Aktiviteter

En af eleverne, der har bestået grundskolen på Rwamagana School for the Blind har i maj 2010 modtaget den såkaldte IMBUTO-pris. Prisen uddeles af førstedamen, Jeanette Kwagame, til skolepiger med de højeste karakterer i hvert distrikt. Skolepigerne modtager skolematerialer og lidt lommepenge til at støtte op om deres studier. Rwanda har en høj optagelse (94 %) til grundskolen, men det er kun 20 %, der kommer videre i skolesystemet og det er især piger, der dropper ud. Formålet med prisen er at sætte fokus på unge pigers uddannelse.

I løbet af det første halve år i 2010 har feltarbejderne fortsat besøgt kostskoleeleverne på familiedagene hver måned, og det vækker stor glæde. Mange af børnene får nemlig ikke besøg af andre, og de ser frem til at fortælle feltarbejderne om livet på skolen. Samtidig får organisationen mulighed for at følge børnene udvikling.

Der har været afholdt to succesfulde workshops for forældre og værger for synshandicappede børn i projektet. Forældrene har udtrykt stor tilfredshed med initiativet, da flere af dem stadig føler, at det er svært at lade deres børn leve et aktivt liv. Nedenfor er uddrag af nogle af forældrenes fortællinger:

• En mor fortalte, at hun fik 5 drenge med sin mand, inden han døde. Hendes tredje- ældste søn mistede synet i 2005 og forsøgte først at følge med i skolen. Men han blev mobbet af de andre børn og endte til sidst med at droppe ud. Selv mente hun, at det var enden på sønnens liv. Men da hun hørte om feltarbejderne, som ledte efter synshandicappede børn, tøvede hun ikke med at få ham registreret. Nu går hendes søn på Rwamagana School for the Blind, og han hjælper hende derhjemme. Hun fortalte også, at hendes søn nu opsøger andre børn med handicap for at hjælpe dem. 
• Et af børnene blev henvist til feltarbejderne af en nabo, der havde ondt af ham, fordi han altid blev efterladt derhjemme, mens hans mor arbejdede i marken eller var væk hjemmefra. Han startede på skolen som 6-årig, og moren er i dag meget glad for alt det, hendes søn har lært. Han kan hjælpe til i hjemmet og for eksempel hente vand, som andre børn gør. I dag erkender hans mor, at hun tidligere forsømte ham, men nu har hun ændret holdning. På workshoppen lærte hun om mange flere ting, som hun nu ved, at hendes søn godt kan deltage i.
• En mor fortalte, at hun havde mange børn og følte, at hendes blinde datter kun var født til at være en byrde for familien. Hun forsømte hende fuldstændig og sørgede kun for at give hende mad. Under folkemordet mistede hun alle sine øvrige børn. Og hun havde altid ment, at Gud var imod hende. Da feltarbejderne kom til hendes distrikt, fik hun registreret sin datter, der nu går i skole. Og moren takker i dag Gud for at hun har en datter til at passe på hende, når hun nu bliver gammel. (Moren fortsatte med at fortælle mange historier om sin datter og alt det, hun gør derhjemme, og blev til sidst bedt om at stoppe, så andre forældre også kunne fortælle deres historier...).

På workshoppen fik forældrene mulighed for at høre om udfordringerne for andre forældre og fik nye idéer til hvordan de kan inddrage børnene i familien og indrette deres hverdag, så de tilgodeser deres synshandicappede børn. Flere af forældrene har lovet RUB at være ambassadører for organisationen i deres lokalområde og opsøge andre familier, der skjuler deres synshandicappede børn i landsbyerne.
 
Til hver workshop blev der inviteret 30 deltagere, men der deltog henholdsvis 19 og 20 forældre / værger. For organisationen er det et tegn på, at der stadig er behov for mere oplysningsarbejde for at få forældrene engageret.

Rwanda Union of the Blind administrerer fortsat fonden, Tresor, med retningslinjer, som foreskriver, at legater kan udbetales til blinde og svagsynede studerende, som ikke har mulighed for selv at betale deres uddannelse.

Det er ikke alle unge, der har mulighed for at komme i skole - flere falder for aldersgrænsen eller har slet ikke mod på at læse. De unge gennemfører et 6 måneders rehabiliteringskursus på Masaka Rehabilitation Centre for the Blind, og her lærer de blandt andet let landbrug og at holde husdyr, så de kan bidrage til familiernes husholdning, når de vender hjem. 18 synshandicappede unge mellem15 og 25 år, der har gennemført kurset har i 2010 modtaget hver én ged eller so, som de kan have med hjem til deres familier som en slags ’startpakke’.

Projektet er forlænget til udgangen af september 2010.