Høringssvar vedrørende Transportministeriets tilgængelighedspolitik

I Dansk Blindesamfund (DBS) vil vi gerne takke for muligheden for at kommentere udkastet til Transportministeriets tilgængelighedspolitik.

Det er glædeligt, at Transportministeriet har formuleret et udspil vedrørende tilgængeligheden til persontransport. Transportministeriet spiller en meget væsentlig rolle, når det gælder Danmarks bestræbelser på at leve op til den nyligt ratificerede konvention om rettigheder for personer med handicap (FN’s Handicapkonvention), og vi ser dette som et første af mange skridt på vejen mod et fuldt tilgængeligt samfund på persontransportområdet.

Vi er i DBS helt på linje med Danske Handicaporganisationer (DH) i de kommentarer, som kommer til udtryk i DH’s høringssvar af 24. februar 2010. DBS vil herudover med dette høringssvar supplere med nogle bemærkninger, som helt specifikt berører områder af særlig interesse for personer med synshandicap.

Afsnit 2.3 Individuel Handicapkørsel

I dette afsnit berøres pilotforsøget vedrørende kørselsordning for blinde og svagsynede. Vi påskynder den gode dialog med ministeriet på dette område, og ser frem til at blive inddraget i det videre arbejde efter evalueringen af forsøget.

Afsnit 3.1 Systematisk tænkning i tilgængelighed

Vi har noteret os, at der via politiske aftaler blandt andet i 2006 og 2009, er afsat midler til at forbedre tilgængeligheden til det danske jernbanenet. Når det gælder information til rejsende med et synshandicap konstateres det, at der i 2011 vil være 29 stationer ud af 296, hvor såkaldte talende EMPS vil være af finde. Det kan i et beskedent omfang dække vores informationsbehov, indtil en mobilbaseret talende EMPS er færdigudviklet. Vi venter os meget af denne teknologi, som ikke blot vil kunne afhjælpe informationsbehovet for personer med synshandicap men for mange andre rejsende. DBS har over for Banedanmark givet udtryk for, at man i en overgangsfase kan tiltræde en løsning, som ikke umiddelbart sikrer personer med synshandicap lige muligheder for information. Problemstillingen er den enkle, at man som rejsende uden et synshandicap kvit og frit kan orientere sig via skærme på en lang række stationer, mens den mobilbaserede talende EMPS vil kræve samtaleafgift. Det er efter vor opfattelse uforeneligt med principperne i FN’s handicapkonvention jævnfør artikel 3, forpligtelsen til at sikre personer med handicap lige adgang til blandt andet transportmuligheder og den information, som er åbne for offentligheden jævnfør artikel 9, samt retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet, jævnfør artikel 19 her særligt stk. C. En betalingsløsning harmonerer desuden dårligt med kompensationsprincippet, idet man som person med synshandicap skal betale for noget, en person uden synshandicap kan erhverve sig helt gratis. DBS skal derfor kraftigt opfordre til, at transportministeriet finder en løsning, der inden for en meget overskuelig fremtid bringer Danmark på højde med forpligtelserne i FN’s Handicapkonvention. Det vil efter DBS’ opfattelse – i dette tilfælde sige – at sikre personer med synshandicap lige muligheder, når det gælder information på danske stationer.

Afsnit 4.1 Nye busser – øget tilgængelighed

I dette afsnit savner vi i DBS overvejelser omkring information i busser, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring. Vi er bekendt med, at eksempelvis Movia i sine udbudsbetingelser stiller krav til sine operatører om, at stoppesteder skal annonceres auditivt. I hovedstadsområdet gælder det alle stoppesteder og uden for gælder det kun særligt udvalgte stoppesteder. Der findes desuden landet over velafprøvede systemer til automatisk stoppestedsannoncering, og det burde efter vores opfattelse være et krav til alle operatører på området. Det vil ikke blot øge personer med synshandicaps muligheder for uafhængigt og selvstændigt at kunne benytte bussen som transportmiddel, men i et ganske betydeligt omfang også komme alle andre passagerer til gode. Vi vil i den forbindelse gerne kraftigt opfordre til, at Transportministeriet formulerer en tidshorisont for, hvornår alle danske busser til erhvervsmæssig personbefordring er udstyret med automatisk stoppestedsannoncering. Man kan ikke vente på, at det kun sker i det omfang ruterne kommer i udbud, men bør ske inden for en ganske kort årrække. Det vil være et af mange skridt i bestræbelserne på at øge personer med synshandicaps inklusion i samfundet, og være i tråd med en fremadskridende dansk realisering af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder for personer med handicap, herunder personer med synshandicap, som Danmark er forpligtet til jævnfør Handicapkonventionens artikel 4 stk. 2.

Afsnit 5.3 Tryghed

Vi er overordnet tilfreds med den gode dialog med Transportministeriet vedrørende Metroen. Vi håber naturligvis på en frugtbar fortsættelse, især med henblik på at bidrage med erfaringer fra den bestående metro til at sikre, at den nye cityring bliver et endnu bedre transportmiddel. I DBS vil vi eksempelvis gerne pege på, at det nuværende metrosystem på forskellig vis er søgt gjort tilgængeligt ved etablering af ledelinjer, hvilket påskønnes. Imidlertid kan det på forskellige metrostationer noteres, at eventuelle ændringer af den fysiske udformning er sket uden at placeringen af ledelinjer er justeret tilsvarende. Dette fører til, at visse ledelinjer fører brugeren direkte ind i en væg uden at hensigtsmæssigheden heraf nærmere kan begrundes. Desuden er standerne med træf/mødepunkt og muligheden for at tilkalde assistance ikke markeret eller forsynet med en lydkilde, hvilket er uheldigt, idet en person med et synshandicap ikke uden hjælp af medpassagerer vil kunne finde denne. Denne facilitet er netop oprettet for at kunne sikre, at assistance kan rekvireres, og derfor bør vi som synshandicappede også kunne finde/identificere denne uden at skulle skaffe (ofte tilfældig) bistand.

Afsnit 6.3 Færdselsregulering

Vi er bekendte med, at ca. 20 pct. af danske lyskryds er forsynet med lydsignaler. Lydsignaler er stærkt medvirkende til, at personer med synshandicap kan færdes frit og uafhængigt i trafikken. I DBS vil vi gerne opfordre Transportministeriet til at formulere og dernæst forfølge en ambitiøs målsætning om, at alle danske lyskryds skal være forsynet med lydsignaler, eller på anden vis være indrettet, så de sikrer personer med synshandicap størst mulig uafhængighed og tryghed. Det vil være endnu et af de oven for omtalte skridt på den lange vej mod et fuldt tilgængeligt samfund på persontransportområdet, og yderligere bidrage til dansk efterlevelse af FN’s Handicapkonvention.

Med venlige hilsner
Dansk Blindesamfund

John Heilbrunn
Næstformand