Erfaringsudveksling og gode ideer udveksles i Dodova

I dag og i morgen står programmet på bestyrelsestræningsseminar og erfaringsudveksling.
Mere herom senere.

Der er en ret god internetforbindelse, som gør, at hvis ellers den fortsætter med at være god, så kan vi opdatere bloggen oftere, end vi havde frygtet.

Vi er nu væk fra havets brusen, og her tidligt om morgenen kan nu høres engageret hanegal, mystiske fugles skrig og en enkelt stresset morgenpendler, der uvist hvorfor synes, at hornet skulle i bund. Gud ved, hvad han ville sige til Hillerødmotorvejen i myldretiden? Mange biler ingen geder?!
Den mystiske fugl er nok hotellets påfugl, der går frit rundt i haven.

Det hotel, vi bor på, kunne være opført af en blind arkitekt, som billederne også vil vise, så er der plads til forbedringer i designet. Men specielt er badeværelset og altanen et pragtstykke. Jeg er den lykkelige ejer af en altan, som, hvis man virkelig vil, sikkert kan betrædes, men man skal nok være et lille barn for at komme derud. Jeg kan ikke åbne døren mere end halvt, før den støder på airconditionsanlægget, der altså står der ude. Men Omvendt er der heller ikke plads til andet derude. Ved mindre man altså vil stå klemt op af muren?

Mit badeværelse er pænt, rimeligt stort, og meget mærkeligt indrettet.
Et er, at der kun er cirka 2 mmm mellem døren og håndvasken, når døren åbnes. Men for at komme på toilettet skal man lukke døren helt igen. Badekaret har en kant, der kunne være potentielt farligt for mænds fremtidige forplantningsevner. Man kunne godt have placeret håndvask og toilet bedre, der er trods alt plads til det.

Valg à la Ghana:
Under kongressen skulle der foretages en række valg. De fleste kunne klares ved enten simpelt håndsoprækning, eller at dem der stemte for det ene eller andet simpelthen råbte, og så var det op til ordstyreren og resten af forsamlingen at vurdere, hvem der havde flertal.
Denne taktik kunne dog ikke fortsættes, da der skulle vælges personer til bestyrelsen, hvor en plads var blevet ledig.
Alle, der havde stemmeret, gik ud af lokalet, hvor vi sad. En valgurne blev fremskaffet, en stor skål, hvori de delegerede kunne lægge en seddel med deres valg. På kanten af skålen hang i punktskrift de to kandidaters navne, så man kunne være sikker på, hvem man stemte på. Line fungerede som valgtilforordnet, et hverv som hun gennemførte på fornem vis.

Nu gik hver enkelt delegeret ind i lokalet, afgav sin stemme til Line, der skrev den ned og lagde den i valgurnen, og så fortsatte man ud af en anden dør. Inden valget havde man talt, hvor mange der kunne stemme. Så som uofficiel valgobservatør kan jeg godt sige, at skønt valget foregik på en anden måde end i DBSU eller andre foreninger i Danmark, så foregik det på demokratisk og retfærdig vis.

Når vi nu taler om valg, så kom vi til at tale om valg her til formiddag. Hvordan går blinde til valg i Danmark og i Ghana. Vi fortalte om den nye valglov, og pligten til at have en valgtilforordnet med, uanset om du har egen ledsager med eller ej. Og ghaneserne fortalte om, hvordan det foregår her.
Man registrerer sig som vælger der, hvor man har bopæl. På valgdagen stiller man sig op i køen lige som alle andre. Og når der så skal stemmes, kan man en hel del af valgstederne få listen over opstillede kandidater i taktilt materiale, der alt andet lige kan læses med fingrene. Du kan også have en med, der assisterer dig.
Det kunne være, vi kunne lære noget af ghaneserne her?

Penge, åh de penge!
Uden penge gør det ondt, siger man. Og der er helt sikkert noget om snakken. Igennem en årrække har Danida og DH støttet ungdomsfløjen med projektmidler, der blandt andet er blevet brugt til at afholde kongresser, møder og udgifter til opsøgende arbejde i regionerne.
Men til næste år er det slut, der kommer ikke flere penge fra det kolde nord, og ungdomsfløjen skal selv ud og finde pengene gennem fundraising. De er startet på arbejdet, men det går langsomt. Og de er slet ikke nær de beløb, der for eksemepl skal til for at afholde en kongress. Line fortalte forsamlingen, hvor meget ting rent faktisk koster at gennemføre, og hvad der skal til for at finde pengene. Men også, at der ikke kommer endnu et projekt forbi med penge til direkte støtte af ungdomsfløjen.

Et af de store problemer, som ungdomsfløjen døjer med ude i de enkelte regioner, er helt basalt at få indkrævet medlemskontingent fra medlemmerne, da en del medlemmer har utrolig svært ved at komme til møderne. Særligt i landdistrikterne er det en udfordring af de store at komme omkring.
En løsning er måske at dele regionerne op i mindre zoner for på den måde at få aktiviteterne tættere på medlemmerne. Der vil blive igangsat et forsøg med mindre zoner i et par af regionerne som et forsøg. Vi krydser fingrene for, at de får flere medlemskontingenter, og at flere kommer til aktiviteterne.

Skolerne har det svært:
Hvis man tror og synes, at den lokale kommunes behandling af den lokale folkeskole er under al kritik, eller at forholdene på Blindeinstituttet er i en jammerlig forfatning, så prøv at tænke på forholdene i Ghana, og man får hurtigt sat tingene i perspektiv.
Et eksempel på dette var fremlæggelsen fra en af blindeskolerne. De havde store problemer på skolen, dels manglede der punktpapir til at skrive og læse på. Men hvad vigtigere var, at vandforsyningen var meget ustabil. Skolen har sin egen brønd med et mekanisk hejseværk, der bringer vandet op. Men det fungerer ikke altid, hvorfor der ofte er mangel på rent vand til skolens elever og ansatte.
På andre skoler kan nævnes manglende adgang til de computere,der er fremskaffet til de synshandicappede elever. Enten fordi de ikke fungerer, eller fordi der ikke er nogen til at give ordentlig instruktion. Dårligt vedligeholdte bygninger, utilstrækkelige forsyninger af papir til skrivning og læsning. Ressourcepersoner, der ikke er ordentligt uddannet til deres job. Få eller ingen studiebøger på punkt eller lyd for at nævne nogle af de problemer, som synshandicappede børn og unge i folkeskole, gymnasium og universitet oplever i det daglige.

Men der er også positive fremskridt. En af de delegerede kunne fortælle om en skoleinspektør på en integreret skole med synshandicappede, der var rigtig glad for at have blinde studerende. Hvorfor spørger du måske? Jo, for man havde kunne skaffe nogle computere til skolens blinde elever, der også kom de andre studerende til stor gavn. Ligeledes havde skolen fået ret god presseomtale netop i forbindelse med de blinde elever på deres skole.

Jeg synes, det er opløftende at høre sådan en historie bare en gang imellem.

Kongressen i tilbageblik:
Det var både for Ask og jeg en stor oplevelse at deltage i kongressen. Rammerne og måden, hvorpå kongressen blev gennemført, er nok forskellig fra, hvad vi er vant til. Men til gengæld var debatløsten og engagementet fra deltagerne noget helt særligt. Levende og vitalt og i sandhed ungdommeligt er nok de ord, der først falder mig ind. Hvis blot vores egen ungdomsforening kunne vise samme gejst og gåpåmod, så var der ikke den ting, vi ikke kunne gøre.
Alene det, at de med kort varsel kunne få beskæftigelsesministeren til at komme til kongressen, viser noget om, hvad de unge hernede formår og kaster sig ud i. På trods af de utrolige odds de er oppe imod.

Vi overvejer dog, om ikke der kan doneres en klokke, som kan hjælpe den stakkels ordstyret i det store job, det er at holde ro og orden i forsamlingen, der er ikke noget med talerlister her, hvilket på sin side gør det mere levende, på den anden side tager ting også bare uforholdsmæssigt lang tid.

Det er også godt at se, at tingene skrider frem, og at ungdomsfløjen vokser både i størrelse, og hvad de kaster sig ud i. Det er rigtig godt at følge.

Landet med mælk og honning:
Her mandag formiddag er vi så gået i gang med bestyrelsesseminaret. Og en del af formiddagen gik med, at Ask og jeg fortalte om os selv, hvordan vi har taget en uddannelse og fået job. Hvad forholdene er for andre blinde i Danmark, og hvilke muligheder for hjælp og støtte der findes for blinde i Danmark. Jeg tror, det kom som et chok, hvor stor arbejdsløshed der er i Danmark blandt synshandicappede. De spurgte selvsagt, hvordan det kan være, når nu vi har så mange hjælpemidler og støtteforanstaltninger, at arbejdsløsheden er så høj?

Vi talte både om praktiske erhverv, bøstenbinding og kurveflet, samt hvilke muligheder der er for at tage forskellige boglige uddannelser og efterfølgende skaffe sig et job. Vi kom også kort ind på rehabilitering og omskolingsmuligheder for de personer, der i deres voksenliv får et synshandicap.

Selvom Danmark rummer langt flere muligheder for synshandicappede end i Ghana, så tror vi, at vi har været med til at vise, at der trods alt ikke er tale om landet, der flyder med mælk og honning. Og at vi også i Danmark kan lære af lande som Ghana.

Udfordringer og problemer i bestyrelsesarbejdet i ungdomsfløjen:
Senere på formiddagen har vi så talt om bestyrelsesarbejdet i ungdomsfløjen. Vi havde gruppearbejde. Her skulle vi identificere de udfordringer og problemstillinger, som bestyrelsen oplever både i det interne samarbejde, i samarbejdet med administrationen, og i samarbejdet med de enkelte regioner.
Men også bestyrelsens rolle i det daglige arbejde.
Her er det vigtigt at indskyde, at bestyrelsen dels består af de regionale formænd og valgte bestyrelsesmedlemmer, der vælges på kongressen.
Forretningsudvalget er lige som i DBSU en del af hovedbestyrelsen.
Efter frokosten blev gruppernes arbejde gennemgået, hvilket Ask vil skrive lidt mere om. Og efterfølgende havde jeg et oplæg om DBSUs opbygning og historie samt samspillet mellem DBSU og DBS.

Men snakken kom også ind på hjælpemidler, og særligt førerhunde blev berørt. Alle var meget interesserede i at høre, hvordan sådan en førerhund fungerede. Vi sluttede af med at demonstrere forskellige hjælpemidler, som vi havde med, hvilket var et stort tilløbsstykke.

Nu er det aften, og alle er rimelig trætte efter de sidste dages hårde program, så jeg tror, alle går tidligt i seng. Mig selv inkluderet.