Masser af gode ideer, en fest og studerende i Ghana

Dodova fortsat:

Det daglige bad og det daglige brød!
Jeg har sovet rigtig dejligt og længe i nat. Kun afbrudt af påfuglenes morgenskrig i det tidlige daggry. Jeg står op og tænder for varmtvandsbeholderen, så jeg kan få et velfortjent bad. Men andre har fået den samme ide, alt for mange. For der kommer næsten intet vand ud af hanen, og det er heller ikke varmt. Jeg forsøger lidt senere. Og der kommer nu masser af vand ud, men det nægter at blive varmt overhovedet. Så det bliver altså et koldt lynbrusebad, fordelen er, at jeg vågner helt meget hurtigt! Ulempen? Det er pokkers koldt!
Til morgenmaden er der, ud over omelet med pølser og ristet brød, også majsvælling, som da skal prøves. Men det smagte ikke rigtig godt, måske sirup eller chilisauce havde hjulpet på sagen, men jeg foretrak æggene og pølserne og en stærk kop kaffe.
Således fuldt opladet kunne vi kaste os ud i dagens program.

Lad os dele, hvad deles kan af viden og erfaringer:
Tirsdag fortsatte vi bestyrelsesseminaret. Efter gårsdagens beretning om DBSUs historie og opbygning var det Asks tur, bistået af mig, der skulle fortælle om, hvordan det politiske arbejde udføres i Danmark.
Der var rigtig god diskussions- og spørgelyst, og vi kom rundt om mange ting, og der blev såmænd også truffet en række beslutninger om, hvordan det fremtidige arbejde bedre kan tilrettelægges.

Hvordan gør vi tingene i Danmark:
Ask fortalte om den store beskæftigelsesundersøgelse, der blev gennemført sidste år. Fortsættelsen ”en fod på arbejdsmarkedet”, som er det projekt, der pt. kører omkring træning af synshandicappede, der ønsker at forbedre deres muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Ask omtalte også, at der er en del barrierer for at komme ind på arbejdsmarkedet, heriblandt de teknologiske udfordringer, vi har i Danmark, med selvbetjeningsløsninger etc.

Vi fortalte om taxaprojektet, og hvordan politisk arbejde også kan foregå og bære frugt.

De fortalte så om et projekt i den vestlige del af Ghana, hvor den regionale blindeorganisation tog kontakt til minibusselskaber for at foreslå, at det første sæde bag chaufførerne blev reserveret synshandicappede, så det ville være lettere at komme ind og ud af bussen. Det lykkedes faktisk at få foreslaget igennem.

Hvem skal have ansvaret for, at en sag bliver fulgt til dørs? Hvordan skal man sikre sig, at information kommer de rigtige steder hen, så politiske beslutninger kan træffes på et kvalificeret grundlag i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i ungdomsfløjen.

Et af de store problemer omkring information og videnstilegnelse er, at det kan være meget svært at følge med i medierne. Et er, at man måske har adgang til radio og måske også tv, men den skrevne presse tilgås jo ikke gennem avisernes, hjemmesider som tilfældet er i Danmark.
Hvordan får man sine budskaber ud både internt i organisationen og eksternt over for samarbejdspartnere, presse og offentligheden.

Vi drøftede det nyhedsbrev, der udsendes omkring 2 gange årligt dels til medlemmer, men også andre interesserede. Nyhedsbrevet bliver også set af for eksempel journalister, hvilket konkret har ført til, at der skal laves en dokumentarfilm om blinde.

Jo mere synlige ungdomsfløjen kan være, jo mere indflydelse kan de også få på sigt. Så en af udløberne af diskussionen var, at man blandt andet ville udsende nyhedsbrevet på en række webportaler, hvor alle ville kunne læse om blinde og svagsynede. Men der arbejdes også på at lave en lydudgave af nyhedsbrevet, der lettere og billigere kan distribueres blandt medlemmerne.

Organisatoriske spørgsmål:
Underudvalgsarbejdet skal styrkes, det skal sikres, at dem, der udpeges til arbejdet, også dels vil og kan udføre opgaverne. De skal være motiveret og klar over deres arbejdsopgaver. Arbejdsfordelingen mellem ungdomsfløjen og GAB skal koordineres bedre. Der er jo ingen grund til at påtage sig de samme opgaver som hovedorganisationen.

De vigtigste udfordringer i det politiske arbejde er motivation og vilje til at gøre arbejdet færdigt, også når der er mange vanskeligheder og sten på vejen. Det tager tid at gennemføre ting. Ændringer i officielle politikker gennemføres ikke på en dag eller en måned, men kan tage lang tid og involverer ofte hårdt arbejde.

Men der er også logistiske vanskeligheder. Hvis man skal til et møde, så har man brug for en ledsager. Men hvis nu ledsageren ikke dukker op, når man skal til mødet, og derfor ikke kan deltage i et officielt møde, så er der jo et problem. Du kan ikke bare tage bussen, og der er ikke altid penge til taxaer.

Kontakten mellem møder i bestyrelsen sker telefonisk, da langt fra alle har adgang til en computer eller en internetforbindelse.

Netværk er vigtige, og det blev foreslået, at de regioner, hvor der sker mange ting, kan dele ud af deres erfaringer til de regioner, der har det svært.
Konkret blev det foreslået, at regionsformændene kan tage på besøg hos hinanden for at dele erfaringer.

For at blive mere konkret omkring det politiske arbejde fortalte vi også, hvordan vi eksempelvis laver Den hvide stoks dag, trin for trin. For et er at tale om politisk arbejde bredt, men det er de konkrete eksempler, der er til at forholde sig til for os alle.

Men de gode diskussioner og erfaringsudvekslingen er virkelig det, der giver noget, og som er brugbart.

Fokus på andre aktiviteter:
Der blev talt om at have mere fokus på de sociale aktiviteter, end der har været hidtil.

Ellers er det som oftest fællesmøder, hvor der diskuteres mange af de samme ting fra gang til gang. Hvor man i DBSU ofte har en bred vifte af aktiviteter.

Ved at lave flere forskellige aktiviteter er det nok også lettere at tiltrække og fastholde medlemmer. Netop fastholdelse af medlemmer er i nogle regioner et ret stort problem.

Penge i kassen:
Vi talte om, hvordan man finansierer foreninger.
Lige som i Danmark betaler man hernede medlemskab til hver af de fløje, man er medlem af. Dvs. en person, der er aktiv i ungdomsfløjen, kvindefløjen og sportsfløjen, hurtigt kan komme af med mange penge. Penge, som langt fra alle har. Der har været fremsat et forslag om, at man kun betaler til GAB, den centrale blindeorganisation, der så sørger for at finansiere de andre foreninger eller fløje. Men det forslag blev afvist. Der er fordele og ulemper ved begge former for finansiering. Men det er klart, at dem, der er fattige og godt vil være aktive flere steder, har et problem.

Hvordan holder vi kontakten fremover:
Et konkret forslag, som vi vil prøve at arbejde videre på, når vi kommer hjem igen, er at få oprettet en mailingliste, hvor alle interesserede både i Danmark og Ghana kan melde sig til, og dele erfaringer og viden. Ganske vist er der mange i bestyrelsen, der ikke har computer, men flere har computere, og vi må så satse på, at de giver de gode informationer videre til dem, der ikke er på listen. Når vi nu ikke kan mødes oftere end vi kan, og når projektet afsluttes i slutningen af 2010, så er det nu, der skal lægges et fundament til at sikre kontakten og interaktionen mellem unge fra Danmark og Ghana, også når projektet er afsluttet.

Kom lad os feste!:
Efter 4 dages hårdt og intenst arbejde blev det så tid til at slappe af og bare hygge os. Vi tog ud til et lille hotel, der også havde en bar. Og så gik festen i gang? Og det kan godt være, vi selv går rundt og tror, at vi kan feste vildt og virkelig gå til makronerne, men her er jeg nødt til at sige, at det ikke er rigtigt.
Det kan godt være, at vores fester varer længere, men til gengæld er de kedelige sammenlignet med festen her i Ghana.
Vi startede med at få forfriskninger, hvad nu folk ville have at drikke, og hertil fik vi kebab på spyd. Der var bestemt ikke sparet på chilien og andre krydderier, så det smagte af noget.
Så var det blevet tid til underholdningen, som alle var med til. Først sang vi og læste prinsessen på ærten, på engelsk, og så tog vore værter ellers over. Der blev trommet og danset, sunget og hoppet vildt rundt.
Livsglæden og begejstringen var helt vildt medrivende. Og selv om jeg var dødtræt efter de sidste par dage, så blev der trommet og sunget også fra den danske lejr. I vil kunne høre eksempler på festen på et senere tidspunkt.
Klokken lidt i ti stoppede festen, og så var det hjem og i seng, efter en uforglemmelig og fantastisk oplevelse.

Den hvide stok:
Vi sidder her i bilen på vej fra Dodova til Cape Coast, hvor vi blandt andet skal besøge det lokale universitet, der har et ressourcecenter for synshandicappede studerende. Snakken går rundt om i bussen om mange forskellige spændende emner, og på et tidspunkt kommer vi ind på brugen af den hvide stok.
Nogle bruger den hvide stok, som også vi gør i Danmark.
Men der er mange, som ikke vil bruge en hvid stok. Det er der flere grunde til. En af dem er, at man ofte føler sig stigmatiseret og får utilsigtet opmærksomhed, når man har en hvid stok. Der er en opfattelse blandt en del seende, at man ikke skal sidde for tæt på en blind. Og derfor er der flere, der ikke vil reklamere for meget med sit synshandicap.

Der er også en holdning på blindeskolerne, at når man er på skolens område, er det bedst at gå uden stokken, fordi man bliver for afhængig af den. Der er ikke en opmuntring af eleverne fra lærernes side for at bruge stokken.
Det er trist at opleve den holdning til brugen af den hvide stok. Og selv om vi godt kan sætte os ind i, hvorfor de træffer valget om ikke at bruge stokken. Så skaber det også problemer ikke at bruge stokken. Du bliver blot stigmatiseret på andre måder, når du ikke bruger stokken. Men igen der er mange fordomme i befolkningen, og opfattelsen er nok, at af de to onder så er fravalget af stokken nok det bedste.

Det var en rigtig spændende diskussion, vi havde her i bilen.

Vi talte dog om meget andet en hvide stokke: sammenligning af politiske systemer, Barack Obama og meget andet. Vi hørte faktisk også en Obamasang, som vi vil se om vi kan skaffe og ligge op på siden på et tidspunkt.

Efter den lange køretur skulle vi lige have lidt frokost. Det foregik til lyden af tung eftermiddagstrafik. Jeg fik ris med grøntsager og grillet gedekød, mums det smagte rigtig godt. Og efter majsgrøden til morgenmad var jeg temmelig sulten, så det bekom mig vel at få en ordentlig frokost.

UCC Computercenter University of Cape Coast.
Onsdag eftermiddag besøgte vi ressourcecentret ved universitetet i Cape Coast omkring to timers kørsel fra Accra.

På centret er der 17 computere med Jaws, scannere og cctv'er.
Der er 3 punktprintere, hvoraf ingen af dem virker i øjeblikket.

Der er Perkinsmaskiner og båndoptagere. En del punktbøger såsom ordbøger og biblen.

Der er 35 blinde og svagsynede studerende på UCC. Alle studerende med synshandicap opmuntrer man til at tage en læreruddannelse, da de automatisk er sikret job gennem den statslige læreordning i Ghana.

Nogle af de problemer, der er, er manglen på computere. Og at der ikke er nok tilgængelige studiematerialer.
Alle studerende med synshandicap optages lettere på universitetet, da de kun skal opfylde minimumskravene og ikke skal kæmpe om de ledige pladser. Til gengæld skal de så på lige fod med deres medstuderende ved eksamener, når de først er kommet ind, gøres der ikke forskel rent akademisk.

Der er en del forskellige sportsaktiviteter for blinde på universitetet, heriblandt goalball og showdown.

Helbredsundersøgelse inden du bliver optaget på universitetet.

Det er biblioteket, der driver ressourcecentret.
Det har eksisteret siden 1980, men det er kun inden for de sidste 5 år, at der har været computere med synskompenserende udstyr i ressourcecentret til hjælp for de studerende.

Det er universitetet, der finansierer driften af centret, indkøb af computere og lønninger af personalet. Men det er Society for the blind, der giver det handicapkompenserende udstyr, finansieret af Sight Savers.

Arven fra Europa:
Efter besøget på ressourcecentret kørte vi et kort stykke ud til et af de slaveforter, der ligger langs kysten i denne del af Afrika. Over 30 alene på Ghanas kystlinje. Herfra blev tusinder og atter tusinder af afrikanere udskibet til en for dem uvis skæbne langt væk fra, hvad de var kendt med. Det var spændende og meget tankevækkende at besøge de underjordiske rum, hvor mellem 600 og 1000 slaver var holdt fanget under umenneskelige forhold, kun for at opleve de meget værre transporter ombord på slaveskibene på deres færd over Atlanterhavet til plantagerne i Vestindien og Amerika.
Danskerne har også en andel i disse grusomheder, som vi ikke kan løbe fra.

Nu går turen tilbage til Accra, der er stille i bilen, bortset fra den lokale radiostation, der spiller Reggae. Alle er trætte og vil vist bare hjem og slappe lidt af.