Indtryk fra ungdomsfløjens kongres

blog fra Ghana
Af Jesper Holten
Lørdag morgen:
Morgen i Afrika er som regel en dejlig tid, hvor man fornemmer, at der er ved at komme gang i dyr og mennesker. Fuglene synger, haner galer, og mennesker råber til hinanden, og varmen tager til. Men sådan er det ikke denne morgen.
For det første, fordi der lige uden for min dør er Atlanterhavet, der suser og bruser enormt højt, meget værre end Vesterhavet. Det andet er, at jeg har fået slået airconditionen til indendørs, og nu ikke kan finde knappen til at slå den fra igen. Jeg har kun haft et lagen til at dække mig, og det har nærmest været arktisk koldt herinde, så jeg har virkelig haft det koldt i nat, og hvem skulle tro, at det kunne ske så tæt på ækvator?

Line fandt knappen til mig, langt væk fra hvor airconditionen var placeret.

Dickson Maxwell
Læreren, der er blind:
Dixon, som jeg sidder og taler med, er blind, og uddannet som skolelærer. Han er 35 år gammel, og er uddannet historiker. Han arbejder nu som gymnasielærer på Kwesimintsim Junior high school. Vestlige del af Ghana.
Han ser sig selv som en rollemodel, også over for de seende studerende, da de kan se, at når en blind kan blive lærer, kan de også sagtens tage en uddannelse, når de kan se.
Her er måske noget, som vi kan lære noget af?

Senere hen fortæller han mig, at noget af det, han allerhelst ville have, hvis han havde pengene, var at få en bærbar computer, så han bedre var i stand til at arbejde selvstændigt som underviser.


Lørdag og søndag er er vi med til den årlige kongres i ungdomsfløjen. En yderst vital og levende forsamling, hvor folk ikke holder sig tilbage fra at komme med både tilråb og mishagsytringer, hvis de føler for det.

Besøg af beskæftigelsesministeren:
Man havde tidligere talt om i ungdomsfløjen, at det kunne være rigtig godt og meget udbytterigt, hvis beskæftigelsesministeren eller en anden minister kunne komme på besøg under kongressen. Men noget gik galt, således at beskæftigelsesministeren først blev spurgt i går aftes ved fem-tiden, om han kunne komme og holde tale for kongressen i ungdomsfløjen.
Havde DBSU forsøgt det samme i Danmark over for en minister, var vi blevet grinet ud. Vi havde aldrig fået en aftale med mindre end et halvt års varsel. Men Sådan fungerer det ikke nødvendigvis her.
For kongressen fik besøg af beskæftigelsesministeren, som åbenbart er smittet af Obamaismen for ud over at anerkende, at der er langt endnu, før blinde og svagsynede har god beskæftigelse og uddannelsesforhold, så sluttede han med at sige, lige som præsident Obama gjorde under den amerikanske valgkamp, ”Yes we can” ja vi kan godt. Og han fik deltagerne med til at råbe yes we can. Og han lovede også selv at gøre sit.

I pauserne mellem de forskellige talere var der sang og klappen i et omfang, som vi desværre ikke ser meget til under danske himmelstrøg, noget vi synes er en skam. For det gjorde hele formiddagens program meget mere levende.
Talerne fokuserede meget på rettigheder for blinde og svagsynede og andre handicappede. Men også de udfordringer, som unge i Ghana står overfor med store besværligheder med at få en uddannelse og efterfølgende få et job. Det med job beder man også om, at regeringen skal hjælpe med at skaffe job til blinde og svagsynede. For det er meget meget svært at få et job, ikke mindst på grund af fordomme og uvidenhed i befolkningen.

Som det kan ses af billederne, drikker jeg og Ask vand på en noget alternativ måde. Vi fik til vores frokost, der i øvrigt bestod af kogte grønne bananer og kylling, også af en pose med vand.
Vi nåede frem til, at det nok var meningen, at vi skulle bryde ind i posen og drikke direkte fra den. Man bider hul i posen og helst ikke for stort et hul, ellers kan det gå rigtig galt, og så suger og presser man vandet ind i munden. og sådan kan man jo drikke vand på så mange måder ud over et glas.

Fortalervirksomhed:
Efter frokosten gik vi i gang med selve kongressen. Efter præsentationsrunden, hvor de delegerede præsenterede sig selv, blev referatet fra sidste års kongress læst op.
Blot for at nævne nogle af problemstilingerne:
Organiseringen af medlemmerne i de lokale regioner. Afholdelse af møder og de problemer, der ofte opstår her på grund af fortalervirksomed, problemer med oganiseringen på de lokale skoler for blinde, finansiering af aktiviteter mm.


Hvor er vi henne nu:
Der er godt samarbejde mellem ungdomsfløjen og forskellige ministerier. Der lyttes meget til de ting, der bliver fremført, og ungdomsfløjen bliver taget seriøst.

Anklagen, der ikke blev til noget:
Sidste år blev formanden for ungdomsfløjen anklaget for at have blandet sine personlige politiske aktiviteter sammen med sit hverv som formand for ungdomsfløjen. Der blev nedsat en komite på sidste års kongres, der skulle behandle de beviser, som anklagerne måtte kunne fremskaffe.
Nu var det spændende så, hvad komitten havde at sige på dette års kongress.
Svaret var, at de dels aldrig havde modtaget beviser for, at formanden havde udtalt sig på vegne af ungdomsfløjen under et partis valgkamp. Men de gik videre og prøvede selv at fremskaffe eventuelle optagelser, der skulle be- eller afkræfte anklagerne.
Uheldigvis fik den ene af de to tv-stationer, der havde evt. optagelser, lukket deres hjemmeside på grund af en anden skandale under valgkampen.
De forsøgte sig så at skaffe optagelserne gennem en mediestyrelse, men uden held.
Nu var spørgsmålet så, hvad man skulle gøre på årets kongres. For dels var der ikke noget bevis mod formanden, men undersøgelseskommissionen var heller ikke færdig med at prøve at skaffe de mulige beviser, der måtte være.
Man valgte på baggrund af de manglende beviser at droppe sagen mod formanden igen. Da der jo egentlig slet ikke længere var en sag.

Kunsten af spise med højre hånd:
Til aften kom jeg og Ask ud for en udfordring ud over det sædvanlige. Aftenmenuen stod på banku og fisk, og selv om vi spurgte, hvad banku var, havde ingen af os helt forstået konceptet for indtagelsen af aftensmaden.
Det skulle ske med fingrene, og vel og mærke kun fingrene på højre hånd, og både jeg og Ask er venstrehåndede!
Først banku er gæret majs, der er stødt og kogt til en dejlignende konsistens, der smager lidt af surdej, og er cirka lige så klistret. Du får det i en lang tyk pølse, som du brækker i stykker og former til kugler, som du dypper i tilbehøret. Og spiser fisken til, stadigvæk kun med en hånd, uden kniv og gaffel. Det var vel egentlig ok, hvis det ikke lige var, fordi vi også skulle pille benene ud af fisken.
Maden mættede vildt og smagte godt, men jeg har spist lettere måltider. Men jeg tør godt at prøve igen en anden gang.
PS: Jeg fik halen og Ask hovedet!
På billedet vil I kunne se Ask og jeg spise banku.

bøger til Afrika:
Vil man uddanne sig, kræver det jo, at man kan læse bøger og lære af indholdet. Men hvis der ingen bøger er at få, så er det svært. Derfor har vi cirka 50 engelsksprogede lydbøger med herned. Anders fra vores følgegruppe har gjort et enormt stort stykke arbejde for at skaffe bøger fra forskellige biblioteker. Men der er behov for langt flere bøger, både skøn- og faglitteratur.
Hvis der er nogle af jer læsere, der har ideer til, hvordan vi skaffer flere engelske lydbøger, vil vi meget gerne høre om det!


Søndag anden dag af kongressen:
Af: Jesper Holten
Blinde kan være en fordel:
I en af afrapporteringerne blev det fortalt, at der havde været afholdt et møde med en skole, hvor der også var blinde elever indskrevet på skolen. FOrstanderen for skolen fortalte, at han var glad for, at der var blinde på skolen. Dels fordi det havde givet god PR, men endnu vigtigere, så havde skolen fået computere til de blinde, som de andre elever også ville kunne bruge. Computerne var ikke kommet i stand, hvis ikke det havde været på grund af de blinde elever.

Store forskele i de enkelte regioner:
En ting, der er meget slående, er hvor store forskelle, der er mellem de enkelte regioner. Mange regioner har gang i mange aktiviteter, mens andre ligger næsten stille. Der kan være mange grunde til de store forskelle. Dels kan der være logistiske problemer, det kan være svært at komme omkring, eller der er ikke råd til det. Men det gør også en stor forskel, hvor meget arbejde de lokale bestyrelser er i stand til at lægge i arbejdet. Intet kommer af sig selv, og den enkelte bestyrelse og særligt formands arbejdsindsats betyder forskellen på, om der igangsættes og opretholdes aktiviteter eller ej.
Derfor betyder ledertræningen af alle ledelseslagene enormt meget, og derfor gør det også en forskel, om vi laver projekter hernede eller ej.

Vis Ask-proever-banku.jpg (JPEG image 39Kb)