Spring til indhold

Hovedmenu


Hvad bruger Dansk Blindesamfund dine pengegaver til?



Dansk Blindesamfund er en privat forening, og næsten alt vores velgørende arbejde udføres for indsamlede midler. Vi modtager kun ganske få offentlige tilskud, hvis størrelse varierer fra år til år.

Sådan forvaltes DBS' midler

 

Billedtekst: Sådan forvaltes Dansk Blindesamfunds midler (2009). Kursus- og medlemstilbud 48 %, Interessepolitik 21%, Kommunikation 13 %, Administration, it og punkt 17 %, Blinde i den 3. verden 1 %.

Dansk Blindesamfund er blinde og stærkt svagsynedes egen forening - ledet af mennesker med synshandicap til gavn for mennesker med synshandicap.

Dansk Blindesamfund arbejder på mange områder for at forbedre blinde og stærkt svagsynede menneskers vilkår - fra overordnet politisk arbejde til det helt konkrete, hvor det handler om at yde omsorg for det enkelte menneske.

Din gave rækker langt, fordi Dansk Blindesamfund er fritaget for at betale boafgift. Derfor vil hele din gave blive brugt i vores arbejde med at forbedre vilkårene for blinde og stærkt svagsynede mennesker.

Vidste du 
  • at 2.400 danskere hvert år mister synet? At miste synet er en voldsom ændring og en stor sorg for den enkelte og dennes pårørende. På vores kursuscenter, Fuglsangcentret, holder vi løbende kurser for nyblinde, hvor vi taler om det, der gør ondt, og sørger for, at den enkelte nyblinde kommer hjem med fornyet livsmod.
  • at vores lokale konsulenter kommer på gratis hjemmebesøg, og kan fortælle nyblinde om mulighederne for at få hjælp, for at få bevilliget hjælpemidler og for at komme på kurser. Konsulenterne er selv synshandicappede og kan med deres baggrund sætte sig ind i den nyblindes situation.
  • at Dansk Blindesamfunds 21 lokale kredse tilbyder en bred vifte af møder, arrangementer og udflugter, der alle sikrer, at ingen synshandicappede behøver at sidde alene hjemme.
  • at over 1.000 forskellige sygdomme kan medføre blindhed eller alvorligt synstab. Derfor er forskning en af Dansk Blindesamfunds hjertesager, og gennem vores fond, Øjenfonden, uddeler vi hvert år legater til støtte og fremme af forskning i blindhed.
  • at vi politisk arbejder for, at blinde og svagsynede mennesker får samme muligheder som andre borgere i forhold til skolegang, uddannelse, beskæftigelse samt kultur- og fritidsliv. Kort sagt plejer vi synshandicappedes interesser.
  • at Dansk Blindesamfund hvert år afsætter 1 % af indsamlede midler til at fremme foreninger i Afrika og Asien, så foreningerne selv er rustet til at sikre, at de mest basale menneskerettigheder overholdes.

Kontakt

Du er altid velkommen til at ringe til os for en snak om dine muligheder for at støtte vores arbejde.

  • Ring til os på telefon 38 14 88 44
  • Skriv en mail til os på info@dkblind.dk
  • Bestil pjece om testamenter og gaver "Støt os - fordi der også er et liv med et synshandicap" hos Bettina Poulsgærd, bpo@dkblind.dk. Husk navn og adresse.

Relevante links

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Forfatter: Bettina Poulsgærd
Sidst opdateret 12. november 2010 13:01
 
Fundraising

Bettina Poulsgærd
Poul Erik Benthin
tlf. 38 14 88 44 kl. 9-15
bpo@dkblind.dk
peb@dkblind.dk

Mød Poul Erik Benthin i fundraising

CVR, giro, netbank

Dansk Blindesamfund
CVR-nr. 18203928
Giro 640 0337 
Netbank 4180 000 640 0337

Sådan bliver du medlem af Dansk Blindesamfund