Spring til indhold

Hovedmenu


Du er her: Forside > Indsatsområder > Social og sundhed > Sundhed > Om synshandicap > Hvordan måles et synshandicap?

Hvordan måles et synshandicap?



Et synshandicap kan defineres ved synsstyrkemåling og/eller medicinsk diagnose hos øjenlæge eller på hospitalsafdeling. Men et synshandicap kan ikke beskrives ved synsmålinger og medicinske diagnoser alene.

Et synshandicap må også anskues funktionelt i forhold til en persons synsmæssige og deraf afledte formåen i en given situation. Synshandicap som begreb spænder over forskellige grader af svagsynethed til stærk svagsynethed og egentlig blindhed.

Oversigt over synsstyrker (visus)


Tallene skal forstås sådan, at man fx med en synsstyrke på 6/18 på 6 meters afstand netop kan se det, som normaltseende kan se på 18 meters afstand.

Dansk social klassifikation af synsnedsættelse


Måles på bedste øje
Kategori: A
Synsstyrke: 6/18 til bedre end 6/60
Betegnelse: Svagsynethed

Kategori: B
Synsstyrke: 6/60 til bedre end 1/60
Betegnelse: Social blindhed

Kategori: C
Synsstyrke: 1/60 med lyssans og projektion (Projektion vil sige, at en person med lyssans kan angive retningen, hvorfra lyset kommer).
Betegnelse: Praktisk blindhed

Kategori: D
Synsstyrke: Lyssans minus projektion eller ingen lyssans
Betegnelse: Total blindhed

Eksempler på synsstyrker inden for normalområdet
Måles på begge øjne

Gennemsnittet for normalt syn er synsstyrke 6/6.

Minimumskrav for erhvervskørekort er 6/7,5 på bedste øje og 6/12 på dårligste øje.

Minimumskrav for privat kørekort er synsstyrke 6/12 på begge øjne samtidig. Hvis det ene øje kun har en synsstyrke på 6/60, kræves 6/10 på det andet øje.

Indskrænkning af synsfeltet
Hvis synsfeltet er indskrænket til 10 grader eller derunder på bedste øje,
klassificeres personen som praktisk blind, uanset synsstyrken.

Kilde: Videnscenter for synshandicap


 

Oprettet af Merete Kjærsgård Lester
Sidst opdateret 28. august 2009 12:52