Læge Carsten Faber, Københavns Universitet                          
kr. 200.000

Projekt

Projektet skal undersøge sammenhængen mellem aldersbetingede ændringer i immunsystemet og aldersrelateret makula degeneration (AMD) med henblik på at beskrive en ”AMD – immuno risk phenotype” (AMD-IRP)

Om projektet 

Er aldersrelateret makula degeneration (AMD) forårsaget af et aldrende immunsystem?

Bærere af en meget hyppig genmutation har op til seks gange øget risiko for at udvikle AMD. Da raske unge ikke udvikler sygdommen, selvom de har mutationen, må der være andre forhold af afgørende betydning. Alderen udgør her den væsentligste faktor.

Det organsystem, der i den aldrende organisme har den største ændring, er immunsystemet. Ændringen af immunsystemet gør, at man hos ældre kan finde en gruppe personer med en ”immune risk phenotype”. Altså en gruppe ældre, der på basis af funktionelle tests, markører og sammensætning af immunceller i blodet har en betydelig øget sygelighed og overdødelighed.

Projektet undersøger sammenhængen mellem udvikling af AMD og det aldrende immunsystem, herunder om det på baggrund af blodprøver vil være muligt at identificere personer, der har en særlig risiko for at udvikle AMD.

Reservelæge Gitte Juul, Kennedy Centret         
kr. 230.000

Projekt

Belysning af genetiske og miljømæssige faktorer ved dominant opticus atrofi med henblik på forbedret genetisk rådgivning, forebyggelse og behandling.

Om projektet

Projektets formål er at belyse genetiske og miljømæssige faktorer ved autosomal dominant opticus atrofi (ADOA) – også kendt som ”Kjer’s opticus atrofi” efter den danske øjenlæge, Kjer, der oprindeligt beskrev sygdommen.

ADOA er en af de hyppigste arvelige øjensygdomme i Danmark med en forekomst på 1:10.000. Symptomer på sygdommen optræder allerede i barndommen og sygdommen kan variere meget. Der findes ingen behandling. ADOA er den hyppigste årsag til svær synshandicap i Danmark.

I projektet vil der primært blive fortaget mutationsanalyse af OPA1 genet. OPA1 mutationerne vil blive karakteriseret og sammenholdt med oplysninger om livsstil og miljøfaktorer. Yderligere vil der blive undersøgt mulige kandidatgener ud fra cellebiologiske overvejelser.

Det overordnede formål er at skabe ny viden om ADOA for at forbedre grundlaget for præcis rådgivning af familierne, herunder prognose og forløb for sygdommen. På længere sigt vil kendskab til den molekylærgenetiske baggrund lede forskningen hen imod udviklingen af nye behandlingsmetoder, herunder genterapi.

Klinisk assistent, Sarah Linéa von Holstein, Ph.d. stud. Københavns Universitet 
kr.  330.000

Projekt

Projektet undersøger tårekirteltumorer i Danmark med henblik på epidemiologi, behandling og prognose samt kortlægning af den genetiske profil af de hyppigste forekommende tårekirteltumorer.

Om projektet 

Tårekirteltumorer er relativt sjældne, men mange af dem har dårlig prognose og rammer unge mennesker. Tårekirteltumorer minder meget om spytkirteltumorer, og da disse er hyppigere, er der lavet flere og større studier heraf. Genetiske analyser har blandt andet vist meget specifikke kromosomale translokationer i spytkirteltumorer, der kan bruges til at underinddele tumorerne. Dette kan formentlig bidrage til en bedre forudsigelse af prognosen. Der er endnu ingen større tilsvarende studier af tårekirteltumorer.

Der eksisterer stor kontrovers omkring behandlingen. Der er enighed om nødvendigheden af kirurgisk fjernelse, men øvrige behandlingsstrategier, fx kemoterapi og stråleterapi, har ikke vist overbevisende effekt. Problemerne består i, at operationerne ofte er meget vansirende, og da tumorerne er sjældne, er det svært at lave store opgørelser om øvre behandlingstiltag.

Øjenpatologisk Institut har siden 1974 opsamlet vævsprøver fra alle tårekirteltumorer diagnosticeret i Danmark. Der eksisterer således et unikt materiale, der ikke blot er stort, men også landsdækkende. Med dette unikke materialer vil vi i projektet lave en opgørelse over forekomst, behandling og prognose – både i relation til de forskellige typer, men også i relation til den generiske profil.

Kursuslæge Miriam Kolko, Københavns Universitet        
kr. 245.000

Projekt

Projektet undersøger PLA2s rolle i de forandringer, som forekommer ved aldersrelateret makula degeneration (AMD)

Om projektet 

Øjet er menneskets fysiologiske kamera. Lys bliver oversat til signaler, som hjernen
efterfølgende bruger til billeddannelse. Selve oversættelsen foregår i nethinden, hvor
fotoreceptorceller opfanger lyset og omdanner dette til nervesignaler, som sendes til
hjernen, hvor der endeligt dannes et billede.

En af de mest almindelige årsager til blindhed i den vestlige verden er aldersrelateret makula degeneration (AMD). Ved AMD er evnen til at opretholde fotoreceptorcellerne nedsat og det centrale syn mistes. Især det yderste cellelag i
nethinden, det retinale pigment epitel (RPE), er essentielt i opretholdelsen af
fotoreceptorerne. RPE nedbryder konstant affaldsmateriale (fedtstoffer) fra
fotoreceptorerne. AMD er altså en nedsat RPE funktion.

I svære tilfælde af AMD ses yderligere en gennembrydning af nethindens barriere, så nethindens cellelag adskilles ved væske og fedtstoffer fra utætte kar. I denne proces stimuleres RPE til at dele sig, hvilket tolkes som et forsøg på at “reparere skaden”.
Nedbrydning af fedtstoffer foregår i væsentlig grad via en gruppe af stoffer kaldet fosfolipaser A2 (PLA2). Herudover er PLA2 involveret i celledeling, hvorfor det er en nærliggende tanke, at PLA2 kan være involveret i de forandringer, som findes ved AMD.

Gennem vores tidlige studier har vi vist, at PLA2 spiller en væsentlig rolle for nedbrydningen af fotoreceptorernes affaldsmateriale. Vores studier har endvidere vist, at PLA2 er involveret i RPE celledeling. Vores mål med de foreliggende studier er derfor at opnå en større forståelse for PLA2s betydning for AMD, og vores forhåbning er i bedste fald, at vores resultater kan bidrage til udviklingen af nye behandlingmuligheder ved AMD.

Dr. Nakul Mandal, Ph.d. stud., Biokemisk Institut, Århus Universitet
kr. 250.000

Projekt

The Epiretinal Membrane Factor - A proteomic study of epiretinal membranes.

Om projektet

Nethinden registrerer lysstråler, som kommer ind i øjet næsten som filmen i et kamera. Lysimpulserne bliver sendt til hjernen til bearbejdelse via synsnerven, så vi kan se verden omkring os.

Abnorm celledeling på nethinden kan medføre, at der bliver dannet epiretinale membraner. Membranerne kan opstå ved en hel række forskellige øjensygdomme og medfører, at synet bliver væsentligt nedsat.

Med dette studie ønsker vi at finde årsagen til, at membranerne dannes ved tre af de mest hyppige nethindesygdomme. Vi vil prøve at finde den eller de faktorer, der forårsager og starter membrandannelsen i øjet.

Ved at øge forståelsen for membrandannelsen på nethinden vil vi kunne opnå bedre behandlingsmuligheder og forebyggelse indenfor en række nethindesygdomme.

Læge Karen Bjerg Pedersen,  Ph.d. stud., Odense Universitetshospital 
kr. 240.000

Projekt

Projektet undersøger fiksationsstabiliteten, samt hvilken betydning denne har for tolkningen af M-ERG og OCT hos AMD patienter behandlet med specifikke VEGF-hæmmere.

Om projektet

Et stigende antal patienter behandles for våd aldersrelateret makula degeneration (AMD) med anti-VEGF præparater (væksthæmmere), der har vist at kunne standse sygdomsudviklingen hos mange. Endvidere får cirka 1/3 af patienterne forbedret synet.

Multifokal elektroretinografi (M-ERG) og Optical Coherence Tomography (OCT) er begge undersøgelsesmetoder, der kan benyttes som effektmål efter behandling med anti-VEGF præparater. Begge metoder måler nethindens funktion/tykkelse over små lokaliserede områder. Nøjagtigheden af disse målinger afhænger af, at patienten fikserer stabilt under undersøgelsen.

Fiksationsstabiliteten hos den enkelte patient kan undersøges nøje ved hjælp af et specielt hovedbårent kamera (Eye-Link System), og øjnenes bevægelser omregnes, så fiksationsbevægelsernes retning og amplitude kan bestemmes.

Projektet skal for det første afklare den grad, hvormed fiksationsstabiliteten påvirker resultaterne af OCT og M-ERG målingerne. For det andet om det er muligt at forudsige, hvor stabilt patienten fikserer ud fra en eller flere almindelige kliniske parametre som visus, kontratssensitivitet, akselængde, læsionstype, OCT og M-ERG. For det tredje om en ændring i en eller flere af disse parametre også giver anledning til en ændring i fiksationsstabiliteten. Målet er at identificere en eller flere kliniske parametre, der kan forudsige, hvor stabilt patienten fikserer, og dermed være indikator for validiteten af OCT og M-ERG målingerne.