Om dit kredsblad FUGL FØNIKS
Om dit kredsblad FUGL FØNIKS:
Efter planen lægger FØNIKSFUGLEN 4 æg om året, 2 før og 2 efter sommerferien. I år, 2012, er det første æg desværre et vindæg og bliver ikke til noget. Til gengæld er nr. 2 æg et tvillingeæg, og fugleungerne er flyveklare i god tid inden generalforsamlingen den 21. april.
Hvorfor det er gået sådan? Jo, redemors computer er gået kaput, og hvem kan ligge på rede og ruge ud, når alt materiale er sendt til reparation?
Nu kommer en ulykke sjældent alene, og ræven har været på rov. Listen over abonnenter, der modtager FUGL FØNIKS på mail, er desværre forsvundet. Derfor, hvis du vil være sikker på at du står på listen, kan du henvende dig til Hans Rasmussen på hr@ysras.dk
Du er ikke i tvivl om, at redaktøren beklager det mere end jer læsere, vel?
Vi høres ved til april.
Mange hilsner fra Ingerlise Fogh, din skrivende redaktør
Sidst opdateret 24. januar 2012 20:14
