunlög stævner ud fra Nyhavn den 9. juni 2011, er Troels Kløvedal inviteret med som gæst. Se den fulde sejlplan nedenfor. Alle er velkomne til at komme med på en sejltur – seende såvel som synshandicappede.

Hvis du vil sejle med, kontakt venligst: Bent Størup på telefon 29 20 22 61, eller på bs@galnet.dk

Den 1. juni stævner lystyachten og klubskibet Gunlög ud fra havnen i Svendborg med kurs mod Nyhavn i København, hvor jubilæumstogtet skydes i gang den 9. juni i anledning af Dansk Blindesamfunds 100 års jubilæum. Ombord står blinde og svagsynede ved roret, klar til det forestående Danmarkstogt, der skal bringe dem til flere end 15 havne rundt om i landet. Træskibet Gunlög lægger til i Svendborg, Køge, Skovshoved, Nyhavn, Frederikssund, Roskilde, Kalundborg, Kerteminde, Ballen, Grenå, Hals, Ebeltoft, Aarhus, Hou, Fredericia, Sønderborg, Marstal og Faaborg. 

Kontakt

For yderligere presseinformation kontakt venligst:

Bent Størup, Formand for Blindes Sejlklub, telefon 29 20 22 61 eller på bs@galnet.dk
PR-ansvarlig: Rikke Fabrin, Heart & Soul Communications, telefon 40 18 37 57, mail rikke@heart-soul.dk
Projektkoordinator: Tina Adele Hoff, Dansk Blindesamfund, telefon 23 40 92 40, mail tah@dkblind.dk

Relevante links

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Forfatter: Rikke Fabrin, Heart & Soul Communications
Sidst opdateret 07. juni 2011 12:49