Peter Pettersson: Jeg forbander tidens flod
Indlæst af Martin Paludan Myller. Anmeldt af Henning Eriksen.Indhold
Bogen er skrevet af den norske forfatter Peter Pettersson. Det er en meget lavmælt fortalt historie. Det er en jeg-historie.
Fortælleren er en mand, der er 37 år. Han nærmer sig altså
midten af sit liv med de problemer, det kan medføre.
Historien foregår over 3 dage. Fortælleren tager til Danmark - Frederikshavn - for at være sammen med sin danskfødte mor. Ind i den historie klipper forfatteren historier fra fortællerens
ungdom i halvfjerdserne i Oslo.
Som ung var fortælleren maoist. Han var meget idealistisk. Han fulgte partiets paroler helst til punkt og prikke. Han opgavsåledes sin skole på partiets bud og blev industriarbejder. Vi hører også om hans ungdoms kærlighed til pigen i den blå frakke.
Bogen har hele vejen igennem en sørgmodig tone, hvilket oplæseren i høj grad understreger. Den handler da også om sørgelige ting. Moderen har fået konstateret kræft. Derfor er hun rejst tilbage til sin fødeegn for at tage afsked.
Fortælleren skal nu skilles fra pigen i den blå frakke. Bogen foregår i november 1989. Berlinmuren er faldet. Drømmen om det kommunistiske samfund er død. Den er blevet indhentet af virkeligheden. Denne drøm har hidtil betydet meget for fortælleren.
Det er ikke meget, der sker i løbet af fortællingen. De få voldsomme ting, der faktisk sker, bliver fortalt så stilfærdigt, at de næsten går upåagtet hen.
Anmelderen havde svært ved at forstå grunden til, at denne historie blev fortalt. Der sker ingen udvikling gennem historien. Alt er lige så uforandret og uforløst ved historiens slutning, som det var ved dens begyndelse. Det var med stor forbavselse, jeg erfarede, at bogen sluttede.
Vi får i denne bog kendskab til en hovedperson, det egentlig er svært at føle noget for. I al fald havde anmelderen svært ved at holde interessen fangen under læsningen af historien. Den
kom mig ikke ved, syntes jeg.
Den er som sagt fortalt i en sørgmodig og stilfærdig tone. Men der er alt for mange ord. forfatteren bruger også gentagelsen som stilistisk virkemiddel. Det gør teksten tung at læse. Når
så også historien kræver stor koncentration at læse, så er resultatet, at kedsomheden let indfinder sig under læsningen af denne bog.
Lydside/indlæsning
Indlæseren er Martin Paludan Myller. Indlæsningen er uden fejl. Bortset fra, at den
er indlæst med svag lydstyrke, er der intet at sige om tekniken. Den fungerer bare.
Format
Bogen er indlæst i Danmarks Blindebibliotek/Nota i DASY-format. Den er opmærket i 2
nivauer. Den spiller i knap 6 1/2 time.
Udgiver
Danmarks Blindebibliotek/Nota Ekspres.
Sidst opdateret 08. juni 2009 14:32
