Fællesarealer
- Synshandicappede har lettest ved at orientere sig i retvinklede og retlinjede konstruktioner.
- Gangarealer skal friholdes for inventar og konstruktionsmæssige fremspring skal undgås.
- Kontrastfarver anvendes til at fremhæve rummenes form og indretning. Som minimum skal gulvet kunne skelnes fra vægge (evt. ved at give fodpanelet kontrastfarve) og døre skal stå i kontrast til væggen. Alle betjeningsgreb, kontakter m.v. skal have størst mulig kontrast til baggrunden. Med kontrast menes en forskel i lyshed på 40 %.
- Ved valg af materialer og konstruktioner lægges vægt på at undgå refleksvirkninger og blænding.
- Håndlister skal være den primære ledelinie i gangarealerne og skal monteres i begge sider.
- Lyskilder i gangarealer monteres så de bliver retningsorienterende for svagsynede. Der er behov for mindst 300 lux i gangarealer og mindst 600 lux som almenbelysning i opholdsrum. Det anbefales at bruge lysstofrør med gode farvegengivende egenskaber. Der bør monteres lysdæmper i fællesarealer. Bratte overgange fra lys til mørke skal undgås.
- Lydkilder og akustik er vigtige informationskilder for synshandicappede. Det skal være let at opfatte tale og genkende lyden fra aktiviteter i rummet. Det opnås bedst i mindre rum med kort efterklangstid.
- Bevidst anvendelse af forskellig gulvbelægning mellem gang, fælles opholdsrum og servicearealer kan hjælpe ved orientering og give akustisk information om andres færden.
- I store fællesrum er det en hjælp et gangbanen er anlagt med en genkendelig belægning.
- Gulvbelægning bør ikke være mønstret, men fremstå ensfarvet.
- Døre i fællesarealer monteres med lukkemekanisme (ikke pumpe) for at undgå halvåbne døre.
- Dørskilte og anden information udformes i relief og med punktskrift. Såvel skilt som tekst skal fremhæves med kontrastfarve.
- Anvendes terrassedøren som adgang til boligen skal der tages forholdsregler vedr. skiltning, belysning og taktil markering af adgangsvejen.
- Døre til boliger bør være lette at genkende og skelne, med farve og taktil belægning i gulv, fra døre til servicerum.
- Vinduespartier udføres så de er lette at opdage for synshandicappede (sprossede vinduer i stedet for store vinduesflader).
Oprettet af
Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 08. juni 2005 15:30
Sidst opdateret 08. juni 2005 15:30
