Dansk Blindesamfund finder det særdeles positivt, at der nu endelig kommer en ny vejledning på området. Der er stort behov for den, fordi kommunerne har overtaget området i forbindelse med kommunalreformen, men sagsbehandlingen bærer præg af, at den faglige viden de fleste steder er næsten ikke-eksisterende.

Vi mener, at det foreliggende udkast til vejledning er ganske overskueligt og klart disponeret. Det burde derfor være let at anvende i den konkrete sagsbehandling, og mange borgere vil også selv kunne læse teksten og blive informeret om deres muligheder og rettigheder.
Udkastet forholder sig til situationen ved at give grundig vejledning om hidtidig praksis, men også ved at belyse sammenhængen til en række tilgrænsende områder. Det må i høj grad hilses velkommen og bakkes op, også selv om det betyder, at vejledningens tekst bliver ret omfattende. Det er betydningsfuldt, at denne vejledning i sin grundige gennemgang af den eksisterende praksis kan være med til at fastholde og videregive den viden, der findes på området, og det er på høje tid, hvis den ikke helt skal gå tabt.

Der gøres en del ud af at præcisere retsstillingen på området, herunder at anmodninger om specialundervisning for voksne skal behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler, og at de ikke kan afvises eller udskydes af økonomiske grunde. Erfaringen viser, at denne vejledning er nødvendig, og den bør derfor fastholdes.

I forhold til vejledningens enkelte afsnit, har vi følgende bemærkninger:
  
Kapitel 6 – Afsnittet om ”Voksne med synsnedsættelse”

Vi har et par præciseringer til den foreslåede tekst. Af hensyn til overskueligheden har vi indsat tekstudkastet med vores tilføjelser i fed kursiv:

”Specialundervisning for voksne, der er blinde eller svagsynede, omfatter kommunikation, anvendelse af kommunikationshjælpemidler og kommunikationsprogrammer, mobilitytræning, samtræning med førerhund, almindelig daglig livsførelse, samt anvendelse af informationsteknologi. Undervisningen kan desuden have til formål at øge selvtilliden og skabe nye handlemuligheder med henblik på at opnå større grad af selvaktivitet og aktiv deltagelse i samfundslivet. Med disse formål kan der tilbydes nyblindekurser og pårørendekurser for mennesker, som inden for en kortere periode er blevet blinde eller stærkt svagsynede.

Tilbud om specialundervisning baserer sig ofte på indstillinger fra øjenlæge eller hospital, men også på henvendelse fra borgere, der oplever problemer i forbindelse med en synsnedsættelse. Henvendelse om specialundervisning kan desuden komme fra Dansk Blindesamfunds regionskonsulenter som led i deres rådgivning af mennesker med synshandicap.

Specialundervisningstilbuddet baserer sig på en afdækning, der foretages af synsfagligt personale, der kender både muligheder for kompenserende undervisning og for andre foranstaltninger, der kan afhjælpe følgerne af synshandicappet.
  
Specialundervisning for voksne med synshandicap ydes oftest i form af kursustilbud med relativt få lektioner og i tidsbegrænsede forløb, men kan også organiseres i egentlige kurser på fuld tid. Sådanne kurser kan være tilrettelagt i kostskoleform med henblik på at intensivere undervisningen og at kunne samle en deltagergruppe af passende størrelse fra et større geografisk område. Meget ofte er den kompenserende specialundervisning suppleret med hensyntagende undervisning og med specialpædagogisk bistand.

Specialundervisning for voksne med synshandicap iværksættes ofte i tilknytning til bevilling og anvendelse af personlige hjælpemidler og til andre aktiviteter og serviceydelser i henhold til anden lovgivning. Specialundervisningen kan med fordel tilrettelægges koordineret med disse tilbud”.

Kapitel 14 - Afsnittet om ”Serviceloven”

Dansk Blindesamfund mener, at dette afsnit mangler koblingen til servicelovens §§ 112 og 113 om hjælpemidler og forbrugsgoder. Afsnittet bør understrege betydningen af, at der gives den nødvendige undervisning i forbindelse med bevillinger efter disse bestemmelser.

Kapitel 14 - Afsnittet om ”Socialpædagogisk bistand”

Afgrænsningen i forhold til servicelovens § 85 bør fremgå tydeligere af dette afsnit.

Kapitel 14 – Afsnittet om ”Folkeoplysningsloven”

I folkeoplysningslovens § 11 er der for deltagere med handicap i relation til undervisning i et konkret emne fastsat særlige tilskuds- og afregningsregler, der gør det muligt for aftenskolerne ”at tilbyde disse deltagere undervisning på mindre hold, hvor der kan tages de nødvendige hensyn til handicappet, samtidig med at deltagerbetalingen holdes på et rimeligt niveau”.

Det er efter Dansk Blindesamfunds opfattelse vigtigt at fastholde, at de særlige bestemmelser i folkeoplysningsloven ikke kun handler om deltagerbetalingen, men i mindst lige så høj grad om små hold, som ofte kan betyde, at mennesker med handicap overhovedet kan få udbytte af undervisningen.

Med venlige hilsner

Thorkild Olesen
Landsformand