Lørdag 22. august
Spørgetid
Mens vi ventede på de høje herrer i dag – beskæftigelsesministeren, et par af hans administrative chefer og formanden for det nationale handicapråd – blev Jesper og jeg for at få brudt isen lidt sat til højbords til spørgetid. Vi præsenterede selvfølgelig os selv, og så var der ellers åbent for spørgsmål om os og synshandicappedes forhold i Danmark.
Lighederne er der naturligvis - ”naturligvis” fordi det jo grundlæggende er de samme ting som unge synshandicappede i Ghana og Danmark ønsker sig. Vi vil gerne have en ordentlig uddannelse, et arbejde og muligheden for at stifte en god familie. Og det afspejlede spørgsmålene også: hvilken type uddannelse modtager lærere, der skal undervise synshandicappede børn? Hvad har man til rådighed af hjælpemidler gennem sin uddannelse? Og så de mere personlige om, hvorvidt vi var gift eller ej osv.
Og i det hele taget er man ikke så tilbageholdende her med at høre til giftermål og den slags. Det er meget tydeligt, at det høre med til at have et liv, der hænger sammen her, at blive gift. Derhjemme er det jo ofte et emne, som vi ikke snakker så meget om, altså det der med at finde partnere – seende såvel som synshandicappede. Her er man meget åbne om det. Det er ikke så meget et valg, det er noget man skal, hvis det kan lade sig gøre.
Vi forsøgte at svare for os på bedste beskub uden at dele alt for mange personlige oplysninger med halvdelen af ungdomsfløjen.
Taler som i gamle dage
Ungdomsfløjen havde fået stablet en ret flot indledning til deres årlige kongres på benene. Ikke blot havde man fået en minister og højtrangerende embedsmænd til at komme til stede, de taler som blev holdt af ungdomsfløjense præsident, Jacob Adongo, og andre medlemmer af fløjen var meget formfuldendte. Det var taler, som jeg forestiller mig at de var i gamle dage rundt omkring i partiforeningerne i Danmark. De grundlæggende principper blev slået fast, og man var ikke bange for at sige, at ungdomsfløjen har en radikal tilgang til tingene.
Samtidig blev der fremsat konkrete krav og forslag til den tilstedeværende minister m.fl. Og der er en linje i tingene, som kan føres tilbage til ungdomsfløjens fortalervirksomhedsstrategi, som blev vedtaget tidligere på året.
Sammen med dejlige sange og tilråb fra salen – opmuntrende såvel som mindre opmuntrende – gav det åbningen på kongressen en stemning, som fik en til at føle sig som en del af et fællesskab med fælles mål, også selvom jeg jo ikke er medlem af ungdomsfløjen og ikke bilder mig ind, at jeg 100% kan sætte mig ind i forholdene her i Ghana.
Kirkebøssen går rundt
Under vejs i kongressen var der også plads til en lille indsamling. Det var meget som en afrikansk eller måske amerikansk gudstjeneste. Der blev sunget gospel-sange til at holde stemningen oppe, og så gik der ellers en gryde rundt, som folk kunne lægge penge i.
Naturligvis var en del af ideen, at de tilstedeværende gæster skulle give et lille bidrag, og det gjorde de da også. Men ungdomsfløjens medlemmer gav også selv små beløb til støtte til afholdelse af selve kongressen og til indretningen af fløjens nye kontor.
Man kan jo have forskellige holdninger til den måde at samle ind på, sådan mens alle er til stede og humøret er højt osv. Men det kan ikke undgå at vække til eftertanke, når man er vant til dansk foreningsarbejde, at man samler ind blandt egne medlemmer, som jo også skal betale et kontingent hvert år ud af meget begrænsede midler.
Præsidenten til eksamen
Efter oplæsning af referatet fra den seneste årlige kongres i ungdomsfløjen gik man så videre til opfølgningen på sidste års vedtagelser og ønsker.
Præsidenten gennemgik bestyrelsens initiativer. Og det var ganske imponerende, hvordan man havde været rundt i landet, bl.a. på skoler med blinde elerver for at støtte dem i at få løst forskellige problemer. Den rolle har vi ikke været vant til at have i ungdomsarbejdet i Danmark. Men det er meget interessant at se, at den ghanesiske blindeorganisations navn sammen med ungdomsfløjens kan bruges af ledende medlemmer til at lægge pres på fx. Skoleinspektører for at sikre rimelige forhold for deres synshandicappede elever.
Kongressens delegerede lagde ikke fingrene imellem i deres udspørgen af præsidenten. Det foregår lidt som i det britiske parlament med skarpe bemærkninger, mishagsytringer og kritisk debat. Det er virkelig nyttigt for os som medlemmer af følgegruppen til projektet at være her og have mulighed for at overvære den slags. Det giver en god fornemmelse af, hvordan sagerne står, fordi man får flere synspunkter at forholde sig til, og fordi det tegner et billede af, hvor problemerne ligger.
Men vi var enige om, at de var ganske hårde ved hinanden undervejs. Tilsyneladende er der dog meget stor respekt for folks ret til at være kritiske og sætte spørgsmålstegn ved bestyrelsens dispositioner. Og det ser ikke ud til, at det slår alvorlige skår i stemningen efter møderne.
Regionerne rapporterer
En del af kongressen er afrapportering fra de ti regioner, som Ghana er delt op i, og hvor der er en afdeling af ungdomsfløjen i hver.
For os er det meget nyttigt at høre rapporterne fra regionerne. Det giver et indblik i, hvordan det går med organisationen helt nede på græsrodsniveauet. Der var stor forskel på kvaliteten af den givne information, men opfølgende spørgsmål kastede yderligere lys over aktiviteterne. Det er tydeligt, at nogen står overfor store udfordringer med at holde møder, når det kræver transport gennem vidtstrakte landområder.
Igen var medlemmerne af ungdomsfløjen ganske ligefremme overfor hinanden og tøvede ikke med at give kritik. Så den rapporterende præsident kunne få lov til at stå foran forsamlingen og blive ristet, indtil personen fik lov at gå tilbage på sin plads.
Vi fik et rigtigt godt udganspunkt for at forbedre monitoreringen og rådgivningen i projektet ud af denne del af kongressen.
Nissehuer fra det nordlige Ghana
Jeg forsøger at gå rundt og få snakket med folk i pauser, og når der ellers er tid til det. På et tidspunkt faldt jeg i snak med et par vældigt flinke fyre, som var lidt generte og skulle puffes lidt for ikke bare at smile tilbageholdende. De viste sig at være fra den nordlige region i Ghana og kunne fortælle om deres arbejde som lærere ude i små landsbyer.
I øvrigt kom det under afrapporteringen frem, at den nordlige region er meget aktiv og god til at engagere alle medlemmer ned til græsrodsniveauet. Den nordlige region er overvejende muslimsk, og det var interessant at se, hvordan der blev taget hensyn til bønner og faste under møderne. Bl.a. holdt vi en pause hen under aften af hensyn til de muslimske medlemmer. Og så begyndt vi igen efter kl. 8 om aftenen, så det bliver til ganske lange dage og eksempler på, hvordan man håndterer forskellighederne på meget praktiske måder.
Da jeg var på vej videre fra at have snakket med de generte fyre fra den nordlige region, sagde Line, vores projektkoordidator, pludselig, at jeg havde snakket med nissehuen. Og jeg kunne ikke lade være med at grine over sådan at få at vide, at jeg lige havde siddet og snakket om læregerningen med en blind mand fra det nordlige Ghana, som så lige for at sætte trumf på bar nissehue. Det er stadig ikke blevet klart for os, hvorfor hovedbeklædningen lige skulle være den.