Thomas Larsen og Finn Mortensen: Mærsk Mc-Kinney Møller
Indlæst af Henrik Jandorf. Anmeldt af Ole Gundtoft.Indhold
Det er en stor og vanskelig opgave, som forfatterne har påtaget sig.
Hr. Møller, som han kaldes inden for firmaet, er en mangefacetteret person, som ikke lader enhver komme ind på sit personlige område.
Desuden er det tungt stof med utroligt mange detaljer og navne, som de fleste mennesker ikke kender meget til, og man bevæger sig i en verden, som man kun har skimtet gennem pressens undertiden lidt sensationsprægede meddelelser. Der er sikkert stof til en spændingsroman, men det er der ikke gjort forsøg på. Bogen er meget saglig og tør, og hvis men ikke er specielt interesseret i skibsfart, handel og økomi, skal man nok ikke læse den.
Poul Hammerick har sagt, at Danmark er landet, hvor få har for meget og færre format. Hr. Møller har format og rager op over mængden.
De fleste danskere er stolte af A.P. Møller Mærsk, når de viser flaget rundt omkring i verden, men samtidig er hos danskerne indbygget en vis skepsis over for nogle, der bliver for store. Det har givet sig mærkelige udslag i form af blandet modtagelse af de store nationale gaver som f.eks. Amaliehaven og Operaen. Firmaet, som Mærsk Mc- Kinney Møller overtog efter faderen A.P. Møllers død i 1965, har vokset sig meget stort, så der nu er ca. 110.000 ansatte i 125 lande.
Bogen er opbygget på den måde, at 11 forskellige topledere i firmaet, og endelig hr. Møller selv fortæller om forskellige begivenheder og træk, som er karakteristiske for hr. Møller.
Datteren Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla fortæller om faderens vilje til at udfordre, både når han sejlede privat sejlads og i forretninger. Han udfordrede ofte pressen, specielt da aftalerne om olieudvinding skulle på plads.
Per Kirkeby fortæller om hans kreative sind. Han havde også en sensuel side i sin karakter. Den kom til udtryk ved gavene til staten: Amaliehaven og Operaen, selv om han nok ville have det sidste ord ved planlægningen af begge dele.
Poul Svanholm, den tidligere Carlsberg-direktør, blev udnævnt til reder for Svendborg Dampskibsselskab, og derefter kom han i bestyrelsen for A.P. Møller A/S. Han betragtede efterhånden Mærsk som en god ven.
Kaptajnen ved Mærsks side Troels Dilling fortæller, at Mærsk var en meget fair og loyal chef. Han havde den regel, at en leder ved sin afgang skulle aflevere en konvolut med tre navne på personer, som han kunne anbefale som sin efterfølger i jobbet. Man begyndte omkring 1973 at bygge større skibe.
Per Jørgensen var med til at indføre containersejladsen på de store skibe. 210 meter lange, 36.000 HK. pr. skrue 26 knob. Lindøværftet udvidede med robotter, så man kunne følge med udviklingen. Der blev foretaget store investeringer i Kina. 1998 havde Mærsk et møde med præsident Yang Semin.
Uffe Ellemann fortæller, ar Mærsk har en positiv holdning til Nato og til USA. Han føler, at Danmark og Europa står i gæld til USA.
Mærsk har også udenlandske ledere og rådgivere bl.a. John Warner og Kaspar Cassani.
Jan Leschly blev hentet hjem fra udlandet. Han fortæller, ar Mærsk var meget kontant og uden nåde, og at han hadede smartness.
Jes Søderberg var Mærsks højre hånd gennem 16 år. Han var en af de få akademikere, der kom i ledelsen. Han var myreflittig, men kom aldrig helt tæt på Mærsk på det personlige plan. Da containerdriften ikke gik så godt på grund af it-problemer, blev Jes Søderberg til alles overraskelse afskediget i 2007.
Michael Pram Rasmussen blev leder, Ane Mc-Kinney Uggla blev formand for fondsbestyrelsen.
Mærsk trak sig tilbage fra sine poster i 2003, men giver stadig sin mening til kende.
Lydside/oplæsning
Bogen er indlæst af Henrik Jandorf, hvis stemme passer udmærket til stoffet.
Format
Lydbogen er i Mp3 format. Den varer cirka 7 timer. Den er inddelt i afsnit, med et afsnit til hver af lederne. Man kan finde frem til filerne ved at se i coveret.
Sidst opdateret 24. februar 2009 15:26
