DH: 29. august 2008
Dansk Blindesamfund svar til DH vedr. høring over undersøgelse af kost til diabetikere.Høring vedr. undersøgelse af merudgifter til diabeteskost
Dansk Blindesamfund har følgende bemærkninger:
Dansk Blindesamfund er bekymrede over, at konsekvensen af undersøgelsen kan blive at ganske mange vil få svært ved at opfylde dokumentationskravet til udgifter beløbende til gennemsnitligt over 500 kroner om måneden.
Dansk Blindesamfund ønsker at gøre opmærksom på, at det kan betyde, at mange der er ramt af både synshandicap og diabetes vil blive endnu dårligere stillet, bl.a. fordi blinde og stærkt svagsynede i forvejen har særligt vanskeligt ved at finde eller få hjælp til at finde de rigtige varer i supermarkedet, og derfor har større udgifter til at få særlig kost end andre diabetikere uden at kunne dokumentere det, fx fordi man er nødsaget til at gå i special butikker med service personale, der kan hjælpe.
Dansk Blindesamfund foreslår at grænsen for dokumenterede merudgifter sættes ned til 150 kroner.
Med venlig hilsen
Zen Anne Donen
Interessepolitisk konsulent - Dansk Blindesamfund
Sidst opdateret 03. december 2008 11:36
