Spring til indhold

Hovedmenu


Du er her: Forside > Indsatsområder > Ulandsprojekter > Her arbejder vi > Afrika > Ghana > Film om unge blinde ghaneseres besøg i Danmark

Film om unge blinde ghaneseres besøg i Danmark

I november 2010 kom en gruppe på 8 personer med synshandicap fra Ghana til Danmark for at besøge Dansk Blindesamfund. De repræsenterede Ghana Blind Union's ungdomsfløj.

Deres håb var at samle inspiration og viden om, hvordan de kan forbedre mulighederne for,  at synshandicappede kan komme i beskæftigelse hjemme i Ghana.

Under besøget blev gruppen fulgt af en fotograf, og optagelserne danner baggrunden for filmen: ”FREM I LYSET – Hvordan synshandicappede kan synliggøre sig selv”:

Afspil filmen "Frem i lyset" om besøg fra Ghana

Filmen er synstolket: En stemme fortæller, hvad der sker på billederne, så synshandicappede også få glæde af filmen.

Selase Akpene Aku Nutsunugbe siger i filmen: ”Beskæftigelse er en stor udfordring for synshandicappede i Ghana. Efter endt uddannelse er der intet job at få. Folk tror at når du ikke se, så kan du heller ikke arbejde”. Da studieturen i Danmark lakker mod enden, siger Seth Ativor Kwame: ”Besøget har været en rigtig øjenåbner.”

Dansk Blindesamfund har de sidste 30 år støttet organisationer af blinde i verdens ulande, i deres bestræbelser for at opnå lige rettigheder. Dansk Blindesamfund samarbejder i øjeblikket med blindeorganisationerne i Laos, Mongoliet, Rwanda og Ghana om konkrete projekter.

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 26. marts 2012 11:59