Spring til indhold

Hovedmenu


Rwanda: Årsrapport 2007

Projektet til fordel for særligt udsatte synshandicappede børn har haft et travlt år i 2007. Her kan du læse om de mange aktiviteter, som er blevet gennemført af Rwanda Union of the Blind (RUB) i årets løb.

Feltarbejdernes opsøgende arbejde

Feltarbejderen Joseph. Foto: Line LundI 2007 har det især været det opsøgende arbejde, der har fyldt medarbejdernes tid. Seks feltarbejdere har arbejdet hårdt med at rejse rundt i landet for at opsøge og vurdere de synshandicappede børn.

Det opsøgende arbejde har været udfordrende, da det ikke har været nemt at skaffe oplysninger om, hvor børnene befinder sig. Samarbejdet med de lokale myndigheder har også været svært, da myndighederne ikke altid har sørget for, at informationerne om feltarbejdernes besøg er blevet cirkuleret. Derfor har feltarbejderne måttet besøge de samme distrikter flere gange. Mange steder har myndighederne dog fået øjnene op for, at der lever synshandicappede børn og unge i deres distrikter.

Feltarbejderne har registreret over 100 børn og arbejder nu med at besøge børnene i deres hjem flere gange. Her giver de børnene og deres familier eller værger vejledning i, hvordan de kan gøre hverdagen lettere for børnene. Og de oplyser om ernæring og behandling. Feltarbejderne oplyser om flere tilfælde af fejlernæring og om manglende medicinsk behandling af øjensygdomme.

Bræt, som bruges til at lære punktskrift. PrivatfotoFlere af børnene er blevet henvist til blindeskoler og endnu flere til organisationens rehabiliteringscenter. På centeret bliver de undervist i at klare sig selv i hverdagen, personlig hygiejne, husligt arbejde og let markarbejde. På den måde lærer børnene, at de også kan bidrage til arbejdet derhjemme, og det betyder meget for deres selvtillid. De unge lærer også at bevæge sig rundt på egen hånd ved hjælp af hvide stokke. Desuden undervises der i punktskrift, som flere af de unge for brug for, hvis de bliver optaget på skolerne. Desværre må flere af børnene på ventelister til både skoler og centeret, da der er langt flere børn med behov, end der er ledige pladser.

En øjenlæge har besøgt de unge på centeret og henvist flere til behandling, som projektet søger at dække. Lægen kunne fortælle, at mange af øjensygdommene med den rette behandling i tide ikke burde føre til at børnene mistede synet. 

De første lejrskoler

I juli måned blev den første lejrskole for børn med synshandicap nogensinde afholdt i Rwanda. I alt 20 børn mellem 6 og 16 år var blevet inviteret med, og de er alle forældreløse og særligt udsatte børn. Børnene går i dag på den eneste skole for synshandicappede i Rwanda. I ferierne vender børnene hjem til slægtninge eller naboer, der tager sig af dem. Ofte er det ældre, enlige kvinder, der tager sig af forældreløse som en slags pensionsopsparing. Enkelte børn bor med enten den ene eller begge forældre, men bliver ikke taget vare på. Ofte på grund af ekstrem fattigdom, og fordi forældrene ikke kan forestille sig en fremtid for deres synshandicappede børn.

Et af børnene på lejrskolen var en 6-årig dreng, som den nationale blindeorganisation fandt frem til sidste år. Hans forældre havde ikke navngivet ham, og han havde ikke noget tøj. På grund af hans synshandicap så forældrene ingen grund til at investere i ham. Nu går han i skole og deltager aktivt i skolens aktiviteter. Hans nye bedste ven er en anden lille dreng, der også får støtte fra de indsamlede midler, da hans enlige mor ikke har råd til at betale skoleudgifter for ham. Dette gælder for størstedelen af børnene – at der ikke er penge til fornødenheder på skolen (sæbe, sengetøj mm.), eller til busbilletter frem og tilbage i ferierne.

I november blev den anden lejrskole for 21 synshandicappede børn afholdt i Kigali. Børnene blev undervist af Hr. Bihira i musik, små teaterstykker, og han fortalte mange historier og underviste i miljøkundskab. Hver eftermiddag underviste gymnastiklæreren Albert, fra en skole i nærheden, i forskellige sportsaktiviteter, og Martine, der arbejder hos Rwanda Union of the Blind, underviste børnene i lidt engelsk. Psykologen Aline arbejdede med børnene, der alle slås med det at miste synet og med tab af nærmeste familie. Børnene fortalte hende deres personlige historier, og hun snakkede med børnene om at acceptere sig selv og om at leve med synshandicap.

Projektets feltarbejdere deltog også som lejrledere og arrangerede aktiviteter for børnene.  Den sidste aften underholdt de 7 drenge og 13 piger med sang og dans.

Projektets koordinator i Rwanda ser frem til at afholde flere lejrskoler og mener, at Rwanda Union of the Blind hele tiden lærer at lave bedre tilbud til børnene på lejrskolerne.

Oplysningsarbejde

To unge synshandicappede har i løbet af året besøgt højere læreranstalter for at fortælle om blinde og svagsynedes levevilkår i Rwanda. Besøgene er en del af projektets oplysningsarbejde, da synshandicappede møder mange fordomme. De har følt sig meget velkomne, men er samtidig blevet mødt med mange spørgsmål, der viser, at man ved meget lidt om det at leve med et synshandicap i Rwanda. Der har været spørgsmål omkring, hvordan man genkender penge og tager sit tøj rigtigt på. Og der har været spørgsmål om muligheder for blinde og Rwanda Union of the Blind's arbejde. De to fortsætter med at holde oplæg rundt omkring i landet igennem hele projektperioden.

Jean de Dieu Twagirimana. Foto: Anders WiuffI november besøgte Danmarks Radio projektet som et led i et dokumentarprogram om projekter, der modtager midler fra DM i Indsamling. Journalisterne fra DR mødte og tabte deres hjerte til den fødte mediestjerne Jean de Dieu. Jean, der er blind, er blevet fundet af feltarbejderne og efter et ophold på organisationens rehabiliteringscenter er han optaget på landets eneste blindeskole. Han drømmer om at blive præsident en dag. Resultatet af DRs besøg blev vist i programmet "På sporet af pengene" i januar 2008.

Vejen frem

Den største udfordring, som projektet møder, er antallet af børn, der har brug for støtte og den begrænsede plads på centre og skoler.

Feltarbejderne havde identificeret 54 børn, der var klar til skolestart i januar 2008, men skolen havde slet ikke kapacitet til det, og kun 19 kunne blive optaget i år. Så der var mange tårer, da flere modtog beskeden om, at de var kommet på venteliste til næste semester. Det er hjerteskærende og et tydeligt bevis på, hvor meget der er at arbejde for i Rwanda.

Det er drømmen at udbygge kostafdelingen på rehabiliteringscenteret for at sikre plads til flere elever. Forhandlingerne med forskellige entreprenører er i gang, og forhåbentlig vil byggeriet være færdigt ved udgangen af 2008.

Samarbejdet med Rwanda Union of the Blind omkring projektet til fordel for særligt udsatte synshandicappede børn løber frem til udgangen af 2009.

Relevante links

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 07. juli 2008 15:51