Hermed fremsendes Dansk Blindesamfunds kommentarer til de enkelte afsnit i høringsdokumentets. Derunder er indsat vores ønsker i forbindelse med revisionen af DS3028 som vi mener, er relevante i forhold til SBi-anvisningen, og som ikke allerede indgår i anvisningsteksten. Vi forventer at SBi forholder sig til det øvrige indhold af DS3028 i fremtidige anvisninger.

Side 34 Tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold..

Henvisningen til kap. 2.7.3 er misvisende. Bør være 2.6.3.

Side 42 Følbar markering og retningsorienterende belysning 

For at belysningen skal blive en hjælp for blinde og svagsynede, forslås flg. formulering "Adgangsarealer, der forsynes med følbar markering og blændfri retningsorienterende belysning samt ekstra stærk belysning af trapper og ramper frem til indgangen, gør det lettere for synshandicappede at finde ind i bygningen."

Side 42 Udendørs trapper

Dansk Blindesamfund anbefaler en trindybde  (grund) på højst 400 mm. Uden en maksimal trindybde kan man med håndreglen konstruere trapper med 5 cm stigning og 60 cm grund, hvilket allerede sker, og det er til gene for synshandicappede.

Anvisning om tilgængelige adgangsveje skal findes her. Derfor ønsker vi flg. forhold vedr. udendørs trapper omtalt:

• Ovenfor trapper i adgangsveje udføres belægningsskift mht. farve og følbarhed 0,9 meter før trappens begyndelse og i hele trappens bredde.
• Det yderste af trinfladen og trinforkanten markeres med kontrastfarve.
• For at undgå kollision med fritstående trapper fra siden eller fra undersiden, skal trappen afskærmes med trappeværn så en fri højde på 220 cm opnås.
• Trapper med gitterriste på trinflader skal undgås.

Der er anvendt en udmærket illustration s. 70 af markerede trinforkanter, som kunne hjælpe her. Samtidig anføres forskellen i kontrast.

Side 43 Ramper

Vi mener at en rampe som frembyder fare ved fald, skal forsynes med rækværk, håndlister og hjulværn. Vi er bekymrede for at anvisningen kun nævner hjulværn i den side som frembyder fare. Faren opstår jo pga. rampens længde, ikke så meget pga. dens hældning.

Side 43 Håndlister

Der eksisterer eksempler på at håndlister fortsætter i lige linje et godt stykke ud over start og slutning på trappen. Det gør det svært at finde håndlisten og det medfører absurde situationer når man går ned ad trappen. Derfor ønsker vi den lille tilføjelse "og afsluttes vandret" til sætningen om at håndlisten føres ud over start og slutning på trapper.

Side 64 Sikring mod fugt

Dansk Blindesamfund er ikke begejstrede for anbefalingen af en rist foran indgangsdøre når der ikke angives mål for ristens åbninger og ristens størrelse. Riste skal udføres med frie åbninger på mindst 10x15 mm og højst 10x20 mm.

Side 64 Betjening 

Adgangsforholdene er ofte sådan at man enten mødes af døre med automatisk åbning eller aflåste døre. Synshandicappede må kunne forvente et minimum af tilgængelighed når den rigtige dør skal lokaliseres og kaldeanlæg aktiveres, hvilket er formuleret i disse 4 punkter:

• Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør have en sådan udformning, at det såvel auditivt som visuelt tilkendegives at anlægget er aktiveret, og at forbindelse til modtager er etableret.
• Ved anvendelse af tal i betjeningspanel bør 5-tallet være markeret med taktil identifikation.
• For at indgangspartier skal blive lettere at lokalisere for blinde og svagsynede bør der etableres ændret belægning / opmærksomhedsfelt ud for indgangsdøre.
• Skilte skal placeres tilgængeligt og udføres med kendte symboler og en typografi som passer til læseafstanden. Den typografiske udformning skal tilgodese syns- og orienteringshæmmede.

Kravene vedrører primært adgangsforhold og subsidiært brugerbetjente anlæg. Derfor finder vi det væsentligt for anvendelse af anvisningen at oplysningerne medtages i deres helhed i dette afsnit.

Side 66 Markering med farver og belysning

Anvisningen bør være konsekvent mht. angivelse af LRV. De fleste steder angives hele  talværdier men et enkelt sted, stk 5,  angives kontrasten i procent. Hvis forskellen er tilsigtet bør beregningsmetoden for procent måske angives.

Side 67 Døre i fælles adgangsveje

Døre skal kunne passeres af alle. For at opfylde dette krav skal "svingdøre og karusseldøre  suppleres med sidehængslede døre eller skydedøre", hvilket vi ønsker indføjet i anvisningen.  

Side 68 Betjeningskraft

Vi er tilfredse med formuleringen af kvalitetsniveau A hvis de 3 udsagn "Selvåbnende dør, aktivering via føler, uden berøring", skal forstås som et og samme krav.

Side 69 Trapper

Trapper i offentligt tilgængelige bygninger udføres med belægningsskift mht. farve og følbarhed 0,9 meter før trappens begyndelse og i hele trappens bredde.

Side 72 Værn

I lighed med håndlister side 43 ønsker vi tilføjet "og afsluttes vandret" til sætningen om at håndlisten føres ud over start og slutning på trapper.

Side 103 Betjening

Dansk Blindesamfund anbefaler en betjeningshøjde på 90 - 120 cm. Betjeningshøjder ned til 35 cm er uanvendelige for svagsynede og vi tvivler på at denne rækkehøjde er til fordel for nogen. Med mindre dette er positivt tilkendegivet, mener vi ikke der er nogen grund til at anbefale en rækkehøjde på 35 cm.

Side 113 Flugtveje og redningsforhold

Da flugtveje skal opfylde bestemmelserne i kap. 3.2 finder vi det rimeligt at anvisningen her nævner kravene til fælles adgangsveje, nemlig tilstrækkelig bredde, uhindret passage i fuld bredde og markering ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Hvis synshandicappede skal evakuere sig selv er det vigtigt at fælles adgangsveje, og herunder flugtveje, forsynes med belysning og kontrastfarve der er retningsgivende

Side 125 Varslingsanlæg

Anvisningen skal understrege at varslingsanlæg altid bør have både visuelt og akustisk signal. Overvejelser om hvornår det ene eller det andet skal anvendes er formålsløse, når nedsat syn og hørelse er et udbredt alderdomsfænomen.

Side 175 Elektrisk belysning

Det er Dansk Blindesamfunds erfaring at DS 700 serien, i flere tilfælde angiver utilstrækkelige lysmængder, ikke blot i forhold til svagsynede men også for befolkningen generelt. Det er væsentligt at bygningens energiforbrug ikke reduceres på bekostning af en god almenbelysning og at behovet for særlig god belysning tilgodeses ved at almenbelysningen kan reguleres i styrke.

Fra Dansk Blindesamfunds høringssvar til revision af DS 3028, skal særligt fremhæves:

’Markering af trinforkanter bør udføres som et 5 cm  bredt bånd med mindst 70 % kontrast, vandret og lodret så trinene kan ses både oppefra og nedefra. Se figur 4.18. Hvis særlige forhold gør sig gældende, kan markering af første og sidste trin – også før og efter reposer - på ligeløbstrapper, accepteres.’

’Trapper af metal samt trin udført som riste bør undgås på grund af de varme- og kuldeledende egenskaber og af hensyn til førerhundes poter.’

’4.2.9 Udendørs ledelinjer

Adgangsvejen skal udformes så den er let at færdes på for blinde og svagsynede.
For at opfylde ovenstående krav skal:
- den frie gangbane afgrænses taktilt eller forsynes med en ledelinie i midten. Se fig 4.8 og 4.11
- ledelinjen føles som en ubrudt linje
- niveauspring varsles med ændring i belægningen

NOTE – i øvrigt kan der gives følgende vejledning:

På en afgrænset fri gangbane kan kanten af gangbanen følges med den hvide stok og forandringen i underlaget kan mærkes med fødderne.

Ledelinjer midt i gangbanen skal have et friareal på mindst 50 cm på hver side af  ledelinjen.

En ledelinje udføres som et belægningsbånd med en farve, højde og overfladestruktur der afviger fra de omkringliggende omgivelser.

Ledelinjen skal kunne føles med den hvide stok og med fødderne samt kunne ses, dvs. have en tydelig visuel kontrast til den omkringliggende belægning.

Anvendelse

Ledelinjer anvendes hvor der er særligt behov for at øge sikkerheden og orienteringen for synshandicappede, f.eks. åbne pladser, gågader, togstationer og busterminaler og hvor der i øvrigt ikke findes veldefinerede gangbaner.

Ledelinjer forbinder centrale funktioner, f.eks. ved skift mellem transportmidler eller mellem stoppested og offentlige bygninger.

Begyndelsen og slutningen på en ledelinie varsles med et opmærksomhedsfelt på 90x90 cm.

Retningsændringer skal så vidt muligt foregå i 90 graders vinkler og et opmærksomhedsfelt placeres for at gøre opmærksom på ændringen. Se figur 4.10

Opmærksomhedsfelter anvendes desuden til markering af :
- fodgængerfelter
- midterheller
- busstoppesteder, ud for standeren
- taxa holdepladser
- Trapper og ramper

Opmærksomhedsfeltet er i disse tilfælde 90 cm. dybt i hele pasagens bredde. 

Vejledning om udformning af taktile elementer til ledelinjer og opmærksomhedsfelter.

Den taktile markering på designede elementer skal ligge over niveau i forhold til den omgivende belægning.

Det anbefales at anvende aflange taktile markeringer (ribber) til ledelinjer og knopper til opmærksomhedsfelter og begge med en kuppelformet profil.

For elementer beregnet til opmærksomhedsfelter gælder at den taktile markering skal have en højde på 5 mm og en bredde på 25-35 mm. Det anbefales at placere knopperne diagonalt med en indbyrdes afstand c/c på ca. 65 mm.

For elementer beregnet til ledelinjer gælder at den taktile markering skal have en højde på 5 mm og en bredde på min 25 mm. Udendørs, hvor det tilstødende materiale er ujævnt, er der behov for en tydelig ledelinie bestående af flere rækker ribber, hvor hver ribbe har en bredde på min. 25 mm og en afstand c/c mellem ribberne på ca 65 mm. Ledelinjer bør ikke være bredere end 30 cm.

Elementer til ledelinjer bør lægges på knas, uden affasninger mellem elementerne og det tilstødende materiale skal være så jævnt som muligt.

Ledelinien bør have mindst 40 % lyshedskontrast til den omgivende belægning

Planlægning

Ledelinjer lægges ikke hvor der i forvejen findes naturlige ledelinjer. Dette forudsætter at den naturlige ledelinje er friholdt for inventar og henstillede genstande. Naturlige ledelinjer kan være husfacader, hegn, afvandingsrender og fortovskanter. Desuden bruger blinde og svagsynede ændringer i belægningen som ledelinie, f.eks to rækker fortovsfliser med et chausséstensskifte eller en flisebelagt gangbane kantet af en ujævn belægning, græs eller grus.

Behovet for ledelinjer bør indtænkes ved alle ændringer af gangarealer.

Behovet for ledelinjer og den konkrete udformning bør drøftes med repræsentanter for Dansk Blindesamfund idet emnet er vanskeligt for seende at forholde sig til.’

’Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres modsat dørens hængslingsside.’

’4.4.8 Indendørs ledelinjer

Bygninger skal udformes så det er let at orientere sig for blinde og svagsynede.

For at opfylde ovenstående krav skal:
centrale funktioner kunne findes ved hjælp af ledelinjer
adgangsforløbet være enkelt
niveauspring varsles med ændring i belægningen

NOTE – i øvrigt kan der gives følgende vejledning:

Hvis naturlige ledelinjer ikke forefindes, anlægges en ledelinie midt i gangbanen med et friareal på mindst 50 cm på hver side af ledelinjen.

En ledelinje udføres som et belægningsbånd med en farve, højde og overfladestruktur der afviger fra de omkringliggende omgivelser.

Ledelinjen skal kunne føles med den hvide stok og med fødderne samt kunne ses, dvs. have en tydelig visuel kontrast til den omkringliggende belægning og høres når stokken rammer.

Anvendelse

Indendørs ledelinjer anvendes især i offentligt tilgængeligt byggeri som kulturhuse, hospitaler, rådhuse, butikscentre, togstationer og busterminaler.

Ledelinjer forbinder centrale funktioner, f.eks. indgang med reception, information, billetsalg, toiletter og adgangsveje via trapper, elevator og døre. Ledelinjen er også en hjælp til at angive den frie gangbane i restauranter, mødesale og lignende.

Begyndelsen og slutningen på en ledelinie varsles med et opmærksomhedsfelt på 90x90 cm.

Retningsændringer skal så vidt muligt foregå i 90 graders vinkler og et opmærksomhedsfelt placeres for at gøre opmærksom på ændringen.

Opmærksomhedsfelter anvendes desuden til markering af trapper og ramper.

Vejledning om udformning af taktile elementer til ledelinjer og opmærksomhedsfelter.

Den taktile markering på designede elementer skal ligge over niveau i forhold til den omgivende belægning.

Det anbefales at anvende en aflang taktil markering (ribbe) til ledelinjer og knopper til opmærksomhedsfelter og begge med en kuppelformet profil. Se figur…

For elementer beregnet til opmærksomhedsfelter gælder at den taktile markering skal have en højde på 5 mm og en bredde på 25-35 mm.. Det anbefales at placere knopperne diagonalt med en indbyrdes afstand c/c på ca. 65 mm.

For elementer beregnet til ledelinjer gælder at den taktile markering skal have en højde på 5 mm og en bredde på min 25 mm.

Ledelinjen bør have mindst 40 % lyshedskontrast til den omgivende belægning

Planlægning

Indendørs anvendes ofte en kombination af naturlige ledelinier og orienteringspunkter: gangbaner med  tæppeløber, anvendelse af kontrastfarver og belysning som kan forbedre rum og retningsopfattelsen for svagsynede, håndlister i gangarealer eller muligheden for at følge en væg uden forhindringer.

Behovet for ledelinjer bør indtænkes ved alle ændringer af gangarealer.

Behovet for ledelinjer og den konkrete udformning bør drøftes med repræsentanter for Dansk Blindesamfund idet emnet er vanskeligt for seende at forholde sig til.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen, næstformand
Michael Jensen, interessepolitisk konsulent